Hvis Europa mister dele af sine idealer og frihedsrettigheder, er det ikke så meget fordi vi er svage eller fejge. Det er fordi vi er inderligt uvidende og ligeglade. Ekstraordinær skarp og interessant artikel via Hodja:
We must make being a kafir a point of identity and pride. Call yourself a kafir in all relations with Muslims. We are the Free, free of Islam. Muslims are the slaves. We must make the word dhimmi a stinging, shameful rebuke, a punishing insult that hurts.
og historien om hvordan en uhyre velmeriteret og erfaren læge, med ét slag kan blive en paria :
En artikelserie av Thomas Jackson, läkaren som bestämt sig för att ställa det förljugna mediaetablissemanget mot väggen. Sanningsskräck hos journalister. (veritas, lat. Sanning, phobi, grek. Rädsla)
Sanningsrädsla
Rädsla för obekväma sanningar är ett fenomen som överallt och alltid där människor levat existerat i olika grader. Det hör livet till och är ett vardagsfenomen. Man behöver inte säga att en person är för tjock, lång eller omusikalisk även om det är sant därför att det finns en risk att personen ifråga blir ledsen, irriterad eller arg. Det kan alltså bli en provokation som leder till en förändring i t.ex. relationen eller aggressivitet – och ingen vet ju säkert hur det då slutar. Andra sanningar om sakförhållanden, t.ex. att man måste så för att kunna skörda, bygga ett hus för att klara vinter och överlevnad bättre är emellertid viktiga att öppet formulera. Detta för ett gott samhälle och meningsfull tillvaro.
Journalister då, de har egentligen en rätt märklig roll, de skall kommunicera om saker som de oftast inte är inblandade direkt i. Självklart har även de, liksom alla andra, en rädsla att provocera förändringar. De har egentligen en uppgift i första hand att rapportera, inte att tycka eller tolka. Att rapportera om verkligheten realistiskt är vad vi kallar för i alla fall ett försök till sanning, alltså klassisk god journalistik där läsaren kan bilda sig sin egen uppfattning. Att ha sanningen som högsta ideal har varit en europeisk lidelse både inom kristenheten och upplysningstiden.
Att ha sanningen som högsta ideal är dock ingen självklarhet för alla. Både inom kommunismen och islam är sanningen underordad andra mål. Det är förödande tragiskt och i ordets rätta bemärkelse katastrofalt för vårt land Sverige och alla de människor som bor här nu att just svenska journalister alltför ofta trott att deras jobb inte är att rapportera utan att tolka och tycka och därigenom styra verkligheten.
Hvordan havner en ung, livsglad mand, der ikke bare ikke er suicidal, men tilmed katolik – død i havnen uden tøj, armbåndsur, pengepung ? Politiet : Han begik selvmord ! (Alternativet kunne være en frivillig svømmetur, alene i 6 grader varmt vand) . Reserven hedder Amdissen og han er en hån mod styrken, men først og fremmest familien til den døde dreng.
“Vicepolitiinspektør John Amdisen fra Station Amager afviser kritikken og fastholder, at der ingen mystiske omstændigheder er ved Jackbs død. – Der er ikke mere at komme efter. Der er ikke noget mistænkeligt omkring fundet. Der er ingen vold, siger John Amdisen til B.T. “
uden anden kur end et fromt : “Jag är övertygad om att det går att vända utvecklingen”, alt for ukonkret til ændre tiltagende ustyrlige områder. Hvis Sverige havde dobbelt så meget politi, og halvt så megen ungdomsarbejdsløshed, ville noget være vundet. Men de egentlige samfundsbyggesten, tillid og gensidighed, er skadet for altid, hinsides reparation. Volds og dominanskulturer kan kun styres med…vold og dominans. Ikke af “dialog-poliser” og pædagoger. Det er at sende nonner og diakonisser i krig, og det er jo synd. I mellemøstlig forståelse er Sverige en kapitulerende klan, værd at snyde, bekrige og foragte. Alligevel artiklen så vovet skrevet, at kun en ung, kurdisk kvinde ville ha en chance for at få det i Expressen, men ude i virkeligheden flytter den intet. Opløsningen skrider uanfægtet videre. Fra ” Ligister skapar kaos i svenska förorter”:
I veckan har tunnelbanan mellan Tensta och Rinkeby i Stockholm stoppats på grund av ungdomsgäng. Tidigare hotades och misshandlades journalister i Bergsjön i Göteborg. I Rosengård i Malmö vågar brandkår och ambulans inte åka utan poliseskort. Det är dags att sluta romantisera förorten, och det är dags att föräldrar tar ansvar för sina bråkiga ungdomar. Det anser liberala invandrarförbundets ordförande Gulan Avci. Sluta skylla på “samhället”, skriver hon i dag. […]
Tensta är ett exempel av många. Varken brandkår eller ambulans vågar sig in i Rosengård i Malmö längre om inte polisen följer med som skydd. I Bergsjön i Göteborg blev en pressfotograf brutalt nedslagen, en medarbetare på SVT fick sin fotoutrustning förstörd och en reporter på TV4 hotades till livet och tvingades lämna området utan sin utrustning.
I Södertälje stoppades all busstrafik i början av året på grund av stenkastande ungdomsgäng som krossade rutor och utsatte passagerare och chaufförer för direkt livsfara.
Polisstationen blev förra året beskjuten med automatvapen, poliserna tvingades krypa längs golvet för att undkomma de skarpa skotten. Minst fyra fönster krossades och attacken var nära att kosta flera poliser livet. ………….Invandrare är inte omyndiga offer som inte kan göra egna val. Vi är som folk är mest. Men när folk begår brott i invandrartäta områden kan det inte ursäktas. Jag är övertygad om att det går att vända utvecklingen.
London mayoral candidate takes BBC, ITV to court over censorship
A London mayoral candidate is taking the BBC and ITV to the High Court for ‘censoring’ his party Election Broadcasts in the run up to the May 1 elections. The Christian Choice candidate, Alan Craig, has instructed the Christian Legal Centre to file papers this morning at the Royal Courts of Justice after BBC and ITV officials instructed him to remove parts of his Party Election Broadcast which was aired on Wednesday evening.
Cllr Craig, a long-standing campaigner against the ‘mega-mosque’, due to be built in Newham close to the site of the Olympic Games, originally described the organisation behind it, Tablighi Jamaat, as ‘separatist’. Christiantoday . Man husker Craigs kampagne fra You Tube
»Det nyinfantila Sverige«
Allt fler vuxna vantrivs med sin ålder. Likt pantfångar i ett utvecklingsmässigt limbo framhärdar gråsprängda flerbarnsföräldrar närmare 40 inte bara i sin forna ungdoms oborstade yttre, utan även i dess grova och trubbiga språk. Kommer dagens vuxna vilja bli myndiga till slut, eller är pensionärerna framtidens slackers?
Axess TV sender programmet én af dagene, det skal jeg se. Ikke fordi svenskerne er mere “ny-infantile” end vi. Og da slet ikke deres TV, der bare er pædagogisk, hvor den parodi på voksen TV, der introduceredes som Kanal Klog, DR 2, sætter nye bundrekorder hver aften. Lørdag aften var ingen undtagelse. Er dette public service for en voksen intelligentsia i et samfund der skal forestille at være veluddannet og have smidt sin åndelige sut ? Uformåenhedens indtogsmarch startede:
19.55 De skrigende halse
En grotesk komedie om firsernes musikalske undergrund. Søren Fauli
21.00 Angora by night, satire (7)
21.25 Star Stories: Britney Spears ,Engelsk satireserie fra 2007.
21.45 Kængurukøbing (36) Australsk satireserie fra 2007.
22.10 Deroute (1) Kultinstruktøren Søren Fauli står foran at lave sin første rigtige spillefilm.
23.25 Tillsammans Svensk, socialistisk komediedrama om at vokse op i et 70-er kollektiv fra 2000.
Kult for de 40 årige, min bare ! Det var ikke internettet der slog TV ihjel. Det gjorde TV folkene selv. Og public service røg med i købet. Men det koster 2000 tvunge kroner om året alligevel. Privatisér elendigheden og betal folk et risikotillæg for at overvære det ! Åh, at ha en laptop og en mobil med al den musik i man kan ønske sig. Axess – se programmet inom kort
med flere perler, bla “om det nu også var muslimer, der stod bag 9/11” ? Ellers er filmen det lavere, muslimske Koranskole-ridt, der ikke interesserer mig specielt:
Man kan sammenligne den med dagens Pat Condell “The curse of Faith” – underholdende som altid hader han tilsyneladende alle relgioner lige intenst, hvad der er en anelse firkantet og uretfærdigt. Man kan ikke lade være med at forestille sig, at han har en slags indremissionsk Søvndal-Clausen baggrund at reagere imod. Når man som jeg, kommer fra en baggrund kemisk renset for religion, har man ikke det behov. Jeg er ikke engang konfirmeret, hvad der var usædvanligt i 1964, og ikke nok så megen morgensang og bibelshistorie i skolen, kunne give mig én eneste religiøs raptus. Hvoraf jeg udleder, at forældre i værste fald kan “være forkyndende” , skoler ikke.
