Enoch Powell i 1977. Hele interviewet og en udskrift på Hvordan tænker politikerne egentlig?
Morituri te Salutant
I Europa er 443 dræbt i 18 terrorangreb de sidste to år. I hele verden er 1601 dræbt i muslimske terrorangreb den sidste måned. I England, der ved et tilfælde er sluppet billigt, er blot én ud af 2000 terrormistænkte under overvågning. Europæerne er politikernes ‘sitting ducks.’
Det har været en blodig sommer, og den vil med statsgaranti blive blodigere, måske allerede når du vågner i morgen. Politikerne har mistet grebet, og de meddeler os over en bank, at de ikke har tænkt sig at bruge de midler, der kræves for at genvinde kontrollen, f.eks. internering på ubestemt tid af farlige personer, som australierne nu vil gøre.
Angela Merkel meddelte på en pressekonference torsdag, at hun ikke har tænkt sig at røre ved asylpolitikken. Hun har afbrudt sin ferie, men det er også det eneste, hun har gjort. På konferencen kunne man også høre, hvor lammefromme tyske journalister er. Enkelte spidse spørgsmål – om hun f.eks. “ikke havde dårlig samvittighed over for de døde” – ellers intet. Tysk journalistik er en del af problemet. Mediernes løgne stiger proportionalt med terrortrykket.
Et massivt flertal i Folketinget afviste Søren Espersens forsigtige forslag om en femårigt stop for muslimsk indvandring til Danmark. Det var rene rutineafvisninger så klicheagtige, at man ikke skulle tro, det drejede sig om danskeres liv og førlighed.
De kunne lige så godt have sagt: “Det er alvorligt, men vi vil ikke have noget med det at gøre.” Eller de kunne have sagt lige ud: “Lad det fortsætte til borgerkrigen kommer,” hvis de var ekstraordinært ærlige. “Vi udsætter jer for islams erobring,” hvis de turde være endnu ærligere.
Der er altså intet håb, medmindre befolkningen stemmer dem ud, og det vil næppe ske de første ti år, ikke før den nøgne nød er så stor, at mere end 20 procent vågner. Når befolkningen først ankommer til vågen tilstand, vil problemerne være uløselige og massive. Folketingsmedlemmerne kan indtil videre roligt se stort på Søren Espersen, kvæget stemmer på dem alligevel.
Mange flere kommer til at dø, det er konklusionen efter den seneste terrorbølge. Det kommer til at gå sin lagsomme, sejge gang fra ondt til værre. Politikerne gør sig til vore fysiske fjender, de vil fremkalde ekstremisme fra europæernes side og ekstreme partier, vi ikke kan forestille os idag. Væbnede borgermilitser vil dukke op. Man føler bare håbløshed og opgivenhed over dem. Jeg er kommet til at betragte dem som kriminelle.
Fortsæt med at læse ““Lad det fortsætte, til borgerkrigen kommer””






