28
nov
Seneste opdatering: 1/12-09 kl. 2203
16 kommentarer - Tryk for at kommentere!

(MĂ€nniskor och Tro, P 1 d. 28 kl. 14 og 29 november kl. 17. Radioindslaget varer fra  min. 11:40 – 21:00 og ligger online  en mĂ„ned. Interviewer Sören Wibeck. Transskription fra video af hele interviewet 26 minutter, foto og video © Snaphanen.)

SR: (Om et opslag i “Lars Hedegaards De 100 bedste”): Hvad er det, vi ser her ?

Hedegaard: Til hĂžjre ser vi min tekst “De nye Åndsfyrster”, og til ventre ser vi Kurt Westergaards tegning, der skal illustrere den. Teksten tager udgangspunkt i, at den er skrevet midt under den sĂ„kaldte Muhammed-krise i december 2005, og da var der Ă„benbart nogle, der mente, at man kunne skabe fred, hvis fem danske universiteter ville lave en sĂ„kaldt Muhammed-uge, altsĂ„ fejre Profeten. Det var der nogle rektorer pĂ„ danske universiteter, der syntes, det var en god idĂ© at gĂžre. Om det har jeg skrevet ironisk og sarkastisk, at det selvfĂžlgelig vil skabe utilfredshed hos andre, som mangler noget at profilere sig pĂ„. Derfor foreslĂ„r jeg, at man kunne lave en Adolf Hitler uge pĂ„ nogle andre institutioner, og sĂ„ skriver jeg: “Det ville selfĂžlgelig indebĂŠre det problem, at det i hĂžj grad vil vĂŠre samme publikum, der kommer til begge, sĂ„ derfor mĂ„ de sĂžrge for at lĂŠgge det pĂ„ forskellige tidspunkter.” Det var forresten et bidrag, som ikke blev trykt, idet jeg fik en advarsel fra redaktionen af Berlingske Tidende, at den slags ville de aldrig se mere. Nu stĂ„r den altsĂ„ her, trykt for fĂžrste gang.

SR: Hvad var grunden til, de ikke ville have den ?

Hedegaard: Sammenligningen var for grum og frygtelig. Man kan ikke tillade sig at skrive pÄ den mÄde. Det gjorde jeg sÄ. Og den person, der fra muslimsk side var involveret i at lave den der Muhammed-uge, det var den nu afdÞde imam Ahmed Abu Laban. Og der stÄr sÄ Westergaards tegning af Hitler med en bombe i hovedet, hvor der stÄr: Adolf Laban.

En anden som man mĂ„ske kunne nĂŠvne – jeg skulle mĂ„ske lige sige, at mange af mine bidrag til Groft Sagt gennem Ă„rene har ikke noget med islam at gĂžre, men med alt muligt andet: dansk politik, udenrigspolitikpolitik, religionskritik generelt, kristendomskritik, kĂžnsrolledebat, men en, jeg synes, er meget sjov, det er denne her, der hedder “nyt fra forskningen.” Den vil interessere, for den handler om svenske forhold. Det er MalmĂžs Frie Kvindeuniversitet, der havde gennemfĂžrt et tredages kursus i opretstĂ„ende tisning for kvinder. De mente, det var meget vigtigt for kvinder at stĂ„ op, nĂ„r de urinerede, sĂ„ledes de ikke skulle skamme sig over at sidde ned, sĂ„ de havde lavet et tredages kursus for kvinder, sĂ„ de kunne lĂŠre at rette strĂ„len ind, sĂ„ de ikke kom til at tisse i bukserne. SĂ„ skule de ogsĂ„ lĂŠre at sy nogle sĂŠrlige bukser, der skulle hedde “kusse-bukser” i stedet for “pik-bukser”. Og sĂ„ skriver jeg her: “Det er jo naturligvis et meget vĂŠsentligt bidrag til kĂžnnenes ligestilling, og mĂ„ske er det dĂ©r, vi skulle tage fat i stedet for at lave kvoteordninger for kvinder i bestyrelser.” Og sĂ„ har Kurt lavet en tegning, hvor en kvinde stĂ„r og tisser ved siden af en mand pĂ„ et pissoir. Og sĂ„ skriver han: “Nu er der ingen tvivl om, at en kvinde kan voldtage en mand”, og sĂ„ er der tegnet en kvinde med opretstĂ„ende penis pĂ„ vĂŠggen. Det er den slags, der er i bogen.

