Vi passerede den franske ambassade fredag midt på dagen, og blomsterhavet er nu vokset over på fortovet modsat ambassaden. De allestedsnærværende maskinpistoler var der. Jeg deltager ikke selv i sådan noget af nogle af de grunde, Sørine Gotfredsen anfører, men først og fremmest fordi jeg nægter at markere det med politikere, jeg betragter som medskyldige i tragedierne: Hulhed præger mindeceremonier efter Paris-terror
Desværre er Danmark med. For lidt og for sent. Hvis det var sket efter det første EU-krisemøde i april, var meget undgået, måske også Paris terroren. 100 000 migranter var ikke vadet lige ind over Sveriges grænser på de syv måneder.
Eastern European countries will be kicked out of the Schengen Zone along with Greece, Spain, and Italy under a radical plan to save the European Union passport-free travel area in the wake of the migrant crisis.
Redan 2003 skrev Robert Redeker en mycket intressant artikel om islamofobi-begreppets bakgrund. Den översattes från franska (där den ursprungligen publicerades i La Depeche du Midi den 21. oktober 2003) och publicerades i den danska dagstidningen Information 2006.
Platsen för textens danska publicering är intressant, eftersom just vänsterliberala Information är en dagstidning av samma slag som Dagens Nyheter, alltså en politiska miljö där man i Sverige odlar just den typen av begrepp.
I artikeln visar han, liksom för övrigt Lars Åberg i onsdags, att begreppet har sin aktiva näring och spridning i det iranska prästväldet. Prästväldet riktade då sina angrepp mot radikala feminister som gjorde sig till talespersoner för den iranska kvinnans frihet och hennes rätt att slippa slöjan. Senare kom samma mordiska regim att använda det i kampanjen mot författaren Salman Rushdie, och i det syftet mobiliserades de brittiska muslimerna. De var i högsta grad villiga att piska upp hatet. Redeker skriver:
Det skal nok være, inden EU tager dit lovlige våben fra dig. De kan påføre dig livsfare, men du skal være lige så ubevæbnet som alle de døde i Bataclan, og du skal dø med anstand, har de besluttet. Gavin Mc Innes snuser luften ind hos der parisiske café latte segment. Der er en ton blomster og en plakat af Jim Morrison (!) “There is no fight in these people. It’s like islam have already won.”
Mens vi er ved de fuldstændige suicidale, ryggradsløse europæere, så slår svenskerne som sædvanligt alle rekorder i vanvid. Ungsosserne, svensk SSU har i øjeblikket en kampagne der hedder “åbn Europas porte”, som om det der plager os er, at de er lukkede. Man kan købe et halsbånd med en nøgle, til at åbne portene endnu mere. Dette samtidigt med at hele den svenske infrastruktur er i knæ og den svenske såkaldte regering låner penge i udlandet til at køre den endnu mere i sænk. Dette er politik i 2015, sådan ser det ud, når rene børn leger politik.
“In the hour of savage license, when every passion was inflamed, and every restraint was removed . . . a cruel slaughter was made of the Romans; and . . . the streets of the city were filled with dead bodies . . . Whenever the Barbarians were provoked by opposition, they extended the promiscuous massacre to the feeble, the innocent, and the helpless . . .”
True, Gibbon’s “History of the Decline and Fall of the Roman Empire’’ represented Rome’s demise as a slow burn over a millennium. But a new generation of historians, such as Bryan Ward-Perkins and Peter Heather, has raised the possibility that the process of Roman decline was in fact sudden — and bloody —rather than smooth: a “violent seizure . . . by barbarian invaders” that destroyed a complex civilization within the span of a single generation.
Hvor megen selvransagelse kan man nå på to timer? – Så lang tid tog det jihadisterne at slagte 129 café- og koncertgæster i det kvarter, der ligger kun 200 meter fra mit hyggelige ‘Studio‘ i Rue Charlot. Jeg kender kvarteret og navnlig dets folkeliv, når mørket falder på. Det drejer sig ikke om hr. og fru Francois Ordinaire. For de går i hvert fald ikke til garagerock i Ba’ta’Clan. Det var der så andre, der gjorde. Og her tør jeg godt påstå, at der blandt dem næppe var mange, der har stemt på Front National. Formentlig lige så få, som man finder DF-ere i det københavnske natteliv.
Hvilke tanker er gået igennem hovedet på dem, da de bag mundingsglimtende fra Kalashnikov’erne så de kære kulturberigere i fuldt ornat?
De første har næppe nået at tænke ret meget. Men i løbet af de næste par timer har de sidst henrettede haft tid til at “se deres liv gå forbi” – som det altid hedder i romanerne. Har de haft åndsnærværelse nok til at huske, at de faktisk stemte på Hollande, Sarkozy eller alle de andre politikere, som ivrer for den muslimske invasion?
Har de kunnet huske alle artikerne og TV-udsendelserne om islams fortræffeligheder og at islam er ‘Fredens Religion’? – Har de kunnet huske, at det de nu var i færd med at opleve, intet havde med islam at gøre? – Måske. Naïvitet kan være en velsignelse, og de dræbte fortjener kun medfølelse, ikke skadefryd. Så mens muslimer overalt i verden i disse timer fejrer ‘sejren over de vantro’ med Allahu-Akbar-råb og bilkorteger med ISIS-flag vajende, kan vi andre spørge: hvem bliver de næste?
Fredagsbøn i Montpellier i fredags få timer inden terrorangrebet går i gang i Paris. En fredagsbøn nævner stort set aldrig Muhammed eller Allah. Det er politisk møde og handler næsten altid om den uretfærdighed, islam er udsat for. Således også her. Denne imam påstår at russerne er i Syrien for at teste nye våben af på civilbefolkningen, en noget tendentiøs fremstilling velegnet til at fremkalde forurettelse. Først en til jøderne som sædvanligt:
“According to scientific statistics, all the institutions in charge of human rights groups are Zionist. Yes. […] These groups strive to corrupt society, rather than empowering it and protecting its unity. They strive to fragment society.
“We want our children to penetrate the political realm in the West. We want this. We dream of seeing our children become ministers and dignitaries, and even presidents. Why not? We want them to rule France one day, to rule Belgium, Germany, and Britain. Why not? This is possible. But don’t confuse matters. You will never get [your children] there through the means of Islam. No. you must get them there through their [Western] rules, not yours. If you play by your own rules, you will never get there. MEMRI
Kommissionen hurtigbehandler lov om afvæbning af europæerne
Jagtvåben, sportsvåben, det hele. Juncker kan alligevel fornemme lugten i bageriet. Hvordan “forhindrer man terrorister i af få våben” ved at afvæbne folk for deres lovlige våben? Et orgie i newspeak:
The proposals presented today were foreseen in the European Security Agenda adopted in April 2015, but have been significantly accelerated in light of recent events. The Commission is hereby supporting Member States in their efforts to protect Europe’s citizens and prevent criminals and terrorists from accessing weapons. European Commission strengthens control of firearms across the EU
“I was in Paris, but these people had the Stocholm Syndrome.” De begynder minut 10:38, og det er imponerende hvilken osteklokke de lever i. De forstår ikke islam, og de forstår ikke Frankrigs situation, selvom de udtaler sig i længder om begge dele. Hollande er nødt til at bombe Raqqa for at indgyde tillid, selvom det ikke hjælper hjemme i Frankrig, hvor der er mange tusinde, der både kan og vil lave et 13.11 attentat. Det minder påfaldende om, da USA slog med den store hammer i Afghanistan efter 9/11 uden at ramme noget. Det er spin og det giver nogle hårtdslående videobilleder, men forskellen er, at USA ikke i nogen videre udstrækning havde fjenden indenfor murene.
Og så er der parisiske muslimer: “Islam havde intet med det at gøre. Det var USA og jøderne. DAESH er jødisk”. Den sædvanlige, muslimske selvransagelse. Befriende at se TV, der ikke sorterer “kontroversielle” personer fra, fordi det er bange for at give folk ideer, der ikke ligner dets egne. The Ezra Levant Show: Talking with Parisian Muslims and liberals.
I Sverige benytter de anledningen til lidt mere rød, public service pædagogik: Rädsla för att islamofobin kommer växa i Frankrike eller SVT’s Om vardagsrasism i ett av världens mest toleranta länder. Der kommer mere end 10 000 mennesker (muslimer) ind i landet om ugen, som ingen ved hvem er. Det betyder oversat til et sprog, journalisterne åbenbart ikke forstår, at Sverige har potentiale til at blive meget værre end Frankrig, når det først går løs, og de har ikke meget politi og militær at stå imod med. Sveriges naboer vil komme til at lide, som Danmark gjorde i 1985.
On the evening of Friday November 13th 2015, Paris was shaken by a coordinated series of extremely brutal Islamic terror attacks that left at least 129 people dead and hundreds wounded. It is strongly suspected that the Jihadist group known as the Islamic State in Iraq and Syria (ISIS) was behind these bloody attacks against multiple targets in the French capital.[1] This happened after the city had barely recovered from the Islamic massacre on the staff of the French satirical magazine Charlie Hebdo some months earlier.
On October 31, 2015, a Russian passenger plane crashed over the Sinai Peninsula in Egypt, killing 224 people. Russian and Western intelligence services have concluded that the crash was an act of terrorism caused by a bomb.[2] Jihadists associated with the Islamic State have claimed responsibility for this terror attack. If this is true, it means that militant Muslims from the Islamic State brutally murdered more than 350 Europeans in just two weeks.
Apologists claim that Islam is a religion of peace and that Islam means peace. This is not true. The Arabic word Islam means “submission,” not peace. A Muslim is a person who submits. Technically speaking, it is true that the terms Islam and Muslim are derived from the same three-letter root (s-l-m) as the word salaam. Salaam means peace, just as shalom does in the related Semitic language Hebrew. Yet that does not mean that Islam is peaceful. On the contrary, it indicates that peace is only possible after submission to Islamic rule and Islamic law. Peace is identical with submission to Islam. The absence of sharia law is the absence of peace. Islam is therefore essentially an ideology of eternal global war. It advocates the permanent incorporation of the non-Islamic Dar al-Harb, the “House of War,” into the Dar al-Islam, the “House of Islam” or “House of Submission.” The term “House of War” indicates that all areas under non-Islamic rule are viewed as a place of war until such areas cease to exist worldwide and submit to forces which are loyal to Allah and his Prophet. Some Islamic theologians use intermediate categories where Islam is making progress, yet does not yet reign supreme. However, the basic divide in Islamic theology is between the House of War and the House of Islam.
“History has caught up with the film,” said the director Nicolas Boukhrief
“Made in France,” about a series of simultaneous attacks on the French capital, had already been dropped by distributors in the wake of the Charlie Hebdo and kosher supermarket shootings in January.Its hard-hitting poster shows a Kalashnikov assault rifle — the weapon used by gunmen in Friday’s bloodshed — superimposed on the Eiffel Tower, with the tagline, “The threat comes from within,” in reference to the sort of homegrown extremists now known to have been behind both attacks on the French capital this year.
The plot of the thriller has eerie parallels with reality, with an extremist cell planning a series of shootings and bombings across Paris “that will shake France” and the world.“We are at war,” their leader says, in a chilling counterpoint to President Francois Hollande’s words to parliament on Monday. Made in France: Jihadist thriller pulled from cinemas after Paris attacks
Då är det alltså krig. Ett nytt slags krig
Ny text av Bernard-Henri Lévy (i svensk översättning av Ingrid H Fredriksson och Per Svensson). Hela texten hittar du här.
Ett krig med och utan gränser, med och utan en stat. Nytt i dubbel bemärkelse eftersom det blandar al-Qaidas icke-territoriella mönster med det gamla territoriella som Islamiska staten återgått till. Men ett krig är det.Inför detta krig finns endast en fråga som är värd att ställa: Vad göra? Hur går man till motattack och vinner ett sådant krig?
Regel nummer ett: Kalla saker och ting vid deras rätta namn. Våga formulera just det fruktansvärda ordet ”krig”, detta ord som det ligger i demokratiernas natur att försöka fördriva från sitt medvetanderum, bort mot verklighetens, fantasins och de symboliska strukturernas gränsbommar.
Angrebet på Bataclan var krumtappen i Paris terroren. De andre angreb satte ind femten minutter tidligere for at aflede politiet. Jeg har ikke hørt danske medier nævne, hvorfor Bataclan var et mål? Musik, ungdom, glæde, USA, fortovscafeer, kærlighed, frihed og anden lyrik, som det hedder som fra vores stats- og udengrigsminister og nedad til dansk TV? Nej, Bataclan var jødisk ejet i mange årtier, men ejerne havde netop forladt Frankrig og bosat sig i Israel, hvad terroristerne ikke har vidst. Det blev angrebet fordi det var jødisk, og fordi det gennem årene har holdt jødiske arrangementer. Derfor! Expressenartiklen minder os om motivet, skønt det har været berørt i engelsksprogede medier. Islam er sammen med franske politikere ifærd med at gøre Frankrig “judenrein,” og det kommer til at lykkes.
I december 2008 kom tio män med ansikten täckta av arabiska keffiyeh – palestinasjalar – till Bataclan och ville prata med föreståndaren. Männen, som filmades, sa: “Det här är något som vi kan inte fortsätta acceptera. Ni kommer att få ta konsekvenserna av era handlingar. Vi kom hit för att varna er. Nästa gång kommer vi inte för att prata.”
Massakern på Bataclan var den överlägset dödligaste av de sex samtidiga attackerna i Paris på fredagen. Joel Laloux gav sig av i tid. Bakom sig lämnade han en ståtlig teater som i dag är synonym med massaker och fasa. Och där en majoritet av offren var unga människor. Massakern på Bataclan skriver in sig i ett mönster. Många av målen i de senaste årens terrorattacker i Europa har varit judiska. Om detta har ingenting skrivits i svenska medier.Bataclans glömda judiska historia
[..] We change nothing of our habits; we live as if terrorism did not exist, going about our jobs with the usual nonchalance. We counter the assassins with the disdain of the civilized. Domestically, we suspend the constitutional rights of imprisoned jihadists, and gather them in internment camps, as has been proposed. We subject all individuals flagged as terrorism suspects to preventative incarceration and take away the freedom of the 3,000 individuals within our borders listed as potentially dangerous islamists. We neutralize the militants who have returned from Syria, unceremoniously expel questionable imams and preachers of hatred, and close Salafist mosques.
