For tredje nat i træk stod biler i brand i hele Stockholm. Politimord er skyld i uro. skriver Politiken. Ja, ja, så siger vi det.

Sammanfattning: Flera bilar har brunnit runt om i Stockholm – Jakobsberg, Vårberg, Norsborg, Kista, Tensta. I Jakobsberg kastade 20-30 personer sten mot polishuset. Kravallpolis är på plats och helikopter har satts in. I Husby brann konstföreningen Husby Gård.

JUST NU: Bilar brinner – över hela Stockholm, Svenskt kulturarv brinner – Husby gård från 1800-talet i lågor. JUST NU: Bränder i flera förorter i Stockholm. – Er det nu Sveriges multikulturelle sandslot braser sammen? Ikke elitens, der skal meget mere til, og der kommer meget mere. Den politiske klasse skal stemmes ud, før de ændrer mening.

Tolv steder i Stockholmsområdet har der været optøjer. De journalistiske eftersnakkere? “Få sin egendom förstörd, sin trygghet rubbad och därtill ännu mera hatad av rasisterna. Den senare gruppen är tyvärr den som vunnit mest på Husbyupploppen.” Hvilket fremragende argument imod indvandreropstande! Det interessante er, hvordan dette påvirker den almindelige svenske vælger, hvornår er deres grænse nået? Alle har en grænse, også en svensker. Var det for at tone den ned, at statsministeren i sit alt for sene fremtrænde, lød ekstra flegmatisk og valiumstynget? For den ubehagelige sandhed bag al sniksnakken er, at hvis bare en brøkdel af Sveriges 200 ghettoområder beslutter sig for noget lignende, er der intet nogen svensk myndighed kan stille op. Så er der en ny magtaktør, alle andre må tage til efterretning, en ganske naturlig følge af at give sit land til andre. Bliver det ikke denne gang, bliver det når disse hundredetusinder af mennesker får en fælles sag.

Selvmord over homoægteskaber – virkelig?

Forfatteren Dominique Venner skrev dette på sin sidste blogpost i dag, inden han skød sig i Norte Dame de Paris. Det var nok at stramme den, men var det hele grunden? Jeg har ikke set den i noget europæisk medie, og hvad nytter det at dø for en politisk sag, når den holdes hemmelig?

The demonstrators on the 26 May will have reason to shout out their impatience and their anger. An infamous law that, once voted, can still be repealed.

I’ve just heard an Algerian blogger: “In any case,” he said, “in fifteen years the Islamists will be in power in France and they will abolish this law.” Not to make us feel good, I’m sure, but because it is contrary to Sharia (Islamic law).

It may well be the only point in common, superficially, between European tradition (which respects women) and Islam (which doesn’t). But the peremptory statement of this Algerian sends a shiver down your spine. Its consequences would in other respects be as giant and catastrophic as the detestable Taubira law. [a law on slavery] via Dominique Venner Expressed Fears of Islamisation in Last Blog Post Before Suicide, “Europe is in Hibernation”: Dominique Venner on the Shock of History And the Peril, But Also Redemptive Opportunity, of Alien Immigration into Europe.

Medierne vælger hans bemærkninger om islamiseringen fra, til trods for at de synes at være hans dybeste motivation. Man vælger jo selv, hvad man vil dø for, jeg skulle ikke nyde noget af at dø for noget så hysterisk. Er homoægteskaber vigtige ? Ikke i den virkelige verden. En til to procent af befolkningen er homoseksuelle, og ud af dem har det i al fald i Danmark været et forsvindende fåtal, der viste interesse for at blive kirkeviet, antagelig bryder de sig hverken om Gud eller folkekirken.

Men fænomenet har en voldsom symbolbetydning, navnlig for politikere, der ikke har noget på hjerte, og i Frankrig har den været enorm, gigantisk ophidselse og demonstrationer. Her i Norden mest blandt fjantede unge, kvindelige politikere, der alligevel aldrig beskæftiger sig med andet end ‘at sende signaler’ oftest af juvenil, moraliserende art – tænk Stampe og Allerslev og selvfølgelig samtlige svenske, der altid vader i homokarneval for at få det godt med sig selv over ingenting. Bortset fra at jeg mener, at alle med vielsesmyndighed selvfølgelig skulle tvinges, når nu kristne skal, er jeg fuldstændig ligeglad med en sådan lov. Næsten lige så ligeglad som de homoseksuelle er i det virkelige liv. Måske er de som børn, der tigger om legetøj, de ikke gider lege med, når de får det. Dette er blot en gisning. Essayist Venner: Selbstmord gegen Islamisierung

Hans handling synes at være en del af logikken i “det politiske offer”, ifølge et brev, han havde efterladt til sin venner i dag på Radio Courtoisie og det blev læst op af en anden højre aktivist Bernard Lugan lige efter annonceringen af hans død.