SR: Ja, vi skal prĂŠsentere dig lidt nĂŠrmere for et svensk publikum, som ikke kender dig. Hvad skal vi sige til dem?

Hedegaard: Min bagrund er, at jeg er uddannet historiker. Historie og engelsk er mine fag, og sÄ har jeg undervist i gymnasiet for mange Är siden. Jeg er sÄ senere gÄet over til at blive redaktÞr, skribent og forfatter, og det lever jeg sÄ af endnu, og sÄ er jeg formand for det danske Trykkefrihedsselskabet, som er en organisation, der udelukkende beskÊftiger sig med forsvaret af ytringsfriheden?

SR: Vi skal komme tilbage til det, men du var ogsÄ chefredaktÞr for Information?

Hedegaard: Ja, det var jeg. I perioden fra 1987 til 1990 var jeg chefredaktĂžr for Dagbladet Information

SR: Du er beskrevet som en venstreorienteret. Hvad er du i dag?

Hedegaard: Jeg vil stadig betegne mig selv som venstreorienteret. Det, som er sket, er, at jeg har holdt fast i mine synspunkter fra, da jeg var ung, hvor vi jo gik ind for den fulde ytringsfrihed, den fulde ret til at kritisere. Ganske sÊrlig retten til at kritisere folk, der vil opkaste sig til dommere over andre, religiÞse autoriteter, mÞrkemÊnd af forskellig karakter, religionskritik, retten til blasfemi. Det forekom, da jeg var ung, da var det meget venstreorienteret at gÞre det. Jeg har sÄ holdt fast i de synspunkter. Nu regnes det for at vÊre stÊrkt hÞjreorienteret, det kan jeg jo ikke gÞre for. Det mÄ vÊre de andre, der har Êndret sig. Jeg har ikke Êndret mig.

SR : Du skrev altsÄ den klumme i Berlingske Tidende, Groft Sagt i en tiÄrsperiode. Hvad karakteriserede den?

Hedegaard: AltsĂ„ idĂ©en med klummen var jo, at pĂ„ det tidspunkt, hvor den startede i Ă„r 2000, at hele debatklimaet var totalt domineret af dem, som kaldte sig venstreflĂžjen eller den politiske korrekthed. Der var ikke noget modspil. SĂ„ var det, at den davĂŠrende debatredaktĂžr pĂ„ Berlingske – som hedder Bent BlĂŒdnikow – han fik den idĂ©, at vi skule lave en uforfĂŠrdet, sarkastisk, ironisk, agressiv klumme, som havde andre synspunkter. Det blev sĂ„ det, vi gjorde i Groft Sagt, som altsĂ„ er ironisk, sarkastisk, af og til meget morsom, siger folk, men fĂžrst og fremmest uden ĂŠrefrygt for autoriteter af nogen art. Nu efter at jeg er blevet fyret derfra, sĂ„ bliver det formentlig noget anderledes, men sĂ„dan var det i al fald i min tid.

SR: Hvorfor blev du fyret?

Hedegaard: Ja, det mĂ„ man jo spĂžrge folk om. Jeg er blevet spurgt af talrige journalister fra ind- og udland den sidste mĂ„neds tid, hvorfor jeg er blevet fyret. Den officielle forklaring var, at det var for kedeligt, det jeg skrev. SĂ„ spĂžrger journalisterne altid: “Tror du pĂ„ den forklaring?”. SĂ„ siger jeg altid: “Nej, det tror jeg ikke pĂ„”.
SĂ„ siger de: “Hvad tror du sĂ„ er forklaringen?”. SĂ„ siger jeg: “Jeg tror, at forklaringen er den, at jeg har skrevet alt for meget om islam, og det vil de ikke haÂŽ.” Fordi Berlingske Tidendes lĂŠsere bor i omrĂ„der af Danmark, hvor der ikke findes muslimer. De bor i den nordlige udkant af KĂžbenhavn i pĂŠne villaer og vil ikke hĂžre noget om noget om noget, altsĂ„. Det er ikke noget problem for dem. De sĂŠlger gerne landet, de sĂŠlger gerne underklassen i Danmark og er i virkeligheden overhovedet ikke solidariske med vores land.

