On Al-Jazeera TV, Kuwaiti Prof Suggests a Biological Attack on White House, Prays for Bombing of Nuclear Plant on Lake Michigan. Det er  takken for at befri Kuwait fra Sadddam. Det  forlyder ikke hvad han er professor i. Had og vold, antagelig. Hvordan mon den filmaktuelle Sir David Frost har det med at arbejde for en station, der sender sådan noget ?

Islam and the West: Lines of Demarcation

What it is about our civilization that causes such resentment, and why we must defend it.The West today is involved in a protracted and violent struggle with the forces of radical Islam. This conflict is intensely difficult, both because of our enemy’s dedication to his cause, and also, perhaps most of all, because of the enormous cultural shift that has occurred in Europe and America since the end of the Vietnam War. Put simply, the citizens of Western states have lost their appetite for foreign wars; they have lost the hope of scoring any but temporary victories; and they have lost confidence in their way of life. Indeed, they are no longer sure what that way of life requires of them. Roger Scruton, uomgængeligt som sædvanligt.

JPs interview med Abdul Wahid Pedersen er en lidt tynd kop té, men lidt har også ret, og da det nu falder så umanerligt svært for dagens journalister at stille borende, uddybende og kritiske spørgsmål, skal man nok være taknemmelig for hvad vi får her. Jeg tror absolut ikke at Abdul Wahid sælger nogle billetter til Cirkus Islam med sine afglidninger og utroværdige forbehold, tværtimod. Allermest interessant er de sprækker i facaden der afsløres: Nu er dele af pressen kommet så langt, at det kan erkendes, at, hey, det er måske ikke så smart at kalde sig moderat og principielt gå ind for at smadre kvinders hoveder med sten. Tænk på potentialet, hvis de en dag skulle komme dertil, at de stiller yderligere spørgsmål til flg. artigheder: Herrefolksmålet, der er mainstream; drab på homoseksuelle; kvinders mindreværd; nyttemoralen; legitimeringen af slaveri; Muhammed som ‘uswa hasana’ og ‘al-insan al-kamil’, rollemodel og fuldkomment menneske til alle tider, og dertil ‘ægtemand’ til en pige på ni år; legitimering af plyndringer, osv. osv. Medierne har lang vej igen før de begynder at stille overordnede spørgsmål med baggrund i alt dette snavs, og spørger sig selv – findes der overhovedet nogle virkeligt moderate, toneangivende imamer og talsmænd? Men dette er nok det eneste lille optimistiske håb jeg har, nemlig at virkeligheden er så afskyelig, at næsten alle ville indse problemet, hvis de lukkede øjnene op (LFPC).

[…] Abdul Wahid Pedersen, hvad er egentlig dit syn på stening?

»Sharia er det regelsæt, der omgiver islam, som handler om, hvad man spiser, hvordan man beder osv. Jeg opfatter islam som et hele, hvor man ikke kan vælge og vrage mellem de enkelte dele, fordi man så sætter sig over Gud. Når jeg bliver spurgt om stening, bliver jeg nødt til at bekræfte, at der findes stening i islam. Jeg er jo ingen løgnhals. Jeg anerkender, at det eksisterer, og jeg kan ikke ændre på, at stening er en del af det islamiske strafferetssystem. Det bliver til, at jeg “går ind for stening”. Selvfølgelig er jeg ikke begejstret for stening, men det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt jeg “går ikke ind for stening eller ej”. At gå ind for, giver jo opfattelsen af, at det er noget, som man finder tiltalende og vil sigte efter at få indført.« […]

Men du kan vel sige, hvad du mener om, at det eksisterer i islam?

»Jeg bryder mig ikke om stening, og jeg synes, at det er en meget voldsom form for afstraffelse. Men det er en strafform, der er indstiftet af Gud som et vink med en vognstang om, at vi skal holde os fra hinandens ægtefæller. Og så er det absurd at blive ved med at spørge om, hvad jeg eller andre muslimer mener om det. Hvis jeg tog afstand fra stening, ville jeg melde mig ud af islam.« […]

»Det ved jeg ikke. Man bliver ved med at spørge mig om stening, og man blive ved med at gøre mig til bussemand. Hvorfor spørger du ikke en præst i folkekirken om, hvad han synes om korsfæstelser? Skal det så også skrives ud af Bibelen? […] »Jeg kan ikke ændre på, at stening er en del af islam« [Jyllands-Posten 17.2.2009, ikke online]

“We shall not flag nor fail. We shall go on to the end. We shall fight in France and on the seas and oceans; we shall fight with growing confidence and growing strength in the air. We shall defend our island whatever the cost may be; we shall fight on beaches, landing grounds, in fields, in streets and on the hills. We shall never surrender and even if, which I do not for the moment believe, this island or a large part of it were subjugated and starving, then our empire beyond the seas, armed and guarded by the British Fleet, will carry on the struggle until in God’s good time the New World with all its power and might, sets forth to the liberation and rescue of the Old.” Audio -Winston Churchill, Speech before Commons(June 4, 1940) (tegning: Gregorius Nekschot)

I Big Brothers hjemland

Essayisten El Inglés havde engang en højst besynderlig oplevelse efter en snak på en pub:

[…] A few years ago, I was in the process of discussing with a friend the possibility of creating an undercover documentary to expose the corrosive effect Islam was having on freedom of speech in the UK. Needless to say, this would have been a relatively clandestine and hair-raising operation, and there was an air of excitement and conspiracy to our discussions on the subject. After having discussed the details with my friend one night in our local pub for a couple of hours, I returned home at about midnight and discovered that someone had left a very strange message on my answering machine.

It was a barely audible conversation between two, perhaps three people, the voices muffled almost beyond comprehension. Ordinarily I would have dismissed it as an error and deleted it, but, my mind having already edged in paranoia thanks to my conspiratorial activities, I listened to it again, carefully. One of the voices seemed vaguely reminiscent of that of an old family friend, but I didn’t see how I could possible have received any such call from him.

