Al-Awlaki: Fra dialogpartner til modtager af Hellfire-missil

Man mindes Arnold Schwarzeneggers klassiske replik i True Lies: “You’re fired!“. Det er jo ikke første gang at det hotteste hotte inden for religionsdialog foretager et karriereskift der kun kan synes besynderligt hvis man har gjort virkeligheden til tabu. En pæn lille bonus i dette amerikanske pletskud var redaktør på terrorismens glittede magasin Inspire Samir Ahmad – han blev med andre ord gjort til ‘ansvarshavende redaktør’.

The DC area mosque where recently departed Al-Qaeda cleric Anwar al-Awlaki served has put out a press release where they provide us with this insight:

From 2001 to 2002, al-Awlaki served as an Imam at the center, according to a release from Imam Johari Abdul-Malik, director of outreach for the Falls Church-based Islamic center. In the release, he said al-Awlaki was known for his interfaith outreach, civic engagement and tolerance in the Northern Virginia community. […]

Awlaki’s DC mosque: AQ cleric was known for interfaith outreach, tolerance and civic engagement

U.S-born cleric Anwar al-Awlaki and Samir Khan, who edited the slick Jihadi Internet magazine, were killed in an air strike on their convoy in Yemen by a joint CIA-U.S. military operation, according to counterterrorism officials. Al-Awlaki was targeted in the killing, but Khan apparently was not targeted directly.

After three weeks of tracking the targets, U.S. armed drones and fighter jets shadowed the al-Qaida convoy before armed drones launched their lethal strike early Friday. […] US officials: US attack in Yemen kills al-Awlaki

Venstrefløjen fordømmer drabet og krænkelsen af en amerikansk statsborgers retssikkerhed:

[…] What’s most striking about this is not that the U.S. Government has seized and exercised exactly the power the Fifth Amendment was designed to bar (“No person shall be deprived of life without due process of law”), and did so in a way that almost certainly violates core First Amendment protections (questions that will now never be decided in a court of law). […] The due-process-free assassination of U.S. citizens is now reality

Problemet her er jo imidlertid at Awlaki havde dobbelt statsborgerskab – amerikansk og ummaens, og at forfatningsmæssige rettigheder ikke tager højde for den mulighed at en statsborger kan have større tilknytning til det internationale broderskab end til USA. Det er Bjørn Elmquist-syndromet i fuld udfoldelse – rigid henholden til retsbeskyttelser undergraver i sidste ende den statsmagt der garanterer disse rettigheder (LFPC). Left-wing commentator annoyed that al-Awlaki didn’t get “due process”

Talibanhustrun i Sveriges Radio

Nog är det delikat, att en talibanhustru, konvertiten Ann Ferm, med många fingrar i syltburken, får representera muslimer bosatta i Sverige med två morgonandakter i Sveriges Radio. Per Gudmundson berättar en sällsam historia från denna statliga radioinstitutions korridorer. Läs för all del hela hans text, men smaka på detta:

“Hennes förre make, den svenske medborgaren Redouane Laadjal, kallades Abu Bilal Moazaz, den algeriske emiren. Efter att ha genomgått al-Qaidas vapenutbildning i träningslägret Khalden i Afghanistan stupade han 1999 i strid för talibanerna mot Norra Alliansen (enligt hans nyligen publicerade ‘martyrbiografi’ på arabiska).Inte heller nämns att hennes näste man, algeriern Farhi Saiid, som ska ha utbildats på träningslägret i Derunta, blev fånge nummer 311 på Guantanamo. “

Det blir spännande framöver, man skulle kanske rentav börja lyssna till de skenheligas morgonandakter? Af Thomas Nydahl (Per Gudmundsson: Ska en talibanhustru representera Sveriges muslimer? Der er en længere udredning af SR´s andægtige medarbejder her: Bin Ladin är död, men vi tvivlar på att denna svenska kvinna jublar idag. )