SR: Hvorfor udgiver du den nu i et udvalg i en bogudgave?

Hedegaard: Ja, det gÞr jeg for at sÊtte et mindemÊrke over min indsats, ikke? OgsÄ fordi jeg har fÄet sÄ mange tilkendegivelser fra folk, som er utilfredse med, at de ikke lÊngere kan lÊse mig i avisen. Jeg bliver ringet op og fÄr breve osv. Folk standser mig pÄ gaden. SÄ tÊnkte jeg, sÄ kan de jo altid huske, hvordan det var, den tid da jeg skrev.

SR: Hvad betyder det, at Kurt Westergaard har tegnet tegningerne, tror du?

Hedegaard: Det betyder alt! Kurt Westergard er jo verdensberÞmt. Man kan diskutere om, det er Michael Laudrup, H.C. Andersen eller Kurt Westergaard, der er den mest kendte dansker, men det er i al fald én af de tre. Det betyder alt, at han har villet gÞre det. Han sagde ja med det samme, og det viser sig ogsÄ, at hans mÄde at tÊnke pÄ og min passer usÊdvanlig godt sammen, sÄ jeg er meget glad for de tegninger, han har lavet.

SR : Tror du, vi kan fÄ en ny karikaturdebat nu?

Hedegaard: Det tror jeg faktisk ikke. Vi har haft en karikaturdebat, og det viste sig jo, at Danmark gav sig ikke. Det lykkedes dem ikke at intimidere hverken den danske regering eller den danske befolkning. Det lykkes at intimidere den politisk korrekte elite, kunstverdenen, de intellektuelle, journalisterne. De er sÄ bange, sÄ det halve kan vÊre nok. Men befolkningen som sÄdan lykkedes det ikke at intimidere, og det var det, der var meningen med at ivÊrksÊtte hele den der krise. Den var jo fabrikeret, produceret frem af danske imamer, som rejste ned til MellemÞsten efter aftale med det Muslimske Broderskab og OIC. Det var nÞje planlagt i alle detaljer. Det var en vrede, som var helt kunstigt frembragt, og de fik ikke sÄ meget ud af det i Danmark, sÄ jeg tror ikke, de vil gÞre det igen.

SR: Mange handler om islam, nÊsten halvdelen af dine klummer her, og du siger, du blev fyret, fordi du skrev for meget om islam. Hvorfor er islam sÄ interessant?

Hedegaard: Ja, lad os stille et andet spĂžrgsmĂ„l. Hvorfor var nazismen interessant i 30’erne ? Hvilken tillid skulle man have til en skribent i 30’erne, som ikke skrev halvdelen af sine skriverier om nazismen? Det forekommer mig at vĂŠre den allerfarligste trussel mod vores civilisation, mod vores bĂžrns fremtid. Jeg betragter islam som en endnu stĂžrre trussel mod demokratiet, friheden og ytringsfriheden, end nazismen var. SĂ„ derfor.

SR: Hvorfor det?

Hedegaard: Fordi nazismen kunne man bekĂŠmpe med militĂŠr magt. Man kunne smadre Tyskland, de tyske hĂŠre, og derefter kunne man sige, at nu er nazismen dĂžd, det er ikke lĂŠngere en aktuel trussel. SĂ„dan kan man ikke gĂžre med islam. Islam er en verdensanskuelse, som lejrer sig i det enkelte menneske. Du kan ikke bekĂŠmpe en stat og dermed islam. Islam er en ideologi, der trĂŠnger ind alle steder, hvor der er en sprĂŠkke. Hvordan man skal bekĂŠmpe den, det ved jeg ikke, det er ikke lykkedes endnu i 1400 Ă„r at bekĂŠmpe den.

SR: Vi har jo talefrihed, og vi har ogsÄ religionsfrihed?