»Nu blir Universitetet radikalt igen!«
Svenske “antifascister”, der har en lang historie af politisk vold, sabotage og intimidering, fejrer 10 års dag på Stockholms Universitet. Så meget desto mere ironisk som at Sverigedemokrater, et lovligt , uvoldeligt parti, ikke må sætte deres ben på mange skoler på lige fod med andre partier. ” Yttrandefriheten är väldigt stark i vårt land ” siger justitiekanslern. Tjah, ytringer på dydens og konformitetens smalle spor., med et delvist teaterdemokrati til følge. Fri debat er krig uden vold. Ufri debat er tilsyneladende fred…..der inviterer til vold.
Vänsterveckan
Nu blir Universitetet radikalt igen! Från söndagen den 29 april till fredagen 4 maj fylls Rotundan, Allhuset, på Stockholms Universitet med vänsterdebatter, fest, föredrag, filmvisningar och möten. Kom och möt Frescatis vänsterorganisationer och diskutera hur vi kan bemöta den borgerliga Alliansens klasskamp från ovan!
Plats: Rotundan, Allhuset, T-Universitetet. http://blogg.motkraft.net/vveckan
Stockholm: Vänstervecka på Universitetet 29 april – 4 maj
The top-15 countries swedes migrate to:
Country 2007 2000
Norway 6006 5606
Unknown 5743 5741
Denmark 4307 2084
UK 4049 3329
Finland 3076 3113
USA 3060 4076
Germany 1729 1564
Spain 1336 1283
France 992 900
China 858 352
Australia 836 633
Switzerland 673 586
Poland 660 199
Netherlands 584 571
Canada 555 423
Thailand 537 199
Iceland 533 460
Muslimske kvinder vælger selv tørklædet ifølge en Catinet-undersøgelse. Må jeg erindre om Socialforskningsinstituttets rapport ’Pardannelse blandt etniske minoriteter i Danmark’, som konkluderede: »Tvangsægteskaber udgør kun 4 procent. Rapporten blev skudt ned i en Kronik i Politiken af antropologen Britta Mogensen og undertegnede. Såvel dataindsamling som fortolkninger var en katastrofe, fordi resultaterne afslørede en rystende uvidenhed om indvandrermiljøernes kulturer, som også bogen ’Mødom på mode’ har fat i: »En mors tårer og muskelsmerter står eksempelvis ikke på listen over strafbare tvangsmetoder (…) tvangen er kamufleret og kun synlig for det trænede øje«. En lignende uvidenhed udstiller Catinet-forskerne, fordi kvinderne kun kan give ét svar. Lone Nørgaard i Politiken, 25.4.2008
Hvis de ikke havde Søren Krarup måtte de opfinde ham
Nu skal jeg ikke være apologet for hverken Krarup eller Dansk Folkeparti, det klarer de fint uden mig, men man må trække på smilebåndet ved læsningen af denne lille ubehjælpsomme tekst, hvor en pastor Christensen gennemfører det velkendte ritual gående ud på at definere sig selv i almindelighed ved brug af kønne plusord, og i særdeleshed ved kontrastering med, ikke Søren Krarup, men mediekonstruktet ‘Søren Krarup’ – to forskellige ting. ‘Søren Krarup’, gåseøjne-konstruktet, mener således “at den danske kultur er alle andre kulturer overlegen i enhver henseende”. Dette vil der nok være bred enighed om blandt mange danskere. Lad så være, at Søren Krarup – i kød og blod – næppe ville kunne genkende sig selv i dette udsagn. Det er ligesom ikke det der er pointen. ‘Søren Krarup’ er en primitiv bigot og nationalchauvinist, mens ‘hans’ kødelige navnebror mener at ethvert folk er knyttet sammen af en fælles identitet, der hvor de nu er. Noget ganske andet end nationalchauvinisme.
Snaphanens chefredaktør Steen værdsætter korte, koncise tekster, så alt dette kunne også være udtrykt på den måde, at pastor Christensen skamløst benytter sig af stråmænd for at promovere egen godhed, og snyder på vægten ved brug af luftig plusordsretorik om “retten til at bevare sit eget sprog og sin egen kultur”, uden at forholde sig til de problemer dette giver anledning til i et traditionelt, homogent samfund som det danske, og uden at sandsynliggøre at alle kulturer er ikke-supremacistiske og pluralistiske. Håndklædet kastes slutteligt i ringen, hvor pastoren puster sig op med den gamle kending “vi er mange” (LFPC).
[…] Assimilation er den eneste vej frem, hvis der skal være fremmede i dette land, er Søren Krarups pointe. Assimilation er ikke det samme som integration, hvor man lever, uddanner sig og arbejder fredeligt side om side med gensidig respekt for hinandens kultur og religion og den danske demokratiske tradition.
Nej, Søren Krarup kan kun acceptere mennesker af fremmed herkomst i Danmark, hvis de er villige til fuldstændig at opgive deres skikke, religion, traditioner og lignende. […]
At forlange assimilation på den besnærende måde, som Søren Krarup gør med alle de rationelle argumenter, som han stiller op, afslører hans egentlige ideologiske projekt: at den danske kultur er alle andre kulturer overlegen i enhver henseende. Endda så meget overlegen, at der intet bevaringsværdigt er i nogen kultur, så en assimilation er den eneste fornuftige løsning på indvandringen i Danmark.
ASSIMILATION ER som forlangende en hævdelse af dansk fortrinsret over for al anden kultur og andet sprog og er at fratage det enkelte menneske, af hvad herkomst det måtte være, retten til at bevare sit eget sprog og sin egen kultur. Det er et meget udansk og usympatisk forlangende.
Vi er mange, der med selvfølgelighed og af nødvendighed giver danske kulturelle og kristne traditioner videre til vore børn gennem fortællinger (historiske og bibelske) og gennem salmebogens og højskolesangbogens sangskat.
Vi er mange, der er stolte af at være danske, og som har holdt fanen højt over Danmark i udlandet og værner om det danske sprog og nødigt vil beskyldes for at undergrave danskheden. […]
– ” I don’t believe that Blair and Bush will be arrested right away, but this issue may haunt them, because after all, they will not die very soon, since they are not old. Just like Pinochet was tried – who knows? There are brave lawyers who are waiting for this opportunity, which will come one day.”
A Coptic association in the city of Luxor filed a lawsuit against the Danish ambassador in Egypt over the publication of cartoons mocking the Prophet Muhammad in Danish newspapers. Head of the Coptic association, Ayoub Fouad Mansour is asking for 100 million euro in compensation from the Danish ambassador after the republication of the cartoons. The lawsuit filed last February will be looked into by south Cairo court on May 13. The publication of such offensive caricatures is aimed at inciting sedition between Muslims and Christians.EGYPT,COPTS ASK FOR 100MLN EURO OVER DANISH CARTOONS
“Gå inte ut ensamma”
siger den svenske ambassadør i Paris efter det psykopatiske mord på den 19- årige Sorbonne studerende Susanna Zetterberg. Det samme kunne den franske ambassadør i Stockholm i grunden sige til unge franske dér, når man tænker på hvad “svart-taxier” har været indblandet i. Unge, hvide kvinder, er i tiltagende grad jaget vildt i Europa.
Det mærkelige er at hendes identitet tilsyneladende er en hemmelighed i Sverige, hvad den ikke er i f.eks Danmark eller Frankrig, hverken med navn eller foto. Her, her eller her. Familien er underrettet forlængst, hvem skal skærmes for sandheden og hvorfor ? Og skal chaufføren af den sorte taxi også skånes, når han findes ? – Havde den alt for tillidsfulde unge svensker fået lov at leve lidt længere, villle hun være stødt på disse ord af Camus : “Den eneste nitte vi kan trække i tilværelsen, er en for tidlig død”. 19 år !
Halveringtid: Et år !
I halvfemserne var omkvædet i media, hvor mange Ericsson nu havde fyret. De senere år har det været den svenske hær. Man har stirret sig blind på manglen på ydre fjender. Men de potentielle indre, da ? England og Frankrig har været marginaler fra at måtte sætte hæren ind mod deres, jvf. “A Magistrate´s Warning” fra dec. 2007:
Försvaret står inför en ny halvering med nedläggningar på en rad orter. Sydligaste Sverige kan tömmas helt på arméförband. Hela riket norr om Vänern lämnas utan något flygförband alls, enligt Försvarsmaktens hemliga lista över besparingar. “Vi har en Försvarsmakt i fullständigt fritt fall. Det här är förslag som läggs fram i ren desperation.”
