“Danskar på flykt från främlingsfientligheten”

Svensk ‘årgangs -agendajournalistik’ for hjemmemarkedet. Svenske journalister bor aldrig i multikulturen, derfor får det et præg af safari undtagen når SR møder  feminister og venstrefløjsere, så er de på hjemmebane. Jeg har svært ved at genkende det Danmark, der portrætteres af Carsten Jensen og Møller Jensen. Carsten Jensen er på hjemmebane med SR, i et årti var han en af de meget få danskere, der kunne få en kronik i Dagens Nyheter. Bekymrede han sig nogensinde over alle de svenskere, der ikke kunne, fordi de mente det forkerte?

SR har også fundet “Imran Erdogmus, som tröttnat på debatten och lämnat Danmark, för Turkiet.” Jo da, debat er trættende, men det er bedre end mangel på samme. I og for sig et det et glimrende selvportræt af SR på 56 minutter: “Nyt ængstelighedens reservat”.

Programmet mener, at SD er større end DF, og det er mildt sagt ikke sandt skønt den nuværende kurs meget vel kan gøre dem større. SD er udelukkende et produkt af den svenske riksdag og svenske journalister. Enhver kunne sige sig for femten år siden, at dette ville ske. Svensk, statslig pædagogik er stærkt overvurderet – og overfinancieret. Elisabeth Møller Jensen ville ønske, at dansk feminisme var lige så overfinancieret, og er hørbart desillusioneret. Det er glædeligt. Det er ikke noget politisk statement at være kvinde, det er en skæbne som alle andre.

Om ett drygt decennium med Dansk Folkeparti i politikens mitt. Vad har det gjort med Danmark? Hör röster från Thyregod, Nørrebro och Billund om danskar på flykt från främlingsfientlighet, om hotet från och mot, muslimer. Och hör åsikten om hur partiets framgångar hänger samman med socialdemokratins slutgiltiga död.

Sören Krarup(4:56 min), lyssna på Mumtaz Khan och Uzma Ahmed Andreis, Mumtaz Khan och Uzma Ahmed Andreis (11 min)lyssna på Carsten Jensen, Carsten Jensen (6:49 min)lyssna på Elisabeth Møller Jensen Elisabeth Møller Jensen(7:19 min)lyssna på Dansk Folkeparti i Billund(6:58 min)lyssna på Imran Erdogmus. Danska lärdomar

Svensk MSM diskussion er invaderet af ‘racisme’ og ‘antiracisme’. Selv den fornuftige Westerholm, en modig bangebuks, skal hele tiden gardere sig ‘utan rasistiska förtecken.’ Er der racisme i Sverige eller hvad var det lige jeg hørte? Sverige er landet, der døde af angst og god smag. Velkommen til Riksdagens borgerkrig.

Danske soldater overfaldet af indvandrere

I Holland kan soldater ikke længere bære uniform offentligt. I Danmark “skal de bære den med omtanke”. Det nytter ikke meget, når Folketinget er befolket af politikere, der har underløbet dem i fyrre år. Vi er ikke i krig, ikke besat, ikke invaderet når politi og soldater overfaldes? Befolkningen må revurdere hvem det egentlig er, der sidder på Christiansborg. Minister betyder ‘tjener, undergiven’. Hvem tjener de i virkeligheden? Jeg kan godt besvare det, men jeg skal presses til at gøre det, enhver kan udtale det ord, jeg tænker på. Det er ikke nogen køn sandhed, jeg ved udmærket, hvad jeg mener om dem, men jeg forsøger indtil videre at fastholde princippet ‘less is more’.

Gerningsmand 1: 20-25 år, spinkel af bygning, mørkt kort hår og iført en lys t shirt der var mørk foran.
Gerningsmand 2: 18-25 år, 170 cm høj, almindelig af bygning, mellemøstligt udseende, mørk kort hår. Han var iført en grøn t shirt og løse jeans.

Natlig bytur endte i vold på åben gade.To unge soldater på henholdsvis 20 og 21 år blev ved firetiden natten til fredag overfaldet i Kræmmergade i Varde.De to soldater var på vej tilbage til Varde Kaserne, da de blev overfaldet af mellem fire og seks unge, der tildelte de to soldater slag og spark både med næver og med flasker.

