Lyden er ikke optimal, men med hovedtelefoner går det nogenlunde. Vilks er jo foruden at være lærd meget morsom, så man skal lige forlige sig med, at publikum knapt klemmer et lille fnis ud. Men Vilks er professionel, han kan selv. Han er i hopla. Det er kendt stof, men det er improviseret, så det er nyt hver gang. (Hør eventuelt mine egne optagelser Lars Vilks om Dan Park: Entartete kunst eller politisk propaganda? og Lars Vilks og Charlie Hebdo i København.)
Igår blev det en föreläsning i Stockholm. Sverigedemokraternas tidigare ungdomsförbund hade bjudit in mig för att tala om yttrandefrihet och om mina erfarenheter. När jag fick inbjudan hyste jag ingen större tilltro att det skulle bli något av. Mina föreläsningar det här året har drabbats av skräckens regemente. Det brukar börja bra, allt verkar så gott som klart, för att sedan stöta på patrull. Lokalfrågan och säkerhetsomständigheterna har inte gått att lösa. Jag trodde inte heller att det skulle bli något den här gången. Men det blev det trots händelseutvecklingen i Paris. Den enda förändringen var att vakthållningen skärptes. Jag tyckte att det blev ett lyckat arrangemang. Händelserna i Paris gjorde att jag talade en del om terrorismens utveckling sedan jag dök in i den scenen 2007, men annars handlade det mest om konst och politik. Expressen gjorde ett inslag. 2161: Ny skräckvåg – Expressen husker at kalde ham “kontroversiel” og påtaler han forelæser for “højrepopulister.”
“There’s one emotion missing on the streets of Paris…that of vengence”
Der er dog en far her, der har mistet sin datter, som er opfyldt af had og hævn. Han hader ikke bare morderne, han hader de politikere, der har gjort myrderierne mulige. Det gør han ret i, det har de fortjent. De skal også vide, de er i færd med at gøre deres eget liv til et Helvede. De vil ende som jaget vildt. Han vil “udgyde blod.” Det had de sår nu, gør de meget klogt i at frygte.
Hver kommende fransk præsident de sidste fyrre år, har lovet at nedbringe indvandringen. Det modsatte er sket, og Frankrig sidder idag i den værste saks af alle europæiske lande. Man kan let argumentere for, at Sveriges saks er meget værre, men den har endnu ikke givet sig udtryk i terror. Det kan ikke vare længe.
Muslimsk terror i Frankrig vil bare øge. Fra Hollande til danske kommentatorer tales der om en krig, som man kan se nedenfor, men det er en noget ensidig, asymmetrisk affære, hvor europæerne endnu ikke slår voldeligt igen.
Det er en krig med én deltager, en krig der bliver gødet af europæiske politikere, der lukker fjenden ind i hundredetusindvis og giver ham statsborgerskab. En krig der måske allerede i dag er blevet umulig at vinde fordi den politiske elite ikke vil se ti år ind i fremtiden, men er helt optaget af at tildække og sløre deres egne fadæser. “Vi er i krig. Og vi lader uanfægtet fjenden komme ind bag vore linjer.” Det er den enkle sandhed, og det kaldes normalt “forrædderi”.
Det lyder meget troligt, som norske Walid Kubaishi skriver, at ISIS strategi er, at europæerne skal gå løs på det muslimske mindretal. Man skal huske på, at det kun kan undgås ved uhyre årvågne, intelligente og handlekraftige politikere, og dem har vi mildt sagt ikke. Uden dem, vil det private initiativ tage over, og så har vi den virkelige ulykke. De skal til at tage den muslimske invasion af Europa helt anderledes alvorligt, og vide de befinder sig i et kapløb med tiden.
Deres løgne i dag, afslører deres angst for følgerne af egne handlinger. De har destabiliseret Europa i årtier, ISIS ved det og vil blot sætte en tændstik til. At stoppe Europas fald ned i afgrunden med demokratiske midler, lader til at ligge udenfor befolkningernes mulighed. Det peger hen mod en revolutionær situation, som vil være katastrofal. Ikke fordi afskaffelsen af demokratiet under alle omstændigheder er en katastrofe, hvilket man let ser af de demokratiske politikere vi har, men fordi udelukkelsen af den folkelige fornuft, altid er katastrofal.
