“Opgivenhedssyndromet” flugtede med tidsånden i Sverige, selvom det var et groft overgreb på børn. Kan nationer rammes af psykoser? Psykiateren mener, de kan.
Historien om de såkaldt ‘apatiske børn,’ er virkelig det svenske, åndelige spejlkabinet i al sin pryd. Benægtede man diagnosens eksistens, var man slet og ret racist. I virkeligheden drejer det sig om grove overgreb på børn, og psykiateren dr. Jackson har da også gjort de svenske journalistgenier opmærksomme på, at de er medskyldige i overgrebene. Det har dæmpet dem en hel del.
I Danmark har jeg kun set Politiken bide på diagnosen, men den avis kan man bilde hvad som helst ind. Det drejer sig slet og ret om voksne, som vil afpresse sig til asyl, og når de har fået det, holder de op med børnemishandlingen, som har været støttet af hele den svenske ‘intelligentsia,’ der elsker myter. Jo mere fantastiske, desto mere fanatisk elsker de dem f.eks. “genusvidenskab,” der er omtrent så videnskabeligt funderet som astrologi. Sverige er et dybt, religiøst land. Dette er noget af det mest interessante, jeg har set længe, selvom man selvfølgelig kan have forbehold overfor Jackson, der gik med i Svenskarnas Parti. Det præger folk, at være så socialt isolerede og forhadte, og man kan ikke være en sikker diagnostiker på alle felter.
Kjell-Olof Feldt: Ett fattigare och farligare land
En lettelse ved Sverige, landet med den fejeste og mest provinsielle presse, er at der er en stor underskov af gode tidsskrifter. Kjell-Olof Feldt er en gammel, meriteret statsmand af en noget anden kaliber end vores Ellemann-Jensen. Yderligere kan man i dag i Expressen læse Dags att begrava myten om mångkulturella Malmö og i SvD Per Wästberg: Våga diskutera islam utan skygglappar.
Jeg havde ikke i år 2000 drømt om, at jeg skulle få så meget ret og så relativt hurtigt som tyve år. Man bliver sjældent elsket for at have ret, men det har så heller ikke været mit mål, at blive elsket af andre end mine nærmeste. De der har hadet mig gennem tiden, kan trygt blive ved. Vi bliver alligevel aldrig venner. Faren er dog, at det svenske pendul svinger over i modsat, men lige så fanatisk retning, så har de dobbelt så mange problemer. – Feldt skriver i tidsskriftet Kvartal:
Fortsæt med at læse ““Apatiske børn” – en svensk solodiagnose”











