Johann Hari, Ibn Warraq, Roy Brown and Maryam Namazie comment on the problem with Sharia law at the October 10, 2008 conference on Political Islam, Sharia Law and Civil Society: (flere videos her)
In order to mark the International Women’s Day, British opponents of Sharia law organized a demonstration in London on 7 March followed by a seminar on Sharia law and women’s rights. The campaign was initiated by Maryam Namazie and widely supported by individuals and organisations, among others Ayaan Hirsi Ali, Naser Khader, Anthony Clifford Grayling, the Council of Ex-Muslims of Britain, the European Humanist Federation, the Lawyers’ Secular Society and the Iranian Secular Society. Sappho.dk. Daniella Csizmadia is a freelance journalist based in Copenhagen
Manu Sareen, Nicolai Sennels og Rune Engelbreth Larsen
i Deadline 2 sektion, min 29:00. Det er interessant at iagttage Politikens Engelbreth, alt imens virkeligheden agterudsejler hans argumentation mere for hvert år der går. Han mere end antyder at kriminaliteten skyldes “tonen” under den nuværende regering. Der var én, der malende beskrev Seidenfadens position under Muhammedkrisen, som et rådyr i natten, der er fanget ind i en bils lyskegler. Sådan er Engebreth blevet en fange af sin egen logik, og derfor er der en vis underholdning i at se ham, mens virkeligheden maler hans konstruktion til grus og presser ham til stadig vildere (bort) forklaringer. Men vi bliver også mindet om, hvorfor vi plejer at undgå ham. Livet er for kort.
“Hvad nu hvis der ingen løsning er?”, siger Jes Stein. Ja, hvad nu hvis……..og vi, der er børn af en kultur , hvor der var en løsning næsten på hvad somhelst. Ser vi løsninger, hvor der ingen er? Bliver “løsningen” i virkeligheden som i USA: masser af fængselspladser til masser af langtidsdømte, discount vel at mærke, ikke de behagelige bosteder vi har idag ? Sennels virker allerede fuldt udlært i fjernsynsoptrædener, hvad der imponerer. Jeg synes selv, da jeg overværede en Deadline for et års tid siden, at hele situationen i et TV studie er skrækkelig kunstig og konstrueret. Glimrende TV, se det ! Og her et fremragende mini blog essay, der desværre ikke kunne være mere apropos: How Islamic Immigration Reverses Civil Rights in the West.Og mht løsninger, så skriver Mogen Carmre d. 10 marts bla. følgende i Nordjyske.dk i en replik til Vagn Greve: (ikke online)
En forfejlet integrationspolitik? Det kan man måske godt kalde det, men bare ikke i den betydning, som Vagn Greve mener. Fejlen er, at man har troet, at man kunne integrere mennesker, som ikke er kommet for at blive integreret, men for at erobre nyt territorium. Alle de EU-lande, der ligesom Danmark kritikløst har ladet store grupper af mennesker fra den muslimske verden indvandre, har præcis de samme problemer. Det er ikke fordi de har undladt at spørge Vagn Greve om, hvad de skulle gøre. Det er fordi opgaven er umulig.
Bandekrigens årsag er, at befolkningseksplosionen i de muslimske lande har skabt en udvandringsbølge af mennesker, som ikke kan finde arbejde, funktioner, muligheder i deres egne lande. De strømmer til et udviklet Europa, som ikke har brug for dem, og de kommer med forskruede holdninger til livet og verden – og de er i gang med at ødelægge Europa på samme måde, som de og deres kultur har ødelagt de lande, de kommer fra. Vagn Greve har ingen løsninger – hvis han havde, burde han ofre sig og rejse til Mellemøsten og begynde fra bunden. Vi der lever i realiteternes verden ved, at vi kun kan overleve ved at lukke grænserne og sende dem tilbage, som ikke vil leve som vi.
Amzeh Rasmussen dødstruet
At tænke sig……………………
Etter at hun brente en hijab på Youngstorget i går, våget ikke Sara Azmeh Rasmussen å gå hjem alene. Da hun kom hjem fikk hun en rekke alvorlige trusler.
– Jeg har fått ubehagelige meldinger, særlig i går kveld og i natt, fra sinte muslimer. Det var grove skjellsord. Jeg fikk beskjed om at jeg burde bli brent sammen med sløret, sier Sara Azmeh Rasmussen. Azmeh Rasussen forteller til VG Nett at hun fikk flere drapstrusler da hun stilte på nettprat på aftenposten.no i dag.
– En som kalte seg “en skolejente med slør” skrev masse skjellsord og avsluttet med å si at de skulle drepe meg. Hvem “de” er, vet jeg ikke. Det har vært veldig ubehagelig å få så mange grove skjellsord rettet mot seg, beskyldninger om at jeg er betalt for å gjøre dette. Trusler og mange andre ubehagelige ting, sier Rasmussen til TV 2 Nyhetene. Jeg må være ærlig å si at jeg blir redd, sier Rasmussen og legger til at hun er ekstra forsiktig når hun beveger seg på gaten. Men dette er et valg jeg selv har tatt, og jeg tar konsekvensene av det, sier hun. TV 2 no.og VG net
Monica Papazu: Islam
Det store essay fra Tidehverv september 2006 er kommet online, og vi har fået lov at gengive det. Vi takker:
I. Den historiske erindring
Hvornår begyndte jeg at blive opmærksom på islam? Det er svært at sige. Det, som har fundet sted inden for de sidste 10-15 år (krigene i Eksjugoslavien, især i Bosnien-Herzegovina og i Kosovo; Bosniens gradvise islamisering: Alija Izetbegovic’s Islamiske Erklæring (1970, 1990), de internationale helligkrigeres tilstedeværelse, udbredelsen af den wahhabistiske lære; Kosovo-albanernes ødelæggelse af omkring 150 kirker og klostre, hvilket fortsætter i skrivende stund; de gængse terroristiske handlinger mod Vesten fra “nine eleven” (11. september 2001) til terrorangrebet 7. juli 2005 i London (se note 1); manifestationerne med slagordet “Kill those who insult islam” rettet mod Danmark i år (se note 2), angrebet på de danske ambassader rundt om i verden og afbrændingen af det danske flag som følge af Muhammed-tegningerne i Jyllands-Posten; de forskellige islamiske krigserklæringer fra imamer i Vesten og fra Osama bin Laden), alt dette står ikke for mig som noget fuldstændig nyt, men blot som en ny etape i den islamiske religion, for hvilken krigen og ekspansionen ved sværdet ikke er en tilfældig manifestation, som afhænger af skiftende historiske omstændigheder, men et konstant træk hævet over selve historiens tilskikkelser.
Islam er vendt tilbage. For mig har dette ikke været nogen overraskelse. Jeg stammer nemlig fra et land, der har været og stadig er præget af det osmanniske riges historie. Navne som Stefan den Store eller Konstantin Brâncoveanu er en del af rumænernes nationale erindring.
Så tænker jeg på bl. a.
Nej, ikke helt, men den polemiske udskiftning her af de angiveligt moderate elementer viser jo absurditeten, der nok bunder i rådvildhed i forhold til et fænomen man ikke kan tøjle eller inddæmme. Første trin mod overgivelsen. Via 