Det nye Egypten: Koptisk kirke nedbrændt af vilde horder

St George’s Church in the village of Al Marinab of the province of Edfu was attacked and burned by Muslim fanatics from the same and neighboring villages. No one was inside the church during the attack. This church was attacked several weeks ago by the same mob of Muslims who demanded to remove its cross. Today, they succeeded in doing so as they have been threatening for several days. They prayed their Friday prayers in front of the burned church. The fanatics numbered approximately 150. Three adjacent homes, a store as well as a building, all of which are owned by Copts, have also been burned. […] St George’s Church in Al Marinab, Edfu, attacked and burned by Muslim fanatics

Udtrykket The Fog of War stammer fra Carl von Clausewitz´Vom Krige, og beskriver den uvished og forvirring der hersker, særligt når en krig starter. Det er også titlen på en dokumentar, man er så heldig at kunne se på nettet i dag: The Fog of War: Eleven Lessons from the Life of Robert S. McNamara (2003). “S” står for “Strange,” men der er intet mærkeligt ved ham.

“We’re not going to change human nature anytime soon”

We shall not cease from exploration, And the end of all our exploring,
Will be to arrive where we started, And know the place for the first time. T.S Elliot.

Kennedys “wonderboy” McNamara (1916 – 2009), en anden amerikansk forsvarsminister, der ser tilbage på sine 86 år på film. Kennedy insisterede på at headhunte den lysende begavelse fra hans post som præsident for Ford Motor Company, da han blev president i 1961. Den omhandler bla. Cuba krisen, “hvor vi bogstaveligt talt så en atomkrig lige i øjnene, vi kom millimeter fra og rent held reddede os,” og ikke mindst hvordan Amerika og McNamara blev fedtet mere og mere ind i Vietnam, en krig han var helt imod, da Johnson tog over efter mordet på Kennedy. Mc Namara kom paradoksalt til at stå som indbegrebet af den misforståede og mislykkede Vietnam-krig, som USA senere tabte, fordi de tabte opbakningen til den hjemme. Det var lokal en borger- og uafhængighedskrig, som USA så i Den Kolde Krigs lys. Han vidste det og trådte senere tilbage i 1968 inden U.S.A.´s fiasko var et faktum i 1975. Enhver der gjorde tiden med, bør unde sig at se filmen, et i særklasse interessant og bevægende dokument. Se den her 107 minutter.

Søren Krarup i kultur- og generationskollision

“Men hvor på substansen er Konservative ligeglade med jeres gamle projekt? Indtil videre har alliancen med Radikale jo været en uhyre ukonkret opfordring til medmenneskelighed. Det går du vel også ind for…
Nej, jeg går ind for næstekærlighed. Det er noget helt andet. Medmenneskelighed er humanismens sentimentalitet. Næstekærlighed er kristendommens fordring til den enkelte.
Ja, okay. Men…”

Hvad nu hvis man ikke er forelsket i hinanden længere?
Forelskelse er noget fis. Man går og dyrker det i et år eller to. Det er ikke kærlighed. Kærlighed rummer et etisk element: at være tro imod den, du har sagt ja til.
Hvis man ikke elsker hinanden mere, er det vel grund nok til at lade sig skille?
Nej. Pjat. Hele den der dyrkelse af sine fornemmelser, det er en opløsning af en sand eksistens, hvor man er forpligtet på sin næste. Har man én gang elsket hinanden, gør man det altid, hvad end man selv ved det. At elske er ikke psykologisk. Det er en beslutning; en etisk afgørelse. Det er det, der sker, når man bliver gift. Det betyder, at man siger ja til hinanden, og så er man forpligtet på hinanden. Dét er kærlighed…

Du siger også, at politik er blevet mere overfladisk. Hvornår ser du det afgørende skift i den retning?
1960erne. Især 1968 betød begyndelsen til en kraftig nedgang i kvalitet, hæderlig, anstændighed og til mere overfladisk politik.
Hvordan det?
Med troen på, at der findes en videnskab, der kan fortælle om, hvad det rigtige er. Det er også det, der går igen i politik, hvor venstrefløjen, typisk nymarxistisk, begynder at docere, hvordan den helt rigtige samfundsform ser ud.
Det, kan du mene, er forkert, men hvordan er det overfladisk?
I den forstand at man tror, at man kan skabe paradis på jorden. 68’erne og nymarxisterne talte og tænkte kun i slagord. Derfor kan man jo sige, at du formodentlig også er hjernevasket, som de fleste, der er kommet ud af universitetet. Lærere er blevet hjernevasket. Journalisterne er blevet hjernevasket – og Politiken, de er jo fuldstændig hjernevasket. 98 SPØRGSMÅL TIL SØREN KRARUP, Intervieweren er født i 1986.

