Man kan måske trække på skulderen i og med at det bare er tandløse Ekstra Bladet der har komponeret dette vidunder af en overskrift, og at det blot er sædvanlig retorisk overbud. Men selvfølgelig er det mere end det. Vagthavende redaktionssekretær afspejler blot de implicitte – og suicidale – antagelser i debatten og nyhedsdækningen, nemlig at det er de ædle vildes natur, og dermed ret, at blive vrede og at udagere denne vrede. Havde fortørnede franskmænd nu, f. eks. og helt hypotetisk, sat ild i en derboende imams skæg mens de råbte “Israel akhbar!”, eller var taget ud i en af Paris’ forstæder og havde kastet omkring sig med karatestjerner formet som Davidsstjerner, ja, så ville der selvfølgelig aldrig blive foretaget denne kobling fra individers vrede til “Paris” som helhed. De mere enfoldige i medieverdenen ved måske ikke så meget, men de ved godt hvad man kan tillade sig at sige, som reporteren på TV2News fra hvem det fløj ud af munden, “nu havde israelerne jødestjerner på, så kan man ikke sige at de selv var ude om det?” Det er skræmmende tider med kollaps af værdierne, og jeg savner endnu en gang at få at vide hvorfor, hvordan og hvornår denne daglige skærpelse af situationen i Europa vil vende (LFPC).
Sennels: »Blandt kriminelle muslimer«
Cand.psyk.aut. Nicolai Sennels blev truet med fyring af Københavns Kommune på grund af sin kritik af den hidtidige integrationsindsats og måtte fratræde sin stilling på Sønderbro, Københavns sikrede institution for kriminelle unge. Nu har han skrevet en bog om sine enestående erfaringer med behandlingen af unge kriminelle med muslimsk baggrund.
»Årsagen til den voksende indvandrerkriminalitet og dårlige integration ligger ikke i en fejlslagen økonomisk indsats.« Fra »Blandt kriminelle muslimer:
“Hvorfor har danske myndigheder og kommuner så svært ved at håndtere kriminelle fra Mellemøsten og ekstremisme blandt muslimer? Og hvorfor virker indsatsen ikke, selvom vi bruger hundredvis af millioner?
Fordi muslimernes kultur gør integration umulig, fordi dansk pædagogik og samtale ikke hjælper muslimske kriminelle, og fordi kommunerne bruger penge på nyttesløse integrationsprojekter.
»Blandt kriminelle muslimer« er skrevet på baggrund af førstehåndsoplevelser. Med udgangspunkt i sine erfaringer fra Københavns Kommune giver forfatteren et unikt indblik i de kulturelle og psykologiske årsager til kommunernes fejlslagne indsats mod indvandrerkriminalitet og ekstremisme. Men den indeholder også helt konkrete forslag til, hvad man som kommune trods alt kan og bør gøre.” Trykkefrihedsselskabet Bibliotek
Introduktionstilbud: 129,00 kr. (bogladepris 169,00 kr). Du sparer 40 kr. Tilbuddet gælder i perioden 2.-20. januar 2009. Bogen udkommer 24. februar 2009. Sådan køber du bogen. Indsæt det beløb, som bogen koster på konto ! 3574-10295947 i Danske Bank, Flakhaven 1, Postbox 1314, 5000 Odense C. Angiv hvilken bog, det drejer sig om og skriv tydeligt navn og adresse. Så sender vi bogen til dig, når den er blevet trykt. Vi betaler portoen.
What happens when a fly falls into a coffee cup?
The Italian throws the cup, breaks it, and walks away in a fit of rage.
The German carefully washes the cup, sterilizes it and makes a new cup of coffee.
The Frenchman takes out the fly, and drinks the coffee.
The Chinese eats the fly and throws away the coffee.
The Russian drinks the coffee with the fly, since it was extra with no charge.
The Israeli sells the coffee to the Frenchman, sells the fly to the Chinese, sells the cup to the Italian, drinks a cup of tea, and uses the extra money to invent a device that prevents flies from falling into coffee.
The Palestinian blames the Israeli for the fly falling into his coffee, protests the act of aggression to the UN, takes a loan from the European Union to buy a new cup of coffee, uses the money to purchase explosives and then blows up the coffee house where the Italian, the Frenchman, the Chinese, the German and the Russian are all trying to explain to the Israeli that he should give away his cup of tea to the Palestinian. Make Mine Black
Andrew Bostom : David Littman, Confronting Hamas’ Genocidal Jew-Hatred
As my colleague Robert Spencer observed, Israeli President Shimon Peres appeared flummoxed by Hamas’ intransigence in comments made to Haaretz, reported December 30, 2008. “This shooting has no point, no logic, and no chance,” Peres told Haaretz after Hamas’ open renunciation of the ceasefire agreement (not to mention its prior extensive violations throughout the course of the so-called “tahdiah”), and brazen resumption of missile and mortar attacks into southern Israel—which has triggered a dramatic, aggressive Israeli military response. Worse still, the elder statesman remains dangerously ignorant of Hamas’ intimately related motivations—the genocidal destruction of Israel’s Jews, as a prelude to regional, then global jihad conquest. “Nobody in this world understands what are Hamas’goals and why it continues to fire missiles,” Peres asserted . Andrew Bostom: David Littman: Confronting Hamas’ Genocidal Jew-Hatred (Part 1) David Littman: Confronting Hamas’ Genocidal Jew-Hatred (Part 2)
Johan Lundberg funderar över varför SVT firade in det nya året med sympatiyttringar för Hamas : Jag har ägnat kvällen åt att googla runt bland olika tv-stationer för att se vilka andra tv-kanaler än SVT som firade in det nya året med underhållare iförda Palestina-sjalar, men har faktiskt inte ens på arabsidan kunnat hitta den sortens oförblommerade hyllningar till Hamas som kom till uttryck i Mikael Wiehes framträdande tio minuter i tolv samt i den underdåniga intervjun i samband med uppträdandet. Är därför tacksam om någon bloggläsare hittar länkar till andra nyårsprogram med palestinasjalar. Ja jag är tacksam även om någon hittar länk till SVT:s program, för det hade varit intressant med en transkriberad version av Sverker Olovssons intervju med Wiehe. Axess , SVT Tolvsslaget kan downloades med Bittorrent her.
Min gode kollega må tale for sig selv, men det er for mit eget vedkommende er det med nogen ulyst, jeg skriver om “Palæstinakonflikten”. Jeg ved nemlig, modsat visse andre, at jeg sagligt set ikke er klædt godt nok på til det. Det er kun en lille trøst, at mange ved mindre uden at skamme sig. Til det hele, hører der en forhistorie.
I begyndelsen af halvfjerdserne overhørte jeg i Peter P. Rohdes hjem i Hornbæk flere diskussioner om emnet mellem ham, hans kone Ina, Herbert Pundik, israelske kunstnere og de nu sikkert forlængst glemte forfattere Willy August Linnemann og Kelvin Lindeman ,og hvem som ellers faldt forbi med forstand og erfaring. På det tidspunkt havde enhver nybagt student en grydeklar, uforbeholden mening om forholdene i Mellemøsten. Det hed sig dengang, at “alt er politik”, noget værre vås, der skulle have haft tilføjelsen: ” i universiteternes og mediernes optik”, for i det virkelige liv, var det helt anderledes. De anede ikke, hvad et politiseret samfund er. Søren Ulrik Thomsen har fortalt morsomt om, hvordan han ikke kunne få prædikeriet om proletariatets forarmelse på Det Fri Gymnasium i Bagsværd, til at rime med naboarbejdernes carporte og parcelhuse. En bryggeriarbejder tjente dengang mere end end gymnasieadjunkt, jeg har selv været medlem af deres magtfulde fagforening. Jeg blev student et par år før enhver ægte intellektuel fik politisk kuller, så jeg havde mentalt nogenlunde tilregnelige lærere, der interesserede sig nok så meget for unge studiner, som for politik. Det politiske var privat i skolesystemet, det erotiske mindre.