Phone eavesdroppingAs I recall, it was on the third listening that it occurred to me that the two voices (there were definitely only two) sounded rather like those of myself and my friend. Now that I had a fix, I thought back over our conversation that night, and realized for sure on the fourth listening that the message was about two minutes of our conversation, recorded at very low quality, but discernibly us. And that is when I suddenly started to get a rather nasty feeling. Had I ever received a phone call before from someone who had accidentally sat on their mobile in such a manner as to go into the address book and press the call button, I might have been slightly quicker off the mark in figuring out what had actually happened. But I never had, and I had never heard of it happening to anyone else either. Besides, the mind plays tricks on itself, especially at night when it is already too late to start calling people to try and investigate matters properly. So it was that I managed to convince myself that someone had recorded our conversation and had let me know about it to warn us off. Who could it have been? How could they have known? Did they know where I lived? Should I even risk going to bed? I had no answers. […] El Inglés: Pick a Tribe, Any Tribe

Skal man forsøge sig med et gæt på hvad det er der her er foregået, må det være noget i denne retning: El Inglés og vennen har på et tidspunkt vakt MI5s opmærksomhed p.g.a. deres synspunkter om islam, og er blevet overvåget. Man tager alvorligt fejl hvis man tror at den slags er forbeholdt lande med foretagender som Stasi eller KGB; folk i Storbritannien er kommet i fedtefadet for ting der er fuldt acceptable i et velfungerende demokrati, men derovre eksisterer der f. eks. ikke samme skel mellem arbejde og hvad man foretager sig i sin fritid. Og MI5 ved meget, ingen tvivl om det. Forhåbentligt bruges de fleste af deres ressourcer på overvågning af landets fjender, men en del af deres virke er givetvis også det som Inglés selv har betegnet “the management of decline” – kursen er sat mod en afvikling af det kendte demokrati, og her og nu drejer det sig om at sørge for at afviklingen sker i god ro og orden. Egne borgere der prøver at ændre kursen er derfor at betragte som subversive elementer. Man har skønnet, at de to kunne ‘overtales’ med denne form for intimidering, og næppe ville gå til pressen, emnets natur taget i betragtning. Om det er MI5 eller deres ‘assets’, eller hvad deres håndlangere og freelancere nu betegnes, er mindre relevant. Og mon ikke godt man kan antage, at lignende metoder benyttes i langt større omfang mod muslimer der skønnes at udgøre en trussel? Og, hvem ved, måske også herhjemme? (LFPC)

Broder, Nokia og Muhammed

Henryk Broder i tysk TV forleden. De første 4:45 handler om hans ødelagte mobiltelefon, og hans deraf følgende delvise forstemthed og hjælpeløshed. Den interesserer nok kun mig, da samme skæbne nys er overgået mig – takket været en agressiv Gaza demonstrant fornylig, hvis foto jeg storsindet vælger ikke at offentligøre. De demonstranter har nok at skamme sig over allerede. Men bare rolig – fra minut 4:45 går det så løs med med Salam Rushdie, Geert Wilders, Jyllandsposten, hijab og og unge, kvindelige socialisters eufemismer og kulturrelativisme. Trods sit indbyggede gode humør, siger han dog to gange: “Vi er færdige i Europa”.  Del 2 her.

”Ta medborgarskapet från kriminella invandrare”

2010 valget nærmer sig i horisonten: Det følgende lyder jo beslutsomt og dratisk, men hvad er det egentlig Moderaterna foreslår ? Det hele her, er i virkeligheden de mest diminutive af alle ændringer, og fuldstændigt ukonkrete: “den som får avslag ska lämna landet.” Javel, skal det ligefrem til at være forbudt at gemme illegale? Og den vigtigste del af den fortløbende 3. verdensinvasion af Sverige – kædeindvandringen, familiesammenføringerne, – omtales ikke med ét ord. Sveriges situation er alvorlig. Har dens svenske regering fattet det ? Formentlig, “dumhed” er nok ikke det første, der skal falde betragteren ind, men det leder mig til den tanke, jeg har fået stadig mere på det sidste:

Er der længere nogen regering eller enkeltpolitiker, som længere tør lægge navn til virkelige begrænsninger af de tilvandredes ”rettigheder” ? Har svensk politik i virkeligheden allerede længe været styret af angsten for, hvordan indvandrerbefolkningen kan finde på at reagere, nu den er i nærheden af 2 mio mennesker ? Er de ligeså hundeangste, som ledende engelske politikere lige har vist sig ? Tør nogen politiker, der har sit liv kært, sige “stop familiesammenføringere – 33.000 om året pt.”? I så fald er den egentlige, autonome styring af landet allerede fiktion, og Sverige sejler ustyrligt videre mod en uvis katatastrofe, endda formentlig med øget fart for hvert år. Landet er allerede tabt for den oprindelige befolkning, ikke nu, men om under 30 år, og her er intet forsøg på at udskyde det tidspunkt. Sverige år 2100, er der ingen der tør forestille sig. Her er så Moderaternas delikate tåspidsdans:

Moderatutredning kräver väsentligt hårdare invandrarpolitik: Medborgarskap som tilldelats genom falsk identitet, hot eller mutor måste återkallas.

Sverige som invandrarland måste se sanningen i vitögat. I Sverige gäller svensk lag. Därför måste medborgarskap som givits på felaktiga grunder, exempelvis genom falsk identitet, hot eller mutor, återkallas. Det duger inte att den som får avslag på sin asylansökan ska kunna stanna kvar i landet. Samtidigt bör fler utländska medborgare som dömts för grova brott utvisas. Dessutom vill vi slopa invandrares rätt att fritt välja bostadsort, och tillräckliga kunskaper i svenska måste bli obligatoriskt.

Læs mere »

synes alle at være de eneste, der ikke har set FITNA, eller også synes de bare de skal sige det, selvom det får dem til at fremstå ekstra idiotiske.  Meget interessant  TV debat her. Se også Lord Pearson, UKIP,der inviterede Wilders til England, han taler sin sag godt – I to You Tube dele.

“Ekstrembloggerne”

“En kontroversiel form for nyhedsformidling, som er indvandringskritisk og fremmedfjendlig og stærkt foruroligende”, siger Sveriges Radio “Medierna” (hør her fra minut 2:57 til 12:30).

