…og Finland. Skulle det endelig lykkes multikulturalisterne at skabe dem, ville det blot være endnu en af deres mange ulykker. Jeg er aldrig stødt på en upp-svensk intellektuel, der forstår den naturlige, tempererede nationalfølelse, som findes i Norge, Finland og Danmark. I Finland er den selvfølgelig lidt robustere takket være den russernes opførsel gennem årene, men vi opfatter ‘nationalisme’ i vore lande som en pseudonationalfølelse, altså som chauvinisme.

De skrivende og kommenterende klasser i Sverige forstår heller ikke almindelig fædrelandskærlighed, når de støder på i deres eget land, hvor den selfølgelig findes. Deres udblik er over en kam internationalistisk, venstreorienteret og dermed paradoksalt nok begrænset og provinsielt, og de ser på deres naboer med svenske øjne. De borgerlige i Sverige er også værdimæssige internationalister og antinationale, og de er ikke klar over, at det er dem, der adskiller sig fra resten af Norden, ikke omvendt. I dag hedder det f.eks. i ‘en borgerlig avis’ om det ‘stinkende nationalistiske spøgelse’ i Europa (og Norden):.

I det avseendet är Ehsan Fadakars uppmärksammade krönika om Norge typisk. I maj kritiserade Karl Ove Knausgård den svenska mentaliteten när han försvarade den norska nationaldagen, och i september ägnade Danmarks TV2 en hel afton åt att reda ut varför Sverige är ett så konstigt land. Hela programmet var utformat som en landskamp. När det danska tv-teamet kom till Stockholm för att intervjua mig hade alla röd-vita fotbollströjor. Enligt redaktören blev programmet en stor succé.

Över hela Europa rör sig nationalismens spöke och sprider en doft av unket 1800-tal. Mest stinker den koalition av främlingsfientliga nationalistpartier som nu gör gemensam sak i Europa, ironiskt nog på ett program som syftar till att underminera den europeiska unionen. En annan variant på samma trend är de språkpuristiska tendenser som man kan se i exempelvis Finland, där flerspråkighet plötsligt ses som en brist och inte en tillgång. De nordiska bråken är en del av Europas kris. DANIEL SANDSTRÖM

Så kort kan de portrættere sig selv og deres syn på de nærmeste naboer. Man skal ikke surfe langt på svensk net, for at finde folk der ævler om ‘raceblanding’ og ‘verdensjødedommen’, forestillinger der ganske enkelt ikke forekommer i resten af Norden. Hvorfor ikke spørge sig selv, hvordan det kan være? Har vi endelig én nazist i Danmark, er det den meget ungdommelige og historieløse Daniel Carlsen, der hurtigt reformerer sig efter at have fået dun på overlæben, hvor de svenske racister og nazister ofte er voksne, midaldrende mennesker. Den harmløse, folkelige nationalfølelse findes også i Sverige, men den har helt umulige kår i samfundsdebatten. Hvorfor ikke stille sig spørgsmålet, hvordan navnlig den svensk elites forhold til det nationale kan være så afgørende forskellig fra nabolandenes? Prøv med lidt introspektion.

Den blindhed som Daniel Sandström lider af (med vilje eller ej), har ældre historiske rødder end anden verdenskrig, hvor Sverige aldrig gjorde op med sin følgagtige politik over for nazisterne, sin nedtystning af nazikritikere og nazivenligheden oppe i øvrigheden og de akamiske og kongelige kredse. Sandstr¨pom er fra Lund , og må kende til universitetets nazister. Sverige har ikke gennemgået nogen Vergangenheitsbewältigung som Tyskland, på det punkt er landet så ureformeret som Østrig. Men vi griber længere tilbage.

Sverige er ikke blevet invaderet siden “Tyttebærkrigen” i 1788, det var en krig mellem Danmark-Norge og Sverige i august-november 1788. I Danmark, Norge og Finland husker mange nulevende stadig verdenskrigen. Det giver en helt afgørende mentalitetsforskel på os. Den svenske erfaring er, at krige er et forlængst tilbagelagt civilisationsstadium, det er ikke noget, man risikerer i 2013.