Hedegaard: Ja, vi har ogsĂ„ en bestemmelse i den danske grundlov, som siger, at vi har religionsfrihed, som siger, “at intet mĂ„ lĂŠres, som strider mod sĂŠdeligheden eller den offentlige orden”, det har vi ogsĂ„. Og sĂ„ kan man diskutere om, islam er en religion. Jeg mener ikke, islam kvalificerer som religion.

SR: Men som…. ?

Hedegaard: Det er en politisk, totalitÊr totalanskuelse, som ogsÄ i sig har en religion. Men nÄr religionens inderste budskab bestÄr i at bemÊgtige sig hele verden for Allah med henblik pÄ at undertvinge den ikke-muslimske befolkning og gÞre dem til en slags slaver, det hedder dhmimmier i muslimsk sprogbrug, sÄ kan vi spÞrge om, det er en religion eller om, det er en politisk ideologi. Jeg mener, det har mere at gÞre med en politisk ideologi, som altsÄ dÊkker sig ind under at vÊre en religion. Jeg er ikke sikker pÄ, at vi kan bruge religionsfriheden som begrundelse her.

SR: Det fĂžrer os sĂ„ til spĂžrgsmĂ„let…….. Du siger, du blev fyret pĂ„ grund af islam. Det er kontroversielt, vi har hele Muhammed-karikaturdebatten i Danmark, som fik sĂ„ store konsekvenser…………….Hvad kan man sige om islam, og hvad kan man ikke sige? Hvor gĂ„r ytringsfrihedens grĂŠnse?

Hedegaard: TÊnker du pÄ om, det er et spÞrgsmÄl om, hvad man kan, eller hvad man burde gÞre?

SR: Hvad kan man sige?

Hedegaard: AltsĂ„, i Danmark kan vi sige, hvad vi vil. Det er formentligt det eneste sted i verden, hvor vi stadig kan sige, hvad vi vil. AltsĂ„, det gĂžr jeg, og det gĂžr medlemmerne af min organisation, og mange andre siger, hvad de vil om det. Vi optrĂŠder fuldstĂŠndigt Ă„bent – enhver kan komme indenfor min dĂžr – og det agter vi at blive ved med.
Man mĂ„ skelne mellem to ting. Man mĂ„ skelne mellem islam som ideologi og muslimer. Islam som ideologi skal kritiseres nĂ„deslĂžst, konsekvent og radikalt. Muslimer, mĂ„ vi huske, er fĂždt ind i deres rolle som muslimer. Det vil sige, de kan ikke gĂžre noget ved deres rolle som muslimer. Mange af dem, heriblandt nogle, som er mine venner – vi har ogsĂ„ muslimske medlemmer af Trykkefrihedsselskabet, betragter sig som kulturmuslimer – det vil sige, de betragter sig ikke som, de tager ikke ideologien alvorligt. Og det respekterer jeg, og derfor siger jeg ikke – jeg taler ikke om alle muslimer, jeg taler om ideologien – ligesom jeg heller ikke ville tale om alle nazister, fordi nogle nazister var jo sĂ„ at sige tvunget til at vĂŠre medlem. Hitlerjugend og Bund Deutscher MĂ€del, og hvad det nu kunne vĂŠre, havde jo ikke noget valg. Nazismen som ideologi skal kritiseres nĂ„deslĂžst, kommunismen, stalinismen som ideologi skal kritiseres nĂ„deslĂžst, som islam som ideologi skal. Muslimer kan have lige sĂ„ stort behov for beskyttelse af deres interesser og deres rettigheder, som vi andre har.

SR: Og hvad bĂžr man sige?

Hedegaard: Man kan sige det, som jeg har sagt det. Islam er en sĂŠrdeles farlig ideologi, som har til formĂ„l at tvinge de troende til at kĂŠmpe for Allahs sag. Hvilket vil sige verdens herredĂžmme og til at slavebinde folk, der ikke vil fĂžje sig frivilligt for Allahs Ă„g, som det kommer til udtryk i sharia’en for eksempel – den hellige muslimske lov – det er, hvad man skal sige. Og med denne verdensanskuelse, denne utopi, findes der ingen fred. Der er ikke noget kompromis.

