(Mobilfoto fredag) Mindeplade for Karen Blixens syv år yngre lillebror, Thomas Dinesen. Churchillparken igår nær ved hvor det nye Frihedsmuseum bygges, og ikke langt fra busten af den anden danske modtager af Victoriakorset, Anders Frederik Emil Victor Schau Lassen. Jeg ville ikke have set, den var i plænen, havde det ikke været for kransen med valmuerne.
Anders Lassen og Thomas Dinesen er de højest dekorerede dansker i udenlandsk tjeneste nogensinde, men Herlufsholm Kostskole karakteriserede Anders Lassen som en elev, “der ikke havde de største kundskaber og ikke bekymrede sig særlig meget om sit arbejde.” Der er håb for umuliusserne. Før livet prøver dig til din persons yderste kant, ved hverken du eller nogen andre, hvad du er værd.
Thomas Dinesen var den eneste udlænding under første verdenskrig, der modtog et Victoriakors. Både han og Anders Lassen modtog begge den højeste anerkendelse for ekstraordinært mod, men i to forskellige krige. Anders Lassen omkom, Thomas Dinesen levede indtil 1979. Jeg husker hans interviews på TV, der ikke handlede om ham, men om hans søster Karen Blixen, men You Tube har dem ikke.
Et meget kort liv (25 år) og et meget langt (86 år). Det er to ekstraordinære danskere, der fortjener at huskes tværs igennem historien så længe der findes en dansk nation, hvilket der desværre ikke er nogen langtidsholdbar garanti for, når man ser til EU. Guy Verhofstadt truede os igår til mere union og mindre national selvbestemmelse, og de to store danske partier, ligger skammeligt under for dem som de karrieremagere og defaitister, de er.
“Den 12. august 1918 ved Parvillers i Frankrig udviste menig Dinesen under 10 timers nærkamp usædvanlig tapperhed, som resulterede i erobring af ca. en mile af stærkt befæstede, fjendtlige skyttegrave. Fem på hinanden følgende gange stormede han ensom fremad og satte fjendtlige våben ud af aktion. Med bajonet og håndgranater gjorde han det af med 12 fjendtlige soldater.” Thomas Dinesen.