“”Jeg er sund i krop og sind, og jeg er fyldt med kærlighed til min kone og børn. Jeg elsker livet, men i dets aften dette, foran de enorme farer for mit franske folk og de europæiske lande, føler jeg pligt til at handle mens jeg endnu har styrke. Jeg mener, det er nødvendigt at ofre mig selv for at bryde den apati, der plager os. Jeg vælger et meget symbolsk sted, (…) som jeg respekterer og beundrer. Min handling rummer en etisk vilje. Jeg giver min død for at vække den slumrende samvittighed. Jeg en forsvarer for alle folks identitet og ret til et hjem. Jeg er imod den kriminelle udskiftning af vores folk, ” forstået som indvandringen. Une lettre lue sur Radio Courtoisie(Snaphanens oversættelse)

Man kan sige, at dette er den første anmeldelse bogen får i MSM overhovedet, idet man roligt kan kan se bort fra Aftonbladets svinetreg, der var sigende om avisen, men ikke om bogen. Jeg må desværre ikke gengive den hele for Weekendavisen, hvad jeg ikke kan fortænke dem i, men det må udlandet, så jeg linker, når det dukker op. Det er en stor glæde for os, der har læst og omtalt bogen, at Nordens bedste avis giver den plads. Hvis jeg skal sige det lidt uformelt, så udstiller Weekendavisen og letter ben op af det samlede svenske journalistkporps med denne anmeldelse.

Debatbog. En ny svensk debatbog påpeger, hvor nemt det er at være tolerant, når man bor i en velhaverghetto.

MED undtagelse af Sverige. Her [i Sverige] lever den politiske og intellektuelle elite stadig i en boble, hvor man er racist og fremmedfjendsk, hvis man er af den overbevisning, at landet umuligt kan klare, at den nuværende asylpolitik fortsætter. Sverigedemokraterna, som er Dansk Folkepartis svenske sidestykke, holdes ude af samarbejdet i Riksdagen, fordi alle de andre partier er enige om at anse dem for racistiske. Og de få intellektuelle, der har forsøgt at sætte gang i en realistisk og åben demokratisk debat om indvandringspolitikken, er foreløbig blevet frosset ude.

Det er Sveriges tragedie. Derfor er denne bog så vigtig. Den er skrevet af Karl-Olov Arnstberg, som er professor i etnologi, og Gunnar Sandelin, som er journalist, og den forsøger at belyse alle de fakta, som skal med i en rationel stillingtagen til den svenske asylpolitik. Bogen indeholder kapitler om indvandringens omfang og karakter, om dens omkostninger og om den kriminalitet, som indvandrerne begår. Desuden fortæller den om de teknikker, hvormed asylansøgere kan bedrage sig til opholdstilladelse, og om de organisationer, som mod betaling bringer asylansøgerne frem til Sveriges grænse. Og komplementært til alt dette dokumenterer bogen også, hvorledes den svenske debat om asylpolitikken er blevet undertrykt. Folket skulle ikke høres, men opdrages. I den forbindelse sluttes med et kapitel om forskellen mellem Danmark og Sverige. Anm: Racisterne er de andre, Weekendavisen, 17.05.2013 Sektion: Bøger (ikke online)

Somaliere kan sendes hjem
Det burde naturligvis også gælde de tusinder, danske politikere har givet evigt ophold mod befolkningens ønske:

Efter knap to års pause vil Danmark igen begynde at afvise somaliske asylansøgere og sende dem tilbage til deres uroplagede hjemland på Afrikas Horn. Det er konsekvensen af en ny afgørelse fra Flygtningenævnet. Et flertal af nævnets medlemmer vurderer, at risikoen for eksempelvis vold, terror og drab i den somaliske hovedstad Mogadishu ikke længere er stor nok til, at Danmark som udgangspunkt skal tage imod alle somaliske flygtninge.