(foto: Odense – barn med håndgranat, 2.1.2009)
Jeg fornemmede på, hvad jeg hørte i Hornbæk, at konflikten allerede dengang var så gammel og indviklet, at jeg følte det ville være bedrag, at trække en ledig mening i venstrefløjs- automaten. I betragtning af ungdommens naturlige konformitet, er jeg tilfreds med min tavshed, hvis den altså var forstand og ikke held, det kan jeg ikke huske. Måske havde jeg bare for alderen sunde interesser. At konflikten, der havde varet længere end mit hidtidige liv, også ville overleve mig, anede mig vagt. ( Se f.eks. Fred i Mellemøsten – hold op med at spilde min tid.) Noget af det mere epokegørende, der er sket på 60 år, er at hadet og vanviddet kaldtes en “fredsproces” i godt et årti. Jeg satsede mine håndører på Israel og forlod emnet i mange, mange år.
Da det nu imidlertid er maget så viseligt, at der nu tegner sig en tydelig mini- replika af dette vanvid i Danmark – tak igen S-SF og R og Gudskelov afdøde dilettantforsamlinger som Kristeligt Folkeparti og CD. – føler jeg mig nødsaget, til at prøve at indhente noget af det forsømte, og også til at skrive lidt, da det nu er det, vi gør her. Min hidtidige mening om hele sagen, – noget af det, jeg ikke er flov over at have tilfælles med salig Preben Møller Hansen – , var nemlig: Jeg har sejlet på Mellemøsten, og lad mig sige det kort og diplomatisk: jeg foretrak allerede som 16 årig enhver anden destination i verden. I Mellemøsten er alt politik, og det er ikke et tegn på psykosocial sundhed. Jeg har senere hørt, at man kalder den opfattelse “erfaringsbaseret”. Man skal ikke kimse ad erfaringer, bare fordi det er viden, man ikke har læst sig til. Det er altså fra dette ufuldkomne udgangspunkt, jeg prøver at skrive lidt om sagen, men så lidt som jeg kan slippe afsted med. Én af hensigterne skal man dog ikke tage fejl af: en knusende anklage mod S,SF og R og deres åndelige slægtninge – hvis ikke åndelig er for stort et ord i den forbindelse. DE er ansvarlige for, hvad dette udvikler sig til med tiden. DE skulle tage og bekymre sig, ikke for sig selv, men for hvilket land deres børn og børnebørn kommer til at leve i. DE har introduceret trusler, vold og nedskydning som politisk argument i Danmark. DE skal være glade for, at vi endnu ikke har myrdede politikere i Danmark, som svenskerne begyndte på for 22 år siden. Det er ikke takket være deres indsats. Hvor mange jøder i Danmark ville gribe til våben her over Mellemøsten ? Hvor mange af de 13.000 palæstinensere vil være parate til det ?
Foreløbig kunne de omtalte politikere m.fl. give en undskyldning til de to beskudte israelere i Odense. De endnu levende tager ikke skade af at møde personligt op på Odense Sygehus og iagttage resultatet af deres politiske dømmekraft. Så længe der er nogen, der kan huske hvordan Danmark var, inden de gik i gang, vil der også være viden om præcis hvem, der ønskede Danmark ændret i denne retning. Så længe det går den vej, skriver jeg også om Mellemøsten, forstand eller ej.(Steen)
Den moderate enhjørning: Stadig en illusion
Historien her er selvfølgelig umiddelbart en på godda’en til sludrehoveder som H. J. Bonnichsen og Anja Dalsgaard-Nielsen, men glæden ved at se dem sat til vægs fra en tidligere insider i disse miljøer fordufter, når man ser hvad det er for et perspektiv som artiklen implicerer, men som journalisten ikke har fundet det værd at beskæftige sig med – eller slet ikke har haft øje for: At de ‘moderate’ alternativer der henvises til er folk som Abdul Wahid Pedersen, imamen der vil have stening og shariastyre indført i Danmark, og organisationen Kritiske Muslimer hvis formand Sherin Khankan har nægtet at tage afstand fra sharia og tillige har deltaget i demonstration sammen med Hizb ut-Tahrir [foto fra Sappho]. Sådan er det. Hver gang vi præsenteres for angiveligt ‘moderate’ alternativer er det så let som ingenting at se herrefolksmentaliteten og råddenskaben hos dem vi tilbydes som redningsplanker. Spørgsmålet man må stille sig er selvfølgelig om denne HuT-afhopper i bund og grund er demokrat, eller om han spiller med i det velkendte good cop/bad cop- eller stok/gulerod-spil? (LFPC)
Hvis regeringen gennemfører planerne om at føre dialog med danske islamister, vil det ikke bekæmpe ekstremisme. Det vil fremme den. Advarslen kommer fra et tidligere højtplaceret medlem af Hitz ut -Tahrir i Storbritannien. Maajid Nawaz var i 13 år i den islamiske organisation aktivt med til at danne nye celler i både Pakistan og København. […]
»At liste rundt om problemet og på typisk akademikervis tale med alle for ikke at lægge sig ud med nogen, vil ikke løse noget. Vi taler vel at mærke om mennesker, der mener, at bøsser skal slås ihjel, og kvinder tvinges til at bære tørklæde.« […] Han opfordrer i stedet den danske regering til at have dialog med alle andre end islamister og identificere deres organisationer og støttegrupper med hjælp fra moderate stemmer som eksempelvis foreningen Kritiske Muslimer. […]
Da han senest besøgte den danske hovedstad, blev han i selskab med den danske imam Abdul Wahid Petersen på Nørrebro genkendt af en Hizb ut -Tahrir -tilhænger, der råbte »forræder« efter ham. Manden hidkaldte Hizb ut -Tahrir -medlemmer, som ifølge Nawaz var bevæbnede og opførte sig truende. På Wahid Petersens opfordring forlod han stedet. […] Afhopper fra Hizb ut -Tahrir advarer mod dialog [JP 2.1.2009, ikke online]
Hamas´ barbari
At Shifa Hospital on Monday, armed Hamas militants in civilian clothes roved the halls. Asked their function, they said they were providing security. But there was internal bloodletting under way. In the fourth floor orthopedic section, a woman in her late twenties asked a militant to let her see Saleh Hajoj, her 32-year-old husband. She was turned away and left the hospital. Fifteen minutes later, Hajoj was carried out of his room by young men pretending to transfer him to another hospital section. As he lay on the stretcher, he was shot in the left side of the head. A bit of brain emerged on the other side of his skull.
Hajoj, like five others who were killed at the hospital in this way in the previous 24 hours, was accused of collaboration with Israel. He had been in the central prison awaiting trial by Hamas judges, and when Israel destroyed the prison on Sunday he and the others were transferred to the hospital. But their trials were short-circuited.A crowd at the hospital showed no pity after the shooting, which was widely observed. A man in his thirties mocked a woman who expressed horror at the scene. In the midst of war’s horror, a terrible vengeance IHT, N.Y.T og flere andre
Gunnar Wetterberg : En skånsk intellektuel
også var han endda Vänsterpartist til 1987. Det følgende ikke for at idyllisere niveauet i det danske Folketing:
Om man jämför Sverige med andra länder? I England förs ju parlamentsdebatten på en helt annan retorisk nivå?
– Ja, det speglar ett annat samhälle där folk som kommer in i civil service kan ha A-levels i grekiska, sånt som vi uppfattar som ganska onödigt. En kår där folk har känt varandra från college.
Ett mer utpräglat klassamhälle också?
– Ja, självklart. Nästan som i Frankrike, fast trevligare. Även i Danmark är de mycket mer intellektuella. De akademiska kraven är betydligt högre. I de danska ministerierna finns en tydlig rågång mellan tjänstemännen och ministern som ofta är den ende politikern där.
