Hver dag har sine mord og mordforsøg i Sverige, men man skulle nødig miste sin uskyld. Ikke et ondt ord om gammeldassen, jeg har selv nydt godt af det i årtier uden ligefrem at have et erotisk forhold til det. Sverige var det mest velegnede land, til islams erobring. Drømme, idealer og ingen modstandsvilje. Politikerne har ikke haft nogen virkelighedsforankring i 40 år, befolkningen er kun netop ved at få det. Matthias er den lokale Uffe Elbæk. Han kan blive statsminister og religiøs profet en dag. Han er så uskyldig, at han får erektion af en blomst, men han vil leve som en luderkarl:
Drømmen er å bli en megakjent stripper i Las Vegas, og så leve i naturen halve året. Jeg har valgt å leve på denne måten resten av livet.
Dobbeltspillet
kunne Poul Højlunds kronik havde heddet. Det er det mest viderværdige teater EU og vesteuropæiske politikere spiller. De kunne stoppe “flygtningekrisen” i morgen, men de vil ikke. EU vil dele og herske ved at splitte nationalstaternes befolkninger.
Vi føder rigtignok for få børn (til at holde det indenlandske forbrug oppe,) men da 30 procent af alle jobs forsvinder til automatisering de næste 20 år, har vi intet som helst behov for lavt kvalificeret indvandring. Tværtimod, den vi har, er allerede en møllesten om halsen på vore efterkommere. Bare se løjer, svenskerne vil brænde inde med over en million komplet ubrugelige personer, der kun vil koste penge. Politikerne fabler om “behovet for enkle jobs”. En million terapijobs?
Den danske regering, der burde støtte de østeuropæiske stater, lurepasser og slalommer mellem ikke at fornærme EU og FN for meget, og ikke fornærme det danse folk for meget. Venstre mister lidt stemmer, men ikke alarmerende, for befolkningen gennemskuer ikke Lars Løkkes dobbeltspil. Den køber alle Støjbergs afledningsmanøvrer. Oprør over at være blevet sat på udsalg drømmer de ikke om. Et sådant folk vil ikke bestå.
Løkke er ministeren, der står med et eksistentielt valg for Danmark, men som ikke vil vælge. Han er den diskrete landssviger, som også slipper af sted med det. Intet er vigtigere end at stække EU’s magt, og at skaffe en dansk regering til veje, der overhovedet har en klar vilje og tanke om at redde Danmark for mere etnisk-religiøs opsplitning.
Anders Fogh svigtede Danmark, Løkke svigtede, Thorning svigtede, og en Mette Fredriksen vil også svigte os. En perlerække af svigt, der har kostet hundredevis af milliarder, og ikke så få menneskeliv. Men danskerne vil stå og tude ved næste terrorangreb, som om de var dukker der kan trækkes op. For befolkningen forråder også sig selv. Heraf kommer min egen inderlige lede, ved det politiske “liv”, vi ser, der mest ligner en dårlig sommerrevy. Jeg deltager i det så lidt som overhovedet muligt, mens mit land forfalder i hænderne på taskenspillere og provinskræmmere som Løkke og Støjberg.






Det har varit allmänna val i Frankrike och “Muslimska brödraskapet” har vunnit en bekväm seger;