Ifølge vagtchefen ved Syd og Sønderjyllands politi så var der forud for voldsepisoden ingen kontakt mellem soldaterne og gerningsmændene.Politiet oplyser, at der natten til fredag var mange soldater på bytur i Varde, men hvorfor de to unge soldater blev overfaldet, er altså fortsat uklart.Politiet vil gerne høre fra vidner til overfaldet og har følgende signalement af to af gerningsmændene. TO SOLDATER OVERFALDET I VARDE

“Europeans fed up with rise of Islam in their own countries”

In the U.K., there are entire regions dominated by Muslims that have been labeled no-go zones. The Gatestone Institute reported there are some 650,000 Muslims in Belgium and 925,000 in the Netherlands, about 6 percent of each nation’s population. According to the report, only France’s Muslim percentage is larger, at 7 percent.But multiculturalism has worn thin in several nations. Officials have curbed some outreach efforts and clamped down on homegrown jihad, concluding now that the country is harmed when major segments of the populations don’t assimilate. 43 Islamists on trial for Euro-terror plot

Museet er bygget ned i jorden omkring en tørdok på Helsingør Skibsværft. Det fylder ikke dokkken, men er bygget rundt omkring den fordi det ikke måtte genere blikket mod Kronborg. Det havde tidligere hjemme på Kronborg, men har nu fået rigelig plads, og det er en arkitektonisk nydelse. det kan ikke nægtes. Der er altid hår i suppen. For en gammel sømand som mig, skamrides symbolerne fra søen måske vel rigeligt, skæve gulve, trosser, bølgeskvulp, selv bolværksmatrosen Carsten Jensens roman om hans uforløste sømandsdrømme sælges, men det er ligegyldigt. Museet er kongenialt.

Jeg har været ombord på ØK’s m.s Simba i Hamborg og nogle af kompagniets andre kakkerlak-befængte skibe fra 50’erne. De havde en bager ombord, fordi de endnu ikke havde dybfrossent brød med hjemmefra. Jeg har sejlet med DFDS’s m.s Petunia, som er bygget på værftet og med m.s Arosia, et smukt skib. Jeg følte mig hjemme, selv med ustillingen fra Tatoo Jack fra Nyhavn. Men rigtige tatoveringer skal laves i Japan. Danmark er stadig en stor søfartsnation. 50.000 gange anløber et dansk skib udenlandsk havn om året.

Der er en anden ting ved at rejse langt, jeg tænker på. Jeg sad forleden overfor en kineser og iagttog ham mens han spiste. Han fotograferede sin mad med sin I-phone. Måske delte han menuen med sin mor i Kina via Skype eller Instagram. “Man spiser godt i København.”

At rejse er en åndelig bevægelse. Sørejsen til Østen tager en måned, og er også en fysisk nydelse, at kun se vand og mærke klimaet skifte og det eneste man hører, er dieselmotorens brummen og skorstenens puf ud i den fugtige luft. Man man var langt hjemmefra, ude af kontakt med sin alt som holdt én fast. Nattehimlen til søs omkring ækvator, er det smukkeste, man kan opleve. Stærkt måne- og stjernelys, fugt, varme. Livet på jorden er et rod, men til søs falder det hele i hak. Vi var et Band of Brothers, intet særligt, men vi boede sammen ligesom soldater.

Når man rundede Cap Horn (Suez var lukket mellem 1967 og 1975), kom der en postbåd ud, men eller skete der ikke noget indtil man nåede Manilla flere uger efter.Der var der måske luftpost, eller sømandskirken eller bordellerne, den skulle holde én fra. Der var en ro og kammeratskab over det, roen, skønheden og magien blev brudt, når man var i havn. Når vi landede i  november i 30 graders fugtig varme, sagde overstyrmanden når vi var på vej ned ad gangvejen: “En hvid mand viser sig ikke her i korte bukser. Op og klæd om.” Vi havde aldrig hørt om kolonialisme, men kinseserne lod sig ikke fortælle noget som helst korte bukser eller ej.

