Af Lars Hedegaard
Hvad hjertet er fuldt af, løber munden ofte over med. Som nu vicepræsident Kamala Harris, der netop har holdt en klimahysterisk tale, som rummede følgende visdomsord: ”Når vi reducerer befolkningen, vil flere af vore børn kunne indånde ren luft og drikke rent vand.” Hun må altså mene, at mennesker udgør en forurening og derfor skal elimineres.
Dette med at mennesker udsender MAC-adresser (Media Access Control) og er magnetiske på indstiksstedet af Covid-vacciner, har været taknemmeligt at gøre grin med for medierne, for for enhver der ikke selv aktivt har undersøgt det, må det lyde temmelig fantasifuldt. Som regel har journalisterne ikke selv studeret emnet, de ved blot, at de skal forholde sig hånligt til det. Jeg har undersøgt det off and on i halvandet års tid, senest via ingeniøren Flemming Blichers forsøg. Der er også en anden dansker, der har lavet et feltstudie.
Jeg har ikke haft nogen grund til at tvivle på deres resultater, når de gik ud med deres mobiltelefon og en Bluetooth scanner. Men det er altid godt at få nogle læger og phd’er med ind over, og denne mexikanske mini-dokumentar har fem af dem. Nogle kender måske enkelte korte klip fra den.
Hvad der er nyt for mig, er at ikke-vaccinerede, der kun har fået PCR-tests, også afgiver MAC-adresser. Vatpindene afsætter altså hydrogel når de stikkes langt op i næsen. Det er temmelig frækt at udsætte helt uvidende testpersoner for denne ekstra-behandling, og det overskrider enhver lægeetik. Filmen beskriver ganske nøje MAC-adressernes tilstedeværelse, men lige hvad de skal bruges til, og hvem der modtager signalerne fra dem, kan den kun gisne om.
Normalt henviser en MAC adresse til f.eks. Apple, Samsung, Acer osv, men disse adresser, der er afsat af grafenoxid og hydrogel, er anonyme. Vi ved ganske enkelt ikke andet om dem, end at de er der, men det er der til gengæld ingen grund til at tvivle på. Andet end hvis man får penge for det på en redaktion.
Short 32-minute documentary shows Dr. Pedro Chavez Zavalo, the president of the World Health and Life Coalition (COMUSAV), using an electromagnetic frequency meter on a sample of people in Mexico who had taken COVID ‘vaccines’ and comparing them to unvaccinated people. Magnetism was detected in the jabbed sample. Graphene oxide was detected in all of the COVID vaccine specimens, but none of the companies listed it on their labels. BlueTruth Documentary længde 35 minutter.
Normalt er danske politikere pernittengryn indtil det neurotiske, når det gælder om at overholde “internationale aftaler.” For tiden gennemlever vi dog en situation, hvor vi groft overtræder en sådan uden at der er skyggen af debat om det.
Er det ikke interessant, hvordan fiktionen nogle gange beskriver virkeligheden inden den indtræffer? 9/11 optrådte i en roman 20 år før. Her spiller John Cusack en læge, der har været med til at udvikle en virus i en vaccine, der vil stoppe den menneskelige reproduktion i tre generationer.
Bogen den er bygger på, er fra 2013, serien er fra 2020. Den blev dog stoppet samme år efter otte episoder, hvad man jo godt kan leve sig ind i. Man kan se et uddrag på 13 minutter og et på 40 minutter, hvis man vil have et mere fyldigt indtryk af den. Hele første episode, har jeg også fundet. Læs synopsis nederst.
Utopia is an American science fiction drama television series adapted by Gillian Flynn from the 2013 British original series of the same name. It was released on September 25, 2020, on the Amazon Prime Video streaming service. In November 2020, the series was canceled after one season of eight episodes.
Av Urban Månsson, Jan Sjunnesson, Helene Bergman, Daniel Svensson, och Tage Perntz
Yttrandefriheten är en grundbult i ett fritt och demokratiskt samhälle. Yttrandefriheten regleras i Regeringsformen och yttrandefrihetsgrundlagen. Yttrandefriheten är en långtgående princip som endast och bara kan inskränkas genom lag och då det är absolut nödvändigt. Och ändå: Har det någonsin tidigare pratats så mycket om yttrandefrihet som just nu?