Anonym Vollsmosebo: “Han er en af de første i Danmark, der har vist en rigtig stor, stor, kæmpekæmpekæmpe – jamen, I skulle se igår, en stor fest vi lavede på grund af det. Jeg håber virkelig, vi allesammen støtter ham.”
Selvom vi ikke er en nyhedsportal, følger vi skudsagen fra Odense i løbet af aftenen. Én af de beskudte israelere fortalte i TV Avisen 18:30 at de to havde været udsat for chikanerier gennem længere tid, men ikke reageret på dem. En venlig fynbo har allerede lovet at følge retssagen for os til den tid, hvis det bliver muligt. Interessen i udlandet er selvsagt stor.¨. Den ene israeler i TV 2 Nyhederne kl 19:
“They wanted to kill us. I don’t see any other reason. We are the only Jews and Israelis here. He shot me the first time in the leg, then the second shot was pointed at me, but my friend threw a chair at him, that’s how he got his own shot in the hand, and he kept on shooting all over.”
[Episoden er kulminationen på flere måneders chikanerier fra en gruppe unge palæstinensere, siger den israelske ejer af den stand, hvor de to mænd arbejdede. Blandt andet er den israeler , der blev skudt i armen, blevet truet på livet:]
“He says: “You took my country, I will take your life”. And he just went out. A bunch of people came shouting at us, yelling at us, cursing us, saying things in Arabic like: “Fuck Israel, kill the Jews.”
[Broderen afviser at der ligger et politisk motiv bag]
“It’s all lies. They know it. Everybody knows it. Everyone with a common sense can understand that in the last few days during the thing in Gaza, if its not political, then what is it?”
Krisen i Mellemøsten forplantede sig til retten i Svendborg, da 27-årig dansk-palæstinenser blev sigtet for at have forsøgt at dræbe to israelere i Rosengårdcenteret. Han kom i løstsiddende, sort skjorte, jeans og grå gummisko. Han var rolig, spinkel af bygning, men ikke desto mindre mandsopdækket af otte betjente. I retten sagde manden stort set ikke en lyd, men via sin forsvarer nægtede han sig skyldig i forsøg på manddrab.
– Vi ved, hvad ofrene var, og vi kan se, hvor den sigtede kommer fra. Så af hensyn til Danmarks forhold til fremmede magter, navnlig Israel, begærer vi dørene lukket, lød det blandt andet fra Hjeds. Dét faldt ikke i god jord hos den sigtedes lillebror, som gerne ville udtale sig, men ikke have sit navn i avisen.
– Det har ikke noget med Israel at gøre. De (israelerne og lillebroderen, red.) har været oppe at skændes – jeg ved ikke om hvad, men nej – det har ikke noget med Israel at gøre. – Vi er født i Libanon, men vi har jo været her i Danmark, siden han var fem og jeg tre år. Jeg forstår ikke, hvad de snakker om, lød det fra broderen, der fik opbakning af vennen W.
Judiska församlingens lokaler i Helsingborg rökfylldes på fredagskvällen när det började brinna utanför lokalen. Inga personer fanns inne i lokalen, och ingen person skadades. Enligt Sofie Österheim, informatör vid Skånepolisen misstänker polisen att branden var anlagd, och har därför gjort en anmälan om mordbrand. Det var vid 20.30-tiden som något fattade eld utanför byggnaden. Det handlade inte om någon större brand men en trätrappa fick skador. Elden kunde släckas innan den hann sprida sig till själva byggnaden, men rök trängde in i lokalen.Anlagd brand vid Judiska församlingen
Det kunne på nuværende tidspunkt se ud til at det første fænomen er kommet til Danmark med skudsagen fra Odense: En pludselig voldshandling, måske ikke nøje planlagt, måske ikke begået af en person der har været i politiets søgelys førhen, men rettet imod personer eller institutioner der legemliggør islams fjendebilleder. Mumbai-massakren var ikke i denne kategori, men det er værd at bemærke sig den dyriske vildskab som jihadisterne udviste over for deres jødiske gidsler. De havde næppe begået noget lignende tidligere, men den voldsomme sadisme røbede et opsparet had netop i forhold til denne gruppe. Formentlig er det en kombination af manglende affektkontrol (i en kultur der netop ikke værdsætter dette!) i samspil med spontant opståede situationer (her israelere i kød og blod) der udløser ‘sudden jihad syndrome’.
Vi har, mig bekendt, endnu til gode at se krav om installering af rituelle fodbade, betalt af kuffar, på offentlige toiletter eller i institutioner. Sådanne sager er velkendte i bl. a. USA. Her har der også været adskillige sager med grupper af flypassagerer der har opført sig mistænkeligt eller provokerende, har udløst en reaktion, hvorefter de har skabt en sag i medierne. Fælles for disse passagerer har været ….. tja, gæt engang. Det kunne se ud til at der er kommet endnu en af disse sager, som vi vist også har til ‘gode’. Spørgsmålet er om de også vil indfinde sig her, eller om de hænger sammen med de amerikanske traditioner for civile søgsmål med krav om kæmpeerstatninger? (LFPC).
En muslimsk familie på vej på ferie i Florida er blevet smidt af et passagerfly fra AirTran Airways i Washington. […] Det skete efter, at passagerer om bord på flyet overhørte otte familiemedlemmer diskutere, hvilket sæde, der var det sikreste i flyet. FBI-agenter tjekkede efterfølgende familiemedlemmerne og afviste, at der skulle være noget galt – men flyselskabet nægtede alligevel at give familien sæder på et andet fly. […]
Atif Irfan føler sig misforstået af de andre passagerer. “Mens vi gik ned gennem flyet for at finde vores siddepladser, snakkede vi om, hvilket sæde, der var det mest sikre. Vi diskuterede, om det var mest sikkert at sidde ved vingen, ved motoren, bagerst eller forrest. Men det var det – vi snakkede ikke om noget, der kunne give anledning til mistanke,” siger Atif, der rejste sammen med sin bror, deres koner og tre børn. […] Familien overvejer nu at kræve erstatning af flyselskabet. USA: Muslimsk familie smidt af fly
Sosse indhentet af virkeligheden
Bedre sent end aldrig, men man må selvfølgelig tage ad notam at denne indlysende erkendelse først oprinder når rådmanden selv kommer betænkeligt tæt på (LFPC).
[…] Peter Rahbæk Juhl [rådmand, S] trak sig tilsyneladende, fordi der opstod tumult og klammeri imellem politi og demonstranter på vejbanen imellem rådhuset og domkirken.
– Jeg ville gerne have fremsagt et budskab om fred, men for at tale om fred skal man starte med sig selv. Og når man ikke kan se, om det er en demonstration eller et slagsmål, så vil jeg ikke gå på talerstolen, siger han.
Han kan godt forstå, at de fleste har følelserne ude på tøjet, men mener, at det er ved at udvikle sig til en ensidig hetz mod Israel. Han er nu taget hjem igen. […] Rådmand trak sig på grund af ballade
»Fordomme«
Professor Scruton blinked pensively behind his spectacles. Then, in that slightly diffident way he has, he replied: “The role of a conservative thinker is to reassure the people that their prejudices are true.”