Antiamerikanisme, jo tak, der har jeg også været. Modsætningen til den patologi af had til USA der rider Vesten som en mare er ikke ukritisk omfavnelse af alt amerikansk. USA er en supermagt der forfølger mål som ikke nødvendigvis er sammenfaldende med vores interesser. Ikke alt i amerikansk kultur er lige tiltalende herovre i Old Europe, måske mindst af alt den puritanske strømning der farver så meget af tilværelsen derovre, og som vi umiddelbart sanser i tilsyneladende forskellige fænomener som politisk korrekthed eller ‘evangelical’ kristendom. Alt dette er dog for mig i dag gledet i baggrunden, fordi det i hadet helt og aldeles glemmes, at alternativerne til USA er fuldstændigt rædselsvækkende for os: En verden hvor USAs magt bliver stækket, er en verden hvor andre magter får mere indflydelse. Disse magter er bl. a. kinesiske ambitioner, russiske ditto, islam, og almindeligt banditvæsen på søvejene. Mon Rusland eller Kina kunne tænkes at opbygge et missilskjold der beskytter Europa mod iranske atommissiler? Mon? Selv den mest forhærdede virkelighedsfornægter i Enhedslisten ville betakke sig for at leve i en sådan verden.
Jonsson får også 13 med pil opad af mig for at prøve at indkredse årsagerne til det vestlige selvhad. Bemærk endnu engang, at disse synteser fremsættes af en læserbrevsskribent, ikke en journalist (LFPC)
[…] Disse to fænomener, selvhadet og anti-amerikanismen, er følgesvende. At de er knyttet sammen, kan skyldes, at USA af i dag ses som Danmark af i morgen. Vi ser USA i os selv – og ængstes; ja nogle væmmes. Det er ikke alene iranske politikere og præster, som betragter USA som »Den Store Satan«.
Måske begyndte det allerede med Marshallplanen 1948-51, hvor USA donerede 2 pct. af sit bruttonationalprodukt til genopbygningen af Europa. […]
Men godgørenhed bliver ikke altid værdsat, som også H.C. Andersen er inde på i romanen »Improvisatoren«: »Den riges gave, rakt med let hånd, ligger tungt på den fattiges hjerte.« Der var i Europa ikke den store taknemlighed mod USA. Gjorde man det ikke bare for at fremme egen eksport? Motivforskning fandtes allerede dengang.
Senere kom de europæiske koloniers frigørelse og Vietnam-krigen. Der var nok at hade os selv for. Som den franske forfatter Pascal Bruckner skriver i sin bog »La tyrannie de la pénitence« (Angerens tyranni), så stammer denne selvbebrejdelse fra et ensidigt syn på Europas historie som én lang række af religiøse forfølgelser og imperialistisk motiverede krige, der fører frem til to verdenskrige og den europæiske fascismes forbrydelser. Og, kunne man tilføje, den europæiske kommunismes lige så store ditto.
Men selvhadet kan også skyldes »Guds død«. Det er sagt, at Gud døde i skyttegravene under Første Verdenskrig, hvor tabstallene var forfærdelige. Kun få familier i de krigsførende europæiske lande var uberørte af de enorme tab. Troen på en Gud forsvandt for mange. Men kun halvt. Den kristne synds- og skyldbevidsthed overlevede. Men ikke syndernes forladelse.
Så stod vi europæere dér med al vor skyldfølelse over verdens elendighed, senere forstærket af mareridtsagtige scenarier fra Afrika på TV, og kunne ikke blive af med al den skyld. For nåden manglede. Dette selvhad fik mange europæere til at sværme for totalitære ideologier. Ateisten med den store skyldbevidsthed blev en tikkende bombe. Nogle få endte i en Blekingegadebande.
Jagten gik ind for at finde »ofre« for Vestens ondskab. Med den store indvandring af muslimer faldt det lige for at pege på korstogene. Hvor vi kristne dog glemmer, at da korstogsridderne i år 1099 indtog Jerusalem, var der tale om en generobring. På Muhammeds tid var middelhavsområdet jo overvejende kristent. Samtidig er det blevet mondænt at tale om et »Fort Europa«.[…]
Englænderen John Locke advarede i slutningen af 1600-tallet mod at lade vore subjektive holdninger spærre for en objektiv virkelighed. Med vor tids manglende interesse for de eksakte videnskaber kan der være grund til at minde om John Locke. For måske ligger en del af skylden for vort selvhad i det faktum, at så mange mennesker fravælger naturvidenskab – hvor man jo har en »objektiv virkelighed« at støtte sig til. Herved skabes nemt en angst for det »fremmede«, naturvidenskaberne, som har muliggjort så megen ødelæggelse: Atombomben, »de kemiske stoffer«, osv. Og således et selvhad.[…]
Det, vi mangler, er nu at kaste selvhadet af os; være lidt stolte af os selv. Men vi bliver ikke af med dette selvhad, før vi besinder os på, at vi aldrig kan udføre alt det gode, vi gerne vil. Utopien findes ikke her på Jorden; vi må vælge, hvilke ufuldkommenheder, vi vil acceptere. Vi behøver ikke at give George W. Bush’ tidligere rådgiver Richard Perle ret, når han siger: »Europa er fortabt. Det har ingen rygrad, og der er ingen vilje til at konfrontere ubehagelige kendsgerninger…« […]
Måske den vigtigste blogpost der er set siden samme forfatters tilsvarende lange “The Danish Civil War“. Begge burde læses med største interesse af alle europæere, for det paradoksale er jo, at diskussion af Europas fremtid helt ned i de mest skræmmende detaljer er nærmest ikke-eksisterende uden for blogverdenen. Lad så være, at det tidligere essays indledende fremtidsmareridt om borgerkrig her i Danmark på flere måder virkede utroværdigt; imidlertid skulle det ikke læses som en profeti, ligesom Orwells 1984 heller ikke var en profeti, men essayet bød på en uhørt konkret opstilling og diskussion af de forhold som kommer til at afgøre Europas skæbne. For dette var det guld værd – når nu medierne slumrer i deres Tornerosesøvn, og tilsyneladende ikke har opdaget – eller er ligeglade med, eller ikke ønsker at skræmme læserne med – at store forandringer til det meget værre er uundgåelige. Så meget kan der argumenteres for, fordi forudsætningerne for dette udkomme opbygges i disse år, eller er allerede blevet opbygget, og al historisk erfaring siger at det kun kan gå grueligt galt. Men igen, forfatteren giver sig ikke ud for at være profet, og præcise forudsigelser vil altid blive gjort til skamme.
Om noget er virkeligheden endnu mere håbløs end den bliver fremstillet her, idet forfatteren ser isoleret på Europas situation og mulighederne for at standse en udvikling der måske allerede på nuværende tidspunkt ikke kan afvendes. For hvordan kan man tale om ‘sejr’ over den totalitære ideologi islam, så vi ruller udviklingen tilbage til dengang politikere og tegnere ikke behøvede politibeskyttelse, brandbiler kunne rykke ud uden politieskort, og terrortruslen ikke betød afsættelse af betydelige ressourcer til at dæmme op for den? Selv i El Inglés’ lidet sandsynlige best case-udfald, taler vi jo stadig om et Europa under affolkning på grund af for få børnefødsler. ‘Sejr’ er mere end at vinde kampen om vore lande her og nu. For at ordet kan give mening, må denne også sikres ved langsigtede løsninger på det demografiske problem, og den måske umulige opgave det vil være under disse vilkår at bevogte Europas ydre grænser, især mod syd. Men lad os bare starte med situationen her-og-nu, så kigger vi på det andet når vi igen er herrer i eget hus.
Hvis nogen kan falsificere El Inglés’ scenarier og opstille et lige så plausibelt positivt scenarie der medfører, at vores fred og frihed vil fortsætte dette århundrede ud, vil det være særdeles velkomment. Men er der nogen der kan dette? Se, det vil jeg påstå at der ikke er. Reaktionen vil, siger min erfaring, være et rent ad-hominem-angreb på forfatteren for frådende voldsfantasier og lignende. Ikke faktuel gendrivelse. Men mener nogen at kunne opstille et positivt, fredeligt scenarie der tager udgangspunkt i virkeligheden, så er jeg lutter øren.
[El Inglés’ essay er for langt til at bringe i sin fulde længde her, men bør absolut læses i sin helhed. Her kun nogle uddrag:]
[Her tror jeg forfatteren har fat i noget vigtigt, nemlig forklaringen på den besynderlige, suicidale holdning man møder hos myndighederne i vore lande, hvor beskyttelse af landets fjender åbenlyst prioriteres højere end de oprindelige beboeres frihed og sikkerhed. Fremhævelserne er mine:]
Having accused the British police of not having a strategy to deal with the increasingly corrosive effects of large and growing numbers of Muslims in British society, I will now suggest that there is one strategy consistent with their behaviour, whether they have ever consciously formulated it or not. Simply put, it is the strategy of managing decline. The police have recognized that brute demographic realities render it impossible to ensure that the rule of British law continues to obtain in Muslim-dominated areas or with respect to Muslims in general, and that there is nothing they can do about it. They therefore take action against the most egregious examples of Muslim criminality, whilst simultaneously recommending that clergymen in London not wear their collars in public for fear of being assaulted by adherents of the Religion of Peace. They are, in essence, fighting a rearguard action against an inexorable demographic process, which can be slowed, but no longer stopped through mainstream political processes.
