Vi lever allerede i postdemokratiet under teknototalitær “coorporate communism”
Til min forbavselse så jeg forleden i en kommentar en person, der troede globalisme er et ord der beskriver vores årtusinde gamle samhandel med andre, hvor det i virkeligheden dækker denne verden og dens superriges ambitioner om at tilrane sig den politiske magt fra nationer og demokratier.
Hvis man tror det, begriber man virkelig ikke hvorfor det var så magtpåliggende for bla. big tech at få afsat præsident Trump med ethvert middel. Gennem fire år, og med kluntede midler der ikke engang gad bekymre sig om det så legitimt ud. Denne bestræbelse hyldes skammeligt af dansk journalistik, og danske politikere tør ikke engang protestere over et regulært statskup hos vores største allierede til tilsyneladende fordel for en præsenil politiker der har haft 2-3 hjerneblødninger og ikke kan sætte to sætninger sammen, for de ved, at globalister kan knuse deres egne indbringende karrierer på en formiddag.