After enduring hundreds of rocket attacks from Gaza, Israel has struck back, and some of the international reactions have been surprising. The usual suspects lined up with condemnations of Israel, with Egypt, Iran, and the Muslim Brotherhood among the first in line. […]
But most striking of all, and most disquieting, has been the reaction from that bastion of Islamic purity known as London, England. Rioters have battled police, besieging the Israeli embassy and trying to get into the embassy compound, throwing smoke bombs and sticks at the police officers guarding the embassy. Has the city that Melanie Phillips indelibly dubbed “Londonistan” become part of the global Islamic umma? No — at least not yet. But unless the befuddled West regains a sense of its own identity and purpose, it was a harbinger of things to come. HUman Events
France has set a new record. One thousand one hundred forty-seven cars were burned last night. There are several news sources. The following is from Le Post :A deceptive account. There is an impression of “calm”, since there was no major incident to report. But this is counterbalanced by a negative find: 1147 burnt-out cars, or 30% more than last year, even though the police were out in force (35,000 men deployed). Two hundred eighty persons were arrested. Gallia Watch og Brussels Journal
Flere danske medier fortæller: Over 400 biler brændt af i Frankrig og det er 1.147 biler unægtelig. Hvordan diskrepansen er kommet i stand, kan jeg ikke opklare ved at sammenligne engelsk, fransk og dansk. Gallia Watch’ kilder er gode nok: Europe 1, RTL , LCI.fr og Le Post
Fatamorganaet “Integrationen”
Vi må hellere stave det med stort. Et par ikke særlig lovende smagsprøver. Man har dog i mange år vidst, at den socialiseren der måtte være i skolen, forsvandt straks efter. Nu ser vi, den ikke engang er tilstede i de højere skoleklasser. De paralelle verdener i Danmark er en uflyttelig realitet, og S-R-SF s arv til Danmark i tilsyneladende uendelighed.
Indvandrerpigerne strømmer ind på uddannelsesinstitutionerne, men splittelsen mellem de unge danskere og indvandrere vokser, advarer skolefolk og integrationskonsulenter
“Opsplitningen er blevet værre, end den var for 10-15 år siden. I min generation var der mange, som forsøgte at pendle mellem to kulturer. I den nye generation er der en større tendens til at holde sig inden for sin egen gruppe. Særligt blandt pigerne. I disse år gør de op med en masse kulturelle normer og forventninger, men de nærmer sig ikke danskerne af den grund,” siger hun. Forfatter til bogen Mødom på mode og selvstændig konsulent på indvandrerområdet, Kristina Aamand, har iagttaget samme tendens.
“For 10 år holdt jeg foredrag under titlen ‘Kendskab giver venskab’. I dag må jeg erkende, at det var forkert. Kendskab giver ikke nødvendigvis venskab, for det er ikke sikkert, at du kan lide det, du ser, og det gælder både danskerne og indvandrernes efterkommere,” siger hun. […]
Bror i fængsel, søster i gymnasiet
“Jeg har det sådan, at uddannelse er mit våben,” siger hun med et forsigtigt grin, og det er ikke til at blive klog på, om hun mener det ironisk eller ej. Et våben mod hvem?
“Alle de udenlandske mænd, som ikke klarer sig lige så godt som os. Man er meget mindre afhængig af dem, hvis man har en uddannelse. Hvis man nu bliver dumpet af en af dem, så kan man altid bruge sin studentereksamen,” siger hun. [..]
“‘Jeg vil gerne læse medicin’, kommer drengene og siger, og så henviser jeg til deres karakterer og spørger om, hvordan de lige har tænkt sig, at de skal komme ind,” siger Hanne-Grete Lund. “Min erfaring er, at selvom jeg får givet dem masser af idéer til andre ting, som de også kunne læse, så svirper den tilbage igen lynhurtigt. En uge efter kommer de igen og vil være læge,” forklarer hun og påpeger, at den frustration gør drengene aggressive. [..]
Den opdeling er Amela Lekic fra 2. c træt af, for som bosnisk muslim kan hun ikke finde ud af, hvor hun hører hjemme, De udenlandske drenge har hun ikke meget tilovers for. De ser ned på piger som hende og kalder hende billig, fordi hun må have kærester og gå i byen, og pigerne er ikke meget bedre.
“Da min bror gik i skole, var der meget negativ opmærksomhed på ham. Lærerne indkaldte altid mine forældre til møde for at beklage sig over ham,” forklarer Raneen og kan ikke lade være med at bebrejde skolen, som sendte broderen ud i kriminalitet i stedet for at få ham i gymnasiet.”
“Vi har noget, som vi kalder integrationsbænken,” fortæller Amela Lekic, lidt flov over at have forrådt en hemmelig joke. “På integrationsbænken sidder tørklædepigerne og taler ‘forlovelse og ægteskab’, og hvad ved jeg,” siger hun irriteret, for hun føler pigerne indirekte anklager hende for at være en dårlig muslim.Faktisk har jeg opdaget, at det særligt er pigerne, som holder hinanden fast. De er utroligt hårde mod de piger, som går over stregen og bliver for danske,” siger Hanne-Grete Lund.
First, the valiant Geert Wilders, PVV member of Dutch Parliament, as quoted in De Telegraaf:
“If we [in The Netherlands] had to deal with terrorists just across the border in Belgium or Germany, who were launching missiles at Maastricht or Breda, and broke a truce,” Wilders — if he were Minister of Defense — would have done exactly the same as Israel is doing now….According to Wilders, Israel is quite right: “Just kick the whole lot into the Sinai.”
Alt dette oveni de antiisraelske og antisemitiske demonstrationer overalt i Europa, Paris, London, København, Bryssel, Malmø, Stockholm, Oslo osv. Europa har hentet Mellemøstens heksekedel hertil, så enkelt er det. Jøder i Europa er stærkt undertallige overfor islam, og bør være bekymrede da potentialet for vold er meget større, end det vi har set hidtil. Konflikten er her også når der er “ro” i Mellemøsten, hvad overfald og mord på franske jøder minder os om. At nogle europæiske jøder selv har medvirket til denne udvikling, gør ikke sagen meget bedre. Ingen nævnt, ingen glemt, de ved sikkert selv hvem de er. Det var Baronen på GoV, der introducerede mig for begrebet “the suicide jews”. Jo længere fra Israel man kommer, desto flere er de selvsagt, i New York kan man fodre….lam med dem. Men vi har da enkelte i Danmark lidt endnu.
Hamas-våbenlager i moské
The Israel Air Force launches a precision strike against weapons hidden in a Gaza mosque on 31 Dec 2008. Secondary explosions caused by the ignition of the weapons cache prove the cynical use of a place of worship as a military site. Hamas uses its citizens as human shields and exploits religion in its brutal campaign against innocent civilians. Fra den israelske hærs egen You Tube kanal.
Antisemitismens ulidelige lethed
Andre med mere forstand på disse ting må udrede de historiske tråde, men min umiddelbare fornemmelse er at den antisemitisme der skinner igennem i hadet til Israel er mere luftig og uden fundering i velkendte stereotype om jøder, end det har været kendt tidligere. Det virker i det mindste som om der er en ‘light’ antisemitisme der hverken tager udgangspunkt i nazistisk tankegods eller i venstrefløjens ‘antizionisme’. Det er, så vidt jeg kan se, først og fremmest noget med opfattelsen af en modsætning mellem en ‘ond’ vestlig nation og så tidens hotteste offerkæledæggegruppe. Læg dertil det bizarre fænomen at venstrefløjen nok kender historien om jødeforfølgelserne og konsekvenserne af dem, men at de kun bruges som apologi for nævnte offerkæledæggegruppe (den gruppe fra hvilken antijødiske overgreb udgår i dag), ikke som forsvar for ….. jøder, endsige israelere. Jeg vover mig kun nødtvungent og yderst kortvarigt ned i den slamkiste som læserkommentarerne på avisernes hjemmesider for det meste udgør, men her finder man gerne denne ‘antisemitisme light’, hvis konsekvenser selvfølgelig er alt andet end light (LFPC).
