
(klik for helskærm. Samme sø er her ved midvinter.) 30 maj er en gammel vens fødselsdag. Det var, når syrenerne er sprunget ud, når det ikke er så tidligt som i år, at vi allesammen mødtes i Hallinsgade hver den 30 maj. Jeg kendte ham fra jeg var 6 år til han døde som 42-årig i 1992. Han blev bisat en gnistrende sommerdag fra Kastelskirken, og der var nær 200 venner til stede. Jeg bar kisten, og han var tung. Jeg markerer det sammen med en anden gammel ven, gerne ved Sortedamssøen, hvor der i aftes var 20 graders varme til kl. 22 .
Den endnu levende ven fandt på denne blogs navn, og var den første fremmedfjendtlige person, jeg mødte. Det var i 1985, to år efter udlændingeloven af 1983. “Det bliver noget lort”, sagde han. Han er religionshistoriker, og han vidste det bedre end jeg. Det tog mig endnu ti år at opdage det, men jeg trøster mig ved, at de fleste var meget længere om det, selvom det er en ringe trøst for Danmark.
Demokratiets og mit problem er først og fremmest trægheden, den lange reaktionstid og derefter den lange beslutningsproces. Det er nogle gange en dyr pris at betale, for ikke at leve under endnu værre og fejlbehæftede forhold. Man forstår da godt, at Eurokraterne ikke er begejstrede for folkeafstemninger. Louis-Ferdinand Céline taler om menneskets uendelige tunghed i et hypnotiserende sprog. Tunghed er et godt ord, både for processen og sindstilstanden.
Min døde ven boede i Kartoffelrækkerne fra dengang det var en arbejderbebyggelse i 1942, det er på den anden side af søen på billedet. Det var arbejdere og en enkelt sur kontorchef i Landbrugsministeriet. Da “VS- og arkitektsnuderne”, som han kaldte dem, begyndte at flytte ind omkring 1970, hang han ved hvert folketingsvalg en stor planche ud fra sin balkon, hvor der stod “X ved liste C”. Det var i de år, hvor socialdemokrater var borgerlige facister, der snart skulle klynges op i den nærmeste lygtepæl, Det galna kvartsseklet, som jeg heldigvis for mig for det meste tilbragte i Fjernøsten. Det var ganske modigt af ham. Jeg var fuldstændigt ligeglad, jeg gik bare hen og stemte, jeg har stemt på alle partier, der findes, og jeg tænker med overbærenhed på mig selv. Hvilken delvist malplaceret tillid.
Jeg blev derfor ikke “politisk bevidst”, som det hed. Politisk bevidst betød at man lå et eller andet sted til venstre for Venstresocialisterne, meget smart sprogligt fif, der gjorde mig bevidstløs. Jeg er derfor personen uden politisk fortid, men jeg har intet imod alle dem, der har en. Det har de fleste af dem, jeg kender i dag, jeg er en undtagelse. Derfor har jeg heller ingen anelse om, hvordan det er at konvertere politisk.
Mine forældre var borgerlige og deres attitude til politikere var stort set afsky. Jeg stod derfor ud hjemmefra med en sund skepsis over for politik, jeg stemte DF i 2001 uden skrupler nogenlunde praktisk anlagt og velforberedt hjemmefra. Havde det ikke været for tre årtier i Sverige, var jeg aldrig røget på Pia Kjærsgaard i 2001, men jeg var pålæst, som man siger på svensk. Hvis nogen ikke kan lide hvad jeg stemmer på – og de har mildt sagt været der – skal de lade være med at spørge.
Vi sad ved Sortedamssøen, i luften var der øl, skånsk og latter og det var varmt. Turistguiden og religionshistorikeren, min endnu levende ven, var ikke klar over hvordan skåninge fandt helt ud på Østerbro, men de var der. Hver gang det bliver sommer, bliver jeg nulstillet. Alt er muligt, verden er ung, man kan begynde forfra, bilder jeg mig ind. Vi talte også om en af vores afdøde vens dengang meget unge venner.
Han – 70′ ernes afkom – er et produkt af VS- og arkitektsnuderne. I dag anmelder han det højere cuisine. Det ville jeg også have gjort, hvis jeg havde en rød, politisk fortid plantet i mit DNA, men man skal ikke prale af, man ikke har en politiseret fortid, når det ikke er ens egen fortjeneste. I dag er det mere, hvordan mavefornemmelsen er, der bestemmer, hvad der kommer på webloggen, net-dagbogen. Meget ryger i papirkurven, man kan ikke drive en én-mands-avis, hvis den ikke er nichernes niche.
Humør betyder ‘væde’ på græsk, og hvad der flyder over her, er humørbetinget. 70 érnes børn bærer på en mere ideologisk arv, når man koger saucen ind. Martin Kongstad: Bearnaise er Dyrenes Konge. Bernaise ! Tisvilde og Karl Johan-svampe. Kartoffelrækkerne har forladt politik til fordel for haute cuisine, hvis dens kiste vejer noget at bære ud af kirken, er det som luksusbugens. Satans tung, fedt og flomme.
Rekordstor illegal indvandring til Europa
Antall illegale innvandrere som har krysset Europas grenser økte voldsomt i årets første fire måneder. Dersom det fortsetter i samme tempo for resten av året, så ligger det an til å bli enda fler enn de 140.000 som kom i 2011 under den “arabiske våren”.
Frontex, som er EUs grensevakt, sier at 42.000 illegale innvandere ankom EU i perioden januar-april i år. Fire ganger så mange som samme periode i fjor.I tillegg melder italienske myndigheter at 14.000 illegale innvandrere ankom Italia i mai. Totalen så langt i år blir dermed 55.000.
Ewa Moncure, a spokeswoman for Frontex, said: “By the end of April the number of illegal border crossings was close to 42,000, including 25,500 through Italy.
“The Italians gave a new figure a couple of days ago of over 39,000 so far this year, so the overall total will have grown significantly.
Fortsæt med at læse “VS- og arkitektsnuderne”