P1 Orientering: Bag om English Defence League

Tom Carstensen tager historien op og forsætter hvor Deadline reportagen han lavede en uge inden i Luton slap. Det er udmærket oplysning, der ville have ophidset den iranske kommunist fra England, vi filmede forleden betydeligt.

Selv siger højrefløjsgruppen English Defence League, at den vil bevare det, der er kerne-engelske værdier og minimere islamisk indflydelse i Storbritannien. En kamp der kæmpes på gaden. I øjeblikket har gruppen forbud mod at demonstrere, indtil en aktuel voldssag gruppens leder, Tommy Robinson, er afgjort. Hør indslag (23:46)

Muhammedkrisen, seks års dagen

Den 30.9.2005 publicerede Jyllands Posten denne side, Muhammeds Ansigt, og tiden derefter har været en lang Muhammedkrise i variende styrke, som flere af de involverede har sagt. Folk er kommet og gået, Abu Laban er død og Kurt Westergaard lever og det gør Snaphanen sandelig også, selvom vi næppe ville have gættet det dengang. Tegningerne seks år Man dræber da tegnere. Af Helle Merete Brix og Uwe Max Jensen. – Sådan her ser indgangen til Jyllands Postens parkeringsplads i Århus ud i dag:

På en presskonferens under dagen presenterade Sverigedemokraterna en beräkning av vilka besparingar partiets politik skulle ge på en minskad nyinvandring.Genom att föra en ansvarsfull invandringspolitik med en minskad invandring på omkring 90% för asyl- och anhöriginvandringen beräknar Sverigedemokraterna att det görs besparingar i statsbudgeten på 15,3 miljarder kronor i förhållande till regeringens budget redan första året. År fyra beräknas besparingarna uppgå till 36,8 miljarder kronor. Totalt under budgetperioden uppgår besparingen till 106 miljarder kronor. 106 miljarder i besparing på minskad nyinvandring – Stora besparingar på en minskad invandring. Hela beräkningen kan läsas här.

De beløb, der nævnes på pressekonferencen, er meget konservative skøn. Man hører ofte sætningen “der findes ikke pålidelig statistik, men,” og det er også klart. Skal man gennemføre et så storstilet foretagende projekt uden om befolkningen, som den fuldstændige ændring af Sveriges befolkning politikerne har tilladt sig, så skal der ikke foreligge for megen kompromitterende statistik. Det går ikke, at menigmand kan se, hvem der voldtager hvem, eller hvorfor der ikke er ressourcer til at operere ens gamle mor eller give hende noget ordentligt at spise. Derfor må man tro, at Sverige muligvis kan spar det dobbelte af, hvad der nævnes her. Danmark dukker op som sammenligning adskillige gange undervejs. Trods denne rapport, får SD ikke ændret noget som helst. Det sker først den dag bunden af pengekassen nås, den dag de ikke har råd til at blive beriget mere, og den kan for Sveriges vekommende være nærmere, end man tror. Og en hundredetusindtallig stor præmoderne, kulturfremmed befolkning er allerede grundlagt i Sverige, hvordan vil den udvikle sig og hvilke yderlige beløb vil den koste? Mere om det i de næste 100 kapitler. – Dele af pressen har været nødt til at skrive om det: SD: Invandring kostar miljarder, Så mycket kostar invandringen – enligt Sverigedemokraterna.. Man ser, at AB er smukkest i modvind, men de ved også udmærket at under 5 % flygter fra krig:

“Att 106 miljarder är mycket pengar inser alla, men hur mycket? Det motsvarar till exempel drygt två förvarsbudgetar. Är det mycket? Ja, självklart, men är det något vi inte mäktar med?…..Till slut handlar det inte om invandrarna utan om oss. Vem vill du vara? Vem vill jag vara? Vill du vara den som säger: Här är det fullt! Vi har inte råd med dig! Stick och brinn!”