Det er sgu da soleklart at et par israelere der ret pågående kontakter forbipasserende for at de skal kunne demonstrere sine sikkert israelske produkter må være i fare i denne tid. Sæt jer dog ind i en yngre palæstinensers situation før I hælder gyllen ud. Husk at uanset propagandaen så er det palæstinenserne der især lider og dør og er man opfyldt af vrede og sorg kan den slags ske. Jeg forsvarer det ikke. At skyde på nogen i et center er helt uacceptabelt, men hvis det kan hjælpe på større opbakning til Boycott Israel aktionen er det en god sidegevinst for mig.
Sikke en forvrøvlet debat. Der er da ikke noget galt i at være antisemit. Det kan man da kun blive, når israelerne angriber palæstinenserne. Det er da meget værre at være (pro)semit.
Kun få timer inde i det nye år, leverer Expressen en af de besynderligste overskrifter, selv for habituelle antimonarkister som svenske journalister. At nogen gider spilde deres tid på at yde modstand mod noget så ubetydeligt som en konstitutionelt monarki, er en gåde der må have sin forklaring i en ganske pubertær sindstilstand.
Man of the Year: Geert Wilders
It’s a safe bet that Geert Wilders won’t be Time magazine’s Man of the Year any time soon. If anything, the unusually coiffed Dutch MP is a favorite hate figure of the Western media, which has spent years vilifying him as a “reactionary,” a “particularly dangerous type of demagogue,” a “racist” and an “Islamophobe.” Wilders would almost certainly plead guilty to the last charge, and with ample reason. His tireless campaign to sound the alarm about the growing threat of Islamic radicalism in the West has turned him into a target of Islamic jihadists and the object of untold assassination plots. A 2006 death threat, one of hundreds he’s received, declared that his “infidel blood will flow freely on cursed Dutch streets.” Al-Qaeda has specifically singled him out for slaughter. By FrontPage Magazine
Glem det, eksisterer i romantikeres REM-søvn. Integrationskonsulent Esma Birdi (“Børdi” blandt venner) kan godt se sig om efter et arbejde med lidt mere perspektiv i:
Andengenerations-indvandrere gifter sig med hinanden i Danmark som aldrig før. Ægteskab med danskere er i mange miljøer uacceptabelt . Indførelsen af 24-årsreglen og tilknytningskravet er ifølge flere eksperter årsagen til, at mange efterkommere opgiver at blive familiesammenført med en ægtefælle fra oprindelseslandet. I stedet søger de efter en mage i Danmark. Men dette fører ikke til flere blandede ægteskaber mellem efterkommere og danskere. Tværtimod har antallet af blandede ægteskaber ligget stabilt på cirka 100 årligt siden 1999, selvom antallet af nygifte efterkommere stiger. […]
I tyrkiske miljøer rangordnes kommende ægtefæller efter et tydeligt mønster, fortæller Esma Birdi, der selv har tyrkisk baggrund.
– Eksempelvis ser tyrkiske forældre helst, at deres piger gifter sig med tyrkiske muslimer. Lykkes det ikke, skal det være med en anden muslim. Lykkes det heller ikke, kan det ende med at blive en dansk mand, som konverterer til islam. Men selvom han går så langt som at konvertere, vil ægteskabet være ugleset i mange tyrkiske miljøer, siger hun.
Det medgiver integrationskonsulent Manu Sareen, men han mener, at der er et særligt kraftigt pres fra indvandrerforældre med muslimsk baggrund. – Datteren kommer ikke bare slæbende hjem med én, der hedder Rasmus, siger han. Kristeligt Dagblad
Man skal altså tolke minoriteterne derhen, at når de yderst nødigt ægter en kuffar, selv en konverteret (i øvrigt de mest foragtede blandt kuffar), er de ikke indstillet på at maksimere antallet muslimer i Danmark via konverterede, mærkeligt nok.
Mød familien Bin Laden: Hvad gik galt?
Vistnok Falun, Sverige, 1971. Hele storfamilien på ferie, med en storsmilende Osama i den røde cirkel. Ikke et tørklæde endsige en burka at få øje på. Ud over den historiske interesse dette kan vække, er det mere end blot en kuriositet. Denne familie som ingen næppe ville betænke sig på at byde indenfor (pladsbehovet ufortalt) nærede altså en slange ved sin barm. Jeg ved ikke i hvor høj grad de øvrige medlemmer i dag er åndsfæller til Osama, men det er nok et rimeligt gæt at deres fremtræden skiller sig mere ud fra europæernes. Billedet kan derfor tjene som påmindelse om at ydre tegn på ‘integration’, endsige vestliggørelse, er en skrøbelig markør at hænge vores fremtid op på. Beklager, nu må man blive kynisk og illusionsløs igen, men så længe disse mennesker tilhører en ureformeret herrefolksideologi der til enhver tid kan blive vakt i de enkelte, er lettere hippieficeret fremtræden i bedste fald en højst usikker garanti for det sekulære demokratis fremtid. Og hvem siger forresten at familien her i 1971 ville give beroligende svar på spørgsmål om f. eks. forholdet til jøder, på kvinders ret til at bestemme over deres eget liv, og om retten til at forlade herrefolksreligionen? (LFPC)
“He had won the victory over himself. He loved Big Brother”
EU vil gerne være populær, og hvordan bliver man dette bedre end ved at være ung med de unge? Dog uden større succes, iflg. denne artikel i TimesOnline (LFPC).
Globally Networked Anarchism
As 2008 draws to a close it is fair to say that the hype surrounding virtual worlds has dissipated. However, it is worth highlighting the continued utility of virtual worlds as not only immersive environments, but also as compelling communication venues. What continues to separate Second Life from popular gaming virtual environments such as World of Warcraft (WoW), is its ability to globally connect users. WoW is of course a multi-user environment but as any player will know the opportunities for globally connecting are limited by the local server you attach yourself to. Second Life remains a more international venue when used in creative ways – global networked protest is one such way.
A recent article in the Economist highlighted the way in which the anarchist movement driving the riots within Greece has been able to connect internationally using the technology tools we are increasingly familiar with, YouTube (150,000 views), Blogs and Facebook. Facebook in particular appears to be the protest connection venue of choice, for a variety of movements from Egypt to Greece. The behavioral socio-political data that is present within the architecture of the Facebook site would provide keen insight into this developing opposition phenomena if examined and exploited. The new kids on the block are also represented by Twitter (through the #griot descriptor) and Second Life. This global connectivity produced a global reaction with protests appearing in a variety of other countries. While Facebook and Twitter are currently gathering the majority of the attention, arguably the seeds of better future information portals are to be found in Second Life.
Selv uden et folketingsvalg, uden længere udenlandsrejser, bortset fra en fotoekskursion til Malmø og mindre fodrejser på Sjælland, og kun med en mini – Muhammedkrise, blev 2008 begivenhedsrigt. Først og fremmest blev vi to i stedet for en, et virkeligt fremskridt som indebærer yderligere muligheder i fremtiden. Vi kan følge sporene fra årets kardinalpunkter i foto og video bunken.
I februar kom vi til at spille en ufrivillig rolle. Da samtlige store dagblade i Danmark genpublicerede Muhammedtegningerne i solidaritet med Kurt Westergaard, gik bla. Hitzb ut Tahrir på gaden. Med i demonstrationen gik talsmanden for islamisk trossamfund, Kasam Ahmad, der en uge forinden havde afsværget enhver forbindelse med HUT. Vi opdagede ham på Sankt Hans Torv, fotograferede ham, bloggede billedet og sendte det til 180 grader. To dage senere opdagede Jyllands Posten, at de også havde ham fotograferet hvor han ikke burde være, og en uge efter var han historie som talsmand. Vi beklager faktisk dybt tabet af Ahmad, der tit var i TV og true med det ene eller det andet, og aldrig satte en fod rigtigt. Vi skal ikke gentage vores indgriben i virkeligheden.
Også i februar besøgte Michael Ledeen København, for at tale med irakiske parlamentarikere. Det blev til fotos ved et interview som Torben Hansen og Lars Hedegaard havde.