SR: I 2004 var du med til at danne Trykkefrihedsselskabet. Hvorfor dannede I det?

Hedegaard: Det gjorde vi, fordi jeg i 2003 efter opfordring fra et medlem havde sĂžgt optagelse i Dansk Pen og var blevet nĂŠgtet medlemskab med henvisning til, at jeg deltog i ‘hatespeech’. Som altsĂ„ er opfordring til mord og forfĂžlgelse af andre. Det gjorde jeg sĂ„ ikke noget ved i fĂžrste omgang eller rettere sagt, jeg fik at vide, at min ansĂžgning skulle behandles pĂ„ en generalforsamling i Dansk Pen, uden at jeg overhovedet fik foretrĂŠde der. NĂ„r jeg sĂ„ fik det at vide, en ret usĂŠdvanlig fremgangsmĂ„de – sĂ„ trak jeg min ansĂžgning. SĂ„ gik jeg nogle mĂ„neder og fik sĂ„ nogle henvendelser fra folk, som opfordrede mig til at sĂŠtte mig i spidsen for en ny organisation, som skulle hedde til beskyttelse af ytringsfriheden .Jeg havde ikke meget lyst til at gĂžre det, for jeg vidste, hvor meget arbejde det hele var – jeg havde andre ting at tage mig til. Men sĂ„ endte det med, jeg tog pĂ„ vejs i slutningen af november 2004, sĂ„ accepterede jeg at gĂžre det, og sĂ„ lavede vi organisationen og havde vores fĂžrste stiftende generalforsamling i marts 2005, og siden har vi haft stor fremgang.

SR: SĂ„ den organisation, der skulle beskytte ytringsfriheden, tog ikke et medlem ind, som anvendte sig af den?

Hedegaard: Nej, det gjorde de ikke.

SR: Du skriver om Sverige her
Jeg fÞlger jo dansk samfundsdebat ret nÞje, jeg kan se dansk TV osv. Det er helt Äbenbart, at debatklimaet i Danmark er anderledes end i Sverige. Hvorfor tror du, at debatklimaet her er hÄrdere og mere straightforeward her sÄ at sige?

Hedegaard: Det er et meget fint spĂžrgsmĂ„l. Jeg fik stillet prĂŠcis det samme spĂžrgsmĂ„l ved en offentlig konference i Haag i 2006. Det var i Ăžvrigt den amerikanske islamkender Daniels Pipes, der stillede mig spĂžrgsmĂ„let. Jeg kan ikke forklare det pĂ„ anden mĂ„de, end at – der har altid vĂŠret en tradition for mangel pĂ„ ĂŠrbĂždighed overfor myndigheder i Danmark, som gĂ„r langt tilbage. Jeg er ikke nogen kender af svensk historie pĂ„ den mĂ„de, men det er mit indtryk, at svenske medborgere i Ă„rhundreder har fĂžlt reverens for myndighederne
prĂŠsten, skytspatronen eller kongen eller MĂ€lerdalsbureaukratiet eller nogen, der skriver i avisen. Hvis de skriver noget, sĂ„ tror folk, at sĂ„ mĂ„ det vĂŠre rigtigt, for de er meget kloge, de er meget veluddannede. I Danmark er det omvendt. Hvis man ser pĂ„ de folkeafstemninger, der har vĂŠret udskrevet om EU i Danmark – folk siger som regel nej. En dansker vil altid sige nej, hvis de kloge kommer og spĂžrger om et eller andet. Bare for at vĂŠre pĂ„ den sikre side. AltsĂ„ vi har en tradition for ĂŠrlig kritik og for modstand, som er kommet til udtryk mange gange i vores historie. Det er heller ikke tilfĂŠldigt, at nĂ„r – i Holland, i Norge, i Frankrig og mange andre steder, der stod borgerne og klappede, da de hentede jĂžderne under 2. Verdenskrig. I Danmark kunne det ikke lade sig gĂžre, fordi tyskerne vidste udmĂŠrket, at danskerne ville ikke synes, det var en god idĂ©. I Danmark gĂ„r den slags simpelthen ikke. Det er jo det, som gĂžr Danmark til et meget stort land, moralsk og intellektuelt set. Og som gĂžr, at jeg er meget stolt over at vĂŠre dansker.