Sass Larsen: “Muslimerne fucker vores liv op” – blev dette hans fald?

Vi ved ikke mere end alle andre, dog mere end Hans Jørgen Bonnichsen der at dømme efter endeløse medieoptrædener absolut intet ved. Men kan en socialistisk-radikal regering leve med en minister hvis historik indeholder potentielt ødelæggende udtalelser som denne? Har Thorning-regeringen handlet proaktivt og på forhånd bøjet af for Brussels, efter at PET har hvisket dem i øret? (LFPC)

[…] ”Personligt mener jeg, at et møde med en rocker i sig selv ikke kan gå ind og statuere, at man er en sikkerhedsrisiko,” siger han til jp.dk. […]

Tidligere på året blev et billede af Sass Larsen og en rocker offentliggjort, og det satte socialdemokraten, der var spået en tung ministerpost, i modvind. Men sådan en episode er – ifølge Hans Jørgen Bonnichsen – ikke nok for at blive vurderet, at man ikke er ministeregnet.

Så der må ligge mere bag, når PET vurderer, at han er en sikkerhedsrisiko?

”Det kan jeg ikke svare på. Men personligt må jeg bare sige, at hvis det er et møde med en rocker, så er det min opfattelse, at det ikke kan være nok til, at man er en sikkerhedsrisiko,” siger han. […] Tidligere PET-chef: Rocker-møde næppe nok 

[…] De mennesker, jeg kender og taler sammen med, lever sammen med flygtninge og indvandrere, som fucker deres liv op: i sportsklubben, i skolen, i alle mulige sociale sammenhænge. Og det er de rasende over. Men de får at vide, at det må de ikke være, at de skal holde op med at være racister.« […] Portræt: Magt: Jern-Henrik [kræver login]

Stadig: Udbredt chikane af homoseksuelle i Holland

A number of the Dutch papers are reporting that a helpline for victims of anti-gay hate crime was launched on Tuesday.

Henk Krol, editor of the Gay Krant newspaper which set up the phone line, says homosexuals in the Netherlands are being terrorised on a large scale. De Telegraaf newspaper reports a majority of MPs want a debate on the issue. […]

Mr Krol tells De Telegraaf that there are similar examples of gay couples being forced out of homes in Utrecht and Amsterdam. He gives examples of harassment, such as “shit through the letterbox, pornographic pictures in the front garden or ‘homo’ scratched on car paintwork”. […] Dutch anti-gay hate crimes up 

Islams affald

Two years ago the Egyptian city of Cairo, the largest city in the Arab world and the “timeless city” of Obama’s Cairo speech, the heart of the Arab Spring, was suffering from a garbage crisis. The crisis had a very simple cause, the pigs that used to eat the garbage were killed to prevent the spread of Swine Flu.

The pigs living in “Garbage City” had served as both organic garbage disposals and food sources for the Zabaleen, families of marginalized Christian Copts who made a living by collecting the garbage, reselling the inorganic garbage and feeding the organic garbage to pigs. The system worked fine so long as there were pigs, but without the pigs, Cairo’s streets are filled with giant mounds of rotting garbage.

It might be shocking for most people to realize that the trash collection system for the largest city in the Arab world, the capital of what passes for Arab Muslim civilization, depended on a class of “untouchable” garbage collectors as young as eight years old, and their pigs to keep the city from drowning in its own garbage.

A system that is not simply medieval, but pre-medieval, that seems positively Bronze Age. But that is only because the Arab Muslim nations are not actually civilizations in the modern sense, they are post-colonized tribal clumpings with bits and pieces of borrowed governmental structures and technology that never quite work right. And underneath them is something far darker and more primitive, a miserably brutal and ruthless Levantine existence defined not by moral laws, but by tribal ones. And underneath them all are the pigs. Kill the pigs, and the system collapses. The Trash of Islam.