Den 19. februar fremlagde Kim Møller sin bog i Trykkefrihedsselskabet. Det var ved den lejlighed jeg fra nogle af de tilstedeværende fik den varige mistanke, at man går syv år på universitet, for at lære at sige kontekst i stedet for sammenhæng og for at kunne tale sort, når det behøves.
Den 10. marts foredrog Ibn Warraq på Vartorv, på et – kan man trygt sige, med salig Hartling i erindring – højt intellektuelt niveau og helt uden at tale sort. Bagefter var der middag med mange notabiliteter, blandt andet den endu mere hemmelige Fjordman fra Norge, hvis navn jeg skyndte mig at glemme allerede første gang jeg mødte ham.Document. no var i København, og havde den elskværdige professor Skirbekk med, en af de intellektuelle Norge burde skønne virkelig på.
Den 16. marts fremlagde Kai Sørlander sin seneste bog “Et forsvar for Rationaliteten” ved et foredrag i Helsingør Domkirke. Også klar tale, selvom Peter Kemp ikke synes det.
Den 22. maj fik Kurt Westergaard Sappho prisen ved et arrangement i Forfatterforeningen. Høj og lav var mødt frem for at vise solidaritet. Det var inden Karen Thisted og andre “var dødtrætte af ham”, og antydede at han mere eller mindre selv var skyld i, at have måttet flytte bopæl ni gange.
1. juni besøgte Geert Wilders København og talte på Christiansborg og holdt en fyrre minutter lang, afbalanceret og klar tale. Kun DF politikere turde møde op, ingen borgerlige politikere. De har åbenbart så travlt, at de må forlade sig på underinformerede spindoktores råd : “Han er kontroversiel, hold jer fra ham. I får snavs på jer. ” Ejvind Vesselbo gjorde sig særlig idiotisk bemærket.
5. juni var der et glimrende grundlovsmøde på Nationalmuseet: Kasper Støvring og Henrik Dahl, akademikere der kan tale konkret, en RUC professor Warming, der talte det sædvanlige Mandarin-sprog og Hans Hauge, der er en særlig blanding: han er langt mere entertainer end mandarinerne. Hauge er til fals for en fyrig formulering, men der har vi ikke noget at lade nogen høre selv.
I sommerferien i juni besøgte Diana West og Paul Belien København på hendes Europa-rundrejse. De interviewede bla. vagthavende DFér, Morten Messerschmidt.
Midt i juli tog vi vores sædvanlige morgentur for at dyrke den københavnske højsommer. “Det Nordiske Lys IV“.
Den 21. september deltog Lars Vilks i et seminar på Borpus Højskole sammen med bla. Tina Magaard, Jens Martin Eriksen og Frederik Stjernfeldt. Selvom Eriksens indlæg var interessant, tilbagestod det indtryk at det, der ligger danske intellektuelle mest på sinde, er at udgrænse sig fra alt hvad der kan mistænkes for at have sammenfald med Dansk Folkeparti. I den henseende er Vilks ingen typisk intellektuel, han er fløjtende ligeglad med hvad andre tænker om ham, og han virkede da også noget malplaceret i forsamlingen af sidesteppende æggehoveder. Jeg fik hilst på Jon Eirik og Sara Amzeh Rasmussen fra Norge. Hun er også alt det, hun ikke må være og temmelig ligeglad.
Den 25. september holdt Morten Uhrskov et foredrag i Forfatterforeningen i anledning af udgivelsen af sin nye bog “Et delt Folk”, et jættearbejde og en dokumentation fremtidens historikere kommer til at få god brug for.
Den 21. november var Bruce Bawer og Henryk Broder i Forfatterforeningen i en livligt og veloplagt debat om europæisk antiamerikanisme og i anledningen af Bawers bog på dansk “Sov sødt, Europa”. I forsamlingen var blandt andet Paul Belien igen samt forfatteren fra Gates of Vienna, El Inglés, som tilbragte et par dage hos os.
Den 28. november interviewede Sveriges Radio Lars Hedegaard i anledningen af hans og Kurt Westergaard bog og opstandelsen om hans fyring fra Berlingske. De bragte 70 sekunder. Vi bragte 26 minutter og transskription.
Det var i ultra korthed året 2008. Man ville være et utaknemmeligt skarn, hvis man kedede sig som blogger i København, og det er vi bestemt ikke. Men “Vi holder af hverdagen”, som Dan Turell skrev, og dem er der jo flest af. To mand kan ikke udgive en selvskreven fritidsavis, det siger sig selv. Derfor er hverdagen på bloggen da også blot aftryk af, hvad vi alligevel har læst, og ikke mener læserne umiddelbart vil få at se andre steder. Alligevel kan man godt af og til synes, at man burde læse lidt mere og skrive lidt mindre, når man nu tillader sig at mene noget. Til gengæld har vi den luksus, at der er meget vi ikke behøver mene noget om. Global warming, omskæring af smådrenge, og andre uoverskuelige emner, vi ikke har forstand på. Til gengæld er vi glade for, vi endelig fik tilsluttet kommentarfunktionen. Som tidligere skrevet er der folk derude, der mere end kan fylde vores huller ud.
Politiske kandestøbere gætter i disse dage på, hvad der vil ske i 2009. Vi forsøger at holde os til at beskrive hvad der er sket, ikke at fremtidsfabler nødvendigvis er kedelige, tænk på El Inglés, “The Danish Civil War”. Godt nytår fra Snaphanen til alle læsere, kommentatorer, skribenter og tippere !
With the death toll in Gaza reaching 340 London has been put on a “high state of alert” following the violent clashes outside of the Israeli Embassy in Kensington and the worrying statistic that 4,000 terrorism suspects are active in the UK.
Lord Stevens the head of the Met disclosed the figure that up to 4,000 terrorism suspects are active in the UK, and stated that police and MI5 were “still too under funded and undermanned to cope with the task they face in the decades to come. And that’s how long this will last.” Security chiefs in London are concerned that the escalation of violence in Gaza with the prospects of a ground offensive by the IDF could provoke a violent response by Arab and Muslim Londoners with minority elements influenced by Al-Qaeda plotting reprisal attacks in London. MI5 have outlined the possible security threats posed by Al Qaeda: Explosive devices, Kidnappings, Surface to air missiles, Chemical, biological and radiological (CBR) devices. Terror threat in the capital “severe” highest level since 9/11
Breaking: “Fyrværkeri kan give høreskader”
Er det bare mig, eller er det ikke som om medierne (for mig hovedsageligt jp.dk) er blevet en slags humørforladte udgaver af OBS – Oplysninger til Borgerne om Samfundet? Der er efterhånden ingen ende på hvad der er farligt, og hvad de tilsyneladende uvidende masser skal advares imod. Der er en rigtig sur tendens der hedder at nu skal man heller ikke more sig for godt, dette-eller-hint som du troede du skulle hygge dig med – julen, f. eks. – er i virkeligheden et alvorligt problem. Alt skal ses i helbredsrisikoens lys. Og paradokset der skriger til himlen – elefanten i lokalet – er jo besynderligt nok en ganske bestemt fremadskridende trussel mod og erodering af vores frihed som enhver kan iagttage. Den finder man det ikke magtpåliggende at løfte pegefingrene imod. Bizart (LFPC).
[…] Ved indgangen til et nyt år er det traditionelt set ikke kun rådhusklokkerne, der får det til at ringe for ørerne.
