Den politiske optimismes grundsubstans er glemslen
På søndag markeres afslutningen af Første Verdenskrig mange steder i Danmark, på Kastellet og i Sønderjylland, for 30.000 sønderjyder var tvunget til at deltage på tysk side samtidigt som deres landsmænd i Vestjylland kunne høre kanonerne tordne i Skagerak fra historiens største søslag, The Battle of Jutland. (1916)
20 millioner døde
Det handlede om, hvorvidt den tyske højsøflåde kunne stikke til søs og afskære forsyningslinjerne, eller ej. Det kunne den ikke, og det afgjorde krigen, selvom skyttegravsmyrderierne fortsatte to år endnu. Derfor var Jyllands-slaget en succes trods det blandede udfald, hvor langt flere englændere end tyskere omkom. Den tyske flåde blev i havn resten af krigen.
40 millioner døde og Europa har ikke haft nogen ægte selvtillid siden. Hvad vi ser optræde på scenen, er amatørteater. Det er marionetter, der med et smil vil lægge resten af kontinentet i graven, og erklære det som en sejr. Østeuropæerne stritter stadig imod.
Krigen var skæbnesvanger for Europa, og sammen med fortsættelseskrigen, Anden Verdenskrig, har den på godt og ondt været formativ for alt, hvad vi er i dag. Vi er mentalt dannede af de to krige, og Sverige på det mest katastrofale til trods for, at det slet ikke deltog. Det benyttede anledningen til at afskaffe sig selv, en dødslængsel der forekommer selv tyskere og franskmænd fremmedartet. Historikeren Lars Hedegaard skriver:
Havde det ikke været for Første Verdenskrig, var vi blevet forskånet for det bolsjevikiske tyranni, der endte med at brede sig til halvdelen af Europa. Nazismen og fascismen ville ikke være kommet til magten i Italien og Tyskland. Holocaust ville ikke have fundet sted. Anden Verdenskrig var ikke brudt ud, og der var ikke faldet atombomber over Hiroshima og Nagasaki. Den Kolde Krig var vi blevet sparet for.
Smertepunktet Verdun
Jeg er selv vokset op med den, og har besøgt dens epicenter, Verdun, allerede som barn og seks gange siden. Jeg kan ikke frigøre mig fra stedet. (Smertepunktet og Den hellige vej: Landet uden ledelse.) Først 60 år efter begyndte der at vokse træer på højdedragene nordøst for Verdun, men man må stadig ikke færdes der for uekploderede granater. Jordbunden er koparret som månens overflade.
Verdun er et europæisk smertepunkt som Omaha Beach, Pointe du Hoc, Auschwitz, Neuengamme, Treblinka eller ghettoen i Warszawa.
Din lille varme hånd så fast i min
Fortsæt med at læse ““Though poppies grow in Flanders fields””










