“To destroy a people, you must first sever their roots” ― Aleksandr Solzhenitsyn
Det er en rigtig god samtale, men den blotlægger også at Thranholm er naiv, når hun tror, det er en genkristning der skal redde Vestens samfund. Det tog kørte for hundrede år siden. De er dog enige – ligesom med Douglas Murray, om at identitetstab og vore eliters tomhed ligger til grund for, at islam kan marchere lige hen over os, hvad den ellers ikke kunne i 1400 år.
Når vi er så åndeligt afvæbnede, skulle islam naturligvis være holdt helt ude af Europa, men den danske elite var spejlblanke på islam i 1983. Det ved jeg, for jeg har gået på de samme skoler på det samme tidspunkt. Vi anede ikke et klap om islam, vi der blev studenter omkring 1970, og det var ikke fordi gymnasiet var så dårligt som idag.
Nu hænger vore lande og balancerer, og den relativt nyomvendte Anna Dahlberg spørger i en kronik i dag, “om det er for sent.” Det kan slet ikke udelukkes for Sveriges vedkommende. Mens hun sov og tjente sin løn på at bekæmpe “Sverigedemokraternes had,” skete der fatale ting med hendes lands og hendes børns fremtid, for Problemer erkendes først, når de ikke mere kan løses.
Vesteuropas kulturrevolution
1968 berøvede os for alt det, der tidligere bandt os sammen: Nationen, familien, verdenslitteraturen, historien, sangene, traditionen. Vesteuropas 68 var vores mildere version af Maos kulturrevolution.
Tommy Robinson har den politiske tæft til at se det, han tror heller ikke på en genkristning. Vi har masser af moral og værdier udover religion, også selvom en hel del af værdierne oprindeligt er kristne, og det er dem, Tommy Robinson fæstner sin lid til.
Fortsæt med at læse “Iben Thranholm interviewer Tommy Robinson”