SR : Hvad er din kritik
 af den svenske ytringsfrihed, jeg ved ikke om, du kender den sÄ godt, jeg ved, at du har en svensk side pÄ Trykkefrihedsselskabet
 Hvad er forskellen pÄ svensk ytringsfrihed og den danske?

Hedegaard: Jeg troede ikke, der fandtes ytringsfrihed i Sverige. SĂ„ det er nok forskellen. Jeg har engang vĂŠret inviteret til at holde et foredrag i Sverige, nu vil jeg ikke sige i hvilken by, det var, fordi jeg vil ikke have, at de mennesker, som inviterede mig, skal have yderligere problemer. Men jeg blev bedt om at holde et foredrag om islam i en svensk by, en stĂžrre, svensk by, og der fik jeg det indtryk af, at hvad svensk yttrandefrihet er for noget. Der sad nogle meget store muslimer og truede hele forsamlingen og afbrĂžd mig. Da jeg forklarede om, hvordan min udlĂŠgning af Koranen var, sĂ„ spurgte de om, jeg selv havde fundet pĂ„ de her ting og sĂ„ videre. Dem, der inviterede mig, de sad forskrĂŠmt ovre i en krog og turde ikke gĂžre noget. SĂ„, nej – jeg mener ikke, der findes ytringsfrihed i Sverige, og jeg er bange for, at enhver, som hĂŠver hovedet, fĂ„r det hugget af.

SR :Har du fÄet nogle trusler pÄ grund af det, du har skrevet om islam gennem alle Ärene?

Hedegaard: Nej, overhovedet ikke.

SR: Og det vil ikke komme efter denne bog?

Hedegaard: Nej, det tror jeg ikke, for mit synspunkt er det, eller min tolkning af det, er, at man truer dem, som man tror, man kan true. Det er, som du ved en hund, den kan lugte, nĂ„r mennesker er bange. Hvis den kan lugte, at et menneske er bange for hunden, sĂ„ gĂ„r den til angreb. Hvis hunden kan lugte, at mennesket ikke er bange, sĂ„ gĂžr den det ikke, og det har altid vĂŠret mit rĂ„d til medlemmer i vores selskab – ingen af os er nogensinde blevet truet. Fordi vi frygter dem ikke, og hvis de vover at gĂ„ til angreb pĂ„ os, sĂ„ bliver det meget kedeligt for dem selv.

SR: Jeg har en kollega, som var i Beirut til en konference om journalistik i MellemÞsten. Der var en reprÊsentant fra den danske ambassade, hvis jeg husker ret, som havde en form for beredskab, hvis der skulle ske noget igen, nÄr din bog udkommer. Hvad tror du om det?

Hedegaard: Det ved jeg faktisk ikke noget om. NĂ„r den her bog, som kommer ud den 1. december, sĂ„ har det ikke noget med bogen at gĂžre som sĂ„dan. SĂ„ har det at gĂžre med, at der findes nogle i den muslimske verden, som har et markeringsbehov. SĂ„ vil de benytte den her anledning til at lave ballade eller brĂŠnde ambassader af. Man kan bruge en hvilken som helst anledning. En hvilken som helst undskyldning. At islamister er vrede 24 timer i dĂžgnet, 365 dage om Ă„ret, de er rede til at eksplodere af en hvilken som helst Ă„rsag. Det kan vĂŠre en fugl, der siger pip, eller en bil, der siger dyt. Det kan vĂŠre hvad som helst. De vil bruge ‘anything’ til at blive vrede, sĂ„ hvorfor ikke en bog eller en tegning? Jeg kan ikke tage det alvorligt, og hvis det er sĂ„dan, at den danske ambassade eller danske diplomater i Beirut har den opfattelse, sĂ„ har de uret – det har ikke noget med det her at gĂžre.

SR Udmérket
 stor tak.

Hedegaard: Du er velkommen.

Interviewer Sören Wibeck

(video, 20 minutter af de ialt 26 interviewet varede)

0 0 votes
Article Rating


DonĂ©r engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest

16 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
trackback

[…] svenske kvinder vil jo gerne stĂ„ op og besĂžrge, som man husker, og sĂ„ledes Det ojĂ€mlika kissandet ganske elimineret, og mere end det, tĂžr man […]

trackback
13 years ago

[…] patruped:bun biped:rău Transcriptul integral Ăźn daneză (Ăźmpreună cu video) poate fi citit la Snaphanen iar cel Ăźn engleză la Gates of Vienna (partea 1 , partea 2 , partea 3 […]

trackback

[…] Nu fĂ„r det rĂ€cka. Vi mĂ„ste Ă„tererövra vĂ„r integritet, vĂ„rt kunskapsarv och vidmakthĂ„lla grundlĂ€ggande principer sĂ„ att vi kan vĂ€rna vĂ„r rĂ€ttsstat kontra en folklig mobb, skriver författaren CECILIA GYLLENHAMMAR. Nu fĂ„r det rĂ€cka. MĂ„nga skriker; ta debatten. Andra vĂ€djar; tysta ihjĂ€l dem. Jag anser att vulgĂ€ra yttranden om andra religioners klĂ€der och seder genomgripande Ă€r kriminellt och inget som vi har med att göra. Ännu har jag inte under mina 48 Ă„r, och som trebarnsmor, nĂ„gon stans i min vardag kĂ€nt mig hotad eller ansatt av muslimer, kvinnor i sjal eller andra klĂ€dedrĂ€kter….………Vi mĂ„ste sluta fjĂ€ska för mobben. Hitler fick makten genom demokratiska… Read more »

trackback

[…] Den 28. november interviewede Sveriges Radio Lars Hedegaard i anledningen af hans og Kurt Westergaard bog og opstandelsen om hans  fyring fra Berlingske. De bragte  70 sekunder. Vi bragte  26 minutter og transskription. […]

trackback

[…] business of intellectuals, is that of mutual arse-licking” siger George Orwel. Lars Hedegaard sagde fornylig: “Berlingske Tidendes lĂŠsere bor i omrĂ„der af Danmark, hvor der ikke findes muslimer. De […]

Janne
Janne
15 years ago

Forkasteligt at danske universiteter har villet holde en profet-uge. Det viser blot at det i dag er en del fra den udglattende og religionskonserverende akademiske verden der i dag fĂ„r kors og bĂ„nd og halvmĂ„ne og stjerner pĂ„. Det var en kĂŠmpefejl at lave bederum pĂ„ danske universiteter. De bĂžr vĂŠk igen. Universiteter skal ikke konservere religion – men vĂŠre undersĂžgende og kritiske – overfor ALT.

Janne
Janne
15 years ago

Jeg er meget betaget af Lars Hedegaards tĂžrre humor.

Gid Lars Hedegaard ville fortsÊtte sine satiriske klummer her pÄ Snaphanen. De skulle skrives pÄ bÄde dansk og engelsk sÄ rigtig mange kunne fÄ Êren af at lÊse dem og fÄ sig et godt og eftertÊnksomt grin.

Meget sigende for Berlingske Tidende at de bekvemt har beholdt den trÊtte Krause KjÊr og har smidt den vÄgne, i skrift gnistrende og i Änden sprÊllevende Lars Hedegaard pÄ porten. Det er Lars Hedegaard der er 100 % solidarisk med vore frihedsrettigheder og den usnobbede og Êrlige danske satiretradition.

Peter Buch
Peter Buch
15 years ago

Mere svensk og dansk kommentar til hr. Uhrskov Jensens kronik:
http://ttela.se/start/trollhattan/1.59196
Den danske kommentator tilbageviser intet med eksempler men kritiserer udelukkende, hvorfor mon?