Ikke fordi Hong Kong, Singapore, Shanghai og Yokohama ikke er en vidunderlige byer, jeg kan stadig mærke duften af dem, men fordi der er så mange distraktioner fra det egentlige. Også Beirut var vidunderlig i 1969. Og det egentlige var meditationen ved at sejle. At være i konstant bevægelse og fuldkommen rolig i en lille, overskuelig verden, 70 meter fra stævn til agter. Ingen kvinder, intet TV, igenting der mindede én om livet før eller efter. Jeg kunne stå om natten og stirre på bølgerne, der blev brudt i månelyset. Det var det hele. Jeg har aldrig længedes mindre efter noget.

Jeg ved ikke, hvad det er i dag, det må være anderledes. Man risikerer at blive delagtiggjort i sine børns ulykker umiddelbart, man vander sin græsplæne fra den anden side af jorden, eller man bliver skilt via Skype og sattelit. Det er mere prosaisk end at være næsten alene i verden, fordi ensomheden under den store himmel er eksistentiel. Det er først når der ikke er nogen flugtveje, man lærer at holde af den. Alt skal vi tvinges til.

(Når der ikke er flere billeder, skyldes det jeg havde glemt SD kortet til kamera, Se min Twitter) klik f. helskærm.

Fortsæt med at læse “Bjarke Ingels’ søfartsmuseum i Helsingør”

Hamed Abdel-Samad på ORF – tysk, utekstet.

 En islamist, en nullitet, en Disney-stjerne og en asylbedrager

Alle tiders svageste regering nogensinde er udset i Sverige. Den er symptomatisk ikke bare for det hjørne svenske politikere har malet sig op i, men den er også et udtryk for Sveriges forfald. Miljøpartisten Mehmet Kaplan blev Sveriges bostads- och stadsutvecklingsminister. Om han er Broderskabet, eller om han bare omgås med dem, er uvist. Han var uhyre aktiv i kampagnen mod Jyllands Posten under Muhammedkrisen, hvis tegninger han betegnede som “nidbilleder”. han deltog i Ship to Gaza i 2010, og han har sammenlignet Syrienjihadister med svenske frivillige i Vinterkrigen i Finland. Som så mange andre muslimer, er hans egentlige ærinde i politik at fremme islams sag.

Ardalan Shekarabi (S) blev civilminister. Han er illegal indvandrer fra Iran. Hans familie blev udvist af regeringen Carlsson i 1989, men familien blev i landet og fik opholdtilladelse under regeringen Bildt af humanitære grunde nogle år senere. I 1993 blev han medlem af SSU og blev formand. Som formand financierede han sin egen valgkampagne med midler, der var afsat til en ‘integrationsfond,’ han blev valgt til medlem i polisstyrelsen i Uppsala län uden at være bosat i länet eller være svensk statsborger, han foretog omfattende medlemsfusk ved at blæse antallet SSU’s medlemmer stort op. Han måtte til sidst afgå.

Endelig er Margot Wallström blevet udenrigsminister. Hun beskrives bredt i Bryssel som en nullitet af alle der kom i berøring med hende. Hendes egentlige kvalifikation er, at det er lykkedes hende at blive 60 år gammel.

Den nuværende regering afspejler det, som Sverige er blevet: Et land i brat forfald. Den afspejler også den større bevægelse,  som er i fuld gang, at oprindelige svenskere vil miste den politiske magt i Sverige i dette århundrede. Som sagt, den holder ikke i fire år. Der bliver nok af underholdning fra den. Om man vil kalde det farce eller tragedie, bliver en smagssag. Illegal invandrare blir minister.Sverige i chok: Disney-stjerne bliver kulturminister. Socialdemokraten Johan Westerholm skriver om den:

 Så kom den. Regeringsförklaringen. En av de tyvärr mest intetsägande socialdemokratiska någonsin och med den svagaste ministären sedan Hedenhös. Inte bara vad avser det parlamentariska stödet utan även kompetensmässigt.

