Trelleborgs kommun har nu infört radikala metoder för snabba upp dödligheten hos de allra svagaste kommuninvånarna; de gamla och dementa. Istället för lagad mat på kvällen får de fil och gröt, korv med bröd, ostkaka med saftsås och annan skräpmat. Till råga på allt måste de betala fullt pris för den näringsfattiga snabbmaten. Kommunens motiv: att spara tre miljoner kronor.
Kommunen har egna kockar som lagar mat till skolorna och äldreomsorgen. Matsedeln är varierad och vittnar om fantasi och omtanke. Men räksmörgås, köttfärssås, grönpepparbiff och annat som står på matsedeln gäller inte de gamla och dementa invånarna, som behöver näringsrik mat för att inte försämras i sin demenssjukdom.
På Östergården i Trelleborgs kommun får de gamla istället näringsfattig och undermålig kost med högt innehåll av socker, det vill säga tomma kolhydrater som påskyndar deras sjukdomsförlopp. Kommunen ger sig med berått mod på de allra svagaste i samhället, de som inte kan föra sin egen talan och inte protestera.
Politiken i mageløs apologi for en muslimsk massemorder. Denne viderværdige forrædderavis, der vælger fjendens parti hvergang. Nogle husker måske endnu dens optræden under Muhammedkrisen for ti år siden, da chefen hed Seidenfaden.
Der Himmel über Berlin af Peter Handke og Wim Wenders. Jeg så filmen, da den kom i 1987, men jeg ville gense den da den for nylig gik i Filmmuseet, som jeg stadig kalder det fordi jeg er kommet der siden det lå i en lejlighed i Frederiksberggade (Strøget). Jeg havde den i baghovedet da jeg tog dette foto i Berlin i januar 2015, men det var på det underbevidste plan. Først senere er brikkerne faldet på plads. Det tog sin tid, kan man sige. Tredive år.
Min rektor i underskolen var filmanmelder på Berlingske og sørgede for vores opdragelse i filmkunsten fra Chaplin til Julius Caesar med Marlon Brando og John Gielgud. Jeg kan ikke sige “Cinemateket.” Jeg kan sige: “Vi skal i Filmmuseet.” Danmarks bedste biograf. Min ven og jeg gik der, og vi befandt os blandt rigtige filmelskere, der ikke vil underholdes, men vil opleve.
Meget er sket siden 1987. I dag kender jeg Berlin, hvad jeg ikke gjorde dengang. Schweizeren Bruno Ganz er blevet en verdensberømt skuespiller i mellemtiden, og Muren er faldet, hvad filmen på sin egen måde spår. Det er Rainer Maria Rilkes engle, der har inspireret den, og den er tilegnet Yasujirō Ozu, François Truffaut, og Andrei Tarkovsky. Truffaut besøgte jeg på Cimetière de Montmartre for 22 år siden. Så ung han var, tænkte jeg. 52 år i al evighed. Vi var jævnaldrende ved det møde.
Den er på alle måder blevet bedre med årene. Ud af en lille halvfuld sal af aficionados, udvandrede kun en person, hvilket ikke er dårligt for to timers ren poesi, ikke noget de fleste udholder. Folk vil have prosa, og politik er jo det mest prosaiske, vi har. Politikere morgen, middag, aften. Jo plattere, desto bedre, og der er virkelig inden nedre grænse for ufølsomhed og kulturløshed.
Det er en kærlighedserklæring til Berlin, men det er også en kærlighedsfilm om englen der vil være menneske og opleve det menneskelige i skikkelse af den underdejlige Solveig Dommartin som cirkusartisten Marion. Blod, kaffe, mad, kærlighed. Hun – billedet på det kvindelige – blev kun 45 år gammel. “Er tiden så ualvorlig,” siger hun. Jo, det er den, kan man sige nu tredive år efter.
Ikke siden trediverne har den været mindre alvorligt stemt, stillet overfor alvorlige farer. Måske er tiden altid uden alvor. At omfavne en hest, som hun siger, er Nietzsches sammenbrud i Torino. Filmens sprog er fuld af litterære allusioner. Den taler følelsernes sprog, et ikke alle er fortrolige med. De forudsætningsløse, og det er desværre de fleste, står af. Tiden er uden alvor – til enhver tid.
Exklusiv intervju. Några timmar innan sitt nya besök i Argentina träffar jag i Porto Alegre på tu man hand den lika beundrade som ifrågasatte författaren till “Elementarpartiklarna” och “Underkastelse.” Den franske författaren är för närvarande en av världens mest berömda. Michel Houellebecq: El incorregible, Översättning: Stig Carlsson
Hans fiktion ligger nära verkligheten. Nästan i linje med ett reportage som beskriver de värsta mardrömmar. Han har ingen akademisk prosa och vill inte tillhöra “den sköna litteraturen.” Han har snarare en berättande prosa, som diagnostiserar vår tid. I allmänhet brukar hans ämne vara dekadans, men utan den konservative författarens kritiska synvinkel. Han ifrågasätter inte verkligheten. Han driver på den i sin riktning, förstorar den och snabbar upp den: sexturismen, den känslomässiga likgiltigheten, lyckofilosofin och den gränslösa promiskuiteten utan synbara konsekvenser. Han har påpekat, att han förebådade fallet med Dominique Strauss-Kahn – f.d. ordförande i FMI och sexmissbrukare. Till sist, “Underkastelse,” är en politisk fiktion om islamismens uppstigning till den verkställande makten i Frankrike och vars publicering sammanföll med massakern på satirtidningen Charlie Hebdo. I det här speciella fallet skulle Michel Houellebecq säga: “Jag skildrade inte den värsta mardrömmen. Den utspelade sig på en parisredaktion.” Efterräkningarna botade emellertid honom inte från politisk inkorrekthet. “Jag bryr mig inte så mycket om flyktingarnas öde, om jag skall vara ärlig mot dig.” Vid slutet av vårt samtal skkriver han på första sidan av ett ex. “Till X, den här romanen orsakade mig oerhörda bekymmer.” Tillsammans med den likgiltiga attityden, en stil med en syrlig ironi knappt märkbar, som löper igenom hans böcker.
Bara i Frankrike har hans bok sålt i 700 000 ex. I hela världen. Miljontals. Och här står vi inför ett fenomen, som inger ömhet. Rik och deprimerad och utan lust att köpa en ny jacka eller att skicka den han har på sig till tvätten. Författaren kommer till Buenos Aires för att ge en offentlig intervju och för att hålla ett föredrag om den intellektuella traditionen i Frankrike under 1900-talet. Det återstår att se, om han kommer att tala som historiker, provokativ agent eller som framstående författare, kanske Frankrikes största i den bästa traditionen av förargelseväckande författare.
Med otte nordmænd bla. Asle Toje, Ketil Raknæs, Hege Storhaug, Kristin Clemet og det mere tvivlsomme orakel Bjørn Stærk. (Katrine Winkel Holm var i debat med ham i 2011.) Asle Toje og Elin Ørjasæter er de mest interessante. Ørjasæter siger:
“Sverige er blevet et land med stærke totalitære træk. Jeg havde ikke kunnet leve i Sverige i dag.”
Ørjasæter imponerer, hun forsvarede Fjordman i 2013. Det var omtrent hvad jeg sagde til mig selv for 13 år siden, da jeg pakkede sammen og forlod landet. Jeg ville ikke bo i et land, hvor jeg ikke kunne skrive i aviserne, så man kan sige, at svensk temmelig brutal censur af samfundsdebatten, startede denne blog i 2004. Når jeg siger ‘censur’, er det ikke en vidtløftig talemåde. Det er selvoplevet og gennem nære venner, der fik munden lukket af de svenske, såkaldte journalister.
Politisk afrettede journalister havde siden 2001 den politiske magt, som de er gudskelov nu i færd med at miste. Deres indbyrdes positionering i dag har kun underholdningens værdi jvf. Anna Dahlberg-syndromet. Det er sådan noget Johan Westerholm går op i, hans andre kvaliteter ufortalte. De havde begge uret fra starten for tyve og tredive år siden. Ja, bare for fem år siden. Hvor troværdige er de i dag?
Den har til gengæld ført til, at Sverige er ledende i Europa på alternative medier, og jeg var uden at vide det og uden at have skyggen af politisk fortid, en af de første. Karriereplanlægning har for mit vedkommende været en komplet illusion. Når man tror, man ved hvad der foregår, så er det i virkeligheden noget helt andet. Everything happens to me er en af de få erfaringer. En anden er, at frihed er, ikke at behøve positionere sig for nogen eller noget. At der ikke er noget socialt filter mellem pennen og samvittigheden.
Nu er svenske borgermedier semiprofessionelle, hvor dette er forblevet en personlig ølkasse at stå på, det har været ‘learning by doing’, og der er aldrig kommet nogen traditionel politisk, kommentator ud af mig. Jeg blogger som jeg fotograferer, jeg nøjes med med blikket for motiverne. Ørjasæter siger også:
“Jeg er bange for, at Sverige kan gå mod borgerkrigslignende tilstande. Der er to lande, der kan komme i den situation, og det er Frankrig og Sverige. Jeg tror ikke andre lande kan komme dertil, men jeg er vældig, vældig urolig for Sverige. Hvor vil landet være om tyve år?”
Endnu et vågent, vidende menneske, der har set den kommende borgerkrig. Ørjasæter siger endvidere, at det kan være svært at have ondt af svenskerne, efter at de i årtier har stemt for rene fantaster som Reinfeldt, Romson og Fridolin. Jeg føler alligevel med ofrene for dem. Måske jeg er for blød, det er svært at sige.
Mediet DET GODA SAMHÄLLET har lavet interviewene, og man ser skuespilleren Rasmus Dahlstedt, der blandt meget andet laver den begavede satire Söders Hjältar. – SVT har ikke sendt noget så interessant, fordi det grundlæggende er et statsmedie. Det er magtens talerør samtidigt med, at det indbilder sig at det er alternativt og og kritisk granskende. En selvfed illusion. I Norge räds man “det svenska tillståndet”
Douglas Murray on consequences of Merkel’s migrant policy
Sverige indtager mange pladser på suicidaltoppen, men det konkurerer hårdt med Tyskland.
Psykoterapi på københavnske julemarkeder
Julemarked med maskinpistoler og betonklodser, nærmest at betragte som psykoterapi. Det betrygger ikke mig, det udstiller mest vore lederes afmagt. “Politikerne aner ikke deres levende råd midt i den katastrofe, de selv har skabt,” skrev Poul Højlund, men man kan da altid vifte med nogle maskinpistoler på udvalgte steder. (mobilfoto Snaphanen) Tager ingen chancer: Her opstiller politiet betonklodser ved Tivoli og Strøget
Black Pigeon Speaks. Hillary Clinton er forelsket i begrebet, selvom de sites der findes i USA er få, perifere og ubetydelige. I Danmark er jeg aldrig stødt på nogle, der bevidst lyver. Men nu ved Hillary altså, hvorfor hun tabte. Sverige ligger i top hvad angår statscensur, der har medier og politikere opfundet begrebet “hatsites” for alternative medier, så de kan udgrænse dem som useriøse, halvnazister og løgnere. Ingen andre lande har dette drønsmarte begreb. Du er altså nu på en “hatsite,” at du ved det. For så vidt jeg overhovedet hader nogen, er det dem, og det er vist endnu ikke kriminelt.
Den næste krig er her allerede
Mark Steyn siger lige ud om Berlin terroren: “They died because of the recklessness of a western political class…”. Alligevel fortsætter den politiske klasse med at sende sine borgere i døden. Det er grunden til, at man ikke længere orker at høre dem vride hænder. “Jeg er dybt berørt,” siger Merkel klædt i sort. “Vi må nu stå sammen.” Stå sammen med jer selv! Der er én eneste ting at gøre, og jo senere i gør det, jo flere vil dø: Save Christmas by ending Islamic immigration. Længere er den ikke, bortset fra rundhåndet repatriering af folk, der allerede har vist sig farlige.
Ankara: Russisk ambassadør dræbt ved fotoudstilling.
Og så en lille mandagsprædiken efter drabet med Allahs pegefinger. Den video kommer ikke i TV-Avisen, tør jeg godt love.
The gunman shouts ‘Allah Akbar’, recites Arabic verse with ‘Jihad’, then in Turkish says “do not forget Syria.” & vows nobody would be safe. The gunman shouts ‘Allah Akbar’, recites Arabic verse with ‘Jihad’, then in Turkish says “do not forget #Syria” & vows nobody would be safe. Twitter
II, Berlin – terrorist myrder tolv i ‘Truck Jihad’
Det er ved den kendte Kaiser-Wilhelm-Gedächtniskirche mellem Kurfürstendam og Kantstraße, hvorfra lastbilen kørte ind på markedet. Givetvis en beskeden forsmag på 2017 og alle de flygtende ISIS terrorister, dine politikere har lukket ind i dit land. Det har været et blodigt i år, og det kan ikke undgå at blive værre. Signeret din lokale multikulturpolitiker. Lastwagen fährt in Weihnachtsmarkt – mehrere Tote, Terroristen er to døgn efter ikke fanget.
Ifølge dansk MSM er det tilsyneladende endnu en selvkørende lastbil med et dunkelt motiv. Maren i kæret ved udmærket, hvad der foregår, det er kun poltikere og journalister, der ikke gør. Der er én meget logisk grund til, at de ikke ved det: De har nemlig masseimporteret islam længe efter, de burde have vidst, det er en dødelig sikkerhedstrussel, især nu hvor ISIS bliver pulveriseret. Merkel mener, det er »Usmageligt«, hvis gerningsmanden er kommet som flygtning”. Det er det ikke, det er politisk vanvid. Af hende.
Der er ét interessant spørgsmål: Hvor mange dødsofre kan en europæiske journalister og politikere holde til at være medskyldige i? Ikke så få, har man lov at gætte. Mange skal dø endnu inden de foretager sig det fornødne. Sørg for at du ikke kommer iblandt dem! “Merkel kommer til at få skylden”, siger professor. Lars Hedegaard skriver
Politikernes glædelige jul
Efter at ni er blevet dræbt og mindst 50 såret, da en lastbil kørte ind i et julemarked i det centrale Berlin, udtaler alle politikere, at deres tanker går til de berørte. Det er smukt, men måske skulle de have tænkt på dem, da de åbnede Europa for muslimsk tilstrømning og forfulgte enhver, der satte sig op mod islam.
Copyright Julia Caesar och Snaphanen. Citera gärna delar av texten men iaktta gott bloggskick och länka till Snaphanen!
Det är många som ångrar sig nu. Ni kan knappast ha undgått att se dem sticka fram sina ansikten ur angiven skuldfylld mylla; Ångerparaden i all sin glans. Det är den nya trenden inom det maktbärande skiktet: rulla dig i tjära och fjädrar och bedyra din skuld. Försök därmed återvinna den makt du nu inser att du har förlorat. Men inbilla dig inte för en sekund att du kommer att bli förlåten för att du gav bort Sverige.
Läckta uppgifter från Wikileaks visar att de moderata partitopparna var väl medvetna om vad de gjorde när de på åtta år öppnade gränserna och släppte in nästan en miljon invandrare.
Det började med före detta statssekreterare Mikael Sandström, numera seniorrådgivare på PR-byrån Prime Group. Han var statsminister Fredrik Reinfeldts (m) närmaste man under hela alliansregeringens maktperiod 2006-2014 och bistod honom lojalt och energiskt i hans folkutbytesprojekt.
Att byta ut den svenska befolkningen – en strålande idé
Mikael Sandström sparade ingen möda för att på bara åtta år avsevärt och för all framtid förändra Sveriges demografi genom att stå Reinfeldt bi i att importera närmare en miljon invandrare från jordens mest våldsamma och dysfunktionella muslimska länder. Såvitt känt yttrade han inte ett pip till protest mot Den Stores megalomana planer under de år då han hade goda möjligheter att påverka någonting. Vi kan alltså utgå ifrån att han ansåg att Reinfeldts utbyte av den svenska befolkningen mot analfabeter från tredje världen var en strålande idé.
Totalt ansvarar Sandström för omkring 40 000 beslut och överenskommelser under alliansens åtta år, uppger han själv. För detta uppbar han inte bara en fet lön utan också alla övriga privilegier som tillkommer en statssekreterare. Äran inte att förglömma.
Han ångrar sig alldeles kolossalt
Nu ångrar han sig. Han ångrar sig alldeles kolossalt. Säger han. I min förra krönika redogjorde jag för Mikael Sandströms syndabekännelse i tidskriften Kvartal.
“Vi måste acceptera att det inte går att återvända till den politik som skapat krisen. Vi har bortsett från att det är omöjligt att ha fri eller mycket liberal invandringspolitik i ett land med en välfärdsstat och hög ekonomisk levnadsstandard, i en värld med stora ekonomiska skillnader. Om vi inte vill acceptera att det skuggsamhälle som redan finns ytterligare växer, måste vi vidta åtgärder för att hindra människor från fattiga länder att komma hit.
Varje förändring av politiken i mindre stram riktning kommer att leda till ökade migrationsströmmar till Sverige, även av personer som saknar skyddsskäl” skriver Sandström.
Han skriver också att ”ansvaret för att situationen blev så allvarlig i Sverige är vårt eget. Flera regeringar, inte minst den som jag arbetade för under åtta år, har begått stora misstag i migrationsfrågorna.”
Heureka – vilken klarsyn! Dock undanber jag mig med eftertryck att bli inkluderad i detta ”vi” och ”vårt”. Svenska folket har aldrig blivit tillfrågat om vi vill bli utbytta mot människor från tredje världen med forntida kulturer och en religion som är fullständigt inkompatibel med svenska värderingar.
Storstäder förvandlade till regelrätta krigszoner
Ansvaret faller tungt på de politiker och journalister som utifrån sin egen agenda inte har skytt någon möda för att så snabbt som möjligt omvandla Sverige till ett mångkulturellt helvete med dagliga skottlossningar, knivskärningar, mord, våldtäkter, rån, kvinnoförtryck, hederskultur och andra importerade kulturyttringar.