»Nævnet har ikke fundet, at de generelle forhold i og omkring Mogadishu i sig selv kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens paragraf 7 (Flygtningekonventionen, red.),« skriver nævnet efter at have vurderet fem konkrete prøvesager.I februar vurderede Udlændingestyrelsen på baggrund af en dansk-norsk fact finding-mission til Somalia, at sikkerhedssituationen var forbedret i en sådan grad, at hjemsendelserne kunne genoptages, og det er den vurdering, som Flygtningenævnet nu har blåstemplet. Danmark vil sende somaliere hjem

Husby er ikke et sted i Sverige

Af CHRISTIAN SKAUG

Saken er rett og slett at det ikke er noen ver­dens ting å gjøre, annet enn å håpe på at den sosiale mobi­li­te­ten på slike ste­der ikke er null, og la være å for­sterke pro­ble­mene med en van­vit­tig inn­vand­rings­po­li­tikk, slik at disse ikke vokser ukon­trol­lert.

Det vil si, geo­gra­fisk, juri­disk og folke­retts­lig er det natur­lig­vis det, men økono­misk bare i begren­set grad, og sosi­alt nes­ten ikke i det hele tatt. Og skal man for­stå hvor­for det ble slik, er det nød­ven­dig å gå til­bake til 1960-tallet.

På den tiden var det bolig­man­gel i Sve­rige, og sta­ten iverk­satte det såkalte Mil­jon­pro­gram­met, hvor man tok sikte på å bygge intet mindre enn en mil­lion boli­ger på kort tid. Mange av disse boli­gene er å finne i blok­ker i de for­ste­dene som i dag anses som pro­blem­om­rå­der, men som en gang i tiden befant seg i nær­he­ten av levende industriområder.

Hva gikk galt?

Med utvik­lings­trekk som bl.a. glo­ba­li­se­rin­gen var deler av den gamle svenske indu­strien ikke len­ger kon­kur­ranse­dyk­tig. Etter ned­leg­ging flyt­tet folk etter de nye job­bene, og bolig­man­ge­len avtok også av demo­gra­fiske årsa­ker – befolk­nings­veks­ten gikk ned da abort­lo­ven ble libe­ra­li­sert også i Sverige.

Da inn­vand­rings­bøl­gen begynte for alvor på 1990-tallet, skjedde det ulykk­sa­lige. Store grup­per av per­soner fra land langt borte ble plas­sert i blok­kene som mange svens­ker hadde flyt­tet ut av. De inn­fødte som ble igjen, var over­vei­ende av den mindre res­surs­sterke delen av befolk­nin­gen som ikke hadde fun­net råd til å opp­gra­dere til en bedre bolig annet­steds, kan­skje fordi man ikke hadde fun­net jobb i en annen bran­sje enn den ned­lagte man hadde arbei­det i.

For sosio­lo­ger verdt sitt salt var dette selv­sagt ingen over­ras­kelse. Noe lig­nende var alle­rede skjedd i Frank­rike, og tid­lig på 2000-tallet kom de første bekym­rede rap­por­tene om utan­för­skap: områ­der hvor utdan­nel­ses­ni­vået, yrkes­del­ta­gel­sen, valg­del­ta­gel­sen og nær sagt enhver annen indi­ka­tor på del­ta­gelse i sivil­sam­fun­net, var langt lavere enn gjen­nom­snit­tet – med de resul­ta­ter enhver kan tenke seg.

Læs mere »

Der er en politisk tøsedrengetradition for at flygte fra ansvar i Sverige. Der er næppe nogen, der hader vanskelige beslutninger mere. Da politikere for nylig skulle tage stilling til bønneudråb i Fittja, overlod man beslutningen til politiet og deres ordensreglement for støj i det offentlige rum, hvor politikere kunne have benyttet anledningen til en principiel stillingstagen. Det undlader de også nu, men politiet har fattet situationens alvor. Jeg kaldte for nylig Sverige for Landet Uden Ledelse, og det fortryder jeg ikke. Der er masser af ledere, men de leder efter noget de tør lede, som er relativt risikofrit. Nu har Husby foreløbig kostet anslået 100.000 mio kroner.