More examples of Islamic “science” here, including a startling claim that US Astronaut Neil Armstrong was the first to notice that Mecca was the centre of the cosmos… Mecca Time, not GMT
»En veldokumenteret advarsel«
Af Sørine Godtfredsen
Med sin bog om den muslimske fremmarch i Europa leverer Helle Merete Brix en vigtig kilde til viden midt i en debat, hvor for mange ved for lidt [..]
Helle Merete Brix har en stor og omfattende dokumentation at læne sig op ad. Hun er eksemplet på, at en forudsætning for at forstå den muslimske kommunikation til Vesten er, at man minutiøst gransker, hvem der siger hvad, hvornår og på hvilket sprog. Det kræver, at man forsker i islam på noget nær nørd-nivau, og det gør Helle Merete Brix.
Derfor er “Mod mørket” en vigtig bog. Mediernes fremstilling af forholdet mellem Europa og islam stikker sjældent dybt, og Helle Merete Brix kritiserer da også ivrigt de journalister, der i hendes øjne forsømmer deres opgave. Hun skriver: “Muslimbrødrene i Vesten profiterer af, at næsten ingen journalister interesserer sig for, hvem der er tilknyttet deres institutioner, hvad der undervises i, hvad der udgives, og hvem der har forbindelse til hvem.” Kristeligt Dagblad
Domprovst Anders Gadegaard: »Jeg ringede derned og det passede heldigvis ikke«
For sådan et sætning her, er ikke jo rar at høre fra fra en muslimsk dialogpartner til Folkekirken:
“Al- Tamini, 1994: the Jews are destined to be persecuted, humiliated, and tortured forever, and it is a Muslim duty to see to it that they reap their due. No petty arguments must be allowed to divide us. Where Hitler failed, we must succeed.” Stanford Review og talrige andre kilder
Stærkt beroliget skriver Anders Gadegaard d. 17 april efter at have talt med kontakter i Jerusalem:
“Nu viser det sig, at for i hvert fald to af de tre, er der ingen hold i beskyldningerne. ……Dommer Sheikh Al-Tamimi og Sheikh Sabri anses begge for at høre til de moderate muslimske ledere. De støtter begge seriøs inter-religiøs dialog og deltager ofte heri. Hvad særligt angår påstanden om, at Al-Tamimi skulle have sagt, at “muslimer må tage over i jødeforfølgelsen, hvor Hitler fejlede”, afviser han på det bestemteste overhovedet at have sagt noget i den retning. Tværtimod erklærer han over for Yusef Daher, at han gerne udtaler sig positivt om jøderne som religiøst folk”
Domprovsten i Helsingør og Katrine Winkel Holm er efter at have undersøgt “de moderate lærde” mindre beroligede:
Muslimske lærde taler med to tunger 23. apr Når man sammenholder brevet fra de 138 muslimske ledere med, hvad de ellers har sagt og skrevet, lader der til at være tale om to verdener
Steffen Ravn Jørgensen
DANSKE KIRKERS RÅD har fået nogle pennevenner i den store verden. 138 muslimske ledere har i et brev til en række kirker henledt opmærksomheden på ”et fælles ord mellem os og jer”, ”kærlighed til Gud” og ”kærlighed til næsten”. Det er helt uimodståeligt. Og brevet slutter da også med: ”Lad os kun kappes med hinanden, når det handler om retfærdighed og gode gerninger”.
” Personer med en annen landbakgrunn enn norsk blir stadig mer
overrepresentert blant gjerningspersonene i de anmeldte voldtektene, sett i
forhold til befolkningssammensetningen i Oslo. I 2007 hadde 72,8 % av
gjerningsmenneneen annen landbakgrunn enn norsk.”
Udlændingeandelen svarer nogenlunde til den danske, sidst vi fik den oplyst (67-75 %) . I Sverige er den en velbevaret hemmelighed. BRÅ.SE har forsøgt sig med ca. 40 %, men enhver ved det er løgn. Tidligere ansatte har sagt de lyver og fabrikerer spiselige procenter: “Det är katastrof överallt på BRÅ”
In the run-up to May 1968, I spent weeks in Paris (pictured, below right, in 1968), in a flat borrowed from a friend who was hanging out with Armand Gatti and his street theatre. The community in which I found myself was one that was actively repudiating all rites of passage—in particular the rites involved in coming of age, which, for me, recently returned to Cambridge in order to begin my research, involved the acceptance of authority in all those spheres where I had hitherto been no more than an apprentice. The students of the quartier latin had not merely cast themselves free of the old rites of the Catholic religion and turned their backs on marriage. They were in the grip of an uncontrollable rage against authority in all its forms. They turned to Foucault as their intellectual leader, esteeming him not as an authority but as the voice against all authorities, the demon priest of transgression, a role that he had carved out for himself with his Histoire de la folie à l’âge classique. Prospect Magazine
Censur af de Vinci: Et tegn på hvad der venter Europa
Jeg kan næsten ikke forestille mig nogen mere symbolladet handling end denne feje eftergivenhed fra svenske embedsmænd til (kan man nok godt antage) en de-facto-alliance af formørkede kræfter med henholdsvis politisk korrekt/puritansk og muslimsk baggrund. Her er to forhold som man i denne sammenhæng bør betænke: Over hele Europa forefindes uvurderlige kunstskatte som afbilder nøgne menneskekroppe. Billeder på museer, statuer i parker osv. Dernæst, i 2050 vil 30-40% af Europas befolkning have muslimsk baggrund. Hvad er sandsynligheden for at denne kulturarv vil overleve dette århundrede? (LFPC).
Den Vitruvianske Mand, Leonardo da Vincis berømte tegning fra det 15. århundrede af menneskets geometri, må ikke længere bruges som udsmykning af en opgang i Ekenäs lærecenter i den svenske by Motala. Det blev for nøgent, og derfor er tegningen blevet overmalet, skriver den regionale avis Östgöta-Correspondenten.
[…] Ifølge Rune Krig, det indvandrerskeptiske parti Sverigedemokraternes repræsentant i byrådet, handler det om en indrømmelse over for indvandrere, men det benægtes af lærecentrets fungerende chef, Eva Gustafsson. Hun siger, at både personer med svensk og med udenlandsk baggrund har reageret over nøgenheden.
”Tanken er, at de, der kommer, skal føle sig trygge og trives. Derfor var vi enige om, at billedet skulle males over,” siger Eva Gustafsson til Östgöta-Correspondenten. da Vinci censureret i Sverige
Portrait Christopher Hitchens
From ’68 agitator to staunch supporter of George W Bush’s Iraq war—what explains Hitchens’s political journey? I spent three days with him in Washington trying to find out
Bellmann, Tegnér, Strindberg, Ekelöf, Ferlin, Fröding, Moberg, Tranströmer – forget it, man lærer alligevel hverken tysk eller svensk i danske gymnasier pt.:
ROSENGÅRDSKA. Ey mannen, keff eller shoo habibi. På tisdag nästa vecka släpper elever i Rosengård “RekORDboken” där de har röstat fram sina favoriter bland alla de nyskapande uttryck som de använder.” Guiden till Rosengårdssvenska – en skön blandning av arabiska, svenska, persiska, albanska och en rad andra språk.
Några exempel, återgivna av tidningen Metro i dag: habibi (älskling), kramish (kram), tast (tyst), awi nawi (söt, gullig), samma potatis (samma elände), sån flitig stil (snobbig). Eller direkt ur falafelkön: — Amo jalla, chuck chuck! (Kusin, skynda dig, jag är hungrig!) HD.SE og Muslimska Friskolen
Det er næsten uretfærdigt…………..
Her på bloggen mener vi at “rättvisa är ett måste” . Politikere bør drives af ubestikkelig retfærdighedssans. FN, om galt skal være. Årtiets ironi er dog her, muligvis en slags poetisk retfærdighed. Skal Seidenfaden skifte nøgenbadning i Nord-Skåne ud med tremme-rusk i Amman ? Udleverer vi chefredaktører til tortur, selv fra Politiken ? Er der ikke nogle ambassadører, han kan kalde i audiens, også på Rune Engelbreth, Ruth Sperling og Enhedslistens vegne. ? Søvndal meldte sig ved nærmere eftertanke sig ud af klubben fra februar 2006. Må man “håne, spotte og latterliggøre” chefredaktører og SF-formænd ? Det er ikke godt at vide. Vi gør forsøget:
“Arrestordren er på vej, lyder det fra Jordan, hvor bl.a. Politikens offentliggørelse af Kurt Westergaards Muhammed-tegning har vakt vrede.
Politikens chefredaktør, Tøger Seidenfaden, er blandt de 11 danske avisredaktører, som i dag sammen med bladtegneren Kurt Westergaard står anklaget ved en jordansk domstol for blasfemi, forhånelse af en profet samt forsøg på at splitte Jordans nationale enhed.”