Der er schwung over David Greenfields civillisationskritik, og de der har tendens til at opleve toneproblemer, kan lige så godt surfe videre til et anstændigt sted med det samme. Men for de tilbageblevne….. hvad producerer f.eks. Egypten egentlig? Et land der ikke engang producerer halvdelen af de kalorier, dets 80 mio indbyggere skal bruge for at overleve (og alligevel truede med at bojkotte danske fødevarer i 2006)? Svaret findes i artiklen. (300.000 affaldssvin blev slagtet helt unødvendigt i Egypten for to år siden.) video: Mass graves for Egypt’s pigs.

Watch the following video of the remarkable work of a young Italian photographer named Ruben Salvadori. Ruben’s project “Photojournalism Behind the Scenes won Milan’s prestigious Photodreaming Contest organized by the Forma Foundation.The action behind the camera, Photo journalism behind the scenes.

Fornem placering til Danmark på multikulturalismens hitliste

Måske skal man tage resultatet med det forbehold at ophavet til undersøgelsen bl. a. er EU, som vistnok ikke rankerer efter de samme kriterier, og måske endda har haft bagtanker mht. den danske indenrigspolitiske debat. Det er store tyndt befolkede lande som Canada, Australien og Sverige, der fører, mens små tætbefolkede lande som Danmark, Holland og Schweiz har trukket i multikulturbremsen. (LFPC).

This graphic shows the level of official multiculturalism in different countries at the level of government policy, and how it has changed over time. This is called the Multiculturalism Policy Index (MCP Index). The measure has been created as part of a multicult propaganda programme, financed by the British Council and the EU. More information here.

It is interesting to see that it is not European countries that are the ‘extremists’ as far as their official embrace of multiculturalism is concerned, but Australia and Canada, although Sweden is doing its best to catch up. Also interesting is that the Netherlands has defied the trend of ever-increasing multiculturalism, and was significantly less multicultural in 2010 than it had been in 2000. […] How Multicultural Are You? (m. større grafik.)

Arabisk ‘forår’, tordenskyer over Europa

Efter stort set at have ignoreret de sidste 10 års islamkritisk blogging, begyndte mainstreammedier og akademiske eksperter i kølvandet på Anders Breiviks massakrer på rekordtid at beskæftige sig kritisk med enkelte udvalgte pointer herfra. Ikke så meget med en indfaldsvinkel der handlede om faktuel debunking, men mere en holden-ud-mellem-fingrene udstilling af disse pointer som ren opinion. I shamingen af Bat Ye’ors og Fjordmans skriverier om Eurabia blev det dog ofte fremført at fødselstallet i den arabiske verden styrtdykker – hvorfor dette skrækscenarie måtte anses for afmonteret.

Det mest fantastiske i denne forbindelse er den åbenlyse kendsgerning at ellers intelligente mennesker så skødesløst kan slå sig til tåls med så lidt på deres egen og deres børns fremtid. For faldende fødselstal skal holdes op imod andre kendsgerninger. Den reelle demografiske udvikling i de nuværende muslimske mindretal i Europa, og hvad denne allerede nu forårsager, og hvilke perspektiver der ligger i den umiddelbare fremtid (muslimsk flertal i Marseille, Malmø og Rotterdam, f. eks.) med potentiale til samfundsmæssig fragmentering og fallit. Læg så dertil potentialet i form af (højfertile fattige?) bådflygtninge fra Nordafrika, eller sagt på en anden måde: Når disse minoritetsgrupper med 5-6% over en kam fylder så meget, rigtig meget, i medierne, og medfører vanvittige udgifter på statsbudgetterne, hvordan kan indstrømningen sydfra så undgå at bære kim til mærkbar forværring? (LFPC)

Refugees from war and revolution in the Arab world have begun to pour into Europe, according to research.

A count covering the first three months of this year – the months that saw the outbreak of the Arab Spring – showed that number of Tunisian asylum seekers rose more than 20-fold after their country became the first to be engulfed in the chain of uprisings.

The study covered the first three months of this year – the period of the Arab Spring.

The influx raised fears that Britain faces a fresh asylum boom as tens of thousands of individuals and families try to flee other countries convulsed by violent upheavals.

The figures, compiled by the EU’s statistical arm, showed that last year Tunisian asylum seekers were arriving at the rate of just 50 a month. […]

However numbers shot up following the toppling of President Ben Ali, in January. In February 1,100 Tunisian asylum seekers arrived in Europe, followed by 1,200 in March. […] Asylum seekers from Arab spring pour into Europe (Eurostat: More asylum seekers in EU-27 mainly due to the sharp increase of applicants from Tunisia since February 2011, pdf.)

Hm, mon også “xenofobiske” Snaphanen “ansporer unge mennesker”?

Det mest bemærkelsesværdige her er vel påstanden om at det tyske Verfassungsschutz ikke allerede sidder tungt på antijihadiske bloggere. Skulle vi her mod nord også bæve af frygt over hvilke tendenser der evt. kunne brede sig hertil? Har en fisk brug for en cykel? Hvilken latterlig overspringshandling af et politisk mainstream der ikke aner sine levende råd over tyrkificeringen af dele af landet, og den åbenlyse skepsis i befolkningen mht. multikulturen som Thilo Sarrazins bestseller bevidnede. Der er vi lige nu – undvigemanøvrernes bedrøvelige fase, inden enden på begyndelsen.

Vores egen modus operandum er meget enkel, og kan i det store hele opsummeres sådan: Vi læser. Vi skriver. Engang imellem går vi til offentlige møder og konferencer. Måske Verfassungsschutz kan give PET nogle tips om hvordan man bedst bekæmper dette subversive uvæsen (LFPC).

The website PI (Politically Incorrect) is the focus of the German Counterjihad movement and claims to be the largest political blog in Europe. For the last two weeks, it has been under relentless attack from the German mainstream press. Various newspapers have used a stock of purloined private emails to insinuate that the people behind PI are somehow a threat to the German constitutional order. They are demanding that the website and the Counterjihad movement (“islamophobes”) more generally be subject to surveillance by the domestic German intelligence agency, the BfV (similar to MI5). […]

Der Spiegel has been one of the cheerleaders of the witchhunt against PI. Here is one of its articles on the subject. […]

A spokesman from the North Rhine-Westphalia interior ministry told the Frankfurter Rundschau newspaper that PI was not currently under observation by intelligence agents, but that the blog was being read closely and that the opinions and comments published on it were “undemocratic.” The xenophobic comments were calculated to “incite young people”, the spokesman added.[…]

German Authorities Consider Spying on Counterjihad Movement (relateret: Dags att Säpo börjar bevaka SD-bloggar.)

På papiret så gæsten i Ateistisk Selskab Maryam Namazie, talsperson for Women’s Discrimination in Iran og One Law for All, ud som en rimelig interessant aften i byen, men den skulle blive interessant af delvist helt andre grunde.

Hendes kritik af islamister i Europa, hendes kritik af venstrefløjens uvidenhed og angst for at blive kaldt racister, sad lige i skuffen. Men det skulle snart vise sig, at hun ikke uden grund er medlem af det iranske kommunistpartis centralkomité. Al religion røg i samme kasse, kristendommen er lige så slem som islam, ud med alt skidtet. Hendes egentlige viden om Europa og kristendommens historiske betydning var ganske rudimentær. “De, der ikke er som os, de gode, feministiske, humanistiske, ateistiske, antiislamistiske,” er “far right”. English Defence League, som læsere af denne blog har et nogenlunde grundigt indtryk af, er “racistiske, voldelige og far right,” uden nogen videre eksemplificering. Endvidere lod hun til at tro, at islam har befundet sig i Nordeuropa i århundreder og at alle indvandrere fra muslimske lande i Europa, er politiske flygtninge, og er lige som hendes egen elite af veluddannede iranere. Gid det var så vel.

