Vi kommer fra asken i ilden. Margot Wallström nævnes som et varmt bud på at efterfølge Jean Claude Juncker. Jeg ville ønske det velkomment, for det kan betyde, at EU selvdestruerer selv inden jeg havde håbet.
Det ville ellers være meget godt gået på intet andet end en 45 år gammel studentereksamen fra Skellefteå nær polarcirklen. Det må være så meget udkants-Europa, som det kan blive, men man har da lov at håbe, at en studentereksamen fra dengang er mere værd, end den er i dag.
Fotografer er ikke selfie-personer
Hovedrig er hun allerede blevet på sin socialdemokratisme. Hun er i øvrigt et år ældre end Juncker, selvom han ser ti år ældre ud. “Man bliver så grim af politik,” siger min veninde præsten. Det kan være derfor, jeg har afskaffet at have spejle. Man kan barbere sig uden et spejl. Man vil se sig selv indefra, ikke udefra.
En fotograf ved noget om det. Det er vores blik på de andre, der betyder noget. Ikke det omvendte. Fotografer er ikke selfie-personer. Se filmen Bill Cunningham New York. Den ekstreme fotograf, der aldrig selv er motivet.
Klimaalarmismen begyndte i Sverige – den handler om overstatslighed og afnationalisering
Hvis nogen ser svenske TV nyheder, har de nok bemærket at jorden går under hver aften på SVT. I al fald om fem år. Udenfor Sverige ikke så meget.
Folk har brug for en dystopi. man må have noget at skræmme livet af små børn og ubefæstede sjæle med. Ovre i matriarkatet har de brug for otte-ti dystopier hele tiden. Problemet er, at politikere og journalister ikke har begreb om naturvidenskab. Ikke desto mindre er de parate til at skyde mange milliarder efter ‘klimaproblemet.’
Lars Bern udreder, hvad “klimakollapsen” i Sverige drejer sig om. Han er ikke journalist eller politiker, men “teknologie doktor i fysik, företagsledare, författare och samhällsdebattör.” Fredag aften gentog SVT sin mytologi, og så var det #MeToo-tid igen, igen.
For dette får de politiserende tanter 8.1 milliarder kroner om året. Chefen for SR synes, DR’ s nedskæringer er ‘uacceptable.’ men faktum er, at DR-Deadline strejkede og ingen savnede dem, som Lillelund skriver.
Vestens politikere er i færd med at føre os i krig. Vores ledere har kapituleret til islam
Vestlige politikere udfører Det Muslimske Broderskabs arbejde for dem, nemlig at “eliminere og ødelægge Vestens civillisation indefra, og sabotere dets elendige hus,” (MB 1981) siger Robert Spencer, der ligesom jeg mener, at Vestens politikere er i færd med at føre os i krig i vore børn eller børnebørns tid, hvis man da ikke allerede tolker dagens voldtægter og terrorhandlinger som krigshandlinger. Jeg mener, at advarslen er på sin plads.
“I see civil war, I see blood in the streets”
Jeg mener også, at de i flere europæiske lande allerede er plantet, men Frankrig og Sverige som spidskandidaterne. Ingen kan naturligvis sige hvornår. En svensk officer mente, betingelserne allerede er lagt til rette. En svensk-libaneser mener, Sverige har en libanesisk borgerkrigssituation på plads om tyve år.
Politikerne skal have deres seismograf slået til, hvis de har en
Hvor længe EU og nationale politikere er om deligitimere sig at skabe en revolutionær tilstand, er helt umuligt at vide, men jeg ville have seismografen ude, hvis jeg var i deres branche. De har haft travlt med et cover-up af deres handlinger længe, men tror mig, det holder kun så længe. Der er en sandhed på gadeplan, og I vil tabe til den.
Det er svært at se Sverige i nærbillede, og ikke føle, den er som en vulkan der udsender småadvarsler hele tiden længe inden den store eksplosion. Krakatau små-advarede i to måneder, inden den eksploderede med et brag, der kunne høres 4.700 km væk, og en trykbølge der nåede syv gange rundt om jorden.
Jeg har set Krakatau på få kilometers afstand, og jeg tager varsler når det drejer sig om så stærke kræfter. Sverige har absolut nul erfaring med vulkaner.
Snak om et virkeligt kollaps: Mad til en uge
En sådan eksplosion sker hvert 200 år, altså igen om 70 år. Den kan medføre flere års vinter og misvækst. Sverige har ikke noget reservelager af fødevarer, der er kun til en uge. I løbet af en måned ville folk være vanvittige af sult, de ville ligge og dø på gaden, og epedemier ville udbryde. Snak om et højst virkelig kollaps, og ikke det svenske journalister og politikere fabler om ovenfor.
Dette klarer vi ikke (“Wir schaffen es nicht”)
Jeg har sagt det i årevis, men næsten ingen i besluttende stillinger i Europa taler om det. Den afrikanske befolkningseksplosion i dette århundrede er så massiv, at bare at begynde at aftage den, som vi gør nu, er halsløs gerning. Vi taler om cirka fire milliarder flere afrikanere til år 2100. (!)