Til Bøtters forsvar kunne man måske spinne dette med “worm” lidt positivt, og lade det hentyde til de mange krøller han slår på tungen, når han prøver at forklare hvorfor han undskylder til en landevejsrøver, massemorder og pæderast. Jeg er ikke helt sikker på at jeg forstår ham, alle forbeholdene og forklaringerne taget i betragtning:
27-årige Anders Bøtter rejser torsdag til Abu Dhabi, hvor han er blevet nomineret til en muslimsk kulturpris for sin Facebook-gruppe og underskriftindsamling ”Undskyld Muhammed”.
Anders Bøtter fra København oprettede i februar Facebook-gruppen “Undskyld Muhammed” som reaktion på genoptrykningen af tegner Kurt Westergaards Muhammed-tegning i flere danske medier.
Initiativet har medført en indstilling til den muslimske kulturpris Al Mahabba, der tildeles forskellige “kunstneriske udtryk for kærlighed til profeten Muhammed”. Prisen blev stiftet i Mellemøsten som reaktion på offentliggørelsen af Muhammed-tegningerne i 2005.
Anders Bøtter er nomineret i kategorien årets begivenhed. Blandt de øvrige nominerede er sange, kunstværker, dokumentarfilm og websider, der alle har til formål at hylde eller oplyse om profeten Muhammed. Priserne i de forskellige kategorier bliver overrakt senere på ugen i Abu Dhabi, hovedstaden i De Forenede Arabiske Emirater. […]
“Jeg udtrykker ikke min kærlighed til profeten Muhammed, men jeg udtrykker min forståelse for dem, der elsker Muhammed,” siger han. […]
“Jeg repræsenterer projektet “Undskyld Muhammed”, som er udsprunget af mine egne tanker. Medlemmerne af gruppen er både for og imod gruppens formål, så jeg er ikke talsmand for gruppen som sådan. Hvis jeg bliver spurgt om Danmark, repræsenterer jeg som dansker Danmark. Jeg er ikke diplomat eller politiker, men jeg har chancen for at understrege faktuelle ting om Danmark og være med til at mane myter og rygter om Danmark i jorden,” siger han. […]
“Titlen er et opråb i sig selv, fordi man bliver nødt til at råbe højt for at blive hørt. Det er ikke fordi, at jeg vil sige undskyld til alle muslimer, men jeg vil gerne beklage over for alle de mange mennesker, der har følt sig stødt og såret over tegningerne og især genoptrykningen,” siger han. […]
Anders Bøtter har før afrejsen rådført sig med Udenrigsministeriet om, hvordan han skal begå sig, når han skal udtale sig til arabiske medier. Her har han fået at vide, at han skal holde sig til fakta. Dansker hædres for undskyldning
Fakta? Glimrende idé. Her er nogle fakta om Muhammed som Anders Bøtter kan bruge i sin takketale:
Muhammeds massakre på 600-800 fanger i Banu Qurayzah.
Muhammeds ‘ægteskab’ med 6-årige Aisha, og sex med hende da hun blev 9 år (Sahih Al-Bukhari, Volume 5, Book 58, Number 234).
Muhammeds massakre på den jødiske Khaybar-oase, halshugning af høvdingen her, og lynarrangeret ‘ægteskab’ med enken, så han kunne have sex med hende samme aften (Ibn Ishaq, The Life of Muhammad: A Translation of Ibn Ishaq’s Sirat Rasul Allah, p. 515. Sahih al-Bukhari: The Translation of the Meanings, vol. 1, book 8, no. 371).
Muhammed beordrede stening af et par der var kendt skyldig i ‘hor’: Muhammad ordered the couple to be stoned to death; another Muslim remembered, “I saw the man leaning over the woman to shelter her from the stones.” (Bukhari)
Der er meget mere hvor det kom fra, Anders Bøtter. Husk dog, at det er helt afgørende hvordan du præsenterer disse artige historier – hvis du fremfører dem som en hyldest, er de sande, da de kommer fra autoritative muslimske kildetekster. Så bliver de glade for dig i Udenrigsministeriet. Hvis historierne derimod bliver opfattet som kritik af Muhammed, så er de løgn, og er taget ud af konteksten. Så pas godt på (LFPC).
BSS – Bevara Sverige Svenskt!
tidspunktet er unægteligt passé, men for de historisk interesserede:
Organisationen BSS – “Bevara Sverige Svenskt” – är vad som utvecklades till partiet Sverigedemokraterna. I våra massmedia framhölls BSS som ett avskräckande exempel, något som är ägnat att kompromettera SD. Hur mycket bottnar detta i faktiska ståndpunkter från BSS och hur mycket från en hårt vinklad mediapresentation? Döm själv – här görs BSS-programmet tillgängligt! BSS – Bevara Sverige Svenskt Jan Milld , Stockholm i april 2008
Lige efter bogen: Klynk og trusler fra muslimsk politiker
“Det skal være slut med at gøre indvandrere til syndebukke”. Man må ryste i bukserne. Sikke noget sniksnak. Hvilke “indvandrere” er det helt præcist der bliver gjort til “syndebukke”? Vietnamesere? Chilenere? Kinesere? Srilankanere? Jøder? Tyskere? Endnu en historie hvor det interessante er det som ikke bliver sagt. Fouad Saleh Karnib kan jamre alt det han vil, men han har ikke nogen sag, og han har ikke nogen magtmidler. Og at nogen uden at rødme kan fortsætte med at tale om “tonen” og “anstændighed”, fremkalder ikke just respekt. Den “meget lille gruppe indvandrere” (hvem var det nu, vietnamesere, srilankanere ….?) der har givet ballade har markant ændret det danske samfund, og det til det værre. For mig er dette historien som ikke bliver fortalt: At et beskedent antal kan pålægge Danmark ændringer i retning af øget terrortrussel, for ikke at tale om øget ufrihed i det daglige, som når danske forældre påtvinges uønsket halalkød og apartheid-badetider, eller politibeskyttelse bliver en faktor ved udrykninger i bestemte områder. At denne ubrugelige notits kommer fra Ritzau, som om nogen står for fortielsen af vigtige oplysninger, tilføjer blot endnu et ironisk lag til historien.
Og så kommer den igen, lige fra rygmarven: Offer/trusselsretorikken – “men hvis ikke tonen ændrer sig, så frygter jeg, at vi også her kan få problemer” – som heller ikke forbindes med vietnamesere (etc.), men en ganske anden gruppe. Disse sagesløse indvandrergrupper burde tage til genmæle mod at blive slået i hartkorn med den klynkende/truende offergruppe, men er nok bare optaget af passe deres job i det danske samfund. Til Karnib og andre, som den forurettede person der i en email til Snaphanen mente at vi her “basher” muslimer, kun dette: Påvis gerne faktuelle fejl i vores skriverier, så kan vi måske endda få en interessant diskussion ud af det. Men kan I? Glem alt om at true eller henstille til os om at holde mund med virkeligheden i Danmark og verden anno 2008 (LFPC).
Danmark vil opleve mere ballade, hvis ikke tonen og kursen over for indvandrere bliver anstændig, advarer byrådspolitikere med indvandrerbaggrund.
Det skal være slut med at gøre indvandrere til syndebukke.
Tonen og kursen er blevet for skarp fra landspolitikerne og medierne oven på den seneste tids uro blandt unge indvandrere i storbyerne. Konsekvensen kan blive, at uroen breder sig yderligere. Det mener i hvert fald 92 procent af byrådspolitikerne med indvandrerbaggrund, viser en rundspørge Ritzau har foretaget.