Det görs nu försök att som sanning etablera föreställningen om att yttrandefrihet skulle vara ett ytterkantsprojekt; att hävdandet av yttrandefriheten är ett grepp för högerextrema att sprida åsikter. Inget kunde vara mer fel. Yttrandefriheten tar inte parti. En sådan föreställning leder dessutom till självcensur eftersom människor av försiktighet väljer tystnad framför att bli förknippade med extremism.
Yttrandefriheten skall garantera att sådant vi inte gillar och håller med om ändå får och kan yttras. Yttrandefriheten är en princip. Det är ingen höger-vänster-fråga. Den tar inte hänsyn till känslor. Inte heller tar den ställning för eller emot koranbränningar. Det är nu extremt viktigt att kunna skilja på principen och känslan och inte falla för den senare utan stå fast.
Jeg har set i de statsbetalte medier, at dette løfte ikke skulle eksistere, men hvem tror efterhånden på dem? Dette memorandom af en samtale i Kreml i 1990 ser ægte ud, og det er det da også ifølge National Security Archive. Man kan prøve at søge den engelske tekst.
Vi forstår behovet for forsikringer til landene i øst. Hvis vi opretholder vores tilstedeværelse i et Tyskland, som er en del af NATO, vil der ikke være nogen udvidelse af NATO’s jurisdiktion for NATO tropper en tomme mod øst.
We understand the need for assurance to the countries in the east. If we maintain a precense in a Germany that is part of NATO, there would be no extension of NATO’s jurisdiction for forces of NATO one inch to the east.
Af Las Hedegaard
I anledning af mit seneste opslag om demokratiets bedrøvelige tilstand i Bidens USA spørger en, om det står meget bedre til herhjemme. Kan vi med rette kalde Danmark et demokrati?
Det første svar må være, at hvis en stat skal kunne kaldes demokratisk, må borgerne (demos) have noget at bestemme over. Der må være et genstandsområde, hvis indretning vælgerne kan påvirke ved at gå til valg. Hvis de afgørende beslutninger allerede ligger fast i diverse konventioner, som aldrig har været forelagt vælgerne, eller internationale aftaler indgået bag vælgernes ryg, må man jo se på, hvor meget der er tilbage til demokratisk afgørelse.
Vore Faldne i dansk og allieret krigstjeneste 1940 – 1945 – Rejst af det danske folk, Kastellet, © Snaphanen.dk.
Af: Hans Rustad
Folk er holdt op med at læse romaner, fordi de ikke har oplevet forfattere, der er i trit med samtiden. Men det er Michel Houellebecq. Hans roman “Underkastelse” fra 2015 er ved at blive virkelighed. Ved præsidentvalget i 2022 ender Det Muslimske Broderskab med at komme til magten. Vi er nu et år forsinkede, men det er Sverige, der lader fiktionen blive til virkelighed.
Et vestligt infiltreret land kollapser ikke med et brag, men med et klynk. Der er ingen tegn på, at den svenske regering ville udfordre muslimske krav om underkastelse, for det er netop det, respekten for Koranen handler om.
Fortsæt med at læse “Sverige er en del af en roman af Houellebecq”
Fotos © Snaphanen.dk
Jeg så i Expressen i går, at Den Blå Hal i Höganäs har en stor retrospektiv udstilling af Vilks, som er den første efter hans død for næsten to år siden. Det er få kilometer fra det hus, Vilks lejede og boede i indtil han endelig måtte flytte af sikkerhedsgrunde. Det lå på Kullaberg midt mellem Nyhamnsläge og hans Arx/Nimis på stranden på nordsiden af halvøen. Han havde ikke langt til arbejde i de mange år fra 1980.
Udstillingen vil gøre billedet af Vilks bredere, og det er godt, for det er synd han bare er kendt som “Muhammedtegneren,” som medierne skriver. Han er meget, meget mere. Hans tekniske overlegenhed gjorde ham endda i stand til at male immitationer af andre store fra kunsthistorien. Rondellhunden som Goya eller Carl Larsson.
