Reportagen er BBC, men den indeholder alligevel et billede. Det er nemt at få ond af dem, som det åbenbart er reportagens formål, men hvad den slags aldrig indeholder, er perspektivet. Efter disse tusinde, og den million der når EU i år, er der hundrede millioner, der vil komme. Vil vi påføre os  selv skader og konflikter i ti år til, før vi drager eneste mulige konklusion?

Det  betyder, at Europa skal fortage et valg, som det ikke vil foretage: Vil vi lade os opsluge, eller vil vi yde en anden form for U-landsbistand? Hvor længe har EU råd til at stå som handlingslammede? Calais er vores prisme, hvori vi ser The Camp of Saints, som Jean Raspail så for mange år siden.  Calais under siege: Riot police battle 2,500 migrants desperate to reach Britain through Channel Tunnel during weekend of chaos

Allan West ville være min kandidat, hvis han stillede op til præsidentvalget. Der er sorte og der er halvsorte – Obama. West spytter også klart ud i et interview her.

Overcrowded asylum centres see increase in threaths and violence

To date in 2015 the Swedish Migration Board (Migrationsverket) has recorded almost as many reports of threats and violence in asylum accommodation in Sweden as for all of 2014. Incidents reported are not limited to threats and violence against other people alone, but also to vandalism, arson and even attempted suicide.

Swedish newspaper Dagens Nyheter reports so far this year, about 35,000 people applied for asylum in Sweden and a record number, 82,000 people are now enrolled with the Migration Board. The vast majority have fled the civil war in Syria but other countries featuring strongly in the immigration statistics are Somalia, Eritrea, Afghanistan, Kosovo and Iraq.

This has led to overcrowding in immigration housing. In late July, 16,000 asylum seekers were registered in temporary holding places around Sweden. Intended to serve as a short-term solution, most residents have lived there more than half a year. Between four and ten people are forced to share rooms, often arriving as complete strangers from different parts of the world, many unable to speak with each other.

So far in 2015 Swedish Migration Board staff have recorded 804 incident reports, compared with 948 during the whole 2014. Previous years to that saw the figure holding stable at around 500 per annum. OVERCROWDED ASYLUM CENTRES SEE 2015 INCREASE IN THREATS AND VIOLENCE

Waltzing Matilda does the halal two step

Fortsæt med at læse “Allan West’s Times Square Speech”

In this speech to a meeting of Swinton Circle in London on 31 July 2015, Liberty GB leader Paul Weston exposes the Left’s relentless assault on British culture, identity and tradition.

“Stormakt byggd på självhat”

Det er en bemærkelsesværdig metamorforse, Gøteborgs-Posten har gennemgået. Den ser antagelig det samfundssammenbrud for sig, som flere og flere regner for uundgåeligt, og den vil gerne redde sig over på den rigtige side, inden det braser. Jeg vil også mene, hvis man alligevel er i gang med at skrive, kan man lige så godt skrive om virkeligheden. Marika Formgren er gæstekronikør. Hun forlod en karriere i svensk presse, netop fordi den demonstrativt ikke ville handle om virkeligheden.

Problemet för samhällseliten är att svenska folket inte delar de humanitära stormaktsambitionerna. I enkäter bor svenskar förvisso gärna granne med invandrare. Sverigedemokraternas framgångar och pågående ”white flight” visar dock att enkätsvaren bara är läpparnas bekännelse. [..]

Medan handgranaterna smäller, white flight driver upp en bostadsbubbla och skolresultaten faller fritt försöker samhällseliten intala oss att allt löser sig, om vi bara gör skolan ännu mer ”lustfylld” och hatar oss själva litet mer. Men svenskar är inte annorlunda än andra människor, vi kan inte lösa problem utan kunskaper och vi kan inte älska resten av världen medan vi hatar oss själva. Svenskarna har samma begränsningar och förtjänar samma empati som alla andra. Marika Formgren: “Stormakt byggd på självhat”

Eldre hvite professorer er ute

Av HANS RUSTAD

Det nye Sverige innebærer at også historien må skrives om. Det passer ikke lenger med “gamle, hvite menn”. Ledelsen ved det juridiske fakultet ved Stockholm Universitet har skiftet ut maleriene av professorene som prydet fellesrommene.

Tavlorna, som föreställer äldre vita manliga professorer, beskriver inte fakulteten och dess historia på ett relevant sätt, enligt dekanus Jonas Ebbesson.

Det er en meget tvetydig setning. Man liker ikke å ha “hvite, eldre, mannlige professorer” på veggene. Hva betyr det at de ikke beskriver fakultetet og dets historie på et “relevant sett”? Man kan ikke skrive historien helt om. Men man kan ta dem ned av veggen, gjør storrengjøring. Man kan også fremstille dem i et så dårlig lys at deres fortjeneser blir mindre.

Fortsæt med at læse “Daniel Hannan: The case for Brexit”

(2001: A Space Odyssey (1968), Kongens Have, 31.7.2015. Foran sad en af mange afrikanske dåsesamlere.) – Igår kunne man se Søren Espersen og Stine Bosse i Deadline (You Tube her) i et af de sædvanlige TV-mundhuggerier, der skal gøre det ud for en samtale eller en diskussion. Stine Bosse talte flere gange om “en holdbar løsning” på Europa’s begyndende flygtningekrise – altså de første bitte-små rystelser vi oplever nu, der varsler det egentlige befolkningsjordskælv i dette århundrede.

Spørgsmålet er, om Europa overhovedet kan undgå at blive skyllet bort af Afrika’s menneskemasser, selvom vi skulle beslutte os for at ville overleve den afrikanske befolkningseksplosion. Europa er for tiden i gang med at øse af det samme bundløse kar, det vil drukne i, fordi ikke en kæft orker at se  bare ti år ud i fremtiden. Ikke engang EU’s milliarddyre analyseapparat, kan drage en rationel konklusion.

Deadline-samtalen foregik ikke i virkelighedens verden, men hvad, den gør hele den europæiske politik på området heller ikke. Enhver flygtningediskussion, der ikke berører afikansk demografi, er en pseudo-samtale.

Bosse og Espersen berørte ikke demografien en gang, men flere gange talte Bosse om ‘en holdbar løsning’. Hun uddybede ikke, hvad hun mente med plusordet ‘holdbar’. De talte begge om flygtningekrisen, som om den var et forbigående fænomen. Den er knap nok begyndt, og den vil være kronisk.

Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, Andreas Kam har beskrevet det vi oplever som “et jordskælv.” Hvilke jordskælv varer i mindst 100 år, og bliver kraftigere og kraftigere? Samme dag læste jeg Dan Roodt’s nye artikel An African Planet? Is this the way our world ends? Jeg plukker i den:

Africa has become an unprecedented biological, environmental, and socio-political experiment: It is the scene of the biggest population explosion the world has ever seen. According to authoritative figures published by UNICEF in 2014, the number of Africans will grow from 1.033 billion in 2013 to a mammoth 4.2 billion in 2100. In the next 35 years alone, two billion African babies will be born. By 2100, half of all children on earth will be African. These are not simply straight-line projections of present trends, but the best estimates based on current data and historical precedents. This population explosion has huge implications not only for Africa but for the entire world.

In the terse language of the UNICEF demographers we learn that:

Fortsæt med at læse “An african planet – is this the way our world ends?”

Jeg citerede Danmark’s store grafiker Palle Nielsen (1920-2000) i en samtale med en ven i dag, og nærmest henkastet slog jeg efter, om Jytte Rex’ kongeniale portrætfilm om ham, var kommet online, og det var den! Den har vist vist på SVT i 2004, og har derfor svenske undertekster, hvorimod den indtil 2009 ikke havde været vist på DR. Den var for “smal”, eller vi – publikum- er for brede, hvad ved jeg om TV? Jeg har ikke set filmen siden den kom i 2002. Det er et af de bedste kunstnerportrætter, jeg har set.

Vi er i hjemmet i Lyngby også med hans kone, grafikeren Elsa Nielsen, rundt i Nielsen barndoms København, i Rom hvor han boede en længere tid, i Heiligenstadt, Venedig og på klosteret San Cataldo ved Amalfikysten, hvor danske kunstnere og videnskabsfolk kan ansøge om stipendieophold.

Jytte Rex slutter med et meget Nielsen’sk billede af tvillingetårnene, der styrter i grus, som han netop ikke nåede at opleve. Niels Barfoed læser op af bla. Nielsen’s bog om sin barndoms Gammelholm, jeg kan ikke huske, hvad den hedder, jeg har den, men kan ikke finde den. Det er få billedkunstnere, der mestrer så sirlig en prosa, som Palle Nielsen. Det er et af mit livs gaver, at have mødt ham mange gange, og fotograferet ham. Glæd jer!

Migrant tribes, grenade attacks, authorities that don’t give a dam

Man kan vist godt sige, at svenske politikere på dette tidspunkt har gjort Sverige berygtet i verden, og ikke for det gode. Dansk P 1 havde et relativt hæderligt indslag om Malmø i morges, hvor Ulrik Strøjer Kappel dog mener, at de 30 håndgranater er en bandekrig. Hvor ved han det fra, når ikke engang Malmø politi ved det? Breitbart London følger landet med det mest detaljerede og ærlige artikler i Europa. Et nyt   konservativt medie i landskabet.

Sweden can be proud today to have shed its long standing reputation as ‘the most boring country in the world’. The Nordic state finds itself in the grip of a terrifying crime wave instead, which even ‘new Swedes’ describe as like “being back in Syria”.

Grenade attacks in multicultural paradise Malmö are now so commonplace the English-speaking media has all but stopped bothering to report them. Compounding the apparent disinterest in the descent of beautiful, historic Malmö into a third-world ghetto where native Swedes are very nearly in the minority, is a striking dearth of facts about what is actually going on there. [..]

Fortsæt med at læse “Pat Condell: Comedians and Ukip”

Siden jeg spillede den sidst for seks år siden, er der kommet en ny version med nogle helt vidunderlige sort-hvide billeder fra Liverpool af instruktøren A.J. Colomb. Man har ikke noget hjerte, hvis de ikke griber en. Folk forbinder nu sangen med fodbold, det gør jeg slet ikke, og  sådan var den heller ikke tænkt. Det er det folkelige England jeg lærte at kende i slutningen af 50 erne gennem min bedste ven, der dog var skotte. Det er først nu, jeg kender en fra Liverpool, ham der gik i skole med John Lennon og kom hos hans aunt Minnie, men som jeg ikke kan formå til at sige noget offentligt om ham. Det er kun mig, der må høre barndomshistorierne om Lennon. I må nøjes med det Liverpool, der lyser ud af disse billeder og deres nøgne ansigter.

Før Muhammed var Nimis

Det er i dag 30 år siden, at kunstneren Lars Vilks påbegyndte arbejdet på sin monumentalskulptur Nimis, som gjorde ham berømt og berygtet længe før hans Rondellhund. Vilks-skulptur fejrer jubilæum. (Foto: Uwe Max Jensen og Lars Viks, Ladonia, august 2010. Det var dengang, Vilks kunne komme der uden livvagter. Foto © Snaphanen.dk, klik for helskærm.)