Good bye, Sweden

Arnstberg og Sandelin er gode hver dag, men denne er alligevel noget særligt, for den viser også den vrede og sorg, som enhver der har holdt af Sverige føler. Et land hvori fremtiden allerede er så indskrevet, at unge med den samme indsigt, uddanelse og ressourcer, ville være nødt til at forlade det for at sikre deres egen fremtid. Löfvén og hans provinsielle tosser vil løbe tør for svenskere, der vil financiere dem. Arnstberg er ikke bare vred på hærværksmændene i politik, han er vred på sine landsmænd, der passivt tillader dette at ske.

Fortsæt med at læse ““Der Islam ist eine tickende Zeitbombe””

DR Aftenshowet fra minut 24. (Hør også Lars Vilks foredrag om Park fra København d. 6 september)

Kunstneren Kristian von Hornsleth låner gallerilokale til Trykkefrihedsselskabet.Fra torsdag d. 23. oktober til fredag den 31. oktober kan man i København se den kunst, der er kriminel i Sverige, og som den svenske stat vil destruere.Det sker, når Dan Parks forbudte værker udstilles på Hornsleth & Friends i Bredgade 8 i hjertet af København.Det er den kendte kunstner Kristian von Hornsleth, de lægger lokaler til udstillingen.

”Det er et stærkt signal, der sendes, når en så markant dansk kunstner som Kristian von Hornsleth lægger lokaler til udstillingen. Det er vi glade for i Trykkefrihedsselskabet. Det helt afgørende budskab i denne sag er, at man ikke bør sendes bag tremmer for at lave kunst. Det gælder uanset, om man bryder sig om værkerne eller ej. Nu får danskerne og også svenskerne for første gang mulighed for at se den forbudte kunst. Mit gæt er, at mange vil blive rystede over, hvor lidt der skal til, for at blive fængslet i vores broderland.” Se Dan Parks forbudte kunst i Bredgade fra 23. oktober

Adskillige ansatte i lufthavnen i Bruxelles, primært bagagepersonale, er rejst til Syrien for at kæmpe og andre er på vej til at tage afsted afslørede programmet  Questions à la une på RTBF torsdag.

Ifølge RTBF er femten adgangstegn for bagagehåndterere i lufthavn blevet inddraget, så fly har måttet aflyses.. Sikkerhedstjenesterne har handlet hurtigt, fordi disse medarbejdere ikke længere opfyldte sikkerhedsnormerne.”Hos Swissport, er vi ikke bekendt med situationen. Derfor kan vi ikke bekræfte oplysningerne,” sagde lufthavnens bagageafdeling til RTBF. Lufthavnsoperatøren Brussels Airport Company, ønsker ikke at kommentere sagen. Des employés de Brussels Airport partis combattre en Syrie (Snaphanens oversættelse)

Man kan se Questions à la une (01/10/14)her: Qui sont ces Belges partis en Syrie?

Søges: Uintegrerbare sigøjnere

Karl Olof Arnstberg med en helt ubetalelig historie. Arnstberg har en længere forskning i sigøjnere bag sig, og jeg beklager, i Danmark hedder det ‘sigøjnere’ lidt endnu.

På initiativ av ett antal riksdagsmän från flera partier bildades hösten 1969 en expertgrupp för zigenarfrågor (begreppet romer fanns ännu inte). Denna expertgrupp levererade en snabb första utredning, som ledde till att riksdagen 1970 bestämde att Sverige skulle ta emot ett antal utomnordiska romer. För politikerna som fattade beslutet var detta ingen stor sak utan närmast att beteckna som ett av många nationella projekt, som syftade till att förbättra världen. Riksdagsmännen visste att romer var förtryckta runtom i Europa och det var skäl nog – Sverige skulle i rollen som humanitär stormakt dra sitt strå till stacken.

Politikernas uppdrag till expertgruppen var att denna i något flyktingläger skulle välja ut ett femtiotal romer, som skulle få förmånen att komma till Sverige och ”bli svenskar”. Ambitionen var alltså inte enbart att ge romerna uppehållstillstånd i Sverige utan också att integrera dem i Välfärdssverige. Viktigt för projektet var att det verkligen skulle handla om flyktingar, om romer med ”svåra sociala handikapp”….Stormakteri på sjuttiotalet (Arnstberg har i dag skrevet en must read: Goodbye Sweden.)