Raketter og kanonslag kan også få det til at suse gevaldigt for ørerne i lang tid og i nogle tilfælde give en permanent nedsat hørelse.[…] Fyrværkeri kan give høreskader
Samuel P. Huntington
Political scientist Samuel P. Huntington, author of The Clash of Civilizations, has died. In 2001, Robert D. Kaplan profiled Huntington and assessed his prescient thinking about Islam and the West. The Atlantic
24/12: Hamas indfører islamisk lov, inkl. amputation, korsfæstelse og pisk
Hamas members of the Palestinian Legislative Council in Gaza have approved a new bill “to implement Koranic punishments,” including hand amputation, crucifixion, corporal punishment and execution. Drinking, owning or producing wine is punished by 40 lashes, while drinking in public adds three months’ imprisonment. Several laws are directed against Hamas’s Palestinian rivals, including a law intended to inhibit non-Hamas negotiators by sentencing to death anyone who was “appointed to negotiate with a foreign government on a Palestinian issue and negotiated against Palestinians’ interest.” Hamas Enacts Islamic Laws, Including: Amputation, Crucifixion, Lashes
Det är ett faktum att invandrare från icke västerländska länder väger proportionellt tyngre i brottsstatistiken än genomsnittet för landets invånare.
Det är också ett faktum att invandrare från Libanon, Jugoslavien, Pakistan, Marocko, Turkiet och Somalia är det tunga klientelet, medan invandrare från Vietnam, Thailand, Filippinerna och Kina går i motsatt riktning med mycket mindre kriminalitet än genomsnittsdansken.
Vi beklager, men det foto var et “most”. Pamela opregner de forskellige anti-israelske demonstrationer i Vesten, også den i Ryvangen. En lille afdeling for spøg og skæmt. Men demonstrantens sproglige finesse har næppe været motiveret af humor: Havde han skrevet det han mente, “death to all Jews”, havde han formentlig kunnet se frem til at skulle optræde i orange fangedragt i en retssag mod ham for opfordring til folkedrab.
I Sverige er humoren mere afdæmpet.
P1 Shop Boys hitter mod “Go Vestager”
Hvordan kan den radikale folketingsgruppe have ti forskellige holdninger til regeringssamarbejdet, når der kun er ni medlemmer i gruppen? Hvordan skal Margrethe Vestager gøre alle radikale glade, når netop det er det eneste der med sikkerhed kan gøre alle radikale rasende? Kan et midterparti, når det flytter sig ud på en af fløjene, tage midten med sig – eller skal den blive på midten? P1 Shop Boys uropfører deres nyeste hit “Go Vestager” min. 3:58
Det er altid godt at høre politikere, der ikke mumler med deres hensigter. At høre Hamas-lederen Khaled Mashal, minder om en anden fører, der flyttede rundt på imaginære arméer i foråret 1945. Han lever helt og holdent i en verden af grandiose drømme, for så vidt som han lever endnu. Imens dør “hans folk” for hans rablende fantasier, også selvom han allerede er blevet blød i knæene: Hamas seeks ceasefire . Det er nok for sen en omvendelse, nu det ser ud som om Israel har fået nok, og vil barbere de folkevalgte gangstere ned til karsehøjde, så det varer nogle år inden de bliver langhårede igen. Næppe noget ukrudtsmiddel kan fjerne dem, selvom mange palestinensere i virkeligheden ønsker at Israel rykker ind og gør det. (Steen).
Og at han måske lige nu og her er “blød i knæene” er kun ren taktik i lyset af situationens realiteter, ikke udtryk for holdningsændring i forhold til målet om Israels udslettelse. Det er det islamiske begreb ‘hudna’ der spøger her, tidsbegrænsede våbenhviler af højst 10 års varighed som skal bruges til at samle kræfter mod fjenden. Og desværre vil det også have begrænset virkning at afsætte denne fører, da den herrefolksideologi han repræsenterer vil leve videre i bedste velgående (LFPC).
Mediernes Mellemøst-eksperter og Det Muslimske Broderskab: Rørende enighed
Nu skal man selvfølgelig vare sig for at dæmonisere ved ren association, men det skal ikke passere ubemærket, at denne ‘terrorekspert’ (i hvilken betydning?) og medlem af Det Muslimske Broderskab siger nøjagtigt det samme som Berlingerens ditto siger i historien lidt længere nede. Angiveligt objektiv ekspertise har altså et perfekt sammenfald med folkemorderiske interesser. Har Yossi Mekelberg og Michael Irving Jensen overvejet deres analyse i dette lys? Har journalisten? Har eksperterne trukket på folk som Kamal El-Helbawy? Kan vi andre mon ikke konkludere at Israels adfærd tydeligvis er i landets bedste interesse? (LFPC)
For the record, this “British terrorism expert” also happens to be Egyptian-born, Muslim brotherhood spokesman, Kamal El-Helbawy, who once questioned whether Israeli children are legitimate targets — this before Israel’s latest “blame-all” incursion. One must wonder, therefore, whether his “expertise” in terrorism is a product of theoretic knowledge or hands-on experience.
“Middle East: Israeli attacks may lead to new terror networks, says expert,” from Adnkronos, December 29 (thanks to Jeffrey Imm):
Gaza, 29 Dec. (AKI) – The latest Israeli attacks on Gaza could promote the growth of ‘new Al-Qaeda’ terror networks, a British terrorism expert warned on Monday. Kamal El-Helbawy, director of The Centre for the Study of Terrorism, said the raids had provoked widespread anger throughout the Middle East and many people, even children, were now talking about revenge.[…]
What else is new? Had Israeli not attacked, would there not be “widespread anger,” including children talking of “revenge”?
Egyptian-born El-Helbawy, one of the founders of the Muslim Association of Britain, said if a solution was not found, he did not expect peace to prevail in the Middle East. […]
idet vi håber han er diplomat og bare træder vande, og ikke mener dette ret alvorligt:
“Den nye voldsspiral i Mellemøsten er dybt foruroligende”, udtaler udenrigsminister Per Stig Møller i anledning af den fortsatte voldsudøvelse og de fortsatte kamphandlinger mellem Israel og HAMAS i Gaza og fortsætter: “voldsspiralen blev startet af HAMAS og blev uproportionalt i går og i dag besvaret af Israel. Men denne udvikling skader voldsomt fredsprocessen og to-statsløsningen, som HAMAS netop vil forhindre. Derfor opfordrer jeg begge parter til at indstille voldshandlingerne. Selv om Israel har ret til at forsvare sig mod terror og terrorraketter er civile tab uacceptable. Derfor må Israel nu bidrage til, at den humanitære situation for befolkningen i Gaza forbedres, og humanitær assistance kan leveres til den. De fortsatte kampe tjener kun HAMAS og svækker alvorligt mulighederne for den politiske aftale, der er den eneste løsning på konflikten.
Fra dansk side støtter vi politisk og økonomisk den palæstinensiske regering på Vestbredden, og i det nye år vil vi fortsætte bestræbelserne på at hjælpe den palæstinensiske regering med at skabe sikkerhed og økonomisk fremgang. Det er et væsentligt bidrag til arbejdet for fred i Mellemøsten.” Udenrigsministeriet
Må Israel under nogen omstændigheder forsvare sig?
