Noget af det første jeg skrev i avisen om Sverige, var JP kronikken Voldtægtsbølgen i det statsfeministiske Sverige. I 2004 var der sølle 2600 anmeldte voldtægter i Sverige, fem-seks gange så mange som i Danmark. Tretten år efter er der 6.560. Langt over en fordobling. Man skal huske, at dette inkl. mørketal er 65.600 kvinder, Sverige brænder af på multikulturens bål hvert år. Og jo, vi ved godt hvem forbryderne er, selvom ‘eliten’ hemmeligholder konkret statistik. Det gør de, for at beskytte sig selv mod reaktioner, ikke af nogen anden grund.
Det går uhyre stærkt ned ad bakke, og svenske politikere lader som om, det slet ikke sker. Det gør de naturligvis, fordi de er eneskyldige i, at det sker, og ingen har endnu draget de regerende “feminister” til ansvar. Man tier bare, så er det lissom ikke sket med andre end proletarernes kvinder, og hvem bryder sig om dem?
Det er ødelagt for evig tid af en blanding af socialister, liberalister, fantaster og kvinder og kvindagtige mænd, som tog magten og forvaltede den, så det blev på den måde. Freden er kort sagt forbi i Sverige. Sverige er blevet en lossplads for ikke fungerende staters kriminelle borgere, og i processen er Sverige selv ved at blive en failed state. Efter Folkeretten skal enhver stat tage imod sine egne borgere, Sverige skulle slet ikke hænge på denne kriminelle, halvsindssyge person, men Sverige gør det fordi det er ledet af vage, slappe personer.
Madammelandet står med hatten i hånden over for pis-stater som Marokko. Bastet og bundet af kriminelles “mänskliga rättigheter.” Sverige er kun et billede på det europæiske forfald, hvor enhver røver fra hele verden skal have en bid af det rådnende lig. I Sverige taler man om ødelæggelsen, som om den var faldet ned fra himlen, men der er helt konkrete personer, man sagtens kunne drage til ansvar. Desværre er politik et område, hvor glade amatører kan slippe afsted med hvad som helst. Utvisade kriminella får stanna ändå. Hele programmet Uppdrag Granskning 58 minutter. UG blev truet for denne udsendelse. Hotbrev till SVT innehöll nyårshälsning
Irritation
Kvinderne tog landet og kørte det i grøften
Jeg har intet generelt imod kvinder, men svenske kvinder irriterer mig grusomt. Generelt, ikke mine voksne, svenske veninder. Den såkaldte ligestilling handler ikke om andet end at kvinderne overtager magten. Der er ikke ét tv eller radioprogram, hvor der ikke sidder fire røde madammer og ordner verdenssituationen. Og det er OVERALT.
Selv på P 2 klassisk musik. Svenske mænd er bipersoner, og de der trods alt er, er ofte bøsser, som er en af de statsgodkendte offergrupper. Herregud, vær bøsse og tag det som en mand. Svensk P 2 er nu invaderet af “verdensmusik” og Laplandsk, genuscertificeret rockmusik. Jeg ser frem til, når de importerede, muslimske patriarker kolliderer med feministerne, sagde Tanja Bergkvist i forgårs. Åh, ja, lad det ske temmelig snart.
(Genpostering fra 2012. Jeg ville genpostere den en gang om året, men jeg har ikke holdt det, så det gør jeg nu. Fakta er næsten altid interessantere end opinion, og hvad jeg skrev for år tilbage, bliver mere og mere aktuelt. Men hvad Trifkovic sagde om muslimsk terror i 2006 er – at det ikke er noget problem andet end ved islams bloody borders, er nu takket været europæiske politikere uddateret.
Det kunne være forebygget for femten år siden, men politikerne var for uvidende og fantasiløse. Terror i Europa er blevet et problem, takket være dem, du stemmer på. De er i færd med at grundlægge krige til os eller vore efterkommere i Europa, hvis de ikke allerede har gjort det. Politikerne vil selvfølgelig nægte, men de har allerede et forklaringsproblem nu hvor dødsofrene for terror ruller ind for alvor. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg ønsker islam fjernet fra Danmark. Vi kan i det store hele ikke sameksistere, og jo længere der går, jo værre bliver det.
Konflikten er kommet videre på de ti år. I Sverige og Frankrig er forebyggelse efter alt alt dømme for sent. Den procentuelle sandsynlighed er, at vores politikere har sendt vore børn i krig. Om tyve år, er klimaet så forpestet, at det vil blive betragtet som opviglen at sige denne enkle sandhed. Henrik Dahl siger den på en lidt pænere måde i en kronik i dag: Forestil Dem, at Mellemøsten ikke fandtes)
Verden kunne have været fredelig, hvis vi ikke havde spredt islams krige
Jeg spurgte Trifkovic over en kasse Tuborg og 20 Kings i 2009, da vi havde komsammen på min bopæl efter hans foredrag i København, om han kunne sætte nogle tal og procenter på, og jeg husker kun at han sagde “omkring 90 % af konflikterne forsvinde hvis man så bort fra alle, der involverede islam på den ene eller begge sider af konflikten.”
Jeg har prøvet at sætte nogle tal på: Hvis man anvender The Uppsala Conflict Data Program, der opererer med konflikter der løbende kræver over 1000 liv om året, er der i øjeblikket 11. Af dem involverer 2 ikke islam.
Hvis man udvider til mindre konflikter, der ofte har varet i mange årtier, er der 42. Af dem involverer 7 ikke islam, men blandt disse er medtalt inaktive men uafsluttede konflikter som Nordirland og Korea, så i virkeligheden er islams konfliktandel større, og i dag, otte år efter Trifkovic, vil denne andel være vokset yderligere. List of ongoing military conflicts
Det ser kulørt ud, men artiklen bygger på seriøse Deutsche Welles: Hunderte Neonazis abgetaucht. Enhver befolkning har et bristepunkt for politisk misbrug, og det skulle ikke undre mig, om Tyskland i nær fremtid har to typer terrorister at trækkes med. Sverige og Frankrig er også kandidater til et rabiat backlash. Håndlavet af provinsielle, tonedøve politikere.
HUNDREDS of Nazi terror nuts hell-bent on ridding Germany of migrants have gone into hiding, authorities have revealed. Security bosses in Berlin revealed more than 600 Far Right extremists served with arrest warrants have completely fallen off the radar. Now there are fears the mob is forming “terrorist structures” in a plot to wage war on migrants and asylum seekers.
Og så i Politiken. Jeg vidste ikke, de begge havde været ræverøde. Det er en baggrund, jeg ikke kan leve mig ind i. Eva er barn af polske jøder, der kom til Danmark i 70 erne. Man kunne møde hendes afdøde far i Trykkefrihedsselskabet.
“Eva frygter et ragnarok a la Sverige”
Eva og Rune Selsing er højrefløjens powercouple og venstrefløjens yndlingsaversion. De hylder Donald Trump, hepper på Bashar al-Assad, støtter Den Korte Avis og kæmper en offentlig værdikamp mod indvandring, globalisering og elitens »multikulturelle eksperiment«.De gør det »for fædrelandet«. Det ville være lettere at lade være, men »det syrebad af normopløsning, der har ødelagt Vesten siden ‘ 68, har gjort os ude af stand til at modstå truslen fra islam«, siger Eva Selsing.
“Islam er 14 % Allah og 86 % Muhammed.” Det er grunden til, at andre trosretninger i over tusind år, har kaldt muslimer for “Muhammedanere”. Muslimer bryder sig ikke om ordet, fordi det antyder at de mere tilbeder Muhammed end Allah, men det er jo lige præcis hvad de gør.
Islam er en førerdyrkelse med en politisk doktrin ligesom fascismen. Den bedste betegnelse for den, ville være “en politisk sekt.” Tyve procent af islam kan passere som religion, siger den tidligere sharia-professor Sam Solomon. Det vil blive stadig mere tydeligt for europæerne, at islam sejler under bekvemmelighedsflag som religion. De europæiske stater burde naturligvis ikke anerkende den som religion, hvis de var konsekvente.
Muhammedanisme, Mohamedans, Mahomedan osv. burde genindføres. Det er den mest præcise beskrivelse, og da vi indtil 70 erne brugte ordet i Danmark, lå der ingen som helst vurdering i det. Det var lige så neutralt beskrivende som “buddhister” eller “kinesere.”Islam betyder ‘underkastelse’, så også sprogligt har vi underkastet os. Enhver kan dog sige, hvad han vil. Jeg ser Lars Hedegaard er gået helt tilbage til at sige “muhamedaner,” og jeg kan også gøre det, da jeg er min egen redaktør.
BRÅ: “Svenske kvinders utryghed alarmerende”
31 procent av alla tillfrågade kvinnor uppger att de upplever otrygghet. Det är en ökning med sex procentenheter från den förra mätningen som gjordes 2015.12 procent av kvinnorna känner sig så otrygga att de avstår från att gå ut på kvällarna.Brå: Kvinnors otrygghet alarmerande
Nationella trygghetsundersökningen 2016 er udkommet. Det går stødt og roligt ned ad bakke for kvinders tryghed og frihed i verdens mest feministiske land, og politikere og medier lyver stadig om årsagen. (Voldtægt på svenske mænd og drenge taler vi slet ikke om, der er ca. 400 om året.) Rikspolischef Dan Eliasson siger
Det är ett misslyckande för hela det svenska samhället att vi inte kan skapa en trygghetssituation som är likvärdig oavsett om du är man, kvinna, oavsett etnicitet och oavsett var du bor någonstans. Alla har rätt till samma trygghet.
Tomme ord i metermål. Det skyldes naturligvis masseindtaget af patriarkale, kvindeforagtende kulturer. F.eks. er hele 9 procent af de 16-25 årige kvinder udsatte for seksualforbrydelser i løbet af et år, og hovedparten fra vildt fremmede gerningsmænd. De har har skabt problemet, er ikke dem der vil løse det. Det kan man være forvisset om. Jeg tror kun, der er en mulig ‘løsning’ – alle svenske kvinder bevæbner sig og gerne legalt. Det ville være tidssvarende feminisme i praksis.
Ideologien hedder Värdegrunden. Den kendes kun i Sverige, men internationalt vil den hedde “values education”, “moral education”, “character education” og “citizenship education.” Den tyranniserer alle svenske institutioner selvom ingen rigtig kan gøre rede for, hvad den betyder. Men den holder folk på plads.
Jens Ganmans interview er et scoop, jeg har ventet på i mange år. Det måtte komme – journalistfalanksen slår sprækker. Rundt om i de svenske journalisthjem sidder magtens skribenter og gyser. På Ganmans Facebook er der en meget livlig diskussion:
I slutet av 2016 blir jag kontaktad av en journalist på en av våra största dagstidningar. Hen har sett mina skriverier på nätet och vill uttrycka sitt stöd, framför allt när det gäller mina teser kring media (galna rants skulle vissa kalla det). Personen ifråga känner sig uppgiven över tillståndet på sin egen arbetsplats och över svensk media i allmänhet; hen kallar det ett ‘intellektuellt och moraliskt haveri’.
Jag och journalisten har därefter regelbunden kontakt via sociala medier och pratas vid i telefon vid ett antal tillfällen. Ju mer vi diskuterar desto mer känner jag att jag skulle vilja intervjua den här personen på djupet. Hen har många års erfarenhet av svensk dagspress och god insyn i hur den svenska mediaeliten resonerar och tänker (eller snarare – inte tänker) – en ‘confidant’ på insidan av systemet.
Uregelmæssig opdatering på grund af teknisk problem
Enhver svensker ved, at deres grønne også har. Journalisternes favoritparti er nede på 4.2 procent. Via GoV m. transskription
Jeppe Juhl på DR 2
“Nationalkonservative er dagens revolutionære”
Jeg tror nu nok de medvirkende på Newspeeks portal vil betakke sig for at blive kaldt ‘revolutionære’, selvom Anne Libaks parallel til 70 ernes revolutionære har visse ting for sig. Det har til gengæld ikke hendes kritik af lille bitte små blogs der kører på, hvad der ligner et pensionistbudget. Libak håber også på, at de alternative medier vil medvirke til at gøre main-stream medierne bedre. Det har jeg gjort masser af gange, dog uden nogensinde at blive krediteret for det. Poul Madsen taler for et Ekstra Blad, der er en skygge af, hvad det engang var, og nu mere savner journalistisk relevans. Hvad jeg iøvrigt stærkt beklager, men Victor Andreasen og Svend Ove Gades tid lader ikke til at komme tilbage trods millionerne i statstilskud. Vi har forladt avisernes storhedstid, ligesom vi forlod pressefotografiets da TV kom. DR 2 Dagen, min 42:50
Arvet efter Fredrik Reinfeldt (m): Under sina åtta år vid makten 2006-2014 släppte alliansregeringen in nästan en miljon utlänningar som fick uppehållstillstånd i Sverige.
Nu stiger ledande moderater som hade högt uppsatta poster i alliansregeringen fram, en efter en, och bedyrar hur mycket de ångrar sin migrationspolitik.
Vilken trovärdighet har de? Visste de inte vad de gjorde när de slöt migrationsöverenskommelsen med miljöpartiet och öppnade Sveriges gränser?