Fra Gustav Adolfs tid (1630) var Sverige én stor kaserne- og våbenfabrik, der forsøgte sig i divisionen af stormagter, hvad der holdt et par generationer). Den herskende klasse var også besiddende klasse i kraft af statslige privilegier og udliciteringer – som det senere russiske system under Peter d. Store (der bevidst kopierede den svenske fjende). Mange af “brukspatronerne” var indkaldte flamlændere og valloner (De Geer m.fl.).

Kongen, billedet på nationen, er blevet myrdet to gange. Den gale Karl d. 12. sender Sverige i afgrunden, og efter  sammenbruddet (1721), melder de politiske tømmermænd sig i form af hidsig strid mellem monarkiet og adelen, som arrangerer flere mordforsøg på majestæten. Det lykkes i 1793 (Gustav d. 3. skydes ved karneval). Adelens forhold til monarkiet (nationen) er afgørende forskelligt i Danmark og Sverige.

En industriel storhedstid i sidste halvdel af 1800-tallet og fremover indebar en brutal folkeflytning fra “backstugan” ind til fabrikkerne. Over en million emigrerede til Amerika. I Danmark voksede selvejerbønderne sig derimod stærke og velhavende. Folkeligheden fik ingen svensk Grundtvig, et svagt civilsamfund – med stor beundring for det prøjsiske Tyskland.

Den dominerende svenske samfundsforståelse er altså klassesamfundet og økonomien for liberalisternes vedkommende. Sverige er stadig et klassesamfund, nemlig især politisk og intellektuelt, hvad man f.eks. kan se analyseret i Anders Isakssons  Den politiska adeln – Politikens förvandling från uppdrag till yrke (2002)

Fortsæt med at læse “Der er ingen ‘nationalister’ i Danmark og Norge”

Dette meddeltes i dag fra højeste sted, Aftonbladet. Der har været lidt tvivl om, hvorvidt artiklen er ironisk eller ej. Forfatteren Svante Lidén har vist ikke været i tvivl, men er artiklen fjernet fra AB’s side indtil videre, givetvis “udrenset” højere oppe i redaktionen. Man skal ikke lave løjer med negre og kommunister på AB, Åsa Linderborg får et postkommunistisk, hysterisk tilfælde. Artiklen var foranlediget af, at Bonnier Carlsen slutar ge ut kritiserad Hedenhös-bok fordi

“Det är en kolonial syn på Amerikas urbefolkning som inte är försvarbar att ge ut idag….I “Barna Hedenhös i Amerika” kan man till exempel läsa hur pappa Ben på ett primitivt sätt att prata förklarar för indianerna att de blir jagade av bisonoxarna för att de är rödskinn, och att “det vet ju alla att tjurar är ilskna på allt som är rött”. Det kommenterar en indian med att “blekansikte ingen dum karl”.

Et svensk debatforum havde heldigvis gemt listen, så vi kan takke tankehygiejnens overkommando på AB for advarslen. Jeg synes, det er lidt synd for den store Peter Freuchen, men man kan stadig købe hans bog i Danmark på Saxo com.

Jensens julemærke

Ironi eller ej. Ikke udrenset her. Den danske kunstner Uwe Max Jensen er blevet nostalgisk og har skabt sit eget julemærke med julemand og juletræ. Køb det her

Invandring och mörkläggning (ebok) Karl-Olov Arnstberg, Gunnar Sandelin kr 187.00 på det norske forlag Trolltekst, stadig med den svenske tekst, som er opdateret og ajourført.

Boka ”Invandring och mörkläggning” handler om Sveriges innvandring. Hvor mange kommer og med hvilken begrunnelse får de bli? Hvor kommer de fra, og hvordan går det med dem på arbeidsmarkedet og boligmarkedet? Denne boka er oppsiktsvekkende i sin nøkterne gjennomgang av fakta. Det er grunn til alvorlig bekymring for Sverige.

