Danske politikere synes enige med FN og EU
Af Jens Graae
EU’s opfattelse af indvandringen
Uden indvandring fra Afrika vil Europa være fortabt! Vi må skabe legale veje til Europa for afrikanerne. Vi må tilføre nye afrikanske borgere til erstatning for en svindende, aldrende europæisk befolkning. Der vil blive behov for millioner af afrikanske indvandrere. Det er Jean-Claude Junckers opfattelse og dermed EU’s opfattelse.
Europæisk kultur og sammenhold skal nedbrydes
Den mulige afløser for Jean-Claude Juncker er den hollandske politiker Frans Timmermans. Han fastslår, at Europa og Afrika har et skæbnefællesskab. Frans Timmermans mener, at europæerne skal betale for at løfte Afrika ud af fattigdom og yderligere bør modtage millioner af afrikanere, formentlig dels i den hensigt at betale deres uddannelse og dels at give dem europæisk statsborgerskab. De skal jo ifølge EU erstatte den svindende europæiske befolkning. Endelig er det EU’s hensigt at ødelægge kulturen, sproget og sammenholdet i de enkelte nationer.
Masseindvandring gør det nemlig lettere for EU at nedbryde den enkelte nation, f.eks. Frankrig, Tyskland, Danmark, Sverige osv. Derefter kan det europæiske område opdeles i harmløse multikulturelle regioner, der er lette for EU at beherske.