Syv indvandrere fængslet for grov gruppevoldtægt

Der er ikke et eneste overgreb på svenske kvinder, der skræmmer en rigtig feminist. Islam trumfer genus, og desuden rammer det næsten aldrig de pludrende klassers kvinder. Endnu, skal det tilføjes.

En av de misstänkta, 18-årige Mohamud Faisal Abdikarim från Somalia, har tidigare i år figurerat i media som framträdande figur inom organisationen Tro Hopp och Kärlek i Rinkeby, bland annat i ett stort uppslaget reportage där han fick träffa justitieministern. I en intervju i Sveriges Radio sade Mohamud då att han “sprider en massa trygghet och kärlek“. Organisationens mål är att stävja ungdomskriminaliteten i “utanförskapsområdet” Rinkeby, en verksamhet som man också fått frikostiga bidrag från skattebetalarna för. De misstänkta och häktade är:

Fortsæt med at læse “Bryssel: Lufthavnspersonale blev Syrienjihadister”

Nog meer anti-Joodse leuzen op muren in Voorburg, (flere fotos.) Så er det her til morgen bestemt af en stort flertal, at Danmark skal bombe IS med syv F-16 jagerfly. De bedste argumenter for det, synes at være 1) Hvad er alternativet? 2) Måske kan det gavne kurderne.

Hvordan 50.000 sammenligningsvise low tech ørkenkrigere kan være “den største trussel mod Vesten længe”, står mig ikke rigtig klart – udover at politikerne selv har givet 3000 af dem statsborgerskaber og iøvrigt lukker tusinder af potentielle jihadister ind i Europa hver eneste dag. Det er altså politikerne selv, der er “den største trussel Vesten har set længe,” eller hur?

Lurer det mon i deres baghoveder, at de 20 mio muslimer i EU – der trods alt er deres skaberværk hen over hovedet på folkestyrerne – er en femtekolonne, der for alt i verden ikke må materialisere sig før de er sluppet ud af bagdøren? Jeg tror det ikke. De har haft en debat om landsforrædere, uden at skænke sig selv en tanke.

Hvad er iøvrigt succeskriteriet på bombningerne om fem eller ti år? At Irak ikke er delt i tre stater, som det burde have været for længst? At London ikke oplever et nyt 7/7? Hvad kan Vesten eller nogen andre overhovedet opnå i den muslimske verden, er 1000 kronersspørgmålet efter fire diskutable krige på 25 år. Raymond Ibrahim mener, at IS har en vis opdragende virkning på Vesten, og det har han nok ret i. Især når lidt flere dør, og det ikke kun er europæiske jøder.

Sverige skal ikke i krig med JAS Gripen, måske verdens bedste jagerfly.”Svenska värderingar är våra vassaste vapen,” siger Carl Bildt. Abu Bakr al-Baghdadi gør sine kjolebukser våde af angst. Gripen har kostet 80 milliarder kroner at udvikle, og har mig bekendt aldrig været i kamp. Det er lidt synd for svenske jagerpiloter, de der er tilbage. Se  Sveriges forsvar i 1988 og i 2014.

Arabisk fører til arbejdsløshed

De Radikale vil have, man skal kunne vælge arabisk i folkeskolen ligesom tysk, fordi “det er et af de mest talte sprog i verden. 280 millioner arabere er nærmeste nabo til EU,  arabisk er det største indvandrersprog i Danmark og Danmark masser af erhvervsinteresser i arabiske lande.” Masser? 1 procent af vores eksport af nogle kyllinger og oste.

Helle Lykke Nielsen mener blandt andet, at arabisk er vigtigt fordi “at sproget spiller en stadig større rolle på den internationale scene i kraft af væksten i arabisksprogede terrorgrupper, befolkningspresset på det sydlige Europa og sproget i dag har en sikkerhedsmæssig betydning a la den, som russisk havde under den kolde krig.” Men hvad kan man bruge det til ud over at sige dav til sin terrorist og illegale indvandrer, udover at købe olie (som Danmark ikke gør) og læse koranen på den ‘rigtige måde’? Ikke meget. Når man nedlægger fremtidens sprog kinesisk, kan man ikke bevare fortidens – arabisk.

Flere uddannelser på Københavns Universitet risikerer at lukke helt, fordi der skal skæres i studiepladserne. Fremmedsprog som kinesisk, brasiliansk og arabisk og op til 17 andre uddannelser er i fare for at blive helt nedlagt på Københavns Universitet (KU).

Det sker, fordi regeringen har dikteret, at knap 4000 studiepladser på studier, der fører til høj arbejdsløshed, skal nedlægges. Men nu viser det sig, at universiteterne ser sig tvunget til at skære meget mere i optaget af studerende, end de 30 procent regeringen dikterer, skriver Politiken. Det skyldes det såkaldte retskrav, som betyder, at når en bachelor har bestået tre års grunduddannelse i eksempelvis geografi, har vedkommende automatisk ret til at blive optaget på den toårige overbygning, kandidatdelen. KU vil lukke 20 uddannelser.

Tino Sanandaji: Den svenske arbejdsløshed er tilvandret

Det har været åbenlyst længe. også hvis man bruger en dag på at stå på hovedet i SBC. Arbejdsløsheden er 7.4 %, ungdomsarbejdsløsheden 22.1 %. Boligmanglen er også tilvandret.

Göran Greiders eftervalsanalys är ett bra exempel: ”Det missnöjet har inte enbart sina rötter i rasism. Missnöjet som speglas i ansiktet på varje SD-väljare har kunnat växa fram i spåren av ökad social otrygghet och permanent massarbetslöshet – och i en politisk kultur där konflikterna längs vänster-högeraxeln har bleknat.”

Olika varianter av samma grundläggande analys har förts fram av andra vänsterintellektuella. Problemet är inte invandring, det är ojämlikhet och arbetslöshet. Denna tolkning ignorerar dock att ökad ojämlikhet och arbetslöshet i sig delvis beror på invandring.

Utrikes födda utgör cirka 16 procent av Sveriges befolkning, men cirka 40 procent av de arbetslösa. Bland de långtidsarbetslösa är andelen 47 procent. Hela ökningen av arbetslösheten under den borgerliga regeringsperioden drevs av invandring. Bland inrikes födda har arbetslösheten tvärtom sjunkit något sedan 2006. Att säga att problemet inte är invandring utan arbetslöshet är mot bakgrund av detta inte ett tillfredställande svar. Arbetslöshet och snabb invandring till arbetslöshet är inte konceptuellt separata fenomen.Vänsterns smärtsamma val

Linen er 25 meter lang og kuglen fra et kugleleje vejer 145 kg. På Østervold ti ligger nu de sammenlagte skoler Østre Borgerdyd og Metropolitanskolen, Danmarks to ældste latinskoler. Jeg har gået på den ene, men føler mig ikke helt hjemme i disse lokaler. Rummet har en kolossal lang efterklang, og min gamle arbejdsgiver og ven Svend Wiig Hansen, der oprindeligt ville have været operasanger og havde en glimrende stemme, sang altid fire, fem, seks-stemmigt med sig selv, når han var her. Jeg tog mig i at synge for alle gymnasieeleverne.

Det er også her nogle af scenerne fra Henrik Stangerup’s fremtidsdystopi “Manden der ville være skyldig” (bog 1973, film 1990, Ole Roos) er optaget. Jesper Klein spillede Adam Gregor. Stangerup beskriver hvordan romanen fik ham indkaldt til kammeratlig samtale hos alle marxisterne på Gyldendal. Han løb bogstavelig talt skrigende bort.

Da vi kom ud efter det glimrende cafeteria, løb vi lige ind i Jakob Holdt, hvis kloge mor har sagt de forløsende ord om sønnen: “Så blev du alligevel præst, Jakob”. Inden da, havde vi set Elmgren og Dragset på Statens Museum, store armbevægelser, campingvogne, swimmingpools, lighus, sengestuer og lokummer, men få iøjenfaldende tanker. Svend ville have sagt “bøssesmag”, og det var ikke fordi, han ikke kunne lide bøsser. Tværtimod. Hvis han skulle interviewes, sagde han “send en af jeres bøsser, jeg taler bedst med dem.” Han mente gerne Henrik Sten Møller eller Poul Borum.