Islam har bekriget europæere med terror i årtier, men man skal huske den terror, politikerne glemmer fordi de ikke oplever den. Hverdagens: Overfald, mord, voldtægter, røverier, chikane, kriminalitet, den terror der vil gøre det endelige, folkelige udslag, den dag europæerne vælger at rejse sig imod islam og give igen med samme mønt.
Det er til slut hverdagserfaringerne, der vil mobilisere masserne, de har allerede gjort 3/4 dele af europæerne skeptiske eller fjendtlige til slam. Hold øje med det! Der er varsler om det her ved en ophidset demonstration i Lille. Politikere der ikke tager varsler fra folkestemningen, er livsfarlige. De muslimer, der ikke frygter europæernes vrede, er farlige for sig selv. Vi har før begået massemord og massakrer på dem, der var mindre skyldige end alt for mange muslimer i Europa idag.
För det första skiljer Sverige ut sig, i jämförelse med de flesta länder i Europa, eftersom landet aldrig var inblandat i andra världskriget. Den nationella sammanhållning som uppstod i våra nordiska grannländer, nådde aldrig vårt land. Min gamle kloke far, som växte upp nära den norska gränsen under kriget menade att det ”bästa för Sverige” vore om det inträffade en katastrof. Kanske inte ett krig men en kris där maten riskerade ta slut och där många av oss skulle tvingas leva i tält under flera månaders tid. Detta skulle kunna skapa en nationell sammanhållning. [..]
Der er ikke nogen europæiske toppolitikere, der forstår islam, eller hvis der er, vil de i al fald ikke røbe det offentligt. De vil derfor sandsynligvis fortsætte med at udgøre en fare for deres befolkninger uanset Hollande lige har ytret sig meget krigerisk om ISIS og truet med en militær magt, han slet ikke har. Hvorfor er jihad så vigtig for en muslim? Nå, ikke? Så spørg en der ved, hvad han taler om. Ikke François Hollande, Angela Merkel, David Cameron eller Stefan Lofven: The names of the people responsible for the massacres in France
En statsmand og en intellektuel
Måske er det det aktuelle, gungrende fravær af politikere med format, der gør det nødvendigt at vende tilbage til Helmut Schmidt igen. Hvilken politisk leder spiller klaver med et professionelt symfoniorkester og er ven med tidens bedste dirigenter? Hvilken leder var ven med og kunne samtale med Karl Popper? Hvilken kritiserede fra begyndelsen “multikulturen” og forsvarede Thilo Sarrazin? Og hvilken tysker talte et næsten accenfrit Oxford engelsk? (videoer i den rækkefølge) Se også Henrik Gade Jensen: Verden har mistet en af sine dygtigste politiske skikkelser
Poland to stop accepting refugees after Paris attacks
Poland will no longer accept relocated refugees based on an EU distribution program, Poland’s incoming conservative, Euroskeptic government announced on Saturday. Due to Friday’s deadly terrorist attacks in Paris, Poland’s new government is now demanding security guarantees before taking in further refugees.
“The attacks mean the necessity of an even deeper revision of the European policy towards the migrant crisis,” said Konrad Szymanski, Poland’s rising European affairs minister, during a briefing on Saturday. “We’ll accept (refugees only) if we have security guarantees. This is a key condition, and today a question mark has been put next to it all around Europe,” added the incoming minister, without specifying what he meant by security guarantees. Deutsche Welle.
”Det som är säkert är att nästan alla franska partiledare som jag träffat under min tid har förefallit mig lika ovärdiga att leda landet, några på grund av brist på karaktär och begåvning, de allra flesta genom en fullständig brist på förtjänster.”
(Alexis de Tocqueville: Minnen, översättning av Per Magnus Kjellström).
Att dessa ord skrevs på 1850-talet gör dem sannerligen inte mindre träffande idag. Det finns inte i något europeiskt land en politikerklass jag skulle anförtro med de enklaste uppgifter. Inte en enda ledargestalt värd namnet. På 1990-talet hade jag förtroende för Tony Blair, och det var i ljuset av den nordirländska uppgörelsen, och senare hade jag det för Angela Merkel. Blair är sedan länge avklädd som en skojare i miljardklassen och därtill en krigsförbrytare av stora mått. Merkel framstår alltmer som ett godhjärtat skämt, utan ledaregenskaper men med gummiryggrad som kan böjas åt alla håll.