Da en informeret tilhører i forsamlingen tilsidst havde fem konkrete indvendinger som civiliseret stillede spørgsmål – bla. om forskellen på kristendom og islam, og indvandringens bidrag til islamiseringen af Europa og EDL, løb følelserne helt af med hende, og hendes militante mangel på debatkultur brød ud i lys lue. Det var ikke nok at være delvist enig med hende, et ret kendt fænomen fra de gamle venstrefløj. Spørgsmålstilleren var tydeligvis “far right,” ved overhovedet at udtrykke dissens. Det er det man ser hende reagere på på video to.

Hvis Maryam Namazie halvvejs er den del af løsningen på militant islam i Europa, er hun også halvvejs en del af problemet, for hvordan skal den ene totalitarist bekæmpe den anden? Man ved hvordan det gik, da hendes slags selv bragte Khomeiny til magten i 1979. Det udmærkede Ateistiske Selskab havde inviteret en uligevægtig, antiintellektuel hystade, der sikkert ufrivilligt kom til at levere et meget interessant billede af sin egen ekstremistiske beton-venstrefløj. (Det var en kvindelig tilhører, der kaldte hende “kvindeligt hysterisk og uligevægtig,” det kunne jeg aldrig finde på at skrive selv…) Mentalt befandt hun sig i Teheran anno 1978, tretten år inden Sovjetunionens opløsning. Selskabet må kunne invitere en, der faktisk ved, hvad Europa er. Det havde været interessant med en borgerlig iraner som Farshad Kholghi i salen, en intellektuel der har indoptaget Europa, men måske var han blevet advaret om hende i forvejen. Man kan lige leve med, at indvandrere ikke forstår den kultur de er kommet til, men det er svært at affinde sig med det, når de i bedste DKP-stil stiller sig op og prædiker og ikke behersker elementær, demokratisk debatskik. – Oplægget hed: Maryam Namazie Sharia Law, Universal Rights and Secularism

.
En profeti for Europas fremtid?

Jacques Audiard film Un prophète fra 2009, fik de fornemmeste anmeldelser i Danmark da den kom, her i P1 og i Politiken, og den fik fornemme priser i Cannes og i USA. I Danmark spillede den i Grand, Øst for Paradis i Århus og Café Biografen i Odense. Det er en subtil fransk gangster- og fængselsfilm, der har et ekstra lag, der (med vilje?) blev overset dengang, nemlig fængslet som et mikrokosmos af Europa og hovedpersonen araberen Malik El Djebena som personificeringen af en ung muslimsk overtagelse af det gamle, langsomt opfattende Europa. Korsikanere og arabere i fængslet, der hader hinanden, er henholdsvis de gamle og de nye herrer i huset. Den læsning fremgår af denne anmeldelse, vi tilfældigvis fik i posten forleden. Den er amerikansk og skrevet den 27 september 2011, ingen i Europa har turdet se den vinkel. Der medvirker blandt andet den danske skuespiller Niels Arestrup. Anmeldelsen begynder med at prise filmens kvaliteter og med et handlingsreferat, og fortsætter så:

The subtext of this story should be easy to read without much analysis. If we view the prison as a microcosm of Europe, Cesar and the Corsicans represent the White European establishment, while Malik and the other Muslims represent the disenfranchised immigrants. Malik suffers repeated humiliation at the hands of the Whites, and even does their dirty work, but he is really just biding his time. He slowly builds his power base, and after he gains their trust, he uses it against them, and manages to displace them in the prison that formerly belonged to them.

There is even a giveaway line in the middle of the film, when Cesar remarks to Malik that at one time the Whites were in the majority in the prison, but that they are rapidly becoming outnumbered by the Muslims. Indeed, if present trends continue, the story of A Prophet is very likely going to be the story of Europe in the twenty-first century. Muslim immigrants will tolerate the system as long as they have to, but as soon as they have the strength and are in a position to do so, they will surely shove their hosts aside and suck whatever remains of Europe dry, leaving the descendants of the original inhabitants of Europe to simply watch and mourn while it happens – those who don’t switch sides, that is.

Læs mere »

København, sol, 20 grader. klik f helskærm. © Snaphanen.dk

Læs mere »