Sveriges Radio rapporterade häromdagen (programmet Medierna, lördag 14 februari 2009, kl 11:03) om att systemkritiska bloggar vinner allt större terräng och att de hotar fulmedias monopol. I denna rapportering följde naturligtvis svartmålning av bloggarna. Man introducerar en ny term för att få folk att tänka i rätt banor: extrembloggare. Sedan följer att dessa bloggar i början av programmet kallas för invandringskritiska, för att sedan benämnas främlingsfientliga och när man sedan refererar till s.k. experter på högerextremism är cirkeln sluten.Fria Nyheter, Rakryggad, Thoralf Alfsson og Muslimska Friskolan

SR: Extrembloggar: Främlingsfientliga bloggar utmanar medierna

Bloggarna har blivit ett nytt verktyg för invandringskritiska gruppers opinionsbildning – inte minst utmanas de traditionella medierna med ständiga tillägg och omtolkningar. Det här har fått rätt stor omfattning i dag och oroar flera organisationer som jobbar mot främlingsfientlighet. De tror dessutom att det finns organiserat samarbete mellan vissa av dessa bloggare. SR Lördag 14 februari 2009 kl 11:03

Jeg kender de omtalte  blogs som troværdige og ikke-ekstreme, de vil bare ikke  have deres land ødelagt  med en rate på 100.000 udlændinge om året. De vil vide sandheden om de 5.300 årlige, anmeldte voldtægter, om mord og overfald på bøsser og om hvorfor verdens højeste skat ikke længere giver velfærd af betydning. De dokumenterer ødelæggelserne og medierøgsløret, og det jeg naturligvis præcis det, det hidtidige meningsmonopol, har svære problemer med. Alle ved, de lyver, censurerer og vinkler ud i det groteske, ganske vist med en vis rafinesse, erhvervet gennem mange års øvelse. Det er ved at være en kendt sag i Danmark, at det er den svenske version af folkestyre, ytringsfrihed og masseindvandring, der er ekstrem, ikke kritikerne af det.  Hvor længe får svenskere lov til at blogge frit ? Ericsson hjalp kineserne med deres IT censur, de kan vel gøre det samme på hjemmeplan. Det er svært at tro, at Sveriges elite kan leve  med denne uvante ytringsfrihed længe, hvis de ikke absolut skal.

‘Se intet ondt’

Et fascinerende portræt af det amerikanske Gutmensch, the liberal, som bør læses i sin helhed. Uviljen mod at anerkende ondskabens eksistens, og en prioritering af (rene) motiver på bekostning af konsekvenserne af handlinger, er jo som snydt ud af næsen på vores kulturradikale og socialister (LFPC).

[…] The root problem with the liberal mentality is that it has no viable theory of evil and little conception of its tangible presence in human affairs. However we may wish to define it-as a privation of being, the effect of an original sin, the condition of the natural world, a predilection for violence and domination inscribed in the gene plasm-evil is a reality, and it is in the world as it is in us. […]

The conviction that we all share a mutual hankering for concord is the liberal version of the Rapture. In contending against a real enemy who has blood, infiltration and conquest in mind, liberals are at a loss. […]

The belief that “talking” can solve intractable problems with irrational foes is the panacea of losers or the hope of the desperate. […]

Broadly speaking, the conservative project is what is known in philosophy as an “axiological” ethic, in which the determination of the rightness of an action is contingent upon the value or goodness of that action as embodied in results, however deferred. It is concerned with consequences. The liberal ethic on the other hand is “deontological,” that is, it holds that an action may be considered right if it conforms to a prior set of values even if it does not bring as much good into the world as some alternative action may have. It is concerned with motives.

This is why “the liberal mind” seems incapable of learning from past mistakes or failed initiatives, why predictions that have not come to pass do not prevent it from making similar predictions in the future, and why Neville Chamberlains crop up in every generation. […]David Solway: Liberalism and Evil

Rutinemæssige kvindetæsk i Tyrkiet

Rutinemæssige kvindetæsk i Tyrkiet. Jeg mener en FN rapport fandt en betydeligt højere procentdel for nogle år siden, men dette er også den tyrkiske regerings egen undersøgelse. “Islam agter kvinden” ? Her skulle der vel have stået “tugter” eller “basker” ? Hvis jeg må parafrasere Gustav Wied: “En kultur der ikke behandler kvinder, børn og dyr ordenligt, er syg og mislykket i  sin grundvold.”...42 Prozent der Türkinnen leiden unter Gewalt.

Vi har selvfølgelig masseimporteret denne habituelle misogyni, og det har været tragikomisk at se, hvordan europæiske feminister har slået knuder  på sig selv, for at skjule dette enkle faktum. Bergsjön värst på kvinnovåld (Bergsjön = Gøteborg ghetto). Gøteborgs Posten udfører, som det ses de samme yndefulde pirouetter:

Förklaringarna till varför Bergsjön ligger högst i statistiken är många. De flesta, både politiker och tjänstemän, talar om stadsdelens sociala situation med hög arbetslöshet, ohälsa och utanförskap.- Vi har ännu inte utrett frågan varför, men det finns inget samband mellan våld i nära relationer och arbetslöshet, anser Stig Andersson. Han ser snarare förklaringen i den nya mansrollen. När män känner att deras mansroll är utmanad uppstår konflikt. Utmaningen kan till exempel komma från partnern som vill leva mer jämställt.

Det er en hel central del af den europæiske syge, som svenskerne er særligt prædisponerede for, at æstetikken er vigtigere end sandheden. Vi havde  et dansk eksempel her forleden, SUC lektoren Therkel Stræde, der godt hjulpet af TV-Avisen ikke kunne  sige sandheden om det nye, tilvandrede  jødehad i Danmark, selvom det er det han får sin løn fra det offentlige for.

“Does defending Western values constitute “inciting hatred”?