Her er hvad Sveriges statsminster burde have sagt for mindst 24 timer siden, og jeg ville have tilføjet: “Erklærer I os krig, så skal i få krig I ikke har drømt om.” Ved opstanden i Grenoble 2010 blev intifadisterne lovet udvisning. Indenrigsminister Brice Hortefeux kaldte det “urban guerilla” og sendte specialtropper til det udmattede politis undsætning. Nu vil Reinfeldt i stedet sige noget i dag kl 15.30 direkte her, men ihukommende Stockholmbomberen, hvor det også tog ham to døgn, kun bovlamme almindeligheder. Skal vi gætte på, “at det er uacceptabelt” og at “vi må stramme os an for at unge kommer i arbejde” ?

LIVE-TV: Kraftig bilbrand i Husby kl 01.00 vrimler det med mennesker på gaden. Der er ikke kontrol over Husby. Et udgangsforbud om aftenen kunne stoppe, hvad der bliver beskrevet som ‘kaos’. Sten kastes også mod ojurnalister, en fotograf røvet på sit fotoudstyr og mishandlet. Politiet virker underbemandet når de ikke kan arrestere stenkastere eller rydde område omkring fire brændende biler, så brandvæsnet kan komme til. At Sverige ikke kan finde ud af en maskeringsforbud, er kun en af gåderne. Kl. 01.44 har optøjerne spredt sig til forstæderne Fittja, Kista, Tensta, Akalla och Rinkeby. Svensk intifada – fortsetter på andre døgnet,Stoppas från att släcka bilbranden, Explosioner, bränder och stenkastning i Husby , SD-politikers bror misshandlad och rånad i nya Husby-kravaller.

Cirka 20 % af Husby er etniske svenskere, der er rapporter om vold og overfald på dem i forbindelse med de to sidste døgn, dog ikke i MSM. Hvad vi ser er, selvom det udføres at et mindretal, en løsrivelses- og etnisk renselsesopstand i minature, der intet har med sociale forhold eller en sindsforvirrets død at gøre. Påskud for krig kan de altid finde, men det er skyggeboksning at gå ind på dem. Der er dog ingen, der vil se skriften på væggen i det svenske spejlgalleri af illusioner. De her folk hader Sverige ligegyldigt hvad,  de vil i krig selv med deres nuværende, beskedne midler, den svenske reaktion er over en bank, at nægte at erkende en krigserklæring. Jeg tror, det er hvad en polis, der kommer hjem til sin kone efterpå  siger: “Dette er krig, ikke socialpolitik. De ville slå os ihjel, hvis de havde midlerne.” Om tyve år er alle illusionisterne meget klogere.

Man skal selvfølgelig have proportionerne i orden. Husby, Gottsunda, Uppsala er indtil videre kun svage grader af Paris, Grenoble, London, men hvad jeg opponerer imod, er at ingen vil se den virkelige fare, der lurer nedenunder ‘de sociale problemer.’ Og da ingen vil se dem, kører Sverige frontalt ind i noget meget værre. Og hvor var statsministeren så?

Klasshatet manifesteras på olika sätt. NTs ledarsida skriver om nolltolerans mot kravaller, fler poliser är den enda lösningen och när Vänsterpartiet önskar dialog och satsningars i området för “naiva”. Statsminister Reinfeldt går på hockey-VM, deltar i sketcher i Melodifestivalen och high fivar kungligheter, men vägrar att uttala sig om Husby. På söndagen var han ännu mer upptagen. Först lysningsmottagning för prinsessan Madeleine och hennes blivande man. Statsministern överräckte, tillsammans med talmannen, fyra ljusstakar. Husby brinner och klasshatet växer, Gör allt annat – än att regera

Bruce Bawer: What’s Wrong with Sweden?

What the hell is up with Sweden? It’s a question people have been asking for decades, and in a new book, The Swedish Story, Swedish blogger Jon Sjunnesson sets out to answer it. And he does an effective job of it: even for those of us who have paid no small amount of attention to Sweden over the years, Sjunnesson’s book offers a helpful overview of the Swedish national character and the history of the Swedish welfare state, perceptively singling out the distinctive traits that have made Sweden the “extreme experiment” that it is and succinctly summing up some of the more notorious episodes in modern Swedish history. But this isn’t all: he also illuminates socialism and the socialist mind in a way that I think will be useful for Americans – for what he’s drawn here is a vivid map of the territory into which our president and many of his cronies and supporters wish to lead us.

