Helena Edlund, præst i Tygelsjö-Västra Klagstorps församling i det sydlige Malmø, fik valget mellem at blive forflyttet eller at sige op. Hun valgte det sidste. Hendes forbrydelse? Hun havde repræsenteret Sverigedemokraterne i resursnämnden i Malmö. For det blev hun forfulgt af Helle Kleins hadeside, som de jo siger flittigt derovre, Seglora Smedja og biskoppen i Stockholms Stift, der iøvrigt har ansat en dialog imam.
Svenske ‘hadesider’ er stille og roligt blevet dem, der støttes af offentlige midler inklusive MSM pressen. Sårede dyr er altid de farligste. Skindet bedrager, når man skal afgøre hvem der elsker, og hvem der hader. Edlund er en troende, stolt kvinde i overensstemmelse med sin samvittighed, hun redder den intakt ud af Svenska Kyrkan.
Forleden kastede hun håndkædet i ringen med denne prædiken. Lyden er sådan, at man anbefales at læse teksten her samtidigt. Den virkelige kamp om Sveriges jord og Sveriges sjæl, er kun lige begyndt. Helle Klein er kun 48 år, hun kan nå at opleve ting, den professionelle statsmobber mangler fantasi til i dag. Nu tager de skraldet, kun Gud og deres menighed kan elske, men terningerne kan vende sig mod magten og herligheden på nul komma fem. Ikke at nye magthavere altid er at foretrække for de gamle, men i Sveriges tilfælde, kan de dårligt undgå at blive det.
Det går inte för att jag jobbar där jag jobbar. Man kan inte vara anställd i Svenska kyrkan och ens riskera att bli förknippad med SD. Det som inte är någon stor sak i de stora kretsarna blir det i en ankdamm som Svenska kyrkan, säger hon. Skånskan, Ateisten som mötte gud
For nærmere baggrundsstof, se Söndagskrönika: Hatets prästinnor, 2 februar 2013.
Jenny Madenstam er ikke længere Facebookven med Billström
Hun skrev: Tvinga kommunerna att ta emot flyktingar. Faktisk havde jeg håbet det, for det ville pulverisere Moderaterna på få måneder, eksperterne i at være gode på de mindst bemidledes bekostning. Som forudset fik hun en kurv af disse præmiehyklere.
Moderaterna er helt med på at give landet væk, når bare deres egne vælgere ikke opdager det fra deres skærgårds-ghettoer. Giv mig en ærlig landsforrædder til enhver tid, det er Madestam, og netop derfor kan hun ikke begå sig blandt de mere fiffige tricks, trods det at hun har doktoreret om En kompispappa och en ytlig djuping. Hun tror stadig, toppolitik drejer sig om at sige sin oprigtige mening.
Poltik er ikke et fag for statsvetare og universitetslektorer, det er for hyæner og gangstere, undtagen i de yderste krisetider, hvor virkelige politikere kan forekomme, dem der kan sige sandheden om situationen, uden at blive underløbet af hyæner og vinkelskrivere som Ullenhag og Billström og kostskolepiger som Madestam.
Lokalsamhälle efter lokalsamhälle börjar nu säga stopp till att ta emot fler nyanlända och flyktingar. Vissa kommuners vård, skola och omsorg är satta under hård press och de har en skyldighet att skaka fram skol- och vårdplatser. Och problemet ligger inte i ekonomin, problemen ligger i att kunna över huvud taget skaka fram lämpliga boenden och rekrytera de läkare, sjuksköterskor och lärare som erfordras. Om nu lokalsamhälle efter lokalsamhälle börjar opponera sig mot den idag generösa men samtidigt reglerade invandringspolitiken så urholkas legitimiteten i den. Det går inte att sitta i Riksdagen och besluta något som kommun efter kommun motsätter sig. Det kallas för folklig förankring när det lyckas, det kallas även för kommunalt självstyre. Och vilka företrädare känner bäst av folkopinionen? De lokala, de centrala eller ledarskribenterna i sina luftkonditionerade kontor? 2014 – De kränktas år