By Bat Yeor

Britain has just witnessed the spectacle of a duly elected parliamentarian from another EU country, Geert Wilders of the Netherlands, being denied entry to the country because he constituted “a threat to public policy.” Wilders, after being detained briefly at Heathrow, was sent back to Holland — where he has further legal troubles. Three weeks earlier, a Dutch appeals court had ordered prosecutors to begin criminal proceedings against Wilders for “inciting hatred and discrimination” and “insulting Muslim worshippers” through his public statements and his 2008 film, Fitna. The order to proceed with the criminal prosecution resulted from pressure put on European states and on the UN Human Rights Council by the Organization of the Islamic Conference (OIC). The OIC’s aim is to punish and suppress any alleged Islamophobia, around the world but particularly in Europe, and it has been leader in creating the conditions that made the U.K.’s Wilders ban possible.

The OIC is one of the largest intergovernmental organizations in the world. It encompasses 56 Muslim states plus the Palestinian Authority. Spread over four continents, it claims to speak in the name of the ummah (the universal Muslim community), which numbers about 1.3 billion. The OIC’s mission is to unite all Muslims worldwide by rooting them in the Koran and the Sunnah — the core of traditional Islamic civilization and values. It aims at strengthening solidarity and cooperation among all its members, in order to protect the interests of Muslims everywhere and to galvanize the ummah into a unified body. (se også: Wilders  PVV second in polls if elections were held today. Hver 6 hollænder ville stemme  Wilders.)

Læs mere »

“Vi er arabere, det er vores bydel, I har ikke noget at gøre her.” 26.000 angreb på tyske politibetjente om året. Se ét i begyndelsen af filmen. Tyske politikere taler om “retsløse zoner”, bydele hvor politiet nødigt vover sig ind. Vi har tidligere oversat artikler om det, men det er unægtelig skrappere kost på video. Retsstaten disintegrerer, og ingen har nogen løsning på det, antagelig fordi den ikke findes. Her ses kimen til en virkelig skræmmende, europæisk udvikling. (video på tysk, uploadet 15 februar, 2009, men formenlig  sendt i sommer.)

Radikale 2,9 procent – ingen lavere?

Hvis man går rundt og tror, at de Radikale er radikale, når de møder radikale kræfter, kan man godt tro om igen. De Radikale minder stadig mere og mere om smøreost, der ved en fejltagelse er blevet glemt på en tændt radiator natten over, efter at gæsterne forlod taffelet. Manglen på substans kommer vanen tro til udtryk, når partiets integrationsordfører Martin Østergaard bliver bedt om at kommentere de seneste tal fra Danmarks Statistik, som viser, at hveranden indvandrer i Danmark går ind for at forbyde bøger og film, der kritiserer religion. Det er ikke bekymrende, svarede integrationsordføreren frejdigt, hvorefter man fristes til at spørge, hvor stor en andel med smag for religiøs censur, der i så fald ville bekymre Martin Østergaard: Ville 80 pct. eller 100 pct. være OK? Det vides ikke. Hvad vi ved om de Radikale er alene, at deres folketingsmedlemmer er det modsatte af, hvad partinavnet siger – bortset naturligvis fra, at de er radikale i deres relativisme. Mikael Jalving, Groft Sagt og De Radikale styrtdykker

Abdul Wahid: Taqiyya, kitman, eller ægte uvidenhed?

You be the judge. Det sælger utvivlsomt billetter at imam Abdul Wahid Pedersen her bedyrer at kønslemlæstelse ikke er en islamisk skik og aldrig har været det:

[…] »Omskæring af piger er en hedensk skik, som nogle samfund af kristne og muslimer har taget til sig og stadig praktiserer i vore dage. Det er ikke en islamisk skik og har aldrig været det«. […] [Politiken 15.2.2009, ikke online]

Hvis vi antager at han taler af et rent hjerte og efter bedste overbevisning, er tingene imidlertid ikke mindre komplicerede end hvis dette var et et kynisk eksempel på taqiyya eller kitman, i tråd med Muhammeds ord “krig er bedrag“. For Wahid kan umuligt være uvidende om at der ikke findes en enkelt autoritet indenfor islam der én gang for alle kan erklære denne praksis for u-islamisk, og endnu mindre har gjort det. Jeg har også mere end vanskeligt med at tro at han ikke er bekendt med, at uskikken netop bliver begrundet som islamisk indenfor islam, mere end bare noget nogen har “taget til sig”. Således har Yusuf al-Qaradawi sagt:

[…] Another leading cleric, Sheikh Yusuf al-Qaradawi, said that Islam did not require the practice but some clerics felt it was allowed. […] Call to end female circumcision

Og selv i det egyptiske parlament har konservative kræfter ment anderledes end Wahid, og har fået trumfet deres opfattelse igennem:

Conservatives in the Egyptian parliament have made female genital mutilation (circumcision) legal again in Egypt.[…] Egyptian Parliament Okays Female Genital Mutilation

Abdul Wahid kan heller ikke være ubekendt med den særdeles fremtrædende islamiske autoritet som det egyptiske Al Azhar-universitet besidder. Her har en lærd således udtalt:

Following are excerpts from an interview with Al-Azhar Cleric Farahat Said Al-Munji, which aired on Al-Mihwar TV on May 10, 2007: Farahat Sa’id Al-Munji: The Prophet said that circumcision is obligatory for men, and is noble for women. This means that for the sake of her honor, a woman can be circumcised. This noble act can be either carried out or not. […] Female genital mutilation “is part of the Sunna of the Prophet”

Abdul Wahid er lidt ked af at blive mødt med evig mistro:

»Jeg er træt af, at folk hele tiden mistænker mig for at have en anden hensigt, end den jeg giver udtryk for. Jeg er træt af hele tiden at skulle hænges ud som en paria, fordi jeg har valgt et andet religiøst ståsted [Politiken, ibid.]

At udelade dele af sandheden i manipulerende hensigt kaldes kitman. Abdul Wahid Pedersen kunne til en begyndelse starte med at forholde sig til hele virkeligheden, og derved måske højne sin troværdighed. Jeg personligt ville dog aldrig købe en brugt fatwa af den mand (LFPC).