Så ser det ut i Europa. Så ser det ut i USA. Mot islamismen har vi ingenting att sätta emot så länge vi litar på politikerklassen. Det spelar ingen roll om vi är fransmän, britter, tyskar, svenskar eller något annat. Vi har ett gemensamt öde och vi närmar oss den slutgiltiga avgrunden.
Vilka lärdomar kan vi dra av terrorn i Paris? Den första lärdomen måste vara att fjäskandet för världens farligaste ideologi just nu, islam, måste upphöra. Det i sin tur måste innebära ett stopp för den massiva importen av unga muslimer som just nu pågår och där Sverige i vanlig ordning utmärker sig som ett extremfall. Vi bjuder bokstavligt talat in IS till våra byar och städer, föder och göder dem och upprepar mantrat “det är på sikt bra för nationen”.
Idet røyken tilsynelatende har lagt seg i Paris, kan man fastslå at byen har opplevd sitt verste blodbad siden den annen verdenskrig, og at det er islamister som står bak. IS har allerede tatt på seg ansvaret for terroren, det blodigste islamske terrorangrepet i Europa siden 191 mennesker ble drept i Madrid den 11. mars 2004, men andre aktører, som al-Qaida, kan heller ikke utelukkes.
Omfanget, koordinasjonen, råskapen, variasjonen i angrepsmåter og det skjønnsomme utvalget av arenaer for kultur og fornøyelser, avtegner et bilde av en terror på et bredt spekter mot det som skiller oss fra dem. Sett fra en islamistisk synsvinkel er sport, musikk, barer, teatre og billedkunst ensbetydende med dekadanse. For oss er de en del av vår sivilisasjon.
Franske myndigheters reaksjon, med unntakstilstand og stengte grenser, er også uten sidestykke i nyere tid, hvilket antyder at denne hendelsen bærer bud om en ny fase i den umulige sameksistensen mellom Europa og islam. Den kan bli en game changer.
Live TV. Man kan også se France 24 engelsk. Det forlyder, at de 100 dræbte er fra Bataclan teatret alene, det vil sige at det totale antal bliver langt over 100. 200 er såret, heraf 80 alvorligt. Teatret var propfuldt, det ses her minuttet inden angrebet. Et Mumbai-style angreb og en alvorlig krigserklæring fra islam.. Syv forskellige jihad-angreb, mindst otte terrorister er dræbt, men det totale antal kendes ikke. De skal have påkaldt sig den franske intervention i Syrien for at retfærdiggøre deres handling, fortæller et vidne til nyhedsbureauet AFP. Angrebene må være omhyggeligt planlagt, og der må være andre involverede end de operationelle.
Flere bombesprængninger muligvise selvmordsbombere. Gidsler i Bataclan teatret skriver på sociale medier, at de bliver slagtet en for en. ISIS fejrer på Twitter. Terrorister råber Allahu Akhbar. Lokaliteterne. Hele Frankrig er erklæret i militær undtagelsestilstand for første gang siden 1944, grænserne er lukket, på gaderne ses den franske hær.
Paris under siege: At least 18 dead after Kalashnikov-wielding terrorist goes on the rampage in the capital, hostages are taken at concert hall and explosions are heard near national stadium
470 unga män från tredje världen bor på Norrbygården i Fagersta. Nu har man börjat “strejka” för att man tycker att maten är för dålig på boendet och rummen är för små. Den så kallade strejken går bl.a. till så att man i matsalen hånflinandes hoppar på borden, förnedrar personalen, bankar med brickorna och skriker om hur dåligt Sverige och svenskarna är.Talande film från “protest” på asylboende i Fagersta
Jeg kender navnene på så mange dybt ligegyldige kunstnere og artister, bureaukrater, bøsser og operasangere i Sverige, men jeg havde aldrig hørt om Fransesca Quartey. Det er gået hende noget til hovedet, at hun har en sort far. David Cole skriver i Taki’s Magazine om sit møde med hende: Rise of the Victim Conquerors, We’re gonna make Sweden unrecognizable.
As Sweden crumbles under the weight of an unassimilable minority, as the Swedish foreign minister claims that her country is facing collapse due to a flood of refugees, my thoughts flash back to 1998, and a lengthy, contentious dinner I had with one of the preeminent progenitors of multiracial and multicultural Sweden: Fransesca Quartey.