Kunstnere skal være deres egne reklamebureauer, men jeg kan ikke befri mig for tanken, at en del er bedre PR-folk end kunstnere. Man diskuterer, om man kan se forskel på mandlig og kvindelig kunst, så jeg spurgte Uwe, om der er forskel på hetero og homo-kunst. Han mente nok, homoseksuelle kunstnere ‘er lidt mere konceptuelle.’ Jeg ved ikke ikke, om han tænkte tilbage på Walt Whitman, Proust, Tchaikovsky, Britten, Auden, Isherwood, Francis Bacon og Michelangelo, og jeg glemte at spørge.

Fortsæt med at læse “Foucault’s pendul, Stangerup og bøssekunst”

A week after Algerian militants kidnapped and slaughtered a French tourist, a video has surfaced on the Internet in which Moroccan soccer fans sing pro-ISIS chants. In the video, posted on September 29, 2014, the fans of the Raja Club Athletic from Casablanca, Morocco, can be heard chanting: “ISIS! ISIS!” and “Let’s go on Jihad!”

Hvorfor peger flaskehalsen på os? Hvorfor er det ikke kinesernes opgave, de er trods alt de kommende globale magthavere?

Den eskalerende borgerkrig i Mellemøsten tager livet af den arabiske civilisation og rammer Vesten som en naturkatastrofe. Hvem skal redde araberne fra sig selv? Det er blevet efterår, ikke bare herhjemme. Som de fleste nok har bemærket, er det herostratisk omtalte arabiske forår, som fik mainstreammedier og idealistiske politikere til at glinse og gjalde af håb og humanisme, afløst af mørke midt på dagen i Irak, Syrien og andre steder i Mellemøsten. Analytikere har allerede beskrevet det, og det skal siges igen: Den arabiske civilisation er brudt sammen……. I Vesten står præsidenter og statsledere fra Barack Obama til David Cameron beredt med forsikringer om, at elendigheden ikke har det fjerneste med islam at gøre.

Den arabiske civilisation, som selv Samuel Huntington anerkendte i sit kritiske værk om civilisationernes sammenstød for 20 år siden, er udlevet og vil næppe genopstå i vores levetid. Hvad eller hvem skulle redde den? Plaget som den er af Koranens allestedsnærværelse og ødelæggende politiske konsekvenser, er udsigterne til social, politisk, kulturel og økonomisk bedring mere end distante. Dertil kommer olien, som er regionens største handicap, fordi den gør det muligt for regenter, klaner og bander at regere uden at skulle producere eller investere i sin egen befolkning. Var det ikke for olien, havde den arabiske civilisations fallit og dødbringende interne strid stået klart for os alle sammen for længe siden. Olien har så at sige forsinket vores erkendelse af borgerkrigens primat i det ulykkelige Arabien.

Sverige er den ene ekstrem; her har man ganske simpelt givet op og erkendt, at indvandringen vil indebære velfærdens afslutning, hvilket man skal være liberalist for at værdsætte.

Deroute er egentlig for venligt et udtryk. Det er ikke alene den arabiske civilisation, der forsvinder for øjnene af os, men tillige vores egen kultur, der lider af overmod i bestræbelsen på at spille Jesus, imens vi tillader, at arabere – der tydeligvis ikke vil Danmark eller det land, der har givet dem eller deres forældre en ny chance – huserer som grever og baroner på gader og stræder og opfører sig, som var de herrer i vores hus. Mærk dig disse dage, det er dage, der forandrer verden, herunder din egen. Tiderne skifter, jeg siger det bare. Mikael Jalving: Det kollektive arabiske selvmord, kronik (Morten Uhrskov: Befolkningerne i de fattige lande vokser i historisk uhørt omfang.)