Det evige dilemma: Den implicerede virkelighed forbliver ubemærket

Sandheden er derude, men vores uløselige Tantaluskvaler er desværre, at når ‘vi’, ‘islamofoberne’, henviser til den grimme virkelighed om islamisk mainstream, falder aben resolut tilbage på os selv. Vi ‘dæmoniserer’. Geert Wilders og Fitna er det fremmeste eksempel p.t. Når derimod ledende muslimske talsmænd åbent og frejdigt giver udtryk for herrefolksmentalitet og ønsker om drakoniske straffe, får det ingen konsekvenser. I andre tilfælde, som dette, impliceres det oven i købet at mainstream er ekstremistisk i forhold til vores værdier og normer. Her står jo højt og klart i dagbladet Politiken februar 2009, at muslimsk mainstream kræver tilslutning til drab ved stenkast på halvt nedgravede mennesker. Og intet vil ske, ingen andre end vi vil bemærke det.

[…] »Som muslim – og endda som toneangivende muslim – har jeg ikke mulighed for at vælge og vrage. Man må som udgangspunkt accepterer Koranens Sharia-lovgivning. Ingen muslimer skal imidlertid gå ind for stening – ingen – men vi må acceptere, at det findes i den straffelovgivning, som findes i Islam«, siger Abdul Wahid Pedersen.

»Hvis jeg – med den position jeg har – ville lægge afstand til en eller anden del af Sharia, så ville jeg med det samme være færdig som gårdsanger, så ville jeg miste min troværdighed i samfundet af muslimer. Det er den balancegang, som hverken Karen Jespersen eller nogen anden har nogen sans for – de synes bare, det er sort/hvidt«, siger Abdul Wahid Pedersen, der mener, at stening er en helt forfærdelig straf. […] København udvider samarbejde med imam

Det vil absolut ingen konsekvenser få for Abdul Wahid at han her blæser og har mel i munden: Både at gå ind for, og tage forbeholden afstand. Et forbehold som vores skæbne kan afhænge af, og som han eller hans efterkommere ikke er bundet af på nogen som helst måde. Konklusionen er klar: Vi må kræve uforbeholdent opgør med dette barbari. Stening er “sort/hvidt”. Enten får man en sten i hovedet af en frådende muslimsk hob, eller også gør man ikke (LFPC).

Mand-bider-hund-update: Jeg skoser rutinemæssigt tv for ikke at stille direkte eller kritiske spørgsmål, så det skal ikke forbigås når disse faktisk forekommer. Væveriet er også sigende:

Her til formiddag kunne jeg på TV 2 News endnu engang se Abdul Wahid Pedersen være ude af stand til at tage afstand fra stening af kvinder. Direkte spurgt: »Er du imod stening af kvinder?« begyndte han som sædvanligt at snakke uden om, og det stærkeste, han kunne sige, var: »Stening af kvinder bliver ikke indført i Danmark« samt »Man skal ikke bryde sig om stening.« Således må man konkludere, at Abdul Wahid Pedersen accepterer stening af kvinder som en straf, der kan eksekveres under rette omstændigheder. […] Læserbrev af Esben Linnet: Naiv integrationspolitik

Muslimsk antisemitisme bliver ignoreret

En ren Morten Kjærum. JP skrev den 13.2: Jødisk vrede mod antisemitisme -center

“The [Berlin] center is largely fixated on classic anti-Semitism, right-wing extremism. Left-wing anti-Semitism and Islamic anti-Semitism are largely ignored,” German center ‘ignored’ anti-Semitism

“Den offentlige samtale”

Fritidsledare mordhotad efter uttalande om ”rasistkläder”

Er Ole Wivel interessant ?

Som litterat, nej. Han går ikke over i verdenslitteraturen. Som toneangivende kulturradikal i over en generation og direktør for Gyldendal? Jo, sådan da. Som manden der ikke kun være ærlig om sin ungdoms nazisympatier, ikke engang overfor sin dengang nærmeste ven, modstandsmanden Tage Skou Hansen ? Helt afgjort. Artiklens portræt af kongen af det kulturradikale parnas, Klaus Rifbjerg, svarer helt til flere årtiers indtryk af ham, det behøver vi ikke træde i. Og nu er det så Wivels døtre, der ikke magter åbenhed om deres fars arkiver. Men alt dette bare en hyldest til Kristeligt Dagblad, der formår at lave en lille kvalitetsavis, der er helt sin egen og hver dag har sine overraskelser, der ikke findes andre steder. (I Sverige er det ligesådan, der hedder den Världen Idag, og smuglæses af mange svenske journalister, formentlig med misundelse over dens åbenhjertighed.) Ole Wivels venner har ordet.

Mørke over Europa: Når sandheden ikke er noget forsvar

Parlamentarikeren Susanne Winter fra østrigske FPÖ blev som måske bekendt idømt en fængselsstraf for lidet flatterende udtalelser om Muhammed og islam. Selv om dette altså handler om jura i ét bestemt EU-land, er sagsforløbet, som ikke hidtil har været omtalt i detaljer, værd at notere sig. En læser af Gates of Vienna har sendt dette referat (LFPC):

After prowling around in vain to find the actual wording of the legal accusations made against Susanne winters, – and hoping to find a record of her trial – I stumbled upon this testimony from “Zwischenrufer”, who was actually present in the courtroom. Zwischenrufer’s summary of the proceedings is very much to the point, and due to the overall importance of the trial I decided to translate parts of his post. Especially because it might give some hints as to what they have in store for Mr. Wilders.

Please excuse any inaccuracies and errors; neither English nor German is my mother tongue. […]

…In his first speech, Winter’s attorney argued on the basis of books by Henryk Broder and Ayaan Hirsi Ali. He pointed out that Hirsi Ali in one of her books had used a wording about the prophet Muhammad which is almost identical to the one for which Susanne Winter now stands trial. He also spoke about the numerous warnings his legal office had received “not to take it up with the Muslims”, and the various threats against Susanne Winter. As expected Susanne Winter pleaded “not guilty”.