Genom att målmedvetet driva en destruktiv och ansvarslös migrationspolitik de senaste 40 åren har politiker av skilda kulörer lyckats förvandla Sveriges tre storstäder till regelrätta krigszoner där dagar utan avrättningar blir alltmer sällsynta: Malmö.Göteborg.Stockholm.
F d finansminister Anders Borg ångrar sig
I SVT ”Min sanning” den 11 december ångrar sig före detta finansminister Anders Borg (m). Tidskod ca 45 min.
Var det ”rätt väg”att alliansen tillsammans med miljöpartiet 2011 öppnade dörrarna på vid gavel för en till stora delar oreglerad invandring? Det måste till en rejält vänstervriden public servicejournalist – Anna Hedenmo i SVT – för att ställa en så korkad fråga.
Anders Borg, svarar – och lyssna noga på vad han säger när drygt två år har gått sedan valförlusten 2014 och han ”har haft förmånen att fundera lite grand”:
”Det har ju visat sig bli väldigt kostsamt. Hade vi vetat att det skulle komma en miljon människor till Europa, då skulle man ju inte gått i den riktningen. Då skulle man ju redan tidigare tittat på hur man kunnat strama upp regelverken.”
Normalt bruger jeg ikke danske medier til meget, men når det helt fremragende foreligger, er jeg nødt til at gøre en undtagelse og gøre opmærksom på det. Poul Højlund udstiller skarpt danske regeringers bedrag og inkompetence. De der troede, at danske politikere var pålidelige og rationelle, kan godt tro om. Hele landet burde læse og forstå den.
Man må beundre Højlunds insisteren. I marts skrev han Hvorfor handler statsministeren ikke? og i juni skrev han Det store bedrag: Den muslimske folkevandring forklædes som en flygtningekrise. Statsministeren og hans parti har ikke fortrukket en mine eller sagt et kvæk. De ved, de kun ville skade deres sag, hvis de anerkendte at have Højlunds kronikker. De synes tilfredse med at kunne bedrage det store flertal, så enkelte vidende folk må tåles og ignoreres. En statsminister Mette Frederiksen vil optræde akkurat lige sådan, og befolkningsflertallet vil vælge hende alligevel.
Det er kun menneskeligt at tvivle på, det nytter noget som helst at blogge og skrive kronikker om det. Måske gør man det kun for sin samvittigheds skyld, og for at holde fast i en flig af virkeligheden i en politisk atmosfære, der minder om den lukkede afdeling. Jeg er holdt op med at høre på danske politikere i radio og tv, jeg kan ikke tåle det længere. Jeg gribes af en overvældende vrede og uvirkelighed, hvis jeg en sjælden gang gør det alligevel. Det vil jeg ikke udsætte mig selv for ret tit. Jeg har udstået min værnepligt hvad angår at lægge øre til bevidst løgnagtige politikere, der taler ned til mig.
Indtil nu har statsministerens regeringsførelse bragt omkring 26.500 nye, næsten udelukkende mellemøstlige indvandrere til landet. Borgerne betaler i form af strammere budgetter, øget pres på alle sociale systemer, øget konfliktniveau og en demografisk udvikling, der fortsætter i al evighed. 6.606 migranter har i år søgt asyl i Danmark. Det svarer til tre nye Mjølnerparker. Vores anerkendelsesprocent for asylanter er en af de højeste i Europa, og det betyder, at de 5.000 får asyl, og de resterende skal sendes ud af landet igen. Det sker bare ikke. I 2015 blev 646 sendt ud af landet, og i 2016 er det kun lykkedes at få 389 sendt retur.
Den samlede asylindvandring, siden statsministeren dannede sin første regering i juni 2015 efter et løfte om »straksopbremsning«, er på små 26.500 mennesker, svarende til tretten nye Mjølnerparker. Den mellemøstlige indvandring udgør endda langt den mindste del af indvandringen til Danmark. Fra både vestlige og ikkevestlige lande kom – foruden migranter – sidste år alene 61.706 mennesker til Danmark som arbejdstagere, studerende eller af andre årsager. Sammen med tidligere års indvandring er resultatet, at mindst hver ottende her i landet bosiddende i dag har udenlandsk baggrund, heraf halvdelen en ikkevestlig baggrund. Indvandringen fortsætter – nødbremsen bør aktiveres omgående
Jeg kommenterede det spontant på Facebook til Poul Højlund med nogle linjer, der blev lidt flere end oprindeligt planlagt.