Det er farligt, uinformeret og inkompetent. Norske Morgenbladet – den stedlige Weekendavis – har oversat et interview fra Die Zeit: “Wir schaffen es nicht” (log in)
Flyktningstrømmen mot Europa i 2015 er ingenting mot det vi har i vente, tror Afrika-ekspert Stephen Smith.
Google/You Tube har ikke slettet denne video endnu, men de har sørget for, at den ikke kan indlejres, så ikke alt for mange ser den. Ved ikke at slette den, vil de vise, de er “neutrale,” ved at forhindre indlejring, viser de deres egentlige sindelag. Så bruger jeg hellere Bit Chute.
“Tyrkerne var der og alt er ødelagt og i sorg” Således indleder Victor Hugo sit digt “L’Enfant” om tyrkernes massakrer på øen Chios i 1822.
I 1300-tallet startede tyrkerne deres ideologiske “korstog”, deres “march mod vesten”, og erobrede Lilleasien fra Byzanz. Konstantinopel holdt stand, men i 1453 lykkedes det tyrkerne at erobre den østlige kirkes hovedstad og at omdanne kristenhedens største kirke, “Hagia Sophia”, (Den hellige visdoms katedral), til en moské. Dermed havde de ryggen fri til et angreb i fuld skala på det sydøstlige Europa og i løbet af de næste århundreder blev bl.a. grækere, serbere, bulgarere, rumænere og ungarere tvunget ind under det osmanniske åg.
Og det var først i 1683, da osmannerne blev stoppet foran Wiens porte af en koalition ledet af den polske konge Jan Sobieski, at den tyrkiske fremgang for alvor blev stoppet. I løbet af de næste århundreder kunne folkene på Balkan så langsomt men sikkert vride sig løs af den tyrkiske imperialisme, og i 1821 blev det grækernes tur til at rejse sig og indlede deres uafhængighedskrig.
Det blev en blodig affære, og især på øen Chios gik det hårdt til, da en osmannisk-egyptisk flåde under Kapudan Pasha landsatte tropper og foranstaltede en massakre, der førte til at ca. 50.000 ud af en befolkning på 120.000 blev dræbt, ca. 50.000 blev gjort til slaver, mens størstedelen af resten flygtede.
Sveriges Radios uforlignelige Erik Schüldt sagde forleden, at adagioen af Kejserkoncerten var det smukkeste stykke musik, han kendte. Den viser rigtignok den side af Beethoven, jeg holder mest af: Den lavmælte, intime og inderlige, som man også finder i de uudtømmelige sidste strygekvartetter. Jeg er tilfreds, bare jeg får den med Wilhelm Furtwängler og Edwin Fischer på højden af deres ydeevne i 1951. Hører man Furtwängler hviske til Philharmonia-orkestret? Få år efter var de begge døde.
Det er interessant at se, at nu også så main stream anstændige personer som Mikkel Andersson og Niels Jespersen i deres nye bog går ind for et asylstop. Det har unægtelig taget dem et par årtier længere at indse det, end avantgarden.
Uden islam, ingen integrationsproblemer
Vi befinder os femten år efter, at “Islam I Krigens Hus” udkom, og blev sablet ned af den samlede nydelighed, for det handler jo om, at islam som en helhed er uintegrerbar. Uden islam, ingen integrationsproblemer.
Derfor giver det sig selv, at jo mindre islam der findes i landet, desto bedre. Det må være al politiks mål, selvom man vælger ikke at sige det højt, hvilket politikerne naturligvis vil gøre. For at nævne islam, er at nævne deres inkompetence. De har masseimporteret en syg og farlig kultur hen over hovedet på den befolkning, hvis tjenere de skulle have været.
Elitens indlæringskurve har været flad som Theodor Philipsens Saltholm, men den giver da løfter om, at der ikke vil gå flere årtier endnu, inden det sker. “Stå aldrig til søs, lad de andre stå” kan opdateres til “Stå sidst til søs, det er det sikreste rent karrieremæssigt.” Se hvor langt, det bragte Uffe Østergaard.
En bog om hvordan de sidste fyrre års asylpolitik har været inhuman og usolidarisk og gjort Danmark til et fattigere, mere opdelt og mere usikkert land. Ethvert håb om fungerende integration forudsætter et asylstop.
Masseindvandringen handler om opløsning af nationer og folk
Man hører på minister Péter Szijjártó, at Ungarn aldrig kommer til at give efter for EU’s krav om at opløse sit folk gennem masseindvandring. For det er EU’s hensigt, selvom de ikke spytter det klart ud: At dele og herske.
