Dette har vel længe stået klart. Vold betaler sig, man kan gøre sig selv til så stor en pestilens at man bliver en frygtet og beskyttet gruppe. Godt at se det dokumenteret, og godt at erfare at der er murren i geledderne af menige betjente.
Nu kommer så næste oplagte spørgsmål: De autonome udgør vel en klart afgrænset, talsmæssigt beskeden gruppe, og alligevel er det lykkedes dem at tilkæmpe sig særstatus. Kunne man mon forestille sig at denne kapitulation også gælder en helt anden gruppe: En langt, langt mere talstærk gruppe; en gruppe i demografisk vækst; en gruppe der legitimerer voldsudøvelse ved en supremacistisk, hadefuld ideologi; en gruppe med voldserfaringer og -parathed der langt overgår de autonome; en gruppe med et stærkt internationalt bagland, der leverer ekspertise, ideologisk oprustning og finanser?
Hvem vil hævde, at denne gruppe ikke nyder mindst lige så stor beskyttelse som de autonome? Med hvilken begrundelse? (LFPC)
Af frygt for uroligheder undlader Københavns Politi at gribe ind over for lovovertrædelser, der bliver begået af autonome fra miljøet omkring Ungdomshuset på Nørrebro.Graffiti-hærværk mod private og offentlige bygninger. Vand- og røgbomber mod politiet. Overtrædelse af maskeringsforbud. Kanonslag affyret få meter fra kampklædt politi.
Ulovligheder, der for de fleste borgeres vedkommende ville få politiet til at gribe ind straks. Ikke mindst når ordensmagten står få meter fra, hvor forseelserne bliver begået.Men når det gælder det autonome miljø i København, der siden rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69 på Nørrebro har gennemført 63 såkaldte torsdagsdemonstrationer, har Københavns Politis ledelse besluttet, at de unge skal fredes.[…]
Flere af politifolkene er frustrerede over, at de stiltiende skal se ulovlighederne eskalere. De mener, at meget af den ballade, der de seneste 14 måneder gentagne gange har præget Nørrebro og området omkring Christiania, skyldes, at politiet griber for sent ind. […] Politiet freder autonome uromagere
Hvad er det nu med de der knyttede næver og nazismen?
[Dialog, mangfoldighed og knyttede næver. Foto: Lars Krabbe, JP]


[SUF, Enhedslistens ungdomsfront, truer med vold]
Og så var dagen i dag en dag med to voldsepisoder med udspring i venstrefløjen:
Jyllands-Postens fotograf Niels Hougaard blev truet og forsøgt frarøvet sit kamera af en vred, ung mand fra Ungdomshuset under den ugentlige demonstration torsdag aften. Chefredaktør kalder episoden “en skandale”.
Niels Hougaard dækkede torsdagens demonstration, der startede på Gammeltorv i København kl. 17. Han fulgte optoget i 20 minutter, indtil en sortklædt aktivist fra demonstrationen hev fat i hans kamera og råbte “skrid, dit svin.”
Den ophidsede unge mand forsøgte at rykke kameraet fra Niels Hougaard, der dog ikke overgav sig. Han nægtede at slippe sit kamera, og til sidst opgav den unge mand sit forehavende. Niels Hougaard forlod derefter demonstrationen […]. JP-fotograf truet af demonstrant
“Da jeg var kommet ud for at ryge, sad der et par bumser på en bænk. En af dem fór op og råbte: ‘Hvad fanden, er det dig’, og så haglede det ellers ned over mig med knytnæveslag. Og de var hårde, skal jeg hilse at sige. Men ved et rent lykketræf fik jeg pareret dem alle sammen. Men tilsidst fik han mig ned i asfalten, da jeg blev væltet ved et slag. Og da blev jeg bange,” fortæller Jesper Langballe.” […] Derefter har jeg hørt, at bartenderen gik hen til de tilbageblevne i selskabet og sagde, at det ville være en god ide at fortrække, fordi voldsmanden var på vej til Ungdomshuset for at mobilisere et tæskehold til at tæve hele selskabet,” fortæller Jesper Langballe. Langballe overfaldet foran værtshus
Update: Politiken debunker Ungdomshus-vinklen i Langballehistorien – mon så overfaldsmandens vrede på Langballe udsprang af Tidehvervs opfattelse af toregimentelæren, og ikke havde en dyt med politik og venstrevold at gøre? (LFPC)
Flere steder er det nævnt, at bartenderen, altså Ralf Simon Larsen, skulle have advaret Jesper Langballe og de mennesker, han fulgtes med om, at der var blevet tilkaldt assistance fra Ungdomshus-miljøet. […]
Men det passer ikke, forklarer værtshusejeren.