Læs mere »

Brian Mikkelsen har fået ny spindoktor, tidligere journalist på dagbladet Information og politisk redaktør på Ekstra Bladet Sandy French. Nu er det vistnok i denne sfære ikke en givet ting at den person der ansættes for at sætte ministeren i det bedst mulige lys nødvendigvis er en af hans vælgere, eller for den sags skyld er at finde på samme fløj. Dette kan måske endda være en fordel, fordi den pågældende kan blive en sparringpartner som forstår hvad der motiverer og former ministerens modstandere. Man er professionel, og yder en professionel, loyal indsats så længe ansættelsesforholdet varer.

Sådan lever og ånder et velfungerende demokrati hvor parlamentsmedlemmerne ikke geråder i slagsmål, eller (som i Storbritannien) bræger som får når en modstander er på talerstolen. Ligeledes er et konsensusdemokrati også karakteriseret ved til stadighed at acceptere stuerenheden af folk der måske i en ikke så fjern fortid har levet og virket i politisk ekstremistiske miljøer med demokratiets omstyrtelse på dagsordenen, og åbenlyst har sværmet for massemordere som Che Guevara. Dette er en luksus vi kan tillade os: Politisk ekstremisme betragtes som et blandt mange livsstilsvalg i et samfund rundet af moderniteten – vel at mærke bare ekstremismen er til venstre side af spektret. Og folk forandrer sig jo vitterligt. Man er ung og våd bag ørerne, fuld af idealisme med tro på radikale løsninger på alle verdens problemer. Lad nu bare de unge flirte med Baader-Meinhof eller Che Guevara.

Jo, jo, jo. Alle disse obligatoriske, og måske her lidt karikerede, sandheder skal egentlig bare tjene til at understrege, at valget af Sandy French et stykke af vejen kan være en klog beslutning, og at en konservativ (for så vidt som de Konservative er dette i dag) ministers spindoktor ikke behøver at være en nikkedukke. Men – kigger man på fr. Frenchs skrivearbejder for de nævnte dagblade, og her taler vi om artikler fra dette årtusinde, tegner der sig unægteligt et billede af en person med en dagsorden, et valg af vinkler, og et ordvalg der burde have fået Brian Mikkelsen til, måske ikke ligefrem at kontakte PET, så i det mindste at overveje i stedet at ansætte en person med et ståsted bare lidt nærmere den politiske mainstream.

Bladrer man i Sandy Frenchs historik på Infomedia må man konkludere, at hvis hun er ‘blevet klogere med alderen’, er dette sket på rekordtid. Artiklerne handler om ‘krigen mod Irak’, den onde borgerlige regering, lobhudling af SF og den øvrige venstrefløj, onde, onde, onde Dansk Folkeparti, og en dragning efter at finde ofrene, virkelige og spindoktorerede, for dette onde samfund som burde have fået Politiken til at headhunte hende for længe siden. De kritiske spørgsmål til eksperterne (typisk en eufemisme for en der bekræfter journalistens egne synspunkter) glimrer ved deres fravær. Vi befinder os i et mentalt univers hvor Dansk Folkeparti er “højreekstremistisk”, og nu arbejder denne person altså for den regering hvis eksistens afhænger af dette “højreekstremistiske” parti. Hvad har bevæget Brian Mikkelsen til dette valg, og var det egentlig et klogt valg? (LFPC).

Et flydende fængsel med plads til 500 fanger, genåbning af en nedlagt asyl-lejr og en helt ekstraordinær benådning af kriminelle dømt for økonomisk kriminalitet, færdselsforseelser og småtyveri. Det er nogle af de mere kontroversielle forslag, som justitsministeren Lene Espersen (K) netop nu overvejer for at løse de kaotiske forhold i fængslerne. […] Det er Dansk Folkeparti, der kan tænde eller slukke justitsministerens håb om en hurtig afslutning på problemerne med de overfyldte fængsler. […] Rasmus Lindboe og Sandy French: K overvejer flydende fængsler [Information 12.5.2003]

Brian har bøffet i den. Det er konklusionen i regeringen, efter at kulturminister Brian Mikkelsen (K) er blevet afsløret i at have sendt en mail til Danmarks Radios daværende bestyrelsesformand, hvor han klynker over stationens hårde behandling af regeringen – men mere alvorligt refererer han udenrigsminister Per Stig Møller (K) for at ønske DR privatiseret i stedet for TV2. […] Jan Kjærgaard og Sandy French: Står til røvfuld [EB 17.3.2007]

[…] Efter overfaldet på Pia Kjærsgaard på Nørrebro i København er Krarups fascination af den blonde partileder tydelig, da han skriver i Ekstra Bladet: »I denne situation, som i et historisk perspektiv må kaldes for en national katastrofesituation, er der en gæv, ukuelig pige som har sat sig for at give det undertrykte folk mund og mæle og hævde dets ret til eget land. Hun hedder Pia Kjærsgaard.«

[…] Mikkel Thorup [venstreradikal forsker, LFPC] tvivler på, om Søren Krarup overhovedet er tilhænger af et parlamentarisk demokrati: »Jeg er ikke sikker på, om Søren Krarup i virkeligheden ikke ville foretrække en form for folkeudpeget leder og ellers lade forretningsministerier tage sig af resten. Han har gennem det meste af sit forfatterskab konsekvent kritiseret principperne bag det parlamentariske demokrati,« siger han. […] [min kursivering, LFPC] Sandy French: Politikeren, der nægter at være det [Information 11.2.2004]

[…] De to kvindelige journalister har præsteret en af de mest ensidige og glorificerende biografier, der længe er set. Og det er ikke positivt. Slet ikke. For når man har kæmpet sig igennem de næsten 400 sider, så sidder man tilbage med en fornemmelse af, at man er blevet snydt og holdt for nar. French og Højbjerg har åbenbart begge et tæt forhold til Ritt. Den ene har arbejdet for hende, og den anden er bare lige så forgabt i ikonet Ritt, som den første. Derfor begår de alle de fejl og synder, som man kan. […] Kasper Hyllested: Mette Højbjerg og Sandy French: Ritt. En biografi