CHARLIE HEBDO modtager Guldhunden

Tid: Torsdag den 9. oktober klokken 17-18.30. Sted: Dansk Forfatterforenings lokaler, Strandgade 6, stuen. Det er på Christianshavn. Entré: Kr. 100,- inklusiv et glas vin og lidt at gnaske i. Der betales KONTANT ved indgangen. N.B. Arrangementet foregår på engelsk – og fransk med oversættelse til engelsk.

Lars Vilks Komiteen uddeler denne dag for første gang Guldhunden, en lille, forgyldt Muhammedhund i ler, som Lars Vilks har skabt. Prisen gives for en indsats for kunst og ytringsfrihed.Prisen går til det franske satiretidsskrift Charlie Hebdo, der har overlevet både retssager og bombeattentat og som er still going strong og skriver satirisk og kritisk om hvad som helst og hvem som helst. Også Muhammed. Charlie Hebdos chefredaktør Gèrard Biard modtager prisen på vegne af tidsskriftet.

​Program for eftermiddagen:
Fortsæt med at læse ““Hvem skal redde araberne fra sig selv?””

DR 2 Deadline, fra min. 7:50 hvori medvirker en dansk børnebogsforfatter og den professionelle antiracist og Vänsterpartist, Jallow Momodou. Der kommer nogle udmærkede pointer på bordet bla. om undervurderingen af børn, men der mangler alligevel nogle brikker til forståelse af, hvad der foregår.

For det første, at Sverige er et langt mere ideologisk styret land end Danmark. Næsten alle går rundt med en -isme i knaphullet, hvor danskere er langt mere pragmatiske gennem epokerne. Vi kom også overvejende uideologiserede ud genem 1968 – eller rettere 70’erne, der markant ændrede selv det borgerlige Sverige. Ideologer former ikke bare nuet, de reviderer historien så den passer til nutiden og dens forestillinger.

Hvad er det “racistiske” ved ord som ‘neger’ og ‘muhammedaner’, som forudsættes et faktum? På alle europæiske sprog har ordene været almindelige i århundreder, også inden kolonialismen. Bare i min barndom, var det det det hed, og at jeg ikke bruger betegnelserne mere, er udelukkende fordi de er blevet kontraproduktive.

Vi antager – måske med rette – at negre og muhammedanere opponerer imod ordene, derfor har vi ændret vores sprog som de høflige mennesker, vi er. Muslimer skulle have opponeret, fordi ‘muhammedaner’ skulle indikere, at de tilbeder Muhammed og ikke Allah, hvad de jo i virkeligheden gør. Muhammed står i centrum af islam, Muhammed er det menneske, man skal efterligne. En fredagsbøn handler ikke om Allah, den handler lidt om Muhammed, men først og fremmest om Palæstina, Tjetenien, Afghanistan og alle de andre steder, hvor muslimer er mener sig politisk krænkede. En moské er et partikontor.

Jeg mener stadig, at muhammedaner er et langt bedre beskrivende ord. “Sort” eller “neger” kan være hip som hap for min skyld. “Afro” plus 48 stavelser gider jeg ikke sige. Da man brugte de to ord, var der intet ‘racistisk’ i dem, det er eftertidens fortolkning.

Om politiserende, ideologisk sprogbrug skal man vide, at det kender ingen grænser. Det slutter ikke ved Pippi. I Sverige er det allerede på kanten af det tilladelige at vise, at kinesere har en mongolfold ved øjnene, eller at kalde nogen “araber”, som Jalving gør det i sin kronik i dag. Man kan ikke sige “Hvem skal redde araberne fra sig selv” i det offentlige rum i Sverige i dag. Det svenske sprog vil ligesom landet blive ændret til ukendelighed, antagelig bliver der ikke meget tilbage, som man uden risiko kan sige. Hvis angst æder sjæle, æder ideologer sprog, selvom de også tilbyder nye politiske ord som “islamofob” og “värdegrund” i stedet. Ideen er, at ændrer man folks sprog, ændrer man også deres tanker. Det virker da også, kan man se, især på dem der ingen tanker havde i forvejen. – Suppler med Mons Krabbes “De lättkränkta kommer aldrig kunna sluta censurera” og Johan Westerholms Max Potta.