»Det var ikke det, jeg sagde. Men nu vidste alle, at Jesper Langballe var der, så skal der jo ikke så meget til, før der bliver sendt sms’er rundt, og så er der flere, der vil ned og fortælle deres ærlige mening om hans politik […]« Bartender: Langballe grinede efter overfald
“Hvad var det nu med den der 2. verdenskrig og nazismen?”
Jon Bang Carlsen:
“Jeg voksede op i en verden der vendte ryggen til det, nazismen. Nazismen – det er jo samme kultur som vi har. Kunne vil selv blive lige så monstrøse i vores kultur ? Vi har en fantastisk angst i vores kultur for blandede bolscher. Vi har en romantisk længsel efter renhed, ikke? Efter alt hvad der ligner hinanden, ligesom i Syd-Afrika, ligesom i apartheid systemet. Det perverterede i Tyskland og det som selvfølgelig ligger latent i os idag. Det der nydelige dukkehus, det udelukker alle de urene dukker, i den der nordgermanske kultur som er vores,….vores måde at forholde os til alle de kulturer der nu kommer ind i vores lille danske bonde-idyl, det er vanvittigt farligt….. måske havde vi været en klogere nation, hvis vi havde vendt os mod Tyskland og analyseret hvad der var sket og åbnet op mod verden. Den ondskab er mulig også for os.”
Det lyder som om du langer gevaldigt ud mod Dansk Folkeparti ?
“Jeg langer ikke ud efter DF….. DF er meget forståelige, de har gjort opmærksom på et problem, hårdt og brutalt, hvor meget dannede folk ligesom ikke har villet ville kigge på det.”
DR 2 Deadline, min. 4:28 Til den sympatiske og gode, men småt reflekterende og informerede kunstner Jon Bang Carlsen, kan man sige,at det er slet ikke utænkeligt at Europas befolkninger kan drives til at vælge semi- fascistoide regeringer, netop på grund af hans og de demokratisk valgtes begrænsede forestillingsevne.(Europe’s Muslims are living on borrowed time ) EU, hvis det findes, vil muligvis søge at forhindre det, hvis de kan. Ironien ville være , at de godlidende kunstnere og selvdeklarerede humanister, vil have været de stærkest medvirkende til at fremkalde det, de netop frygter mest. Om et England , der hastigt nærmer sig en desperat situation, hørte jeg for få måneder siden Patrick Sookhdeo sige: “Jeg nægter, jeg afstår fra at bekæmpe fascisme med fascisme”. At vi ikke kan benytte de metoder, de benytter mod os.
Han talte om den islam, han har forladt og som er ved at overtage enklaver i landet, politisk, kulturelt, socialt og økonomisk. Om væbnet opstand, insurgency, værre end terror at bekæmpe, og langt værre end de 200 terrorceller Enland pt overvåger. Engelske politikere har tænkt den tanke, og de er angste siger Sookhdeo, der må vide det, eftersom han er rådgiver for dem. Ingen danske har den selvindsigt, såvidt vides. Men det er det dilemma, dele af Europa står overfor. Bradford, Birmingham, Liverpool, Leicester, Rotterdam, Lille, Antwerpen, Bruxelles, Marseilles, Stockholm, Malmø, Göteborg. Hvad gør vi så ? De gode, danske kunstnere drømmer videre. Deres speciale er at fabrikere deres egen lilleput-verden og holde fast ved den. Man skal ikke lære dem nye, fremmede kunster, endsige informere dem. Har Danmark de kunstnere vi fortjener?
Det er med beklagelse, jeg ikke har lov at offentliggøre de videoes jeg har med Sookhdeo, Andrew Bostom og Sam Solomon. De føler sig “upopulære nok i forvejen”, ikke at jeg kan bebrejde dem.
Henryk Broder: Israel’s right to exist
Israel’s right to exist is questioned on a daily basis — not just by radical Palestinians, but also by prominent intellectuals. As the country celebrates its 60th anniversary, they are sending their case against Israel in messages disguised as birthday greetings. But their supposed concern about the Middle East is really just a cloak for their own guilt complexes. Spiegel Online








