Det er lykkedes mig at skaffe hele dokumentaren, Channel 4 sendte den 15 juli. Den ser ud til at være filmet fra en TV-skærm, men kvaliteten er god. Den er barsk, men man skal nok se den hurtigst, hvis man vil. Ingen ved hvor længe, den er oppe. Enhver TV station i Europa burde sende den, ethvert parlament tvinges til at se den.

Vi der sender friske mordere og voldtægtsmænd afsted, og bekymrer os mest om, hvad de kan lave, når de kommer “hjem.” Vi skal se, hvilke forbrydelser de foretager sig. Spectator skrev: A documentary that ought to rank with the footage of British troops liberating Bergen-Belsen and John Pilger’s exposés of Cambodia’s Killing Fields.

Dette er selvfølgelig til landsdækkende TV. Deres egne  snuff-film er her. Det er værre end Die Wehrmacht’s værste udskejelser på Østfronten. Nazisterne var mere civilliserede end Syrienjihadisterne, og disse forbrydere har dine politikere gjort til dine landsmænd samtidigt med, at de vil retsforfølge plus 90-årige østfrontfrivillige, der drog afsted med samarbejdsregeringens billigelse.

SD større end M i måling for første gang

Jeg har forudsagt det et godt stykke tid, men alt går lidt hurtigere end jeg havde ventet, undtagen parlamentarikernes erkendelse og handlekraft. Den er til gengæld betydeligt langsommere og sløvere end jeg havde fantasi til til at forestille mig. Der ser nu ud til at komme en kraftig reaktion fra det svenske folk, men det kan ikke skjules, den kommer senere end 12 time ikke mindst når man ser på demografien. Det er opløftende for en som undertegnede, der har ventet på en politisk reaktion i 15 år, men det varsler ikke nogen lykkelig fremtid for Sverige af den grund. Skaden er sket, multikulturalisterne fik deres vilje “ad Helvede til.”

Med hisnande 23,3 procent slår Sverigedemokraterna nytt rekord i julimätningen från Nyheter Idag/Sentio och går för första gången någonsin om Moderaterna och blir därmed Sveriges andra största parti, med endast 0,8 procentenheters skillnad till Socialdemokraterna, om det vore val idag. – Vi ska bli Sveriges största parti, säger Mattias Karlsson (SD) till Nyheter Idag.

Fortsæt med at læse “Channel 4 Dispatches: Escape from ISIS”

Mona Walter blev for nylig forhindret i at tale i Folkets Hus i forstaden Rinkeby.

Berre l’Etang: Andet petrokemisk anlæg overfløjet af ukendte droner

Det er kommet frem at det petrokemiske anlæg Fos-sur-Mer natten til den 7 og 8. juli – en uge før dobbelteksplosionerne på det også Lyondell Basell-ejede Berre l’Etang – blev overfløjet af ukendte droner bekræfter politiet i Aix, der tager det meget alvorligt. Fos-sur-Mer ligger 50 km fra Berre lÉtang. To tanke med kulbrinter på 11.000 og 48.000 kubikmeter blev sprængt på Berre l Etang, en tredje sprængladning detonerede ikke.

“Jeg forsikrer dig, det var ikke et stykke legetøj. Denne maskine havde fire hvide og et rødt lys og målte omkring en halv meter i bredden,” fortæller en af de ansatte, som observerede dronen. Selvom der ikke lige nu, er nogen formel forbindelse mellem disse drone overflyvninger i Fos, og den dobbelte brandstiftelse i Berre, er bekymringen stor blandt medarbejderne. Mystérieux survols de drones sur le site LyondellBasell à Fos og mange andre franske kilder.

Nu hvor Obama’s æra lakker mod enden, er det ikke ganske let at forstå hans popularitet i Europa. Hvor har han ikke jokket i spinaten udenrigspolitisk, især i Mellemøsten? Han tog ikke chancen i Syrien og med ISIS, da den var der i 2012. Angrebet på Benghazi-konsulatet var et rent fuck-up af Obama og Clinton. Han støttede Det Muslimske Broderskab i Egypten, som ingen egypter støttede. Mullahernes atomambitioner skal plage os i årtier endnu. ISIS bliver halvhjertet bombet. Hvad Obama har foretaget sig i Mellemøsten, er værre end hvis han intet havde gjort overhovedet.

Man fristes til at tro, populariteten var ren pop: Obama var (halv) sort, ja ifølge den europæiske offentlighed er han helsort, for det er sådan de racefikserede vil se ham, det rører deres sentimentale, lyserøde hjerter. Hans teint gjorde dem imidlertid blinde for, at han har været værre end Jimmy Carter. Den postamerikanske verden er nu, og det er en mere farlig verden. Krauthammer: The Iran nuclear deal is worse than we could have imagined

Fjordman: The Breivik Myths, Part 1

On July 22, 2011, Anders Behring Breivik murdered 77 people in Norway. First with a car bomb that killed eight people in central Oslo, and then with a shooting massacre that killed 69 people on the island of Utøya outside Oslo. Years later ABB can still make headlines in international media. In July 2015, it was confirmed that he will be allowed to study political science at the University of Oslo from his prison cell. This was mentioned in mass media throughout the Western world, from the BBC to Fox News. However, the mass media are very selective regarding what they say about Breivik.

Breivik and the media

In early 2014, Breivik sent a letter in English from prison to various Western media. He there stated in plain words that he is not an anti-Islamic activist. On the contrary, he wanted to use the mass media to damage peaceful Islam-critical writers. Hardly any established Western media mentioned this revelation with a single word in 2014. Presumably, it did not suit their agenda. Some alternative media did mention this, however.

Breivik has become something of a modern myth. He is being presented as a rational and sane mass murderer, a white heterosexual right-wing extremist, a “Christian terrorist” and an alleged “Islamophobic” activist. The only facts that are indisputable is that he is a white man and a mass murderer. The remaining claims are either highly questionable or just plain wrong. Læs videre

Her går Cameron længere end nogen anden europæisk leder hidtil, men når man tænker på det sene tidspunkt og på at han ikke har noget valg, er man behersket imponeret. Indtil der kommer kød på til august, kunne man kalde talen “forsøg på feberredning.” Douglas Murray skriver i The Spectator: 

Another crucial shift in emphasis is in relation to the whole question of how to address the religious elephant in the room. For many years, after any and every terrorist attack, Prime Ministers, politicians and police chiefs have said that Islamist violence has ‘nothing to do with Islam.’ Now finally David Cameron has found a way to correct this misleading statement and said of Islamist violence, ‘To deny it has anything to do with Islam means you disempower the critical reforming voices.’ This is a vital change in emphasis.

In all I have only one major criticism of the speech. The Prime Minister is right to stress all the things that civil society – including Muslim communities, university heads and the National Union of Students – needs to do. But there are some things which only government can do. One which is noticeably absent in this speech is stopping the state’s insane support for hate preachers who live on benefits. The PM knows this problem exists and he needs at some point to address it.

Ayaan Hirsi Ali og Daniel Greenfield kommenterer talen

Wollt ihr den totalen Krieg, bøsser og tøser?

“Wollt ihr ihn, wenn nötig, totaler und radikaler, als wir ihn uns heute überhaupt erst vorstellen können?“ – Min hollandske forbindelse siger, han er en helt normal imam i Haag. Imam Slams Homosexuals in Friday Sermon at the Hague, Adds: Unveiled Women Hurt Men’s Feelings

Fortsæt med at læse “Does Cameron understand the real problem?”

Jeg har klippet de sidste 26 minutter ud fra dagens radio RLM, fordi de handler om noget opløftende og alment, men også fordi den første del af udsendelsen er fortærskede og specifikke svenske emner, der ikke siger nogen udenfor Sverige særlig meget. Jeg kalder dem surrogatdebatterne: Racisme, homo, genus, HBTQ und so weiter. Nedkaldt af staten over hr. og fru Svensson, så de kan skændes om det, mens de virkelige æggehoveder i Riksdagen ordner de vigtige ting i fred. Ikke at Conrad og Ingrids polemik ikke er på sin plads i Sverige, men selv der er en Prideparade på Järvafältet et sideshow.

De tager derefter en interessant diskussion om det Sverige, hvor familier og venner splittes af asylpolitikken, og hvor man helst kun ytrer sig under pseudonym. Det er en diskussion der berører mange helt personligt også i Danmark og Norge, og på grund af det og Carlqvists opmuntring til modstand, jeg har klippet dette afsnit ud. Hun tager udgangspunkt i London’s borgmester Boris Johnson’s bog The Churchill Factor: How One Man Made History. Sverige trænger til at høre de ord.

Swedish top imigration official caught praising islamic state

Samiya M. Warsame bliver kendt i den store verden. Hendes Facebook er her:

Samiyah M Wasame, who serves on Sweden’s Migration Board, is accused of ‘liking’ numerous jihadi posts on Facebook. In one example, she ‘liked’ a picture of an AK-47 next to the words “Remember the Mujahdieen in your prayers… Because they are fighting on your behalf.”

She also liked a black Islamic flag as well as a status by a jihadist who lamented the problems he was having travelling to Syria. She commented underneath, calling his decision “beautiful”.

However, after being exposed by various Swedish newspapers, Wasame said the revelations were an example of “increased hatred of Islam and widespread Islamophobia” and showed the “strongly growing baiting of Muslims in today’s society.” Breitbart

De fredelige lande er blevet fredeligere, og de ufredelige mere krigeriske, men der lever langt flere mennesker i de røde lande på grafikken end i de grønne. Det er en omfattende rapport, man kan downloade her, og man kan være enig eller uenig i nogle af de mange kriterier. Grafikken viser også at de islamiske lande er overlegent de mest krigeriske, hvilket svarer meget godt til at islam er indblandet i omkring 80 procent af verdens blodige konflikter netop nu, skønt muslimer kun udgør 23 procent af verdens befolkning.. Man kan også studere det interaktive kort.

Fortsæt med at læse “2015 Global Peace Index”

Anti-Semitic acts are up 84% over the last five months, for a total of 508. Jews make up only 1% of the population but are 50% of the victims of hate crimes, and are typically targeted by Muslims. Jews are leaving France in record numbers, heading to Israel, Canada and the U.S.So what happens after every Jewish citizen has left? Do you think Muslim violence in France will stop?

Report: Thousands of French Jews Expected to Make Aliyah to Israel This Summer, Attacks On France’s Jews Surge Amid Concerns Of Rising Anti-Semitism in Europe. Sydsvenskan interviewer idag svenske jøder, der er flyttet til Israel: ”Det går inte att leva som jude i Europa”. Evig skam over svenske politikere.

Charb’s enke:  »Krigen er der, vi må gribe til våben«

Rektoren for moskeen i Paris var forleden ude med et forslag, som sætter ny brand i den franske islamdebat: Tomme eller næsten tomme kirker skal tjene som moskeer. Hans udspil blev mødt med en storm af protester, og forrest står den tidligere minister, advokat og feminist Jeannette Bougrab, hvis livsledsager, Stéphane Charbonnier med tilnavnet Charb, var blandt ofrene for terroraktionen mod ugeavisen Charlie Hebdo 7. januar.

Fortsæt med at læse “Jews leave France in record numbers”

21.7: Videoen af de to eksplosioner er borte fra nettet. Helt borte. Jeg kan kun beklage, jeg ikke tog en kopi. Man må nøjes med foto her.

Videoen her viser øjeblikket hvor 1. og 2. eksplosion indtræffer. Havde den tredje også detoneret, havde resultatet været en katastrofe. Luftens indhold af kulbrinter i området er her fem dage efter stærkt forhøjet. Ikke en lyd har jeg set i hjemlig eller nordisk presse, skønt indenrigsminister Bernard Cazeneuve allerede den 15. erklærede det for “en kriminel handling”, altså terror mod Frankrig. Engelsksprogede medier har historien hist og her her, dog ikke slået stort op. Terror er blevet hverdag i Europa, og ikke tegner det til at blive bedre. Chemical plant explosions (Stort, urapporteret terrorangreb ved Marseille.)

Knausgaard:  “Inside the warped mind of Anders Breivik”

Norge bliver aldrig færdig med Breivik. Hans gerning er for forfærdelig og hans sind for forskruet og perverst. Breivik, der jo lidt upåagtet har erklæret sig for nazist, har dog det tilfælles med A. Hitler, at de er dybt kedsommelige, ordinære personer, en slags sorte huller, der får enhver til at falde i søvn havde det ikke lige været for deres destruktive effekt på omgivelserne. Breivik lærte os noget om Norge, bla. om en Stoltenberg der ikke kunne holde sig fra at blande sig i retsprocessen. Han lærte os også noget om skamløst politiserende journalister, og han lærte os noget om en så grænseløs en ondskab, at jeg fandt det rimeligt, han var blevet aflivet af den norske stat. Nu skal han i stedet studere statskundskab.

Om et par måneder får jeg en anledning til at fortælle lidt om, hvordan 22. juli 2011 kom til at berøre mig lidt mere ned de fleste andre. Kun lidt, for det meste kan desværre ikke fortælles som forholdene er. Knausgaard er en klasse over de fleste andre, der har skrevet om emnet. Artiklen var i Politiken, på norsk, og her er den fra The Telegraph:

Everything in Anders Behring Breivik’s history up until the horrific deed can be more or less found in every life story; he was and is one of us. The fact that he did what he did, and that other young men, misfits, have shot scores of people, implies that the necessary distance from the other is attainable in our culture, probably more so now than it was a couple of generations ago. Still, we all inhabit this culture, we all move between fiction and reality, between image and material, and the distance to the other is no straightforward quantity, and neither is the act of averting one’s gaze. In order to see the culture, one must stand outside it; in order to see the individual, one must stand outside him. This is the duality that characterises One of Us, especially when Seierstad writes about the murders on the island. The result is that ‘Utøya’ and ‘July 22’ assume new meaning for me when I read the book. Once again, that day becomes something concrete, not a phenomenon, not an affair, not an argument in a political discussion but a dead body bent over a stone at the water’s edge. And, once again, I cry. Because that body has a name, he was a boy, he was called Simon. He had two parents and a little brother. They will mourn him for the rest of their lives. The Telegraph.