“Meek as sheep”: that’s how Sjunnesson describes his fellow Swedes. They’re afflicted with a “silent conformism,” the result of a “spiral of silence” driven by a “fear of exclusion” and a perceived need to maintain a social order founded on perceived consensus views. Whether the perceived consensus views actually are the consensus views doesn’t matter: “When no opposing views are heard, people do not believe there are any even if they themselves dissent.” Those who do dare to dissent are branded as extreme – even though those “extreme” views may be thoroughly mainstream in other Western countries – and are often targeted for violence by self-styled “anti-fascists” who behave exactly like fascists. Sweden is, note well, a country in which members of the anti-establishment Sweden Democrats Party are demonized for dissenting civilly and peacefully, while certain entertainers are celebrated for singing about their desire to commit acts of violence against Sweden Democrats. Then there’s the story of how a frank Fox News report on the Islamization of the city of Malmö led an irate member of Parliament to demand that the Swedish counterpart to the FCC close down Fox News’s operation in Sweden. As Sjunnesson sums it up: “freedom of speech means little in Sweden.” Frontpage Magazine.

(Jeg bruger som bekendt ikke vrøvle- og apologetordet ‘homofobi’.) Det er kun fem uger siden dette mishandlede ansigt fra Paris. Man må nok indstille sig på, at det ikke kun er jøder der kan miste livet i Neuropa. Jeg minder om de to dræbte svenske bøsser, jeg kender til. QX.SE skriver at Mer än 30 bögar har blivit mördade de senaste 20 åren, utsatta för ett grymt hatbrott.” Jeg skal ikke kunne udtale mig om de 28 andre sager, men Malmø morderne hed Kushtrim Ademi, född 1993-08-12, Abdurraham Kushtrim Nika, född 1991-04-16. Man hører mærkeligt nok aldrig om dem i regnbuelandet Sverige. I pressen hed de aldrig andet end ‘pojkar’, og de var da også kun 18 og 16 da de lokkede Daniel Nordstrøm i baghold, først myrdede ham fordi han var homoseksuel, og bagefter var så dumme at stjæle fra hans lejlighed.

Christopher Bryant, editor of gay and lesbian online magazine Polari, and his partner were viciously beaten last night in an anti-gay attack The editor of an online gay and lesbian magazine was attacked last night in South London. Christopher Bryant, editor of Polari magazine, and his partner Damon were walking home from Bryant’s birthday dinner through South London’s Betts Park when the couple was intercepted by a group of six men, who started speeding up and following the couple

Bryant said that every time he tried to look up, his attackers would kick him in the face and said ‘don’t try anything’.The attackers stole Bryant’s wallet and phone before pushing him back to his partner and telling them to stay still for five minutes or they would be killed. The attackers ran off shortly after. Polari magazine editor assaulted in South London

Japan – landet uden muslimer

En virkelig interessant artikel i Jewish Press om en helt anden verden: “The Japanese do not feel the need to apologize to Muslims for the negative way in which they relate to Islam.” Hvis Wilders sagde dette, ville han være færdig, men det er daglig politik i Japan. Japan er medlem af FN. Hvorfor kommer Informations ‘gravende journalister’ ikke efter dem?

It is interesting to know that there is a country in the world whose official and public approach to the Muslim matter is totally different. This country is Japan. This country keeps a very low profile on all levels regarding the Muslim matter: On the diplomatic level, senior political figures from Islamic countries almost never visit Japan, and Japanese leaders rarely visit Muslim countries. The relations with Muslim countries are based on concerns such as oil and gas, which Japan imports from some Muslim countries. The official policy of Japan is not to give citizenship to Muslims who come to Japan, and even permits for permanent residency are given sparingly to Muslims.

Japan forbids exhorting people to adopt the religion of Islam (Dawah), and any Muslim who actively encourages conversion to Islam is seen as proselytizing to a foreign and undesirable culture. Few academic institutions teach the Arabic language. It is very difficult to import books of the Qur’an to Japan, and Muslims who come to Japan, are usually employees of foreign companies. In Japan there are very few mosques. The official policy of the Japanese authorities is to make every effort not to allow entry to Muslims, even if they are physicians, engineers and managers sent by foreign companies that are active in the region. Japanese society expects Muslim men to pray at home.

Læs mere »

Her bankes en politimann opp mens en jente ler og roper «allah akhbar, politiet løper!» – Man ser det ikke lige i starten, men en tredjedel henne er det tydeligt, at det er en polis der når at redde sig op fra jorden. Nogle mener, han har trukket sit tjenestevåben, jeg kan ikke se det. Hvad hvis han havde måttet skyde sig løs med den livsfarlige ammunition, svensk politi bruger? Så tynd en line går Sverige på. (Der er en lidt anden og længere version her.)

