Marie Krarup: Dansk Kvindesamfunds kvalmende propaganda-film for islam. Dansk Kvindesamfund mener, at det er når man bærer muslimsk tørklæde, man risikerer at blive kaldt ‘luder.’ Man kan kalde det propaganda, men det er først og fremmest sort tale. Det forekommer ikke i den virkelige verden. Det er heller ikke den, Dansk Kvindesamfund opererer i.
Talens pris i Sverige
Marcus Birro har været noget islam- og indvandringskritisk, men ikke meget og ikke længe. I 2014 koblede han islam og terror, og det indledte hans fald fra de svenske medietinder.
Han havde vist mindre driftsikre tendenser for en svensk journalist inden, da hans uforbeholdne vrede over Elin Krantz-mordet i 2011 kogte over i “Vi är utsatta för terror i vårt eget land” (Expressen har slettet klummen med tilbagevirkende kraft.) En frokost med to Sverigedemokrater i 2015 gjorde det ikke bedre.
Nu er han ramt der, hvor det gør mest ondt: På brødet. Egentlig ironisk, for netop i den tid Birro er ‘trådt over stregen’, er debatten blevet noget friere i Sverige. En omvendelse under galgen, ikke frivilligt, med andre ord. Nu er Birro mør. Jeg ved ikke, om han forestiller sig, at etablissementet vil tage en reformeret, nyfriseret Birro til sin barm igen?
De hader folk, der havde ret, mens de selv ikke turde ytre et kvæk. Du bliver ikke en del af ‘det gode selskab’ igen. Magthavere har brug for fodsoldater, der vil sælge deres samvittighed. Den nye boss er den samme som den gamle, han lyder bare anderledes, når man trykker ham på maven. Hvis man først har snavset sig forkert til politisk, bliver man aldrig ren igen i deres øjne, uanset at de alle tog fejl i årtier. Nogen har allerede taget din plads, fremtidens mediepapegøjer, Birro.
Det politiskt korrekta etablissemanget i Sverige är för mäktigt. Det menar författaren och debattören Marcus Birro. “Jag ger upp”, meddelar han på Twitter på måndagen. Marcus Birro: “Jag ger upp – makten vinner”
En anden, som har været mere kritisk i længere tid, og som har betalt en højere pris, skriver om de sidste dages hellige, der er dukket op blandt svenske MSM journalister. Gunnar Sandelin:









