Facebook optræder som organ for den politiske venstrefløj
Ikke fordi platformen forsvinder, for den vil stadig være et sted, hvor man kan fortælle, at katten har fået killinger, at naboen har fået en blodprop, eller at her er verdens bedste opskrift på citronkage. Den slags. Men som et medie, hvor voksne mennesker kan udveksle oplysninger og tanker om det, der optager dem, er Facebook død.
I går fik Trykkefrihedsselskabets formand, Aia Fog, sin Facebook-konto ”deaktiveret”. Det samme skete for mig, der tilfældigvis er tidligere formand for TFS. To andre bestyrelsesmedlemmer har lidt samme skæbne. Men andre ord: Vi er blevet smidt ud.
Tommy fik Sappho-prisen. Facebook, DR 2 og Antifa i alliance mod ytringsfriheden. “Tommy, never change, do not wear a suit.”
Det sagde Lars Hedegaard til ham for 13-14 år siden. De to har mere til fælles, end man lige aner. Nemlig Luton og Horsens i Jylland. De er allierede fra fødslen. Lars Hedegaard var på Christiansborg, lige som Søren Krarup, selvom de ikke dukker op på mine fotos. Der findes mobilvideo af det hele, men det er ikke i en kvalitet jeg vil bringe. Vent til den professionelle video kommer. Følg Tommy.prize.com og se Thomas Nydahl: Tommy Robinson fick Sappho-priset i Köpenhamn
Tommy Robinson viser os, at vi lever i en illusion
Alt var udsolgt i Landstingssalen på Christiansborg. Tommy Robinson er i DR Deadline 22.30 i aften, og video fra hele arrangementet kommer her på bloggen. Tommy er nu mere rutineret, end da han optrådte i Bruxelles i 2012. Hans skæbne har valgt ham, og den slipper ham ikke. Det er tredje gang, jeg er så privilligeret at møde ham.
At møde ham er samtidshistorie hver gang. Den bliver større og større, jo mere usynlig magten forsøger at gøre Robinson. Han er lakmusprøven på os, og vi er i det store hele dumpet. Så var vi ikke mere liberale og demokratiske, da det kom til stykket. Englands behandling af ham, er det foreløbig skændigste, vi har været vidne til. Min egen retssag er principielt det samme, men jeg er en langt mindre trussel for magten. Hvis jeg var lige så stor, ville jeg få den samme behandling. Det skal enhver hallelujah-demokrat notere sig. Mere “demokrati” lever vi ikke under. Når det bliver presset, flipper det ud. Det er det, Tommy Robinsons historie viser. Han viser os, at vi lever i en illusion. Det er en illusion at stole på medier og politikere. Det er noget, børn og nybagte studenter kan gøre.
Teaterdemokratiet
Jeg har opfundet ordet for det: Teaterdemokratiet. I Danmark skal man stadig have luppen fremme, men i Sverige er teatret i fuldt flor. Det er rent showbizz. Politikerne er med deres aftagende indflydelse blevet til Frank Sinatra og Dean Martin, de er bare mindre alkoholiserede. Desværre for underholdningsværdien.
Man ser, at DR´s angivelige journalist Steen Nørskov gjorde, hvad han kunne, for at deligitimere Tommy Robinson, til igen verdens nytte. Når man går ind i et DR studie, er det for at blive politisk slagtet. Det skal man vide, eller efter behag holde sig væk. DR er mindre vigtigt, end de selv tror. Det er højrøvet, men det har næsten ingen seere. Ingen interesserer sig for, hvad Steen Nørskov mener, andre end hans politiske foresatte.
Tommy er måske Europas største politiske personlighed i dag, og vi har gjort ham usynlig
Virkelig godt helbillede af Robinson, begyndere kan starte her, hvis de kan høre hvad de selv tænker for den skrigende AFA pøbel, de rigtige fascister. Ezra Levant husker at nævne, han selv fik prisen i 2014, og han kommer endda til København til lejligheden. Her er han landet i København og taler fra HC Andersens Boulevard.
Erik och Matti nr 28 om sprängningar, vårdkaos och bortförklaringar
1975: 421 svenske voldtægter i 1975 – 8.350 i 2020 – 19 gange flere
Voldtægt er krigsførelse, og det er næsten udelukkende tilvandret.Mørketallet er gange ti, dvs 83.000. Siden masseindvandringen begyndte i 1975, er antallet steget 1400 procent eller 19 gange flere (!) Jeg var i 2004 medforfatter på en kronik i Jyllands Posten, hvor vi advarede om 2.650 svenske voldtægter. Tallet er tredoblet fra et allerede højt niveau på de 16 år siden da.
