Vi skal have lidt lettere stof i disse dage, hvor jeg også selv rejser rundt og ser gode venner. Det er en meget klog og indsigtsfuld John Cleese, man møder her. Selvom han også er morsom, er det en anden side af ham, man ser. Jeg forestiller mig, det er en forsamling af erhvervsfolk, han taler for, men det er til alle, der har blot nogen ambition med deres tænkning.
“Kreativitet” er et ord jeg ikke bruger. Det kom for alvor ind i sproget i 70 erne, antageligvis lød det lidt finere end “skabende,” men det er en anglicisme og jeg bryder mig ikke om dem. Vi formelig vader i dem. Når skuespilleren siger “min karakter” i stedet for rolle, person, figur, når “varer” hedder “produkter,” “forebilleder” hedder “rollemodeller,” og “sammenhæng” hedder “kontekst.” (Der er iøvrigt en side om dårlige indvandrerrollemodeller her) Ih, hvor vi lyder som om vi alle har gået på et fjerdeklasses masseuniversitet.
Tidligere lånte vi fra tysk, fransk og latin, men idag hvor folk knapt forstår svensk, er det altså fra det eneste fremmedsprog vi forstår. Vi forstår det dog ikke bedre, at at vi også laver pseudo-anglicismer. Vi har med andre ord kurs mod det umælende.
Det hører vel til alderen ikke at kunne lide tidens sprog, alle modeudtryk som folk uden sprogøre kritikløst bruger. Den grasserende dille i øjeblikket er “i forhold til.” Folk kan sige det flere gange i en sætning. Politikerne fører an, de har af en eller anden grund det uden sammenligning mest bevidstløse sprog. Man må da ikke håbe, det er ligefrem proportionalt med begavelsen i Folketinget, så er vi på den. Hvis man kun har andres abesprog, har man ikke meget at udtrykke sig med, og hvis kun man forlader sig på tidens klicheer, er det et tegn på man ikke har gidet tænke selv. Det er også meget kaloriekrævende, og her er vi tilbage ved John Cleese’s emne: Hvordan man tænker optimalt. Og taler, ville jeg tilføje.
“HBTQI-perspektiv på museisamlingar”
I går havde Ekstra Bladet en kandidat til årets artikel Årets vildeste debat – den svenske inkvisition. Forfatteren er usædvanlig alene derved, at han ved noget om Sverige. Han kender f.eks. rödvinsvänstern. Den handler om efterårets dansk svenske TV debatter.
Han glemmer desværre at nævne, at hovedårsagen til forskellen på Danmark og Sverige når det kommer til genus og indvandring, er at den svenske stat har kastet milliarder efter forskning på områderne – eller rettere, propaganda. Den fortæller også svenskerne hver dag, at de er racister. Alligevel har det ikke vasket hjernerne på samtlige svenskere, hvilket tjener til deres ære. Endelig burde han nævne, at kvinderne i realiteten har taget magten i Sverige forlængst. Det er antagelig grunden til at se er så Helvedes ondsindede og frustrerede. De har slet ikke godt af det, og landet har det overhovedet ikke eftersom de har villet nedlægge det.
Statsideologiers evne til at påvirke folk, er dog stærkt overvurderet, men staten kan da altid lade dem gennemsyre sine egne institutioner. Se her:
En forskare med kompetens kring HBTQI-perspektiv anställs i ett banbrytande forskningssamarbete mellan Livrustkammaren, Historiska museet och The Unstraight Museum med stöd av Kulturrådet. Nu kommer tidigare osynlig HBTQI-historia att lyftas fram med olika berättelser, bland annat i Livrustkammarens och Historiska museets basutställningar. Alla mäniskors lika värde är en viktig utgångspunkt.
(Det nytilkomne I i HBTQI betyder “interseksualitet”. Her tages højde for de mest sjældne minoriteter)
