Jeg husker kun, det er hos Halfdan Rasmussen, jeg har samlet sætningen op, men det er hvad jeg tænker, når jeg ser alle de grønne ansigter på valgplakaterne kigge ned på mig. De har visioner og illusioner, De vil reformere og indføre kødfrie dage, evig barsel og tonsvis af ligestilling. Jeg kun vil stemme i med den allerstørste ulyst. Når jeg overhovedet overvejer at stemme, er det kun fordi jeg aldrig har været sofa-vælger, og måske kvier mig ved at bryde min rekord. Jeg har overvejet ikke at stemme i mange år, jeg aner, at tidspunktet er kommet nu.
Mon de unge, jyske kvinder ved hvem Gudrun Schyman er? Kommunisten og populisten, der diskret strøg “k’et” i i partinavnet i 1990, da vinden helt uventet vendte for alle de svenske kommunister, som blev enormt populær og enormt rig, trods alle skandalerne, hun har snydt i skat, urineret offentligt i en biograf, og brændt 100 000 kroner af, fordi hun kunne undvære dem. Og det er kun begyndelsen. Nu bor hun sammen med den absolutte pengeoverklasse på Østerlen. Aner de, hvilken galej, de er røget på?
Fortsæt med at læse ““Unge piger, der taler jysk og tror på livet””