Nye regler for statsborgerskab bryder med FN- konvention, mener forsker fra Institut for Menneskerettigheder. Dansk Flygtningenævn er bekymret for regeringens linje. […] Mikael Børsting og Sandy French: Statsborgerskabsaftale i strid med FN-konvention

Rigspolitiet offentliggør i dag en stor rapport om bekæmpelse af bandekriminalitet. Men bander er ikke bare noget negativt, hævder sociolog […] Et af de tydeligste træk ved denne gruppe unge er den udprægede brug af maskulinitet. Det handler om at signalere styrke, og lederen af gruppen vil altid ære ham, der har bevist, at han ikke er bange for noget, og som i sit udtryk og form er mest maskulin. »Den form gør det ikke nemmere for de unge at indgå fornuftigt i samfundet. Men det er alligevel vores opgave at række ud efter dem, og det gør man altså ikke bedst ved en smal politimæssig indsats,« siger Sune Qvotrup Jensen. Sandy French: Bander – en positiv subkultur [Information 12.3.2003]

Den flok korrespondenter, som tv-stationerne har sendt ud for at dække krigen mod Irak, leverer intetsigende indslag uden troværdighed, fastslår professor […] Rasmus Lindboe og Sandy French: Udsendte vrøvlehoveder [Information 2.4.2003]

Endelig var Sandy French kvinden bag avisanden om den onde forening “No Muslims” – som i virkelighedens verden var det akademiske, konservative tidsskrift Nomos, et oldgræsk begreb, der bla.  betyder “lov, orden, sædvaner, skik og brug.”

Så er det tid til at finde pakken med Kleenex frem

Der findes en helt særlig genre i de danske mainstrammedier med kun få år på bagen: En terrormistænkt muslim får taletid i avisen. Der er et billede af ham hvor han ser stærkt bekymret ud. Artiklen fokuserer på omstændighederne omkring hans anholdelse – at det skete tidligt om morgenen, at han og hans familie var skræmte fordi de ikke forstod hvad der foregik, om politiets aggressive adfærd over for ham, om hvordan han og andre mistænkte er ganske almindelige mennesker, om hvorfor han endelig ikke kan vende hjem til det land hvor han hører hjemme. Artiklen opstiller et billede af den svage part, offeret, der er fanget i et spind af anklager fra et Kafka’sk juridisk system. Der fokuseres på procedurefejl fra myndighedernes side, og vi skal altså vælge  at tro på hans ord, fremfor tre minstre, deres embedsmænd og PET?  Kritiske spørgsmål til manden stilles ikke. Og artiklerne er sædvanligvis skrevet af kvindelige journalister. Jeg siger det bare som det er (LFPC).

‘Klokken er 4.30 om morgenen den 12. februar i en lejlighed i Gellerup, Århus. Familien Chafra sover stadig, da tuneseren Slim Chafra vågner ved larm i opgangen. “Pludselig kommer mange mennesker ind i gangen, de er i civil, og de råber. Jeg ser kun øjne, da de lægger mig på gulvet og sætter en pistol til mit hoved. Jeg spørger, hvad der sker? En mand siger, at jeg er mistænkt, og at jeg ikke skal sige noget. Min kone er i chok, hun kan intet sige, fordi hun græder. Mit barn er som en lille fugl, der ryster. Manden har sat sit knæ i min ryg og pistolen mod mit hoved. Han viser mig et papir og spørger, om jeg ved, hvad det er? Jeg siger nej, så siger han: ‘Du skal udvises om fire timer. Så du skal sige farvel til din familie nu’.” […]

I 2001 får Slim Chafra opholdstilladelse i Danmark. Fem år senere gifter han sig med den 19-årige Anna. Sammen har de i dag en søn på to år. I tiden op til anholdelsen er Anna ved at gøre sin 10. klasse færdig, mens Slim Chafra, der har gået på sprogskole og arbejdet som rengøringsassistent, går ledig. Både Slim Chafra og Anna beder fem gange om dagen, og Slim siger selv, at de er ‘almindelige muslimer’.[…]

Han beskriver Karim som en ganske almindelig ung mand, der elsker alle former for sport, men især kampsport. En interesse, der har vakt PET’s opmærksomhed. De mener, planen var, at Karim skulle dræbe Kurt Westergaard med de bare næver, mens Slim Chafra skulle være hjernen bag mordplanerne. […]

“Karim har det svært lige nu. Han har ingen penge, og han har et tunesisk pas, så han kan ikke arbejde,” siger Slim Chafra. […] “Det er hårdt, at de har en lov med mit navn. Alle taler om ham der terroristen,” siger Slim Chafra.[…] Julie Hjerl Hansen og Louise Voller: ‘De har en lov med mit navn på’

Gigant moské i Marseille

A grand mosque measuring 2500 square meters, for 4000 persons, a Koranic school for 120 students, a restaurant accommodating 230, a library for 150 persons, an underground parking for 250 vehicles: the former stockyards will be converted into the largest Islamic site of the city and will spread out over 6500 square meters and will hold in all up to 8000 persons. The Mecca of Bouches-du-Rhône!  La Provence via Gallia Watch

“Bråk uppstod”

På tolv år har situationen inte förändrats beträffande demokratin i Sverige. Det var i augusti 1997 som fyra unga sverigedemokrater, på väg från ett torgmöte, överfölls av ett 30-tal maskerade personer med tillhyggen. De misshandlades grovt.I DN blev sedan rubriken “Bråk uppstod”.

I februari 2009 överfölls en ensam nationaldemokrat – Vavra Suk, redaktör för ND-tidningen “Nationell Idag” – på väg från ett torgmöte av ett 30-tal AFA-figurer med tillhyggen. Han misshandlades grovt. I TV-nyheterna sedan inte ett ord om det inträffade. Jan Milld, BGF

Få dage efter indtraf dette. Man kan mene om SD hvad man vil, men den konsekvente og stort set fortiede vold, der er anvendt mod dem, – et fuldstændigt lovligt og demokratisk sindet part –  er en skændsel for svensk folkestyre. (Man ser  her Almquist i torvdebat, hvad der må vær få dage før overfaldet: Erik Almqvist (SD) mot Maria Ferm (MP) 1/4)

Erik Almqvist utsatt för mordförsök av vänsterextrema knivmän

Efter ett medlemsmöte med Sverigedemokratisk Ungdom (SDU) i Stockholm i lördags kväll blev ordförande för SDU, Erik Almqvist, tillsammans med en annan medlem i SDU jagad av två knivbeväpnade män. Den vänsterextrema organisationen “Revolutionära Fronten” har sedan dess tagit på sig dådet, som SDU menar är att betrakta som ett allvarligt hot mot demokratin och mot ungdomars rätt till samhällsengagemang.