MR
MR
15 years ago

Hedegaards interview i SR er formidabelt. Det vidner om at han har gennem-tĂŠnkt og –talt disse problemer. Der skal nemlig Ăžvelse til at skabe den klarhed, som han er i stand til. Han burde ikke af den grund vĂŠre en helt. Men det er han blevet fordi vi i Danmark (og meget vĂŠrre i Sverige), har folk, der forsĂžger at lukke perspektiverne til horisonten. Egentlig burde hans tale kunne ligge i alles munde. Og det gĂžr den faktisk stort set ogsĂ„. Men i hemmelighed, i private betroelser, i menneskers ord, der har oplevet konflikter. SelvfĂžlgelig ikke hos folk fra den… Read more »

Robin_Shadowes
Robin_Shadowes
15 years ago

Hedegaard Ă€r en klok man. Mycket bra att han börjar fĂ„ uppmĂ€rksamhet över hĂ€r. SĂ„g nyligen intervjun med Axess TV pĂ„ internet. MĂ„ste bara kommentera ett utdrag: Derfor foreslĂ„r jeg, at man kunne lave en Adolf Hitler uge pĂ„ nogle andre institutioner, og sĂ„ skriver jeg: “Det ville selfĂžlgelig indebĂŠre det problem, at det i hĂžj grad vil vĂŠre samme publikum, der kommer til begge, sĂ„ derfor mĂ„ de sĂžrge for at lĂŠgge det pĂ„ forskellige tidspunkter.” Wow, att detta slipper igenom i Sverige Ă€r mycket anmĂ€rkningsvĂ€rt. Att kritisera islam Ă€r inte tillĂ„tet hĂ€r, att sen jĂ€mföra islam med nazism… Read more »

LFPC
15 years ago

Steen mĂ„ komme med en kvalificeret bedĂžmmelse af Peter Asps lĂŠserbrev, men jeg hĂŠfter mig ved at Uhrskov omtaler en rĂŠkke konkrete tildragelser fra TrolhĂ€ttan og det Ăžvrige Sverige, som informationschefen overhovedet ikke forholder sig til. Han omtaler derimod en rĂŠkke ligegyldige fakta om hverdagen her: “TrollhĂ€ttan er en velfungerende kommune af stor betydning for en hel region. 11.000 mennesker rejser hver dag hertil for at arbejde, vi har et nyetableret universitet med nĂŠsten 10.000 studerende – og over 100.000 turister kommer hvert Ă„r til os for at nyde godt af vandfald, sluser og en gemytlig atmosfĂŠre. Udbuddet af forretninger,… Read more »

Whodares
15 years ago

Det var der ja, men pĂ„ ingen mĂ„de i et omfang som i Danmark, hvilket jo ogsĂ„ var grunden til at Tyskerne trak det sĂ„ lĂŠnge ud, og reelt selv advarede mosaisk trossamfund, de vidste at Danskerne ikke ville finde sig i det. Og nu ved jeg ikke med Norge men Svenskerne var meget sympatisk indstillet overfor naziTyskland og jĂždeforfĂžlgelsen, og i Norge jo en ren Norsk/Nazi-regering, sĂ„ mon dog ikke Hedegaards ord holder. IĂžvrigt er den mand en helt, jeg mĂ„ have den bog, ogsĂ„ selv pga tegningerne (min lille kĂŠphest) men Hedegaard, Damm han er goÂŽ IĂžvrigt er… Read more »

Jacob A
15 years ago

Hedegaard:

“AltsĂ„ vi har en tradition for ĂŠrlig kritik og for modstand, som er kommet til udtryk mange gange i vores historie. Det er heller ikke tilfĂŠldigt, at nĂ„r – i Holland, i Norge, i Frankrig og mange andre steder, der stod borgerne og klappede, da de hentede jĂžderne under 2. Verdenskrig.”

Nu var der atÄ ogsÄ folk, der skjulte jÞder i de lande.

VH
Jacob

Magga
Magga
15 years ago

Jeg har forgÊves forsÞgt at lÊgge dette indlÊg ind under trÄden om Morten Uhrskov Jensens kronik.

Peter Asp, informationschef i TrollhÀttan har i dag et lÊserbrev i JP, hvor han giver udtryk for dyb undren over kronikken. Han kommenterer ikke de forhold, som den handler om, bortset fra at han blankt afviser alt.

http://jp.dk/meninger/breve/article1527516.ece

Der er ogsÄ et dansk bidrag til denne diskussion, og det er ganske anderledes:

“Den svenske elites diktatur”

http://jp.dk/meninger/breve/article1527515.ece

16
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x