– Lige nu har vi godt styr på integrationen i Holstebro, men hvis ikke tonen ændrer sig, så frygter jeg, at vi også her kan få problemer, siger Fouad Saleh Karnib (R) fra Holstebro Byråd og fortsætter:
– De personer, der har været involveret i ballade, er en meget lille gruppe indvandrere. Alle de gode historier om os indvandrere i resten af landet forsvinder […]. /ritzau/ Indvandrerpolitikere: Tonen er for hård
‘Why We Left Islam’ may face Muslim wrath
If radical Muslims judge a book by its cover, there could be trouble next week when “Why We Left Islam: Former Muslims Speak Out” hits shelves.WND Books has emblazoned a picture of the prophet Muhammed torn in half across the front of the book, written by British journalist Susan Crimp and Islam expert Joel Richardson, using a pseudonym because he already has a fatwa out against him. NYdaylinews
Ja, i deres læserkommentarer, ikke fra redaktionel side:
Apr 12:40 af Markus Lund, SUF/AFA
@Til_Jette
Hvis man ser nærmere på det, så har Kim Møller (ejer af Uriasposten) selv udtrykt sympati over for nazister og deres sag. Han er overhovedet ikke en pålidelig kilde, men er selv højreekstremist, dog prøver han at dække over det ved at kalde sig ‘nationalkonservativ’. Fascisme er en skadelig ideologi, og det kan kun bekæmpes på samme måde som den udtrykker sig selv: nemlig ved vold. Ved at ‘tie den ihjel’, vokser den sig kun større og større dag for dag i det skjulte. […]
Det er et simpelt, men effektivt skalkeskjul: Definér alle man er uenige med som “fascister”, så kan man iklæde sig sort uniformering og slagvåben, og behandle disse modstandere med regulære fascistmetoder. Man får let løb i medierne, som tager selvbilledet for pålydende, og kalder én for “antifascist”, uagtet at man selv til forveksling ligner brunskjorter fra Hitlers Tyskland (LFPC).
om at miste sin by. Med bla. Trevor Phillips og Sir Andrew Green, Migrationwatch
“Polisen i Sverige funkar inte”
selv under streng redaktørkontrol, er Ulf Nilson en af de få ærlige og læsværdige svenske journalister i et korps af lydige, vellønnede skvadronører, uden tvivl Europas værste. Og det på trods af – eller netop på grund af – adskillige “journalist-universiteter” :
Det är den slutsats vi måste dra av Engla-mordet. Och Rödebyfallet. Och Ricardofallet. Och dussintals andra. [..] År 2007 utsattes 225 svenskar och svenskor förmisshandel varje dag! (dok. download) Vi läser ständigt om det: skottlossning i Brandbergen, knivstick i Angered, etc, etc.
Ovanpå detta 4 749 våldtäkter, en uppgång med 13 procent på ett år. Och värre, oändligt mycket värre: bara 14 procent av fallen, lite fler än vart tionde klaras upp till den grad att gärningsmannen straffas. Det är, med anda ord, tämligen riskfritt att begå brott i Sverige.
Vi kallar oss för rättsstat, men är vi det? Fråga Englas föräldrar? Fråga vem som helst av de långt över 80 000 som blev misshandlade utan att ens få den tillfredsställelsen att den skyldige straffades. För den som gitter bry sig talar siffrorna för sig själva… Enligt BRÅ:s statistik anmäldes i fjol 1.306 324 brott (7 procent fler än 2006). En bråkdel, 16 procent, klarades verkligen upp. Rättsstat? Knappast.[..]
Enligt min uppfattning – och jag minns den tid då man aldrig låste dörren – har vi lyssnat för mycket på kriminologer, psykologer och andra experter (inklusive politiker) med dalt och rehabilitering på hjärnan. Vi har glömt en sanning som lite drastiskt kan sammanfattas så här:
Om Anders Eklund suttit inne, som han borde ha gjort, skulle Engla ha varit en levande flicka i dag. Den som sitter inne mördar inte. Eftersom återfallsfrekvensen är hög borde alla våldsverkare utan undantag dömas till hårdare straff och ransonerad frigång och permis. De råskinn som dödade Ricardo fick straff som i de flesta länder skulle betraktas som löjliga – särskilt om man visste hur komfortabel den så kallade vården kan vara. Minskar denna vård med silkeshandskar risken för återfall?
Jag ber om ursäkt att jag går motströms – men det tror jag inte! Däremot vet jag, som redan sagts att den som sitter inne kan inte begå brott utanför murarna (utom i så fall på permis).
På Palmes tid proklamerade statssekreterare Ove Rainer den doktrin enligt vilken brott mot staten, även kallad samhället ska bedömas allvarligare än brott mot individer. Så ohyggligt fel!
Systemet borde vara till för individen, inte tvärtom. Men Sverige har hälften så många poliser per capita som andra EU-länder. Dessutom är alltför många av dessa poliser sysselsatta med att skriva rapporter och vända papper på kontoret. Vi svenskar är illa skyddade.
Alla vet det. Varför är det så?
Vi tager det forbehold, at notitsen ikke kan bekræftes fra andre steder end sædvanligvis pålidelige Nisnews:
On 1 June, Party for Freedom (PVV) leader Geert Wilders is to hold a speech in the Danish parliament about freedom. Nisnews – mere tekst må uvægerligt komme.
Lennart Borg, 83, och de andra pensionärerna i Mark är i uppror. Anledningen är chockpriset på den frusna lunch de får: 100 kronor per portion.
– Det är ju mycket billigare att gå till Statt, säger Lennart. Kall mat – för 100 kronor
‘Muhammed’ Hee: Måske glæde i Himlen over denne omvendte synder, men godt nok for os?
Nej, dette er ikke godt nok. Målestokken som ‘Muhammed’ Hees nyfundne moderation skal ses i forhold til, er det uovertrufne frie og stabile samfund som vi har taget for givet siden befrielsen i 1945. Når man på kun få år kan undergå en forvandling fra vildskægget fugleskræmsel med had mod det vestlige samfund, til et soigneret medlem af samme totalitære trossystem, med troen på dets sandhed intakt, og man insisterer på at beholde det grimme, tillagte fornavn, så må jeg konkludere, at vores fremtid ikke er i betryggende hænder. Målestokken er som sagt vores hidtige u-islamiserede samfund. I et fremtids-Danmark hvor M. Hees mere sofistikerede og moderate trosfæller har vundet over HuT, vil ting som disse da være opfyldt: 1) Mulighed for at karikere Muhammed som vi karikerer alle andre, 2) mulighed for at ytre sig kritisk om samme Muhammed, 3) mulighed for at bedrive islamkritisk forskning som pseudonymet Christoph Luxenberg gør, 4) stop for særhensyn om bl. a. halalmad, badetider i svømmehaller og højtider og 5) Naser Khader vil kunne gå frit på gaden uden beskyttelse, 6) troværdig og umisforståelig bekendelse til det sekulære demokrati, og afsværgelse af shariastyre som endemål, og 7) klar loyalitet mod Danmark før ummaen?
Dette burde være selvfølgelige krav som skulle være opfyldt, før M. Hee og trosfæller kan regnes for medborgere, og ikke fjender af os kuffar. Ligger der i hans udtalelser til JP nogen antydning af at han står for disse klare, demokratiske synspunkter? Eftersom alle fire sunnimuslimske lovskoler fastholder samme mål som HuT, shariastyre og globalt kalifat – ville det være afgørende at vide, hvilken autoritet M. Hees moderate trosfæller henholder sig til. Er dette betryggende grundlag for vores fremtid? Eller skal vi kræve ikke blot et opgør med HuT, men også mod de mange, mange Koranvers (f. eks. 9:111, 9:29, 9:5) og hadith der indeholder åbenlyse opfordringer til vold og had mod os? Hvad mener De, kære læser? (LFPC)
Muhammad Hee er bekymret over Hizb ut-Tahrirs succes med at appellere til unge, rodløse muslimer, og han advarer om, at organisationen kan bane vej for en øget radikalisering, hvis ikke den mødes med kvalificeret modstand fra den moderate majoritet blandt de danske muslimer.
»Heldigvis udgør Hizb ut-Tahrir en meget lille skare – maksimalt 100 medlemmer – blandt de danske muslimer. Men man må ikke undervurdere, at især de unge muslimer er sårbare og påvirket af de ting, som de ser på internettet og arabiske nyhedsmedier om f.eks. Irakkrigen. De kan blive forvirret og modtagelige over for Hizb ut-Tahrirs firkantede og dogmatiske verdensbillede, og det kan forøge radikaliseringen. […] Den overeksponering kan kun imødegås af, at muslimer, der som jeg selv gerne vil sameksistens og integration, taler dem imod og piller deres modsætninger og verdensbilleder fra hinanden. Det er vigtigt, at den store majoritet af danske muslimer, som ønsker at være en del af Danmark, giver dem kvalificeret modspil,« siger Muhammad Hee. […]
Og alle, der ikke er med på Hizb ut-Tahrirs tankegang, er syndige. Det skaber gehør hos nogle, som ikke kender islam godt nok og ikke kender andre udlægninger af islam,« siger Muhammad Hee. […]
I dag har han svært ved at forstå, hvordan han kunne sluge det firkantede verdensbillede råt uden at stille kritiske spørgsmål. Men en forklaring kan være de sektlignede metoder, Hizb ut-Tahrir benytter sig af, og som Muhammad Hee beskriver som hjernevask:
»Det er helt klart sekt-lignede tilstande. Det kan jeg særligt se, efter at jeg er kommet ud af det og på afstand, og efter at jeg har undersøgt, hvordan andre sekter fungerer. Der er mange lighedstegn.« […]
Hizb ut-Tahrir skal gøres ulovlig. Det mener et politisk flertal herhjemme. Men nytter det at bekæmpe antidemokratiske kræfter med forbud? Vi lægger ud med en debat mellem et tidligere medlem af Hizb ut-Tahrir og Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt.
37. 205 aborter i 2007: Jämfört med våra nordiska grannländer är abortantalet mycket högt i Sverige. Den jämförbara statistik som Socialstyrelsen presenterar är från 2005 och gäller andelen aborter per 1 000 kvinnor i åldern 15-49 år. I den jämförelsen ligger Sverige 85 procent högre än Finland, 41 procent högre än både Danmark och Island samt 32 procent högre än Norge. Socialstyrelsens statistik visar också att nära fyra av tio aborter genomgås av en kvinna som tidigare gjort abort.