Almqvist och den andra medlemmen undkom genom att fly in på en kundtoalett på en restaurang och låsa om sig. Trots det gav gärningsmännen inte upp utan bankade på dörren och skrek mordhot. Även restaurangpersonal mordhotades med kniv.

Læs mere »

Af  Uwe Max Jensen

Det har vakt berettiget opsigt, at de britiske myndigheder har nægtet den hollandske politiker, Geert Wilders, indrejse i Storbritannien. Indrejseforbuddet afslører, hvor betændt situation er blevet i det multikulturelle Storbritannien, hvor myndighederne for længst har erkendt, at de sidder på en krudttønde, hvor den mindste gnist kan føre betydelige uroligheder med sig. 

Historien om det britiske indrejseforbud er ikke mindst interessant i en dansk sammenhæng. Her er der nemlig en pendant til den igangværende Wilders-sag. I 1970’erne fik billedkunstneren og filmmageren Jens Jørgen Thorsen et tilsvarende indrejseforbud i Storbritannien under arbejdet med sin Jesus-filmen (i Frankrig vedtog myndighederne en lov, der forbød, at Thorsens Jesus-film blev optaget på fransk jord). 

Der er imidlertid en interessant forskel på datidens Thorsen-sag, hvor det var kristendommen, der stod for skud, og den aktuelle Wilders-sag, der er opstået som en følge af Wilders’ korankritiske film “Fitna”. 

Mens Jens Jørgen Thorsen i 70’erne og 80’erne modtog støtte til sit bibelkritiske projekt fra en enig venstrefløj (og en kulturradikal som forfatteren Carsten Jensen, der i forbindelse med Thorsens maleri af en opstemt Jesus på en væg i Birkerød i sin klumme i Politiken krævede flere “profet-tissemænd”), har den selv samme venstrefløj i forhold til Wilders’ korankritiske projekt enten reageret med fordømmelse eller en eksplicit tavshed, der leder tankerne henimod spørgsmålet om, hvorvidt religionskritik overhovedet længere er en del af venstrefløjens (og det kulturradikale) program. …….Betændt situation, Nordjyske. dk

“Racistisk tøj”

Så er det tid at gennemse gardaroben for langskaftede støvler, Lederhosen og skråremme. Svenske flag bør også være i kikkerten. Og er landets statsminister ikke lige lovlig velbarberet på issen ? Hagekors er OK, når bare det er “förtryckte” palestinensere, der bærer det. Politisk diskurs på et højt  niveau. Bromölla ligger i det østligste Skåne, et af det smukkeste områder landskabeligt:

“En debatt om skolelever som bär ”rasistiska” kläder, skor och symboler har blossat upp i Bromölla.– På Humleskolan kan vi inte hindra någon från att ha rakat huvud eller kängor, säger rektor Sven Håkansson.

– Men här tillåter vi inte hängslen, kängor eller bomberjackor, säger fritidsledare Jenny Ahlgren-Bleckert på fritidsgården Tunnan. (kängor = støvler).  Förbjuder ”rasistiska” kläder, Radioindslag,  Swedish town debates ban on ‘racist’ clothing

Sherin Khankan analyse: “Kun saglig religionskritik, tak”

Konstrueret modsætning:  Intet menneske med sund fornuft vil mene, at man skal angribe religion. Jeg mener, at undersøgelsen er manipulerende, fordi Cepos er med til at konstruere et modsætningsforhold mellem islam og demokrati og islam og ytringsfrihed. At angribe en religion har intet med saglig religionskritik at gøre,« siger hun.

Hun mener, at tænketanken bevidst har forsøgt at manipulere virkeligheden ved at bruge udtrykket angribe religion i spørgsmålet.

»Det er usagligt, fordi hvad skulle formålet med at angribe religion være? Ved at bruge ordet angribe får Cepos det til at se ud, som om halvdelen af indvandrere og efterkommere er imod religionskritik, men det tror jeg ikke, at de er,« siger hun.Ifølge Sherin Khankan bør man skelne mellem at angribe religion og saglig religionskritik.

»Religionskritik er en væsentlig del af demokratiet og noget, de fleste støtter. At angribe religion er efter min mening et værre udtryk end hån, spot og latterliggørelse af religion. Det rammer muslimerne hårdt, og derfor tror jeg, at de svarer, som de gør,« siger hun.

Asmaa Abdol -Hamid og Khalid Alsubeihi synes det samme i artiklen, med lidt andre ord. Det skal man nok være politiker, for at tro, der kan ændres noget ved. Sammenstil evt. med dette TV-klip fra dec. 2008, som jeg just genså, og slut selv: Lars Hedegaard i Deadline. Her er vurderinger, der ikke kan forenes med ovenstående muslimers, og man har lov at få sved på panden, som Adam Holm siger. ( Muslimer: Religionskritik er velkommen, JP, ikke online)

Geert Wilders to Show “Fitna” and Receive Italian Anti-Jihad Award in Rome

The International Free Press Society notes:

The February 19 event will also include an address by Mr. Wilders, a press conference, and a ceremony during which “A Way for Oriana” will award Mr. Wilders with the Orianna Fallaci Free Speech Award, an honor that will recognize the parliamentarian, like the late Italian author and journalist, as a “symbol of the fight against Islamic fascism and a knight of the freedom of humankind.”

The event will be held at the Grand Palatino Hotel in Via Cavour 213, Rome, Italy. For security reasons, the conference is being restricted to those who have received invitations only. Fitna will next be screened in smaller gatherings in the United States later this month, including assemblies in the New York and Washington, DC areas. New English Review