Tak og lov for Indien
Voldtægt mod mænd forekom ikke, nu er der 260 anmeldte. Måske det skyldes statsfeminismen og “jämtställdheten.” Homopraksis blandt muslimske heteromænd er omfattende på grund af manglen på kvinder og en almen patologisk seksualkultur, der i sidste ende har sin rod i islams hellige skrifter. 3.410 anmeldte voldtægter af mindreårige vidner også om det. – Feministpolitikerne er tavse som graven om svenske kvinders skæbne, som skyldes dem, og pressen? En våldtäkt anmäls varje kvart i Indien.
Sveriges regering forbereder sig på en lokal udgave af undtagelsestilstand, hvor den kan sætte militæret ind mod civilbefolkningen, måske endda aflyse Riksdagsvalg med henvisning til sikkerhedssituationen, lukke alternative medier der “desinformerer” og spreder “et skævt billede af Sverige” og “skader almenhedens tillid til myndigheder og politikere.” (De svenske er de mest indflydelsesrige i Europa af grunde indlysende for dem, der kender svenske statsstøttede medier.)
Meget længe har regeringer og Riksdag siddet på hænderne, forværret situationen og overset alle røde lamper, men når det gælder dens egen langsigtede overlevelse, er den forbavsende vakse og tidligt ude. Havde den bekymret sig lige så meget for landet for tyve eller bare ti år siden, havde den aldrig behøvet forfatte Typfall 5: Utdragen och eskalerande gråzonsproblematik. Den bedste måde at løse problemer på, er nu engang ikke at skabe dem. Nu er de der, derfor er det tænkeligt, at rent totalitære virkemidler kommer til anvendelse, og jeg forestiller mig, det bliver i det kommende årti.
Mange land feirer midtsommer. I Sverige er dette derimot en spesielt stor fest for hele familien. I juni 2019 hadde jeg for første gang gleden av å feire svensk midtsommer i den lille kystbyen Varberg. Det var en meget positiv opplevelse som jeg er glad for å ha fått med meg.
I desember 2019 fikk jeg også se feiring av en annen svensk tradisjon, lucia i universitetsbyen Lund. Det finnes fremdeles noe av det gamle Sverige som er intakt, men dette er nå under sterkt press. Feiring av lucia blir ikke ansett som multikulturelt og begynner gradvis å forsvinne i noen svenske kommuner.
Der bliver skrevet så meget, men Widar Andersson er ikke en hvilken som helst sidste dages hellig, svensk journalist, der ikke vil rives med af den sammenstyrtende, svenske multikultur. Han er fhv. Riksdagmedlem, chefredaktør, suppleant i EU parlamentet og lederskribent adskillige steder. Man lytter med andre ord, for ikke alle svenske journalister har været lige slemme gennem årene.
En krig, der ikke er erklæret
Situationen nærmer sig det akutte, men det hører man naturligvis ikke på den del af “eliten,” der har skylden. De vil tale deres gerninger ned til den bitre ende, hellere køre landet i sænk end sig selv. “Gråzonsläge” som politiet kalder det, er noget konkret, det er en krig, der ikke er erklæret. Det er alvorligt, det er også alvorligt at skulle rydde så meget ødelæggelse op efter sig selv, men hvis Riksdagen ikke kan lide det, må den afgå kollektivt og lade Sverigedemokraterna sidde tilbage, når nu Medelsvensson ikke ville hoste den ud for tyve år siden, da pressen lukkede munden på dem, der ville advare:
“Vidta rätta och resoluta åtgärder när kriget redan är här”
Journalisten Joakim Lamotte har fundet en uudtømmelig super-niche, nemlig alt det MSM er for lydige og statstro til at rapportere om. Intet under at “kvalitetsjournalisterne” sviner borgerjournalistikken til. (Se Varför angrips de fria medierna?)
Lamotte var for få år siden en ret ordinær MSM journalist, men det viste sig, at han var mere journalist, end han var aktivist. Det var utilgiveligt, han er nu en overløber, de hader ham af et sandt hjerte og kalder ham “Swish-luder.” Som om statens understøttede medløber-journalister er mindre prostituerede end ham.
Lamotte har forpligtet sig på virkeligheden, de er magtens stik- i -rend -drenge, der leger den 3 statsmagt, men den har ikke eksisteret i Sverige i en generation. De er de eneste “horer” i det nu fallerende multi-kulti spil, og de er nu på vild flugt fra deres medskyld i dagens tragiske misere. – Kista Galleria ligger 12 km nord for Stockholms centrum.