Samhällsnytt skriver: “Det var i oktober 2021 som Vilks omkom med sina två livvakter i en påstådd olycka som omgärdas av en mängd frågetecken.” Mange, måske de fleste i Sverige, tror ikke rigtig på den ulykke. Selv ville jeg have være mere tilfreds, hvis der ikke var så mange uafklarede momenter omkring den, men udover det, ved jeg ikke hvad jeg skal mene. De skriver desuden om det faktum, at Rondellhunden ikke er med:
Fortsæt med at læse “Første retrospektive Lars Vilks udstilling”
Protesters storm Swedish embassy in Baghdad over Quran burning
Af Lars Hedegaard
Studievært Allan Silberbrandt fra TV2 mener, at Koranen er en hellig bog. Det udtalte han to gange i løbet af 15-nyhederne i forbindelse med de seneste optøjer i Irak, der nu har udvist den svenske ambassadør som reaktion på planen om en afbrænding af den muhamedanske manual. Hvis nogen afbrændte en Bibel, ville Silberbrandt trække på skulderen – som jo også ville være en passende reaktion – og under ingen omstændigheder kalde jødernes og de kristnes bog hellig.
Lars Løkke kritiserer den irakiske regering for ikke at have beskyttet svenske diplomater mod rasende ballademager, men benytter lejligheden til at fordømme Koran-afbrændinger. Hvad vedkommer det udenrigsministeren, hvad en privatperson gør med sin egen bog? Hvorfor optræder han som apologet for mellemøstlige barbarer?
Det skyldes ganske enkelt, at den politiske spekulant har accepteret den tilstand, der har hersket i Vesten siden ayatollah Khomeinis fatwa mod Salman Rushdie i 1989. Fatwaen var udtryk for en ny muslimsk doktrin, der går ud på, at shariaen, Muhammeds lov, allerede er indført som Vestens retsorden og har erstattet de gamle demokratiske forfatninger. Følgeligt har såvel udenlandske som hjemlige muhamedanere ret til at håndhæve den, og det foregår med trusler og voldshandlinger – som det altid har været tilfældet, hvor profetens mænd hersker.
Når danske journalister og politikere beklager Koran-afbrændinger og taler om denne ”hellige bog”, er det udtryk for, at de grundlæggende er enige med islams tæskehold.
Sveriges Muhammedkriser
Nogle husker måske så langt tilbage som til Danmarks i 2005-2006. Dengang var enhver debat om islam og dens dogmer stemplet som ‘racisme’ i Sverige, og derfor er svenskernes viden om islam i dag mindst tyve år bagefter danskernes. Øvrighedens spredte den tanke, at noget så ‘racistisk’, som det der foregik i Danmark med Muhammedkrisen, aldrig ville kunne forekomme i Sverige.
Dr. Peter McCullough forklarer, hvordan hans studie, som The Lancet fjernede efter 24 timer blev til. Han mener ganske rimeligt, at tidsskriftet var udsat for politisk pression udefra.
One way to tell if a journalist is doing a good job is to see the level of detail they give to news developments. I sat down with Kim Iversen from my clinic and she went over the figures of our recent manuscript on autopsies after COVID-19 vaccination. This interview is helpful in understanding the data. Our paper is attracting massive attention on the European Commission Zenodo pre-print server with >150k (as of July 18, 2023), downloads and views compared to other papers on COVID-19 vaccines at ~50. Please listen to the whole interview ~10 min to get updated. Please subscribe to Courageous Discourse so we can keep working to bring you the truth. Kim Iversen: “We Now Have Definitive Proof the COVID-19 Vaccines are Causing Death”
Vibeke Manniche – ignoreret i Danmark, stor i udlandet
Manniche, Schmeling og Riis Hansens studie fra 30 marts i år er kritiseret eller fortiet i Danmark, men det omtales overalt på nettet hvor læger har mod til at udtale sig til alternative nyhedskilder. Det er ikke kun dr. Campbell, det er meget mere. Personligt synes jeg, hun er alt for forsigtig med at lægge skylden på overdødeligheden på vaccinerne. Det drejer sig i Danmark om 60.000 mennesker, som kunne have været i live i dag.
Som Ed Dowd argumenterer, så er dødeligheden stor blandt unge og midaldrende, den sundeste del af befolkningen, og det er ikke troligt, at disse mennesker i SÅ stor stil nærmest på dato begynder at begå selvmord, tage stoffer og drikke sig ihjel. Ifølge Eurostat var overdødeligheden i EU for få måneder siden i gennemsnit 20 procent (!)
I Danmark var den 22.3 procent. Den seneste tid er den dalet til et gennemsnit på kun 2.9 procent, men den vil selvfølgelig stige igen så snart staten begynder at vaccinere igen. Men hendes forsigtighed skyldes antagelig den stærke kritik, der har været hendes løn for at vove at sige nogle sandheder. Vi andre kan bedre tillade os at sige det åbenbare, selvom det ikke er peer reviewed.