Uden et folk, ingen folkelig vilje, der kan komme på tværs af Bryssel. Uden er folk, intet folkestyre, der kan gå Bryssels’ bureaukrater i bedene. Mest under opløsning er det svenske folk, for “det nye vi” er rent øregas. Sverige er nu ‘et beboet område’, og folket er 200 nationaliteter, og enhver der ser nærmere efter, – f.eks. kriminalreportagen – ser en katastrofe og en kødhakker, der kværner oprindelige svenskere.
Nationerne skal svækkes, så de ikke står i vejen for de store pengeinteresser, som EU Kommissionen er stik-i-rend-drenge for. Dét er hvad masseindvandringen drejer sig om. Ikke engang Dansk Folkeparti vil sig det højt, men alle de grunde vi hidtil har fået for den hasarderede masseindvandring, har været fornuftsstridige. Man må søge dybere: Follow the money! EU er et superkapitalistisk foretagende, som socialister elsker, fordi det er totalitært.
Engelsk soldat fyret for Tommy Robinson selfie
Det engelske etablisssement er helt på rumpetten. De gør alt det forkerte i et åbenbart anfald af panik. Se begyndelsen på historien nedenfor.
“Islam er ureformerbar. Islamisten er blot en muslim, der har travlt”
Wim van Rooys tese er, at Vesten er ude af stand til at forstå islam, fordi den er sit helt eget lukkede system.
“Islam er mere totalitær, end vi kan forestille os. Der er ingen moderat islam, ligesom der ikke er nogen moderat nazisme. Vi bedømmer islam ud fra vores egen forestillingsverden.”
Der er selvfølgelig mindre troende muslimer, hvilket er et ganske ufortjent held for Europa. Vi har altså slet ingen realistiske forestillinger om den religiøse ideologi, som vi stadig tror vi kan integrere eller endda assimilere.
Van Rooy voksede op i en katolsk middelklassefamilie. I 1971 opnåede universitetsgrader i kunst og filosofi, i germansk filologi og en svensk litteratur ved universitetet i Gent. Van Rooy har også specialiseret sig i religionsvidenskab. Van Rooy begyndte med sine egne ord “som mange af hans generation som marxist i maj ’68 ‘s.”
Svenskere i minoritet i Sverige
Uhrskov om Sandelin i DKA: Et eksperiment med 7,5 mio. svenskeres tilværelse
Den oprindelige befolkning bliver udskiftet. Man venter fortsat forgæves på den artikel i den etablerede presse, der fortæller, hvor Sverige er på vej hen.
I en tid, hvor politikerne så eksempelløs splittelse og konflikt i hele Vesteuropa, ville jeg da også, hvis jeg var dem, være nervøs for hvor hæren og politiets loyalitet til sidst vil lande. De har god grund til at være hysteriske, måske ikke lige i morgen, men ‘på den lange bane,’ som de siger. De ser ned i en afgrund. Jeg kan også godt se den. Tommy Robinson standser ved en benzintank, hvor der tilfældigvis er en 20-30 soldater. Det udvikler sig venskabeligt, og så er Fanden løs:
The Army is investigating after far-right activist Tommy Robinson posted a photograph of himself surrounded by soldiers.The former English Defence League (EDL) leader, 35, shared a picture of himself posing with a group of grinning young men in camouflage fatigues. He also posted a video of himself on Monday with a crowd of Army personnel-believed to be at the Watford Gap motorway services on the M1 – who started cheering and shouting his name. Army launches probe after Tommy Robinson poses with group of young men in fatigues for Instagram video
I Leonardo da Vinci’s original fra 1498 er personerne nærmest kønsneutrale, og det passer jo vældig godt på en svensk version. Jeg opfatter nutidens ejendommeligt kønsfikserede Sverige, som en moderne version af det gamle, religiøse, kønsforskrækkede Sverige, som ikke er så særlig længe siden.
Personen til højre for Jesus, Johannes (Anni Lööf) siges i bla. Da Vinci Mysteriet at være Maria Magdalena, hvilket passer mindre godt. Judas skal være nr. 3 til venstre for Åkesson, og er således ikke med på denne version, medmindre man da vil kalde hele Alliancen ‘Judas.’ For min skyld ingen alarm.
Ikke ret mange andre end svenske journalister, der jo deler et skæbnefællesskab med politikerne, følger særlig nært de pebrede forhandlinger om magten. De har formentlig opgivet hele persongalleriet ligesom jeg. Ligegyldigt hvem der ender med at danne regering, hedder de Judas allesammen. Det vil gå fra ondt til værre, om vi levner dem interesse eller ej, men til gengæld bliver satiren bedre, jo flere skader politikere tilføjer et land.
‘Abandon’ har flere betydninger, men jeg har valgt kapitulation. Han gav et langt interview i Le Figaro i går, «Face à l’islamisme, nos élites ont trahi», der her er gengivet i et lille uddrag på engelsk.
Kronikker, debatter, blogs og bøger flytter ikke katastrofale politikere, begivenheder gør ind imellem. Men derfor holder tænkende mennesker ikke op med at meddele sig. De skal se sig selv i spejlet hver morgen, når samvittigheden holder mønstring: