Ifølge skolekammerater er han en hengiven muslim og helt rask
I betragtning af hvor uhyre sjældent selv alvorligt sindslidende er farlige for deres omgivelser, må man sige at procenandelen af muslimer, som er, er mærkeligt høj. Somalieren i London med det norske pas, Zakaria Bulhan, var endnu en af dem, men ifølge en skolekammerat var han “en hengiven muslim, der har udtryk støtte for Al Qaeda,” så måske var han ikke særlig syg. En anden skolekammerat siger, “at dette er første gang jeg hører, at han skulle have psykiske problemer.”
Man husker måske de fire tilfælde i Frankrig for et par år siden, hvor muslimer kørte forgængere ned med deres biler. De var angiveligt alle sindslidende. Det må jo betyde, at alle de palæstinensere, der i nogle år har stukket tilfældige israelere ned i hvad jeg fejlagtigt troede var “kniv-jihad,” hører hjemme på psykiatrisk afdeling. London onsdag nat ligner unægtelig palæstinensisk terrortaktik.
Videoen er bedre end sin titel, men man skal tilsætte sin egen viden. Når det f.eks. siges, at “svenskere er i mindretal i Sverige i 2045,” er det baseret på tal indtil 2013, og de gået både voldsomt op og ned siden, men det er sikkert et fair gæt. Mindretal betyder Bosnien, med mindre Rikdagen faktisk har opfundet “det nye menneske.” Man har lov at tvivle, denne forsamling af Europas dårligst uddannede parlamentarikere, der er ansat af partierne for at holde kæft med deres egne synspunkter.
Kristne under angreb i Europa
Banjaluka / sarajevo – Police of bosnia and Herzegovina reported today that in last two years, more than 180 religious objects is attacked and vandalized. Police also expressed doubt that real number of attack is higher, since, not all communities report attack, because of fear and other reasons.
According to police report, more than 70% of attack is comitted by muslims, around 18% croats and serbs, and in remaining cases the perpetrators have not been identified.
Eller som Danmarks statsminister udtrykte sig: “Der er nogen, der øjensynligt har voldtaget en af verdens største religioner og på en fuldstændig fanatisk måde har dræbt uskyldige mennesker.”
Har det noget med virkeligheden at gøre? Enhver der undersøger det opdager, at han og Pinds udtalelser om islam taler sit tydelige sprog om Venstres kultur- og historieløshed. At de ikke forstår, hvad de taler om, er nu blevet en direkte sikkerhedstrussel for os alle.
De taler om “islamisme”, der rigtignok findes som begreb og dukker op omkring år 1700, som om det intet havde med islam at gøre, hvor det i virkeligheden er en bevægelse der søger tilbage til islams rødder og har alt med islam at gøre. Danske journalister har begrebet “ekstreme islamister,” som for at være på bortforklaringernes sikre side.
Når man vender tilbage til islams rødder, får man fascistoid vold og intolerance, hvor en tilbagevenden til Det Ny Testamente, giver præcis det modsatte resultat. Derfor bliver muslimer, modsat alle andre religiøse, mere kriminelle og voldelige, jo mere troende de er, som en stor tysk universitetsundersøgelse viser. Sværere er det ikke, Pind og Løkke: En fredelig muslim er som regel en eks-muslim, eller en muslim, der ikke kender Koranens indhold. Dem er der heldigvis for os en del af.
Nu tror jeg ikke nødvendigvis, Pind og Løkke er så uvidende, som de lyder, selvom det givet Folketingets almindelige dannelsesniveau, er ganske tænkeligt. De kan være igang med at administrere den eskalerende, europæiske katastrofe politisk, sådan at de selv vil fremstå som skyldfri den dag regnestykket over fyrre års illegitim fremmedpolitik skal gøres op.
Og med illegitim mener jeg ikke andet end, at den aldrig blev forelagt befolkningen demokratisk, den ville nemlig have stemt imod. Ejerskabet er derfor helt og holdent politikernes, og de vil ikke kunne lide det, når dagen kommer. Derfor lever vi i løgnenes og bortforklaringernes tid, og derfor har vi aldrig hørt så meget vaskeægte sludder om islam.
Imens drejer hele diskursen sig rundt om “eliten”, som jorden drejer sig rundt om Foucaults pendul.
Hobbysuicidal
Eva Selsing introducerer nyt begreb for multikulturelitens tilstand i Je Suis Jalving. Den er dog ikke, hvad den var. Den er ved at tabe, hvilket for nogens vedkommende fører synlig desperation, for andre til nye erkendelser. Tænk bare på Uffe Østergaard.
Jeg faldt over et interview med en psykolog fra Red Barnet, der åbenbart er faldet i søvn i 1997 og ikke har gjort de mellemliggende tyve år med. Den har taget kegler på Fyns.dk og Berlingske. Samtidigt tikkede en video ind fra Dortmund kl. 19.47: Massenschlägerei in Flüchtlings-Aufnahme!. Fem måtte på hospitalet efter at have “påvirket hinanden negativt”. De skal hurtigt have asyl, så går det over, forstår man på psykologen. “De har brug for en afklaring” for at opføre sig fredeligt.
Ifølge psykolog Kuno Sørensen fra Red Barnet bør unge asylansøgere med problemer spredes på forskellige asylcentre. Nogle unge asylansøgere har ikke lært sociale regler og kan påvirke hinanden negativt, forklarer en psykolog. Uledsagede, unge asylansøgere har ofte voldsomme oplevelser i bagagen, og nogle er ikke rustet til at begå sig i det danske samfund.
Hvis man vil undgå den type sager, gælder det om at sprede de asylansøgere, der har sociale vanskeligheder, påpeger Kuno Sørensen fra Red Barnet. Hvis man samler en stor gruppe asylansøgere, som har en meget problematisk og voldsom reaktionsmåde, forstærker man det. De er i en stressituation, er på vagt og har meget svært ved at dæmpe den angst og utryghed, som de har, siger han. Hvis unge asylansøgere med problemer skal på ret kurs, er det afgørende, at deres liv er stabilt, lyder det. De har brug for en afklaring om, hvor de skal fortsætte deres tilværelse.Opvækst i krigszone kan forklare asylansøgeres overgreb
Uffe Ellemann i sin tid vittigt til den gamle venstresocialist Kjeld Albrechtsen: “Jeg kan ikke tænke tænke så langsomt som du taler.” Jeg kan knapt nok skrive så langsomt, som bydende nødvendig politisk erkendelse foregår. Jeg har gjort mit bedste siden 2002, men nu falder jeg snart i søvn. Det bliver ikke meget bedre af, at Sverige nu repeterer den debat, vi har haft i Danmark siden før 2001. For sent, for sent, som Stig Lommer sang.
Deres alternative presse – Europas mest omfattende – er lysår forud for MSM, men den er lyst i band ligesom SD. I snævre pressekredse er det interessant, MSM endelig er lidt ude i virkeligheden, men for mig er det kedeligere end da den var rent absurd teater.
Når de her kvinder engang har debatteret færdig med sig selv, er Europa blevet til Mellemøsten, og det er som bekendt værst for kvinder, bøsser og jøder. Historien skulle eller være til at blive klog af på to minutter. Østeuropæerne er de eneste, der ikke reagerer som om de var søvngængere på en overdosis benzodiazepiner. President Zeman: Czechs should arm themselves over threat of terrorism.
“Vores verden er et supermarked”
Theodore Dalrymple læser økonomen og journalistens Bernard Maris’ bog, Houellebecq Économiste. Maris blev dræbt i terrorangrebet på Charlie Hebdo, en så at sige nihilistisk, forårsaget død. Ikke fordi morderne var nihilister, men fordi islam er uden positive værdier. Den er ikke bare uden forsonende kærlighed, den har som, Wafa Sultan siger, “En Gud Der Hader.” “Houllebecq er blevet beskyldt for at være kyniker og nihilist, men tværtimod er hans værk én lang protest mod nihilisme og kynisme.” Har du også lagt mærke til, apropos nihilisme og kulturtab, hvor mange + 50 årige, hvis musikalske horisont slet og ret er – rockmusik?
In Huellebecq’s world people buy without need, want without real desire, and distract themselves without enjoyment. Their personal relations reflect this: they are shallow and no one is prepared to sacrifice his or her freedom, which is conceived of as the ability to seek the next distraction without let or hindrance from obligation to others. They are committed to nothing, and in such a world even art or cultural activity is just distraction on a marginally higher plane – though it is a natural law in this kind of society that the planes grow ever closer, ever more compressed.
Jeg er ikke meget for politikere overhovedet, og valgkampe er politikere i anden potens. Følgelig afskyr jeg valgkampe, især når de som i USA er en kamp imellem svinedyre reklameburauer. Det er teater, og det er dårligt teater, der taler ned til mig.
Jeg har derfor ikke beskæftiget mig med den nu snart et år lange, amerikanske valgkamp – så er der Gud hjælpe mig midtvejsvalg oveni – det kan ikke engagere mig, der ikke engang følger en tre uger lang dansk valgkamp. Det er hovedgrunden til, at jeg ikke har fjernsyn: Det er nemmere at holde sit liv politikerfrit.
Både jeg og amerikanerne mener, at de to kandidater ikke holder målet for så stort og vigtigt et land: Trump og Clinton er de to mest upopulære kandidater nogensinde, så amerikanerne vil stemme den værste ud, og det bliver Hillary Clinton. Det ville jeg også gøre. De og jeg er villige til at løbe risikoen med den uprøvede Trump, der har sine egne penge med og ikke er i lommen på Saudierne, som den bundkorrupte Hillary Clinton. Hvis du vil have den korte version, se Black Pigeons Hillary Clinton: A TOP TEN Breakdown.
Hendes track record er kendt af amerikanerne, og så vidrig en person ønsker man ikke verden med mindre man er europæisk journalist og indbilder sig, at det har nogen mening at propagandere for Clinton i Europa. Hvad kommer det mig ved, hvem europæiske journalister ønsker valgt?
Den anden – eller tredje film – har jeg haft på lager længe til denne ene lejlighed. Det er Hillary The Movie, der klart nok er et partsindlæg, men rummer så mange vidnebyrd fra personer der har været tæt på hende, at den må betragtes som en vigtig kilde til hendes ubehagelige karakter.
Her er blandt andet historierne om, hvordan Hillary terroriserede Bills oceaner af elskerinder, ikke fordi hun var jaloux, men fordi ingen skulle true firmaet Clintons magtposition, for det er det de handler om: Magt og penge. Clinton Foundation er nu på 223 mio dollars (1.4 mia DKK), hvoraf mange er returkommission fra yderst tvivlsomme regimer og forretninger.
Talens blev holdt på Balvanyos Summer Open University den 23.7. Når Orban siger begivenhederne igår, henviser han til terrorangrebet i München den 22. Hans kritik af EU og immigrationen begynder minut 16. Den går lige over i en omtale af immigrationen, som han ligesom flertallet af borgere mener er tæt forbundet med terror og kriminalitet.
I første halvår 2016 var der utrolige 79 mord i Sverige. Det er næsten hvad BRÅ påstår, der er på et helår. I Danmark er der ret stabilt omkring tre drab om måneden. Journalisten Elisabeth Höglund stoler ikke på BRÅ’s officielle statistik. Det er der ikke mange, der gør:
Under juni månad 2016 begicks totalt sett fler grova våldsbrott än under någon annan månad det här året. Min egen granskning visar att det i juni i år begicks 14 mord, 40 mordförsök, 32 fall av grov misshandel, 19 fall av misshandel och 24 mordbränder (eller misstänkta mordbränder).
Douglas Murray siger, hvad mange der ikke tilhører de pludrende klasser nok aner:
“Muligvis vil det ikke være muligt for Europa at løse dette terrorproblem. Hvordan argumenterer man for, at det er klogt at importere millioner af muslimer, som Tyskland gjorde i 2015, samtidigt med at vi har dette problem?”
Det er skræmmende, at alle andre partier afviste Søren Espersens forslag om et stop. Det er skræmmende, at Vesteuropæiske politikere lader os sejle længere ud i voldelig konflikt, nu hvor skriften på væggen er glasklar. Så snart man kommer op over et vist niveau på samfundsstigen, så er almindelig logik sat ud af kraft, eller er politikerne personificeret af Merkel og Hollande i virkeligheden lammet af angst?
Terror er skræmmende effektivt. Straks efter terrormordet på Theo van Gogh, klappede meningdannere og debattører i Holland i angst, og det er aldrig rigtig blevet de samme igen. I dag ser vi et eksempel på, hvor terroriserede af angst Frankrig er: De vil ikke udgive den franske version af Hamed Abdel Samads seneste bog. Politikerne behøver slet ikke sige, vi skal leve som før – hvornår det så var. Det gør vi allerede, altså bortset fra dem, der skrev offentligt om “fredens religion.” Politikens fhv. chefredaktør mente ikke – bag vagter og indhegning – at det frie ord var truet i Danmark. Politiken skriver bare som den plejer, og når Politiken er fri, er alle fri. Det er sand provinsialisme.
Pludselig virker toppolitikernes ro påtaget. Pludselig forstår man hvorfor det er så intetsigende, hvad der kommer ud af munden på dem. Man forstår, at Lars Løkke med omhu ikke siger noget. Det er som om der gik et mørkt tæppe ned ved Charlie Hebdo og Krudttønden, og som ved en almindelig depression, letter det ikke igen. Det bliver kun værre.
Vi gennemlever en næsten tyst katastrofe. Ingen i toppen tager føringen, Hollande ligner et levende lig på sammenbruddets rand. Søren Pind vrøvler og Bertel Haarder snakker ren bragesnak i dag, Lars Løkke er klappet i, svenske politikere er klappet i, Säpo og MI5 siger det kun er et spørgsmål om tid inden terror rammer Sverige og England. Hvem skal bringe os ud af denne halvandet år lange depression?
Jeg tør godt love, det bliver ikke de siddende politikere, men befolkningen er endnu ikke bekymret nok til at stemme dem ud. Langtfra. Den skal have en omgang “education by murder”først.
TV sender de samme Dummepetterprogrammer, i den indre by drikker de unge sig visne og smider affald som sædvanligt, skønt der ikke er et værtshus, der ikke kan blive skudt i smadder af den virkelighed de drikker sig væk fra. De har ikke set CCTV fra den parisiske cafe i november 2015. Verden vil altid se ud som den gør nu. Ligesom i juni og juli 1914. Ligesom 8 april 1940. Imens rykker det politiske spektrum sig langsomt og systematisk i hele Vesteuropa. I dag får Østrigske FPØ 35 procent i en måling. Løkke, Hollande og Merkel har ikke god tid.
Udover terror, er der en anden plage, vi har set i Sverige i mere end et årti, og som vi nu begynder at se dagligt i Danmark: Seksuel terror af kvinder og børn. Den har været synlig på lang afstand, alligevel har Folketinget påført os den.
Police arrest 900 Syrians in England and Wales for rape and child abuse
Dette er på kun ét år, og det er kun i England og Wales, og England har taget imod færre syrere end de fleste europæiske lande. Chockerende må være det mildeste ord, der beskriver det.
De var angiveligt alle sindslidende. Det må jo betyde, at alle de palæstinensere, der i nogle år har stukket tilfældige israelere ned i hvad jeg fejlagtigt troede var “kniv-jihad,” hører hjemme på psykiatrisk afdeling. London onsdag nat ligner unægtelig palæstinensisk terrortaktik.