DN er rigtig ude at føjte på grisebassen i øjeblikket, i “det brune, grumliga,vattnet”:
Rasismen och multikulturalismen har olika avsikter, men de utgår från samma grundantagande: Att du, och dina eventuella rättigheter, är en funktion av din grupptillhörighet. De bägge ideologierna har samma rötter och de leder mot samma elände: segregation, extremism och slöseri med mänskliga resurser.
David Gress: 1968
“Forestillingen om 1968 som det retfærdige oprørs og frigørelsens år er en myte, der bygger på løgne. Der var ingen undertrykkelse at gøre oprør mod, og den påståede større frihed, som fulgte efter 68, er et fatamorgana. ” […]
“Den eneste ægte frigørelsesbevægelse i 1968, var Prag-foråret, hvor tjekkerne et kort øjeblik troede, at de kunne give socialismen et menneskeligt ansigt, passerede stort set ubemærket i de revolutionære kredse i vest.Hvis man overhovedet havde en holdning til Prag-foråret, var det nærmest foragt. For hvis tjekkerne ønskede demokrati, viste de jo kun, at de også lå under for en illusion.” De hårde og de bløde
»Jeg føler et forbandet ubehag over de tegninger«
P 1 er ikke kommet sig over krænkelsen endnu. Ruth Sperling gir´den som svensker, skotte, islænding , skandinav i Damaskus. Femten minutters æterbårent Politiken.
Nogle vil mene at det er journalisterne der er de dumme …
Blogverdenens eksistensberettigelse er at være korrektiv til mainstreammediernes fejl og mangler, og de er rigtig mange. At skrive til en blog kræver i denne sammenhæng ikke nødvendigvis specielle kundskaber, kun motivation, for mediernes fejl og mangler gentages i det uendelige, i forbindelse med bestemte emner. Når man er blevet tilstrækkeligt irriteret over at journalister ikke evner at træde et skridt tilbage og kigge sig selv over skulderen, men bevidstløst gentager de samme ureflekterede antagelser, så begynder man at blogge. Men et er at få luft for ens harme på en blog, noget ganske andet er det, når vores vinkler og supplerende information engang imellem optræder i de traditionelle medier. Jeg ved ikke om Lone Nørgaard opfatter sig selv som ambassadør for blogverdenen, men hendes indfaldsvinkler ligner til forveksling noget vi kunne have skrevet. Her kommer hun rundt om nogle af de forhold som burde vække til almindelig undren hos journaliststanden (LFPC):
Der er simpelthen bare så mange ting, jeg ikke kan forstå. Og ja, det er tungt at måtte erkende – det er nok fordi jeg er lidt dum . . .
For hvad er det nu for noget med, at jeg ikke kan få lov til at stemme om Lissabon-traktaten? Jeg mener, en debat op til en folkeafstemning ville da ellers højne mit – og andres – vidensniveau, så jeg præcis ved, hvad det er, jeg skal stemme ja til, ikke sandt?
Min lille hjerne kan heller ikke fatte, hvorfor journalisterne på det i-de-gode-gamle-dage oplysende Politiken uden et pip finder sig i at være ansat – ikke på Politiken, men på Tøger-Tidende. Et blad, som konsekvent holder sine læsere i uvidenhed om omfanget af truslen fra politisk islam og i stedet støtter den radikale islamist Tariq Ramadan ved at invitere ham som foredragsholder. (Hr. Ramadan ynder godt nok at fremstå som talsmand for en moderne variant af islam, der kan integreres i de vestlige demokratier. Desværre er han blevet afsløret i sin tvetungede tale af den franske specialist i islamiske bevægelser Caroline Fourest: Én tunge til Vesten, en anden til de muslimske brødre og søstre).
Men selvfølgelig er Politikens journalister i vældigt godt selskab med DR-journalisterne, for hvem begreber som taqiyya (en muslim har ret til og næsten pligt til at lyve, hvis det kan fremme islams sag), abrogation (hvor væsentlige koranvers er direkte modstridende, ophæver senere kompromisløse vers tidligere kompromissøgende (jf. Koranen 2:106), og apostasi (frafald fra troen straffes med døden) – er en by i Saudi-Arabien. Fortsæt med at læse “BBC London : »White Flight«”
af meget let forståelige grunde, som Nisnews berettede i forgårs. En hollænder fortæller på engelsk hvorfor:
“Then we got a new pressure group. The ones with beards and long, very long and extremely sensitive toes. These folks quickly replaced the gays as interest group on the left. First of all, because gays aren’t actually very vocal, whereas this group most certainly is. Secondly, this group breeds much faster than your common household bacteria. Thus, a lot of new voters in the near future. The only problem is that they have a difficult time deciding whom they hate the most: Jews, gays, infidels, atheists, women or certain (other) animals. Gays, however, rate very high on their hate list.”
Efter många turer upplåter nu Stockholms stad mark för en moské i Skärholmen, uppger folkpartiet i Skärholmens stadsdelsnämnd. Det är Skärholmens islamiska kulturförening som i många år ansökt om mark för att få bygga en moské.Kostnaden beräknas bli cirka 6 miljoner kronor men kommunen kommer inte att bidra ekonomiskt Skärholmen får moské – der er 11-13 stormoskéer i Sverige, de ti her
“Sverigedemokraternes påståede martyrskab«
“Lars Hemzelius menar att sverigedemokraternas åsikter och argument ska blottläggas och kritiseras men att man inte ska stänga ute partierna från det demokratiska samtalet. Detta för att “undvika det påstådda martyrskap som i sig är en rekryteringsgrund…”.
Lars Hemzelius anser att kommunfullmäktige har en skyldighet att underlätta för alla nämndsledamöter att ha en likvärdig tillgång till information. Han överväger därför att bjuda in sverigedemokraterna att delta i nämndens presidiemöte och förklarar att han och folkpartiet är beredda att ta “en del smällar för yttrandefrihetens, demokratins och det mångkulturella samhällets skull.” Insyn för sd splittrar
Enhver der har fulgt med, bare de sidste fem år, ved at det stort set ikke er den demokratiske ret, som partiet ikke har fået krænket: fra censur over berufsverbot til voldelige overfald. Det er godt nok mindsket noget, men det er sandheden. De syv Riksdagspartier, der har kaldt SD “antidemokrater” i et amatøragtigt forsøg på at gøre politik til moral, vil selvfølgelig ikke gerne indrømme hvem der er de virkelige antidemokrater i Sverige. Derfor “det påståede martyrskab”, noget Sverigedemokraterne har opfundet ud af den blå luft, åbenbart. Desværre er dokumentationen overvældende, også i danske aviser, først og fremmest JP og Weekendavisen. Det har virkelig ikke været kønt, men nu mærker “de syv” hvilken vej vinden blæser, og så er øvelsen at spille ” sidste dages hellige”, så de i 2010 kan påstår overfor glemsomme, at de skam har opført sig agtværdigt hele tiden. SD kan tilmed komme i TV. Ganske lidt. Måske har de regerende også fået lavet Sverige så tilpas meget om på de 30 år, at det rækker selv efter deres smag. Der er nu lige så mange svenskere, der udvandrer , som under den store udvandring 1880-1914. Lægger man indvandringen oveni, vil landets befolkning være fuldstændigt ændret inden der er gået en generation, og Sverige atomiseret i etniske enklaver. Alt gennemført uden at spørge befolkningen. Kan nogen undre sig over at ordet “landsforrædder” er hyppigt forekommende, på de dele af svensk net, hvor der endnu råder ytringsfrihed ? Alligevel stemmer de på dem, ganske vist meget stærkt dalende enthusiasme. (stemmeprocent 96.4 % i 1976 – 81% i 2006)
“So klammert sich der Schiffer endlich noch
Am Felsen fest, an dem er scheitern sollte”
(“Således klamrer den skibbrudne sig, til den klippe der skal knuse ham” )
(Goethe,Tasso)
Dr Farrukh Saleem: Muslims do not treat women right
Her er et paradoks: Mens venstrefløjen og intelligentsiaen herhjemme står på hovedet for at bedyre den muslimske kvindeindpaknings valgfrihed, og at tørklædet blot er en beklædningsgenstand, kommer en muslimsk intellektuel med denne for ham nedslående vurdering af kvinders situation i muslimske lande. Mit gæt: Man kan fremvise dokumentation som denne herfra og til dommedag, men vestlige intellektuelle kan slet ikke håndtere den kognitive dissonans det giver anledning til, hvis man skal tilskrive offerkæledæggernes og de ædle vildes kultur uheldige træk. Så hellere lade kvinderne lide. Fremhævelserne er mine (via Dhimmi Watch):
Muslims do not treat women right. According to the Global Gender Gap (GGG) report, the planet’s ten-worst offenders are: Yemen, Chad, Pakistan, Nepal, Saudi Arabia, Benin, Morocco, Turkey, Egypt and Oman. Of the ten, nine are Muslim-majority states. At the other end of the spectrum, the planet’s best countries for women to live in are: Sweden, Norway, Finland, Ireland, New Zealand, Philippines, Germany, Denmark, Ireland and Spain. Not even one of the top-ten is a Muslim-majority state.