Åbenbart ikke hos den kulturradikale Berlingers adspurgte eksperter. I deres verden har Israel en goodwill at trække på i den muslimske verden, en goodwill som kan blive tabt og gøre dem mere hadet end de er lige nu; i deres verden eksisterer den globale jihad overhovedet ikke; i deres verden er jøder ikke hadet fordi de er jøder; læge- og ingeniøruddannede mobiliseres ikke til terrorisme (ulig i vores verden); “håbløshed og mangel på løsninger” motiverer lige netop ‘palæstinenserne’ til politisk vold, og ikke f. eks. fattige jamaicanere med mindst lige så håbløse udsigter; og skylden for misèren findes hos lille demokratiske Israel i en stor region af omgivende arabiske lande; og de ufatteligt rige arabiske oliestater skylder ikke ‘palæstinenserne’ noget. Det er skræmmende og tankevækkende at en af de adspurgte her faktisk selv er israeler, men måske ikke mere bizart end at vi selv har apologeter for denne herrefolksreligion der selv vil blive et hoved kortere ved en islamisk magtovertagelse? (LFPC)
[…] – Det er i hvert fald ikke freden, der bliver vinder ved denne offensiv. Vold avler mere vold, og i sidste ende skubber denne konflikt flere mennesker i hænderne på ekstremister, siger den israelske analytiker Yossi Mekelberg fra tænketanken Chatham House i London. – En offensiv som denne vil sikkert svække Hamas. Der er store tab på deres side. Men selve konceptet omkring Hamas – ikke som bevægelse, men som koncept – udspringer af håbløshed og mangel på løsninger. Det styrker fundamentalismen, siger Mekelberg. […]
Samme vurdering kommer fra den danske Mellemøst-ekspert Michael Irving Jensen. Før eller siden vil der komme et svar fra Hamas på Israels overdrevne magtanvendelse i Gaza, siger han. – Så kan det godt være, at de har smadret alle Hamas’ raketaffyringsramper og bygget mure, der skal forhindre selvmordsbombere. Men problemet for Israel er jo bare, at det her også medvirker til at skabe motivation for denne type af politisk vold.Samtidig risikerer Israel, at Hamas vil komme styrket ud af konflikten og stå stærkere end den mere moderate Fatah-bevægelse. […]
På lang sigt frygter han imidlertid, at der er udsigt til en ny voldsspiral. Samtidig vil det medføre en massiv mistillid over for Israel blandt den palæstinensiske befolkning og i den arabiske verden generelt. […] »Vold avler mere vold«
Eksperternes “mere moderate Fatah” og den grimme virkelighed
Det er slemt nok at medierne falder over hinanden for at kaste Israel for ulven, men ekstra nederdrægtigt bliver de når de (som i den citerede artikel her over) stiller Fatah op som ‘good cop’ som Israel bør appellere til og ikke sætte forholdet over styr til ved at gå efter ‘bad cop’ Hamas. I dag har vi jo internettet, og enhver kan ved selvsyn se hvad det er der forties om Fatah. Nogle eksempler (LFPC):
Fatah’s armed wing, the Al-Aksa Brigade, has fired several shells into Israel from Gaza since the June 19 cease-fire went into effect […] Hamas slams Fatah for violating the truce
The declared military wing of Palestinian Authority President Mahmoud Abbas’ Fatah organization has formed a cell to attack Israel named after assassinated Hezbollah arch-terrorist Imad Mughniyah, WND has learned. […] U.S. partner’s ‘military wing’ named for arch-terrorist
I London og Paris
har der været voldsomme demonstrationer af lokale arabere og sympatisører. Se video her og her. Endnu kan Europa støtte et demokrati, der bliver overfaldet af gangstere, men hvor længe?
RIOT police were on standby in London today after pro-Palestinian demonstrators tried to storm the Israeli embassy. Dozens of officers were involved in clashes with hard-core protesters outside the mission in Kensington as anger mounted over the Israeli assault on Hamas in the Gaza Strip. This is London
Hollands venstrefløj har fået nok af tolerance
Lilianne Ploumen, Labor’s chairperson: “The mistake we can never repeat is stifling criticism of cultures and religions for reasons of tolerance.”Government and politicians had too long failed to acknowledge the feelings of “loss and estrangement” felt by Dutch society facing parallel communities that disregard its language, laws and customs.Newcomers, according to Ploumen, must avoid “self-designated victimization.”She asserted “the grip of the homeland has to disappear” for these immigrants who, some news reports indicate, retain their first nationality at a level of about 80 percent.
Instead of reflexively offering tolerance with the expectation that things would work out in the long run, she said, the government strategy should be “bringing our values into confrontation with people who think otherwise.”There was more: punishment for trouble-making young people has to become so effective such that when they emerge from jail they are not automatically big shots, Ploumen said.For Ploumen, talking to the local media, “The street is mine, too. I don’t want to walk away if they’re standing in my path.”Without a strategy to deal with these issues, all discussion about creating opportunities and acceptance of diversity will be blocked by suspicion and negative experience.” IHT: From the left, a call to end the current Dutch notion of tolerance
»Men er det ikke farligt ?«
Information interviewer den kulturradikale Kurt Westergaard. Vi er såmænd selv lidt kulturradikale iblandt.
Men hvordan kan det være, at en erklæret kulturradikal seksualglobalist vælger at illustrere en bog af Lars Hedegaard, der bl.a. skriver, at muslimer i Danmark “opfører sig som en besættelsesmagt” og er “opdraget til at betragte vantro som undermennesker og friheden og demokratiet som perversioner?”
“Lars Hedegaards tolerance over for muslimer er nok mindre end min egen. Jeg er aldrig gået løs på religionerne, medmindre der er grund til det. Jeg har ikke noget problem med nogen religion som sådan,” siger Kurt Westergaard.
– Men det har Lars Hedegaard vel med islam?
“Ja, han kan godt være skrap, men jeg har anset mig selv som en illustrator, der prøver at visualisere noget af det, han skriver. Og det har jeg prøvet at gøre så loyalt som muligt.”
– Og det har du ikke noget problem med at gøre, selvom du kan være uenig?
“Nej, det har jeg ikke. Så skulle jeg jo sidde hveranden dag og have problemer med de kronikker, jeg illustrerer på Jyllands-Posten. Der er jo også nogle meninger i, som ligger et stykke fra mine egne. Nej, i ytringsfrihedens navn synes jeg, man har krav på at få en loyal illustration, hvis man ytrer sig i en avis.”
– Men er det ikke farligt at stille sig til rådighed for at hjælpe enhver holdning på vej?
“Jo bestemt. Det er klart, at der er ting, som jeg ikke ville have med at gøre. Men jeg synes, det er helt legalt, at Lars Hedegaards meget skarpe synspunkter kommer ud. For jeg synes, jeg har oplevet, at der er kommet en vældig debat i gang. Og det kan jeg godt lide.”
– Men er Lars Hedegaard ikke netop en af de fanatister, du selv taler om?
“Nej, det mener jeg bestemt ikke. Hans form er krasbørstig, og det kan man synes om eller ej, men jeg mener, at han skal have lov at komme til orde.” ‘Den almindelige muslim er årets mand’
Norge : Religionskritik – nødigt men gerne
Den norske regering lægger op til at udvide forbuddet mod hadefulde ytringer til også at omfatte angreb på religion eller livsstil. “Et strafansvar, som beskytter forskellige religioner og den enkeltes religiøse følelser, kan forhindre alvorlige konflikter i samfundet,” som der står på Justitsministeriets hjemmeside. Samtidig vil centrumvenstre-regeringen afskaffe blasfemiparagraffen, som ikke længere er nødvendig.
“Vi får et bedre værn mod stærkt krænkende ytringer, samtidig med vi tager hensyn til ytringsfriheden,” siger justitsminister Knut Storberget. I Danmark afviser et politisk flertal lignende tiltag.
“Det kan måske være udmærket i Norge, men her i Danmark er det godt at have en ventil i form af en åben og fri debat og ikke ved at tage for meget hensyn til sårede følelser – det kommer man ikke langt med,” siger Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup. Han roser den norske vilje til at afskaffe blasfemiparagraffen, men mener til gengæld, at det klinger hult, når man vil erstatte med andre strafretlige initiativer. Norge: Hadefulde ytringer mod religion straffes
Kristianofobi
En skræmmende udvikling i Europa, men som genkendes alt for godt fra Balkan. Vi havde for nylig angrebet på den katolske kirke i Hamborg. I Frankrig har der i julen været adskillige angreb på kristne symboler. Assaults On Christianity Assaults On Christianity – Part 2
Tørklædet er et signal på den apartheid, muslimer ønsker
Tørklædet er et effektivt redskab i den muslimske bekendelse og mission til at synliggøre islam over alt i det offentlige rum og til at adskille muslimer fra alle andre