Allt fler kvinnor väljer att avsluta sina jobb i Kista galleria på grund av ökande kvinnoförtryck. Det berättar flera personer som hört av sig till mig den senaste tiden. De vittnar dels om sexuella trakasserier när de väntar utanför gallerian efter arbetstid. Vissa har därför slutat åka tunnelbana och buss till jobbet och tar istället bilen. Men även det har inneburit problem.
Skulle nedenstående berättelse berättiga till asyl i Sverige?
«Det värsta var när mina barn blev så stora att de började fråga om kulhålen i väggarna, eller när de väcktes av bomber mitt i nätterna och jag skulle försöka lugna dem. Allt kom så nära. Människor sköts till döds utanför vår port, allt fler av mina vänner drabbades. De fick sina hus förstörda av explosioner, sina bilar uppbrända. De och deras barn blev attackerade, våldtagna och rånade. Min äldre son började varje dag med att kontrollera var det hade skett mord och bombdåd under natten, för att försäkra sig om att ingen han kände hade drabbats. Vardagen påverkades. Vi vågade inte längre gå ut på kvällarna, eller släppa ut våra barn för att leka. Alla diskussioner handlade efter ett tag om säkerhet, att i alla fall försöka skydda barnen. Våra religiösa byggnader vandaliserades. När vi samlades till religiösa högtider försökte vi skämta bort faran, eller sa öppet till varandra att ‘smäller det nu så dör vi i alla fall nära Gud’. När jag protesterade öppet mot den förda politiken förlorade jag mitt jobb och min bostad, eftersom kritik av regimen inte var tillåten. De som kunde, började flytta utomlands. Till länder där de inte längre behövde vara rädda, där deras barn kunde växa upp i trygghet. Vi som inte hade den möjligheten blev kvar.»
Skulle ovanstående berättelse berättiga till asyl i Sverige? Förmodligen. Problemet är bara, att det är min familjs berättelse, och vi bor redan i Sverige. Senast i natt vaknade vi klockan ett av bomben på Östermalm i Stockholm. En vän postade på Facebook:
Kæmpe brag i centrale Stockholm, hørtes 12 kilometer borte
Bomben kunne høres over det meste af det indre Stockholm i Nacka, Hammarby sjöstad, Gärdet, Lidingö, Bagarmossen til Lidingö, altså fire fem kilometer væk. Helt i Saltsjö Boo tolv kilometer bort hørtes braget.
Adressen er Gyllenstiernsgatan 4 . Det er kun 100 meter i luftlinje fra SVT Huset og hele ni udenlandske ambassader. Opløsningen af Sverige er ved at nå den hovedskyldige “elite.” Der er næppe nogen af dem, der ikke ved, at repressalierne imod dem kan blive voldsomme. Det er den undertone al svensk debat har i dag. De vover ikke at tænke på det, MSM vover ikke at skrive det, men ingen ser ikke, at “vandstanden” stiger.
“Det började som en skakning på nedre däck”
Kvarteret bebos af journalister som Jan Guillou, Calle Schulman, og af ansatte på den amerikanske ambassade. “Det började som en skakning på nedre däck”, – det er svært ikke at tænke på Michael Wiehes Titanic, nu vandet begynder at nå øverste dæk, skønt Wiehe næppe havde forestillet sig, at vandet skulle vise sig at være multikulturen. Wiehe, der for 13 år siden skinhelligt kaldte danskerne for “pølsefascister,” vil næppe heller drage nogen lærdom af det. Den gamle kommunist har sit materielle liv på det tørre.
Aamund i Helsingør Domkirke: “Der findes ingen islamofobi, der findes kristofobi”
I onsdags fyldte Asger Aamund for anden gang Helsingør Domkirke med et timelangt foredrag. Der var ikke en ledig stol, og der er mange pladser i kirken. Anden halvdel er helliget islam og det forekommer mig, at Aamunds bedømmelse af islam skærpes for hvert år, der går.
Aamunds foredrag i Helsingør i 2015 er set af 46.000 mennesker. Så store kirker har vi ikke. Lad dette foredrag blive endnu større. Aamund ser foreløbig ud til at slå rekorder, 3.800 visninger på mindre end et døgn. I 2017 talte Aamund i Hørsholm Kirke. Stor tak til video-Eyvind og hans makker.