GGG collected data from a total of 128 countries to develop a comprehensive, scientific index. The GGG Index is based on four different sub-indices — namely, economic participation, educational attainment, political empowerment and health — while each of the sub-indices has half a dozen components.
Under economic participation, five of the worst-offenders are: Yemen, Saudi Arabia, Pakistan, Oman and Bahrain. Under educational attainment, the worst-offenders are: Chad, Yemen, Benin and Pakistan. The best: Denmark, United Kingdom, Australia, France and Belgium. Under political empowerment the worst are: Saudi Arabia, Yemen, Kuwait, Qatar, Egypt and Iran. The best: Sweden, Finland, Norway, Iceland and Spain.
For women, the Islamic Republic of Pakistan comes out as one the worst of countries to live in; there are only two other countries worse off than is Pakistan — Yemen and Chad. Under economic participation, Pakistan is ranked 126 out of 128. Educational attainment, 123 out of 128. Health, 121 out of 128. Political empowerment, 43 out of 128. Surprisingly, Pakistani women are worse off this year than they were last year.
Al Mamlakah al Arabiyah as Suudiyah, or the Kingdom of Saudi Arabia, is ranked really low, too. Under economic participation, Saudi Arabia is ranked 127 out of 128. Educational attainment, 87 out of 128. Health, 60 out of 128. Political empowerment, 128 out of 128. […]
Intriguingly, there is a correlation between poverty and status of women. Some of the worst offenders are also the poorest of the poor (with the exception of oil wealth). Most of the Arab world is far below global averages and conditions, unfortunately, are actually deteriorating — not improving. Yes, there are a few exceptions. The UAE, for instance, has invested massive resources into educating its women. Bahrain now has a woman parliamentarian.
On March 25, 1940, Quaid-e-Azam gave a speech at Islamia College. The Quaid said: “I have always maintained that no nation can ever be worthy of its existence that cannot take its women along with the men. No struggle can ever succeed without women participating side by side with men…”
Welcome to Pakistan 2008. Would the Quaid consider us worthy of our existence? Are we losing the struggle because we do not let our women participate?
On March 10, 1944, the Quaid addressed a meeting of the Muslim University Union (Aligarh). The Quaid said: “No nation can rise to the height of glory unless your women are side by side with you. We are victims of evil customs. It is a crime against humanity that our women are shut up within the four walls of the houses as prisoners. There is no sanction anywhere for the deplorable condition in which our women have to live. You should take your women along with you as comrades in every sphere of life.”
Welcome to Pakistan 2008. Are we committing crime against humanity? Is this religion or just culture? God made or manmade?
Next. Can you think of a Muslim-majority country that has risen to the height of glory? Could it be because we let half of our accumulated brainpower go to waste?
Muslims do not treat women right. Muslims are 22 per cent of humanity but produce less than five per cent of global GDP. Imagine, 95 per cent of global GDP is produced by non-Muslims! Women in Muslim world
Kun virkelighedsfornægtende apologeter kan hævde, at indpakningen i sig selv er en uafhængig variabel i denne jammerlige opgørelse (LFPC).
Blå-hvid Romantik
Kunstnere har fortalt mig at kunsten idag er intellektuel og det rene filosofikum. Døm selv :
“Någon säger burka och jag tänker på ett heltäckande skynke. På dammiga heta bakgator i Kabul. På talibaner och att George W Bush använde sig av den som argument för att invadera Afghanistan. Jag tänker lite på Åsne Seierstad. Jag tänker inte alls på finsk natur.”
Burkan är en extrem form av det och förknippas ofta med kvinnoförtryck. Vad tänker du om det?
– ”Frågan är vem som bestämmer hur kvinnorna ska klä sig. Om de är tvungna är det en annan sak än om de själva väljer att ha burka. Under arbetet har vi diskuterat det här mycket, men vi har även pratat om det västerländska modet att gå runt nästan naken.”
DN om Rosa Liksom – et finsk Stockhomsyndrom i Stockholm. Galleriet hedder “Cupido” for at det ikke skal være løgn. Redaktionen på P 1 kan nok låne kunstværkerne bagefter.
»Hovedet i busken«
“Det verkar som om kommunerna inte vet hur de ska hantera problemet utan skjuter det framför sig och hoppas att det ska lösa sig av sig självt.”
När 40-talisterna börjar gå i pension väntas skattehöjningar och neddragningar i var fjärde kommun, enligt en ny undersökning. Kommunernas snabbt växande pensionsskuld är uppe i 156 miljarder kronor.Fram till år 2015 kommer pensionsutbetalningarna till kommunanställda att öka med 48 procent. Men fyra av fem kommuner har inte satt av några pengar för att klara de stora pensionsutbetalningarna som krävs när 40-talisterna går i pension. “Det här är ett jätteproblem som bara växer.”
Endnu engang rundt om den varme grød: Hvor finder vi cowboys med hvide hatte?
Afhoppere og frafaldne fra ‘Camp Islam’, som Hugh Fitzgerald på Jihad Watch gerne kalder dette trossystem, er guld værd for os kuffar. Det er lidt vanskeligere bare at afvise deres vidneudsagn med det sædvanlige mantra om ‘racisme’ og ‘paranoia’, skønt der som bekendt bliver gjort ihærdige forsøg på at sværte f. eks. en Ayaan Hirsi Ali. Men viden om det mentale fængsel som det muhamedanske trossystem er, formidles bedst af de der har oplevet det indefra. Som altid, når nye afhoppere melder sig, må man som under den Kolde Krig selvfølgelig foretage en konkret vurdering af afhopperens placering i bedragets spejlkabinet. Alt andet lige skulle denne danske konvertit med det ulyksalige tillagte fornavn være mere plausibel som afhopper, i og med at han er opvokset med et helt andet værdisæt og et andet bagland. Jeg er sikker på at der i professionelle kredse er den fornødne opmærksomhed på dette spørgsmål. Fortsæt med at læse “Hollandske homoseksuelle flygter fra venstrefløjen”
Der er efterhånden en del europæiske eksempler, og EU og national ret har banet vejen for disse forsøg på at knægte fri tale. I Sverige har vi lige set presseombudskvinden Yrsa Stenius ville lægge en motorvej ud for obstruktion af frie ytringer. Fra Danmark mindes man Kasem Ahmad og andres sagsanlæg mod Jyllands Posten, der nu er gået videre til Europadomstolen. Først når vestlig ret er udtømt, lovede han at vende sig til sin egen justits: en fatwa og hvad deraf følger.
Libel Tourism, coming soon to a town near you
Last summer, Cambridge University Press announced that it would pulp all unsold copies of its 2006 book Alms for Jihad: Charity and Terrorism in the Islamic World by Robert O. Collins, a professor emeritus of history at the University of California, and J. Millard Burr, a retired employee of the State Department. Why? Becuase Khalid bin Mahfouz, a Saudi banker, filed a libel claim to quash the book…………………. Libel Tourism, coming soon to a town near you, Pajamas Media
SÄPO : »Absurda anklagelser om islamofobi«
Der er rigtig, rigtig mange der aldrig vil kunne få et ord indført på DN Debatt, men da det nu er selveste SÄPO (svensk PET) der ikke kan, synes vi det er på sin plads at give dem mæle her. En ret pikant konflikt mellem to muslimske offerdyrkere og et demokratisk tilsat statsligt organ. ( Ruwaida er kendt for “I januari 2001 att Ruwaida ha handlat för 275 000 kronor på riksdagens betalkort utan att redovisa detta på över två år. Bland annat åkte hon under 1999 taxi för cirka 70 000 kronor på riksdagens bekostnad. Kaplan var aktiv i den svenske kamp for at lukke munden på Jyllands Posten i 2006)
I en debattartikel i Dagens Nyheter den 22 april (“Säpo trakasserar muslimer och underblåser islamofobi”) gick miljöpartiets Yvonne Ruwaida och Mehmet Kaplan till angrepp på Säkerhetspolisen. Sedan dess har Säkerhetspolisen försökt få besvara kritiken, men nekats rätt till replik av DN:s debattredaktör. Därför tvingas vi att svara genom detta pressmeddelande, och genom att lägga ut svaret på vår hemsida. Nedan följer den text DN vägrade publicera.
Säkerhetspolisen brukar normalt sett inte polemisera mot politiker. Men söndagens debattartikel i Dagens Nyheter författad av miljöpartiets Mehmet Kaplan och Yvonne Ruwaida får inte stå oemotsagd eftersom den underblåser fördomar och skapar motsättningar.