Hvad skal man sige om opstanden i Husby i nat? Det er vold og hærværk med få variationer af bortforklaringerne hver gang, ikke bare fra nogle af beboerne, men også fra medier og politikere. For hver opstand bliver det planmæssigt lidt værre.

De første alvorlige ghettoadvarsler kom allerede for 11 år siden. Den seneste endnu alvorligere stod Mauricio Rojas for i 2006. Han blev fryst ud af landet så Riksdagspolitikerne kunne fortsætte med at spæde på ghettoproblemerne uden at blive forstyrret af sandheden. Det er skade for hjemgæld, og det bliver kun værre hen over sommeren.

Så kort kan det siges uden at skulle involvere den utålige pseudosnak, der foregår i medierne lige i disse timer. Det er “polisen”, “utanförskap”, “socioekonomiska faktorer”, “underprivilegierade”, “vilsna tonåringar” m m., hvis man tør tænde for Sveriges Radio. Der er grænser for, hvor længe man kan underholde mig med den reprise.

Klar tale og rene linjer, kunne måske lægge en dæmper på byguerillaens kamplyst, men det forventer jeg mig aldrig. Dette er folk, der vil føre krig mod den svenske stat, og af lutter angst for at gøre det værre, er der ingen der tør sige det. Man kunne parafrasere pressen således: “Det startede faktisk med at politiet lavede uroligheder. Da indvandrerdrengene gik ned for at tale dem til ro, angreb politiet dem.”

Herregud, hvad der sker er blot, at Sverige mere begynder at ligne de lande, de såkaldte flygtninge kommer fra, og derudover er der hverken arbejde eller bolig til dem mere, og når der en dag ikke længe er nogen check fra socialen, så har vi den rigtige ballade. Men man kan jo ikke debattere indtaget uden at være så ond en person, som jeg er, så de kan snakke alt det de vil, bare jeg slipper for at høre på det.

Der foregår en kamp om sandheden og virkelighedsbeskrivelsen i Sverige, og politikerne er ikke dummere end at de ved, aben er på vej over i deres skød. Et gæt: Hvis én ledende politiker udtaler sig om Husby, bliver det i en bisætning på tre ord og man skulle dog mene ødelæggelser i Husby for et stort millionbeløb krævede et par statsministerord. I Frankrig møder mindst indenrigsministeren op, når sådan noget sker. Her kl 17 ses ikke andet end en artikel af inferiøre navne som Mehmet Kaplan (MP), riksdagsledamot, Åsa Jernberg (MP), gruppledare i Stockholms stad, Awad Hersi (MP), gruppledare i Spånga Tensta stadsdelsnämnd og Yvonne Ruwaida (MP).

Stakkels svensk politi, stakkels Sverige. Efter upploppen i Husby: ”Här kommer nästa polismord att ske”

Jag är säker på att nästa polismord kommer att ske i vårt distrikt, så allvarligt är det, säger en polisman vid Västerortspolisen. – Folk i allmänhet har inte aning om hur allvarligt det är, men det har varit så många incidenter nu senaste året, att jag är övertygad om att det kommer sluta med att en polis dödas. Nästa polismord i Sverige kommer ske i Västerort.

“Polisen kallade oss ‘luffare, apor, negrer'” siger Daniel Ghirmai medborgarvärd i Husby til DN. Det er en grov beskyldning, men der er kun én kilde til den og det er ham selv. Lyver han eller DN? Indtil videre har DN fortiet, at han er journalist og knyttet til foreningen Megafon, alt andet end uvildig. Nu er de begyndt at rette i teksten og mon ikke Daniel Ghirmai kommer til at æde sine beskyldninger i sig. Læs her. Anyway, alle proffstyckare – update nu kl 23: Nya bränder i Husby

Politisk kunst – Lars Vilks i København

Når man hører Vilks på en ene side, og Mikael Brammer på den anden, fortår man umiddelbart at de ikke sender på helt samme kanal. Se også Vilks komitteens hjemmeisde og ‘Alvor er de enfoldiges skjold’ nogle fotos fra forleden.

Sigt ikke på en bevæbnet
Læs mere »