Forfatterne Karl-Olov Arnstberg (professor i etnologi) og Gunnar Sandelin (journalist/sosionom) har skrevet en solid men lettlest rapport. Både Norge og Sverige har rekord i innvandring i OECD. Norsk innvandring er dominert av arbeidsinnvandrere fra Øst-Europa, mens svensk innvandring er dominert av asylsøkere og deres familier fra Midt-Østen og Afrika. Det gir andre og tyngre utfordringer. Samtidig har saklig og opplyst debatt om temaet langt dårligere kår i Sverige enn i Norge og Danmark.

Denne boka har solgt 3200 eksemplarer i Sverige, til tross for en eneste anmeldelse, som omtalte boka som ”samma gamla rasism”. Jyllandspostens anmelder kalte derimot, boka ”den vigtigste svenske bog i mange, mange år”. Eboka har svensk original tekst, er rykende oppdatert og lik 2. utgave av papirboka. Du finner en fyldig presentasjon av boka her  og kan kjøpe den som papirbok her: kop-boken

Ole Jørgen Anfindsen introducerer bogen på norsk med et fyldige citater. Forfatterne Karl-Olov Arnstberg og Gunnar Sandelin har skrevet en rystende bok om utviklingen i Sverige. Den har stor relevans også for oss i Norge. Dessverre.

Sverige må blive normalt

Denna litanias titel Sverige 2020: Från extremt experiment till normal nation beskriver förutsättningar och förhoppningar om ett normalare Sverige. Det finns en mängd historier och detaljer, hjältar och skurkar i de kommande sidorna. Skandaler, sex och kroppsvätskor omtalas såväl som sovjetiska ubåtar, falliska trumpeter och tvivelaktiga välfärdskonstnärer. Alla som berättas har hänt. Det finns inget behov av överdrifter i extremlandet Sverige. Dessa märkliga skeenden och händelser berättas av en betraktare utifrån som är en normal person som försöker leva i ett extremt land. Sverige är inte ett normalt västeuropeiskt land men kan och borde bli det. Genom att läsa denna bok kommer denna strävan förstås, uppskattas och förhoppningsvis leda till handling. Ickesvenska läsare i och utanför landet har en särskilt viktig roll.

”Det finns en mängd schabloner om Sverige: Landet Lagom, Mellanmjölkens Land, Die Dumme Schweden, Världens Modernaste Land etc. Nu har Jan Sjunnesson gett oss en till: Det Extrema Landet. Tyvärr tror jag han är en viktig sanning på spåren.”

Karl-Olov Arnstberg, professor i etnologi. Sverige 2020: Fran extremt experiment till normal nation (Swedish Edition) Paperback – September 7, 2013,by Jan Sjunnesson (Author) – Se også Hvordan bliver svenskerne normale?

NB: Sun TV synes at have fjernet videoen . Afventer om den kommer op igen her.

Dokumentet som Steve Emerson henviser til, An Explanatory Memorandum: From the Archives of the Muslim Brotherhood in America (Center for Security Policy Archival Series) kom som paperback i marts 2013. Vi har masser af muslimsk broderskab i Europa, også i Danmark – den nye moske i Rovsingsgade – ,men hvis politikerne og journalisterne ved det, lader de sig i al fald ikke mærke med det. Det gør SUN TV. Der er et længere ophold fra min. 7.03 til 9.05 mellem indslaget om Broderskabet og det om canadiske jihadister i Syrien. Apropos broderskabet så er her lidt egyptisk/muslimsk debatkultur fra forleden, fra minut 4 bliver det virkelig underholdende. Water Hurled as Egyptian TV Political Debate Turns Ugly. Skyl efter med floskelmaskinen Anna Mee Allerslev og ‘omfavn mangfoldigheden lidt mere’, som hun sagde i radioen forleden. Gør endelig det, hold mig udenfor.

Det svenske forsvars opførselskodeks…ahøm.., värdegrund

Nu hvor det er blevet så lille og afmægtigt, at en hær på Hezbollahs størrelse kan indtage Sverige på en lille uge, er der blevet tid til at blande sig i de ansattes privatliv og politiske frihed, så dette er ikke særlig ‘paradoksalt’. En svensk kommenterer det: “Visst, man hotar inte med arbetsläger eller nackskott. Men yrkesförbud och social utstötning är nog illa.”

Det kan tyckas paradoxalt. En central del av Försvarsmaktens uppdrag är att försvara varje medborgares rätt att tycka och yttra sig fritt, men som medarbetare måste du acceptera vissa uppförandekoder, både i tjänsten och privat. Men det är så det måste fungera.

Det går till exempel inte att i sin tjänst skriva under på att mångfald på en arbetsplats är en tillgång och något man vill främja och verka för, för att sedan engagera sig mot invandring på fritiden. Trovärdigheten skulle bli lidande, inte bara för medarbetaren själv utan för hela Försvarsmakten.

Att se mångfald som en tillgång ingår i uppförandekoden och innebär att Försvarsmakten tar avstånd från alla former av diskriminering, trakasserier och brottslighet som korruption, sexhandel eller övergrepp. Medarbetare missbrukar inte heller sin maktställning, varken i yrkesroller eller i övriga relationer. Säkerhetsmedvetande ingår av naturliga skäl också, liksom en allmänt hälsosam livsstil som innebär aktivt avståndstagande från olagliga droger, och ansvarsfullt bruk av alkohol, nikotin och andra lagliga droger. Försvarsmakten – VÅR UPPFÖRANDEKOD

Det er ikke Muhammed men den tidligere statsminister, som er ude og støtte sin søn i baggrunden. Her i valgkredsen har vi ingen Muhammed’er andet end i kiosken. Bettina Meisner er talskvinde for Islamisk Trossamfund, selvom det er sjældent man hører hende sige noget. Hendes forgænger fik også sagt mere end rigeligt. I Valby hvor hun bor, er der åbenbart heller ingen kandidat der, som hedder Muhammed:

Stod det til mig, burde man til kommunevalget få mulighed for at stemme på den vejledning, visdom og det lys, som Moses, Jesus, Abraham og ikke mindst Muhammed stod for.

“Allah den Almægtige advarer os da også i Koranen: ” I skal ikke spotte dem, som de påkalder ud over Gud, så de også spotter Gud i fjendskab og uvidenhed. Således lader Vi for ethvert fællesskab deres handlinger fremstå i et smukt lys. Siden skal de vende tilbage til deres Herre, og så vil Han underrette dem om, hvad de har gjort.” Synden, man gør sig skyldig i, ifald man spotter ved at provokere unødigt, består i, at man i givet fald vil være årsagen til, at folk, der ikke forstår, vil spotte tilbage. Spottes enkeltindividet, har man sig selv at takke, men spotter de Allah eller islam, er det en stor og alvorlig synd, man som muslim har været årsag til. Alt i den stund, man blot ønskede at sende sin misbilligelse af dette eller hint. Kristeligt Dagblad 19.11.2013 (ikke online)

Det er eksegese på et højt intellektuelt niveau. Det vantro samfund står under Allahs egen beskyttelse, og spot af dette er ligefrem spot af Allah himself. Går den, så går den.

Historikeren Henrik Jensen skriver i dag i JP: “Men hvad skal man stemme på? Den 18-årige førstegangsvælger ved det ikke og er også hemmeligt ligeglad. Sådan har jeg det efterhånden også selv. Udelukkelsesmetoden er brutal.” Jeg stemmer også efter udelukkelsesmetoden. Jeg vil gerne stemme på den fornuftige, konservative Rasmus Jarlov, men jeg har lovet mig selv aldrig nogensinde at stemme på et parti, der er fedtet ind i Udlændingeloven af 1983, og det gør det så dejligt enkelt: Find den mindste idiot blandt resten og gør din borgerpligt. Jeg stemmer ikke på dem, deres partier eller deres efterfølgere. Jeg har holdt det løfte siden valget i 1998, og jeg kan ikke forestille mig, jeg vil fravige det. Prognose: Rød blok går massivt tilbage. Fremgang til Enhedslisten kan ikke opveje stor tilbagegang hos Socialdemokraterne og SF.

Kommunevalg: Massakre på S og SF

SvD skrev i går S största partiet i Danmark igen, men sådan ser første exit poll ikke udfor kommunevalget i Danmark. Enhedlistens fremgang opvejer ikke stor tilbagegang for SF og S. Valgdeltagelsen tegner stor.

“Opløs hær og politi, del computerne og indfør kommunismen”

Følgende er copy/pastet fra Enhedslistens principprogram offentliggjort på deres hjemmeside. Over tyve procent i Københavns kommune vil i dag stemme på Enhedslisten. Hvor jeg bor, bliver det det næststørste parti, hvis ikke det største. Folk her er veluddanede og formodet velinformerede (!) Det nøjagtige tal får i at vide i aften ved 22-tiden.

1. Kapitalisme fører til etnisk udrensning

Fortsæt med at læse ““Stem på Muhammed””

Interviewbog. Jørgen Kieler (94) er en af vore største frihedskæmpere. Den gamle stridsmand er stadig klar til kamp. Tom Hermansens interviewbog er sprudlende, bevægende og fuld af kampgejst. Titel: »Før jeg siger farvel. Samtaler med modstandsmanden Jørgen Kieler«. Sider: 250. Pris: 300 kroner. Forlag: People’s Press. 5 stjerner ud af 6

Kieler fortæller om de svære år efter krigen, hvor modstandsfolkene måtte erkende, at samarbejdets folk alligevel beholdt magten. Han lægger ikke fingrene imellem: Statsminister Stauning var et skvadderhoved, som Kieler foragtede. Samarbejdspolitikken var rendyrket fejhed. Han udtrykker mistillid til de fleste danske historikere, der tolker samarbejdspolitikken som en nødvendighed, og Kieler frygter for, hvad unge mennesker lærer i skolen af historielærere, der ofte følger universitetshistorikernes linje.

Han bekender sin klare borgerlige holdning, men har aldrig knyttet sig til et parti. Forfatteren Klaus Rifbjerg skændede mindet om John, Citronen og Flammen i en kronik i Politiken i forbindelse med debatten om stikkerlikvideringer, og bagefter tillod avisen ikke en modstandsmands protestsvar at blive trykt.

Kieler udtrykker sin foragt for både Rifbjerg og Politiken, der altid har taget samarbejdspolitikens parti og gør det om muligt endnu stærkere nu under den nuværende ledelse. Radikal fejhed, siger Kieler. Kieler har også dyb mistillid til venstrefløjen, der fra 1970erne gav udtryk for en antiamerikanisme, der også ramte Jørgen Kielers egne børn og skabte en afstand til dem. Bent Blüdnikow (Se også om John, som nævnes i artiklen: Matematiklærer Svend Otto Nielsen med dæknavnet ”JOHN” døde for Danmark.)

De fire Kielersøskende var aktive i organiseringen af danske jøder flugt til Sverige. Hvad ville Kieler sige, hvis han læste svenske aviser i dag ? Under den bagatelliserende og småt uhæderlige rubrik Många anmäler hatbrott, gemmer der sig at der er en

Tredobling af chikane mod jøder i Malmø

Sara har anmält händelserna till polisen. Så som många andra judar i Malmö. Under 2012 och 2013 har anmälningarna om hatbrott med antisemitiska motiv nästan tredubblats i Malmö. Och Malmö utmärker sig.Så pass mycket att när Brottsförebyggande rådet i slutet av juni kom ut med en rapport om hatbrott i Sverige var man tvungen att exkludera Malmö från en del av den nationella statistiken. Siffrorna från Malmö påverkade statistiken för mycket.

Förut kom de flesta anmälningarna från Judiska församlingens rabbin eller i anslutning till synagogan. Men nu har det här alltså fått större spridning bland allmänheten, säger Thomas Bull och berättar att anmälningarna som kommer in i dag är spridda över alla stadsdelar i Malmö.

Libérations chefredaktør Nicolas Demorand giver interview (utekstet). Han siger bla. at “et angreb på en avis, er et angreb på demokratiet, at det ikke er meningen, redaktioner skal være bunkere, og at de ikke vil arbejde bag skudsikkert glas.” Liberation gav husly til satiremagasinet Charlie Hebdo, da dets redaktion blev blev brandbombet for to år siden. Bladet skriver til støtte for Liberation. Samtlige parisiske redaktioner er under politibeskyttelse.

Police are guarding media offices across Paris after a shotgun attack at a newspaper office left a man fighting for his life.The victim was shot in the chest and stomach at the Paris base of left-wing French daily Liberation, according to police and the newspaper. The shooter reportedly entered the lobby of the building just before 10.15am, fired two shots without warning and then fled.Liberation says the 27-year-old victim – a photographer’s assistant – is in a critical condition at the city’s Pitie-Salpetriere hospital. A man later fired shots outside the Paris headquarters of bank Societe Generale.

De første CCTV billeder af den mistænkte.

A multicultural hell hole, that we never voted for

Leo McKinstry får aldrig job i diplomatiet, men det er lige så sandt,som det er kort: Der var og er ikke noget folkeligt flertal for det:

This act of institutionalised self-destruction has been foisted on us by a treacherous political class that selfrighteously preens itself over its devotion to multiculturalism and open borders. The imposition of mass immigration over recent decades has been accompanied by a barrage of official propaganda extolling the joys of diversity and portraying all opposition to this creed as racist bigotry. But the spin machine cannot maintain the illusion of success.

We are paying a terrible price for the creed of Left-wing politicians. They pose as champions of progress yet their fixation with multiculturalism is dragging us into a new dark age. In many of our cities, social solidarity is being replaced by divisive tribalism, democracy by identity politics. Female emancipation has been set back by misogyny imported from the developing world, as re-flected by honour killings, forced marriages and female genital mutilation. There are estimated to be 66,000 cases of such torture in Britain yet not a single prosecution has been mounted. In the name of liberal tolerance, vicious intolerance is flourishing in our midst, repressing free speech and promoting dangerous extremism.

The tragedy is that immigrants wanted to come to Britain precisely because it was a well-ordered and harmonious place. “The gentleness of English civilisation is its most marked characteristic,” wrote George Orwell in 1941. Now, as Page Hall shows, all that is being lost through the multicultural revolution. Express.

ARD: Flüchtlingsnotstand in Deutschland: Verzweifelte Behördensuche nach Unterkünften (tysk, utekstet)

Skoleelever til skuespiller: “Heil, Hitler, du skulle voldtages”

I Sverige kan man aldrig helt vide hvem jødehaderne er, og man bliver ikke klogere af SR. Når det ikke siges, betyder det sædvanligvis at de “främlingsdfientlige” netop er – de fremmede, og vi er fra starten ude i doublespeak og hykleri. Når man går denfor medierne og leder efter øjenvidner, finder man en massiv, indenlandsk antisemitisme, der er dybt deprimerende, men også fortællinger der bestyrker ens mistanke:

När jag gick i högstadiet hade vår skola precis blivit tvingad att sluta med “förintelse-föreläsare”, anledningen: Araberna i skolan (i Haninge) gick till verbala och fysiska angrepp.

Det er bemærkelsesværdigt at lærerne forholder sig helt passive: “Det hände alltså mitt under föreställningen, var det ingen lärare som reagerade?” – “Nej, det är skrämmande tycker jag,” säger Bianca Meyer. Hvis det er under trussel om fysiske angreb, kan man jo forstå særlig kvindelige lærerere. Sveriges Radio.Elever skrek ”Heil Hitler” – lärarna gjorde inget.

En norsk journalist skriver en kronik i dag, der rammer ned i problemet med SR historien ovenfor. Når man så tit ofrer sandheden på ideologiens og idyllens alter, skaber man ikke bare en klaustrofobisk atmosfære, man gavner i virkeligheden dem man vil modarbejde. Det er en ulykkelig cirkel. Medierne er jo også et resultat af, at der er rabite fanatikere og virkelige racister at holde i skak. De findes i alle nuancer, i dag kan man læse om de blot lidt mere moderate antisemitter Dags för klarhet kring Fria Tider. De er så at sige meningernes Systembolag, så Svensson ikke går amok. Det er svært at afskaffe og give meningerne fri, det er et tillidsspørgsmål, og den er der ikke tilstrækkeligt af. Formynderiet må fortsætte, og der er rigeligt at tie om hver dag, lige nu f.eks. Fem gripna för gruppvåldtäkt.

Det er en sympatisk begrunnelse for hvorfor svenske medier så sjelden nevner etnisitet og gruppetilhørighet i krimsaker. Men det vitner om usikkerhet, og kostnaden kan være medienes troverdighet.

Dagspressen hadde gjennom hele 1900-tallet en privilegert rolle. Med fremveksten av sosiale medier har svekket institusjonen og svenske medier håndterer den nye mediesituasjonen påfallende klønete.

«Svenske medier nøyer seg altfor ofte med oppdragende oppramsinger, utydelige virkelighetsbilder og prinsipielle fordømmelser.»

«Det offisielle Sverige har en sterk konsensuskultur og et snevert rom for hvilke meninger som er akseptert.»Norsk frispråklighet sjokkerer Sverige

Se også Om svensk debattkultur, sensur og Dagens Nyheter

Billedkunstner og blogger og tidligere medlem af Trykkefrihedsselskabets bestyrelse – Firoozeh Bazrafkan – blev 16. september 2013 i Vestre Landsret i Aarhus kendt skyldig i at have overtrådt den såkaldte racismeparagraf i forbindelse med et blogindlæg hos Jyllands-Posten, hvor Bazrafkan i en længere periode var blogger med fokus på kunst, islam og Iran. Landsretten idømte kunstneren fem dagbøder á 1000 kroner eller en forvandlingsstraf på fem dages fængsel, hvis Bazrafkan ikke betaler dagbøderne.

Firoozeh Bazrafkan har netop fået afslag på at anke landsrettens dom til Højesteret. Både procesbevillingsnævnet og statsadvokaten var ifølge kunstneren imod at lade hende anke til Højesteret. Derfor vælger Firoozeh Bazrafkan forvandlingsstraffen og dermed en tur i fængsel. Firoozeh Bazrafkan skriver på sin Facebook profil: “Det betyder – jeg vælger 5 dage bag tremmer. Nu er det op til vores politikere at tage ansvar. Fjern 266b.”“Kunstner vælger fængsel efter racismedom

‘I will never, ever forgive Labour for their immigration policies’

Roger Daltrey, the lead singer of The Who, says he will never forgive Labour for their mass immigration policies as he says they “destroyed the jobs of my mates”. The musician, who once supported the party, says that they have let down his generation by allowing an influx of workers which resulted in jobs being undercut because of “stupid thinking on Europe”. It is the immigrants who get wrongly blamed for the problems, Daltrey says, when actually it was a political mistake which caused them.

“I will never, ever forgive the Labour party for allowing this mass immigration with no demands put on what people should be paid when they come to this country. I will never forgive them for destroying the jobs of my mates, because they allowed their jobs to be undercut with stupid thinking on Europe, letting them all in, so they can live 10 to a room, working for Polish wages,” he told the Sunday Times magazine. Roger Daltrey: ‘I will never forgive Labour for their immigration policies’

Ængstelighed: Journalist eller politisk aktivist

SVT Agenda i aftes fra minut 9.25 om svenske journalisters politiske neuroser. Det er altsammen hørt før, og hvad vedkommer statsbetalte journalisters politiske forestillinger andre mennesker? De er lige så uvedkommende som Wierneroverklassens drømme og betroelser til Sigmund Freud. Henrik Arnstad på billedet er virkelig et psykologisk tilfælde. Han mener, Siv Jensen er fascist (!) Sverigedemokraterne er det næststørste parti blandt LO medlemmer. Hele det svenske journalistforbund må på lykkepiller. Deres seere og læsere har allerede været på dem længe. Det er tungt at komme igennem selvbefamlingen, det må være tungere at skulle betale til det.

En læser skrev i dag: “Hej Steