Det begynder godt med Erdogans forsoningsbesøg i Berlin. “Rabia-tegnet” eller “Firefinger-tegnet” er brugt af det Muslimske Broderskab i Egypten og Tyrkiet. Er der mon noget kejser Erdogan ikke kan forkludre? Man ser frem til resten af besøget.
Erdogan skal bo på på legendariske Hotel Adlon Kempinski, hvor Michael Jackson holdt et spædbarn ud over en balkon, og hvor jeg drak Kaiser-Cup sidste år. Den skal han nok ikke smage, men opskriften er i al fald her.
Incels (a portmanteau of involuntary celibates) are members of an online subculture who define themselves as unable to find a romantic or sexual partner despite desiring one, a state they describe as inceldom.
Asger Aamund: Jerntæppekonventionerne
Det er en gåde, at vi ikke forlængst har opsagt eller krævet Flygtningekonventionen genforhandlet. De er lavet til en kold krig, ikke til en folkevandringstid hvor den betyder, at denne generation af europæere ødelægger Europa for alle de kommende.
Se på Sverige, der har udskiftet nær ved 30 procent af sin befolkning, og som er irreversibelt beskadiget af inkompetente politikere med en religiøs tro på en dybt forældet konvention. Hvorfor EU Kommissionen tror, vi behøver arbejdskraft fra Bumfuckistan, må den hellere selv svare på.
Og hvad angår kønsubalancen, som videoen oven for handler om, er Sveriges nu værre end Kinas. Se her og her. Matriarkatet Sverige er ved at blive et førmoderne patriarkat, men det interesserer det ikke synderligt, og det sættes ikke i forbindelse med den skarpt stigende vold. Den har “sociale årsager,” mener de svenske postmarxister.
Tilegnet det der land med de ‘feministiske politikere.’ Og så lige dagens kønspolitiske bon mot om den moderne, vestlige mand: “Turning women into men has turned men into boys.” Nu får vi se, hvor længe You Tubes censorer lader den ligge.
Totalt, tysk asylkaos: Politiet eftersøger 450.000 udlændinge
Regerings- og Forbundsministeriet er under stigende pres – grund: fuldstændig fiasko. I Tyskland søger politiet i øjeblikket i alt 643.000 mennesker, herunder cirka 450.000 udlændinge. På anmodning fra AFD’s parlamentariske gruppe har forbundsregeringen ikke benægtet disse tal.
65 politiserende tjenestemænd på Udenrigsministeriet (UD) opfordrer til ulydighed mod en evt. ny regering, som ikke måtte have de samme ‘værdier’ som den forrige.
De fleste er klar over, at Riksdagen i dag for første gang nogensinde afsatte en statsminister. Dermed er Sverige nu i en parlamentarisk krise som aldrig nogensinde før. Den eneste grund til, at der måske ikke kommer nyvalg, er at det vil være endnu ubehageligere end de foreliggende alternativer, og vil gøre Sverigedemokraterne endnu større.
Nu opfordrer embedsværket til ulydighed for det tilfælde, at andre end de lurmærkede partier, skulle støtte en kommende regering.
Svensk overgang til demokrati bliver smertefuld
Nu mærker man, at den svenske magtelite ikke er vant til, at magten i Riksdagen skifter hænder. Hvad de syv partier hidtil har sagt om SD, er øregas. De tolererer simpelthen ikke opkomlinge uanset folket har stemt på dem. Hidtil har svensk demokrati mest været et kønt teater. Der er stort set ikke præcedens for det, som man tydeligt ser i grafikken over magtforholdene i 85 år. Valg er til, for at bevare status quo. Det er verdensrekord i konsensus.
Det er ikke meningen med valg, at magten skal skifte hænder. Slet ikke udenfor klubben af “de syv.” Den gamle elite hylder samme principper som gør, at Erdogan og Hamas stadig har magten over deres respektive befolkninger, dog i meget mere elegant og alkoholfri version.
De nægter at give sig ind i det sidste, og derfor har vi den aktuelle situation. Måske var det meget godt, om Sverige ikke havde en regering i to år til at træffe flere katastrofale beslutninger.
Der har været talrige anmeldelser om uregelmæssigheder og rent fusk i det svenske valg. Valgsystemet egnede sig til det gamle højtillidsland, ikke til dagens konfliktsamfund, hvor folk er rigtig uenige. Også i det politiske liv er der nu rent kaos, hvilket tiltaler min retfærdighedssans.
Udtrykket kender vi jo overvejende fra typer som Sveriges statsminister og den Radikale Morten Østergaard. Man har indtryk af, at de anvender det helt bogstaveligt. Når Lars Løkke siger “europæisk løsning” betyder det vist mest “det ønsker jeg ikke at kommentere, spørg mig igen om ti år.”
Løkke er – af en politiker at være – mere en virkelighedens mand, og virkeligheden er mudret for ikke at sige ‘beskidt,’ men han forstår at svømme i den uden at gøre sig til helt grin. Det gør Löfven og Østergård ikke. Hat die EU keine Ahnung von Europa?
Ændre konventionerne eller forhindre, at de bliver efterlevet?
I Berlingske mener Anna Libak at “Reelt har EU-landene kun to muligheder for en fælles asylpolitik. Enten at ændre konventionerne. Eller som nu at forhindre, at de bliver efterlevet.”
Hvis det er rigtigt, har EU jo valgt den europæiske løsning ikke at efterleve alle de konventioner, generationer af politikere uden overblik har spundet os ind i. Der kører altså et dobbeltbogholderi, som man også tydeligt fornemmer, når man hører socialdemokrater og Venstrefolk bedyre, “at vi skam vil overholde alle konventioner.”
Hvis I gjorde det, ville det vælte ind med flere hundredetusinder af ædle vilde i Danmark om året, og det gør det jo ikke, vel? Cut the crap! Er Libak ikke enten for begavet eller for ærlig til at befinde sig i partiet Venstre, ja i politik overhovedet?
Længe har der været stille omkring skriverkarlen Kælderjensen, alias “Carsten Klam”, der i sin tid dukkede op som skidt fra en spædekalv fra den mest afsides del af Udkantsdanmark.
Her havde en dysfunktionel familie skabt en underkuet mors dreng, der i mødet med storbyen blev forvandlet til et frådende hævngerrigt uhyre, der spruttende af had smed infantilt vulgære skældsord i hovedet på alle med andre meninger end hans egen.
Og dermed fik albuet sig frem til en position som åndeligt fyrtårn for Politikensegmentet i den hvide overklasseghetto nord for Indre By. Her nyder han i dag et luksuriøst liv som “statsunderstøttet hadprædikant” på en finanslov vedtaget af borgerlige tumper og betalt af arbejdende danskere – det folk, som han foragter mest.
Men nu har “kongen af skraldespanden” for en stund trådt frem fra sin velhaverghetto og dens “skimlede sekt af klamme kældermennesker”.
Med en kronik i Dagens Nyheter, har denne “pædofile onkel” som så ofte før fået “placeret Danmark i den globale lortepøl”. Og en bog som forklarer, hvad de forrige syv-otte bøger gik ud på, er det også blevet til.
Nationaløkonomen Timo Sanadaji forklarer, hvorfor snakken om Sveriges gode økonomi er bluff. Kommunerne er på spanden, og BNP pr. capita er kun vokset med promiller siden Reinfeldt trådte til i 2006. Sverige har den dårligste tilvækst i hele Europa. Kommuner og private husholdninger er rekordhøjt belånte.
Sverige var verdens 4 rigeste land i 1970, i dag er det nummer 15-19, afhængig af, hvor mange fjerne oliestater, man tæller med. Det er stadig et rigt land, men rigdommen er for permanent nedadgående. Endnu større velfærdsnedskæringer venter allerede de nærmeste to år, hvilket ikke mindst pensionister mærker: Svenska pensionärer är fattigast i Norden.
Man kan forestille sig financieringsproblemer tilsat etnisk-religiøse stridigheder, er en giftig, voldelig cocktail. Når et flertal af svenskere opdager, hvilken hasard der er spillet med dem, bliver det begrænset sjovt at være svensk politiker. Med lidt uheld opdager de det inden for de næste ti år. Da kan ALT ske i Sverige.
More than any other Western land, Sweden has allowed immigration to escape its control. In much of Europe there is talk about how, if migration isn’t slowed down, this or that country will lose its traditional culture. In Sweden, it is too late to do anything about that.”
Christopher Caldwell har skrevet gode bøger og artikler om Europa længe før de fleste andre. Også i denne om Sverigedemokraternes og det svenske valg, er han grundigt inde i sit emnes detaljer. Han har befundet sig i Malmø under valget. Man kan se af det ovenfor citerede, at han ligesom jeg mener, at tidspunktet til at redde et overvejende svensk Sverige for eftertiden, nu er forpasset. Jeg har plukket nogle godbidder.
Its experience started with labor migration from Yugoslavia in the 1960s, but that was mostly temporary. The country always had a crusading humanitarian side….. But after the anti-American Olof Palme took over the Social Democratic party in the late 1960s, Sweden lost the habit of saying no.
Economist: “Den herskende klasse lever i en boble”
Jeg havde ikke troet, jeg nogensinde skulle citere The Economist for noget trekvart fornuftigt. Dette er på nær et par sætninger Europas mentalt indavlede eliter. Min tese er, at de selvindbildte kosmopolitter i virkeligheden er stangprovinsielle. De tror, at hele verden inderst inde er som hjemme i deres overklassekvarterer på Södermalm og i København K., så sandt som masseindvandringen er overklassernes krig imod deres egne underklasser. En krig de ikke fører af ondskab, men af indskrænkethed og sentimentalitet, for viden om virkelighedens verden, kan man ikke studere på noget universitet. Men det er stadig proletariatets døtre, der bliver massevoldtaget som i England og Sverige, ikke deres egne.
Den opmærksomme kan nok finde det i artiklen, jeg ikke abonnerer på:
