Alla som är någorlunda bra på engelska, det största andraspråket i Sverige, vet vilka nya världar av utbyten, insikter och kunskaper som kan öppna sig genom språkkunskaper. Så varför ligger inte arabiska högre upp på den utbildningspolitiska dagordningen?
Svaret är förstås: rasism. Arabiska är islams konfessionella språk, och islamofobin är en av de starkaste rasistiska ideologierna i Sverige. Kvinnor får sina slöjor avryckta och glåpord skrikta efter sig på tunnelbanor och bussar, flera misshandelsfall rapporteras in årligen, rasismen är ett utbrett fenomen på arbetsmarknaden och fyra av tio muslimska församlingar har drabbats av hatbrott. Nu när nästan 50 rasister tar plats i riksdagen har många plötsligt insett att det här är ett land i kris, där hundratusentals människor känner sig otrygga så snart de går utanför dörren.
Politiska kommentatorer drar slutsatsen att det beror på att Sverigedemokraterna har varit de enda som har belyst integrationsfrågan. Men att tvinga människor att glömma sina livserfarenheter, ge upp sina kulturarv och förtränga sina språk till förmån för en fabricerad ”svenskhet”, det kommer aldrig att vara integration. Lyra Ekström Lindbäck: Gör arabiskan till nationellt minoritetsspråk
At kalde hinanden racister, er en svensk nationalsport. Men hvad kan man egentlig bruge arabisk til, udover at læse koranen? Jeg slog for sjov skyld Sverige samhandel med hele Mellemøsten op: 2.9 procent af Sveriges eksport, 0.4 procent af Sveriges import. 450 mio. mennesker fremstiller ingenting, man skal lære arabisk for deres rige indre liv, hvis man ikke vil være racist. Hvem der er utrygge, når de går på Sveriges gader er en helt anden historie.Forfatteren er 24 år og digter…. “digter”. Det totale, kapitulerende selvhad, hun må have lært det i skolen.
Uegnet for børn
Ikke overraskende tæller ministerlisten nøjagtigt lige mange kvinder og mænd, heriblandt nogle gamle kendinge. Eksempelvis miljøpartisten Mehmet Kaplan, der var aktiv i kampen mod nærværende dagblad i 2006 og fire år senere deltog i mediestuntet ”Ship to Gaza”, hvis formål ligesom flere andre kampagner mod Mellemøstens eneste demokrati var at presse Israel, først i mediekrigen, siden på eksistensen. Til trods for sine fint vævede tråde til islamiske miljøer kan Mehmet Kaplan nu kalde sig bolig- og byudviklingsminister.
I midten sidder Stefan Löfven, der indledte sin regeringsperiode med den afsløring, at Sverige agter at anerkende Palæstina som selvstændig stat. Svaret fra Israel kom prompte: En sådan anerkendelse vil kun opildne Hamas og true Israels sikkerhed.Netop fordi Löfvens regering er så parlamentarisk udfordret, vil den sandsynligvis flyde over af symbolpolitik lige fra udenrigspolitik til obligatorisk barselsorlov for mænd og det i Sverige presserende spørgsmål om det tredje køn. Det vil alt sammen forsinke realismens tilbagekomst i svensk politik, men til gengæld give SD gode vækstbetingelser.
Imens stiger indvandringens pris og problemerne med velfærdsstatens finansiering. Om fire år er segregeringen og ghettoiseringen af de svenske byer endnu mere fremskreden og velfærden endnu mere udhulet. Hele kvarterer vil til den tid være under banders de facto-kontrol og konfliktpotentialet for opadgående, mens de multikulturelle ideologer vil fordømme landets oprindelige befolkning endnu mere, uanstændig, som den jo er. Den svenske føljeton har taget endnu en drejning mod det thrilleragtige. Fortsættelse følger. Men den egner sig ikke for børn. Leder Jyllands Posten
Der bliver meget symbolpolitik, spår Jyllands Posten. Bingo! Svenskars sexköp utomlands ska kriminaliseras. Det varede ikke mange sekunder. Svenske poliser vil rende rundt i Gambia, Amsterdam og på Halmtorvet. Mon ikke kvindelige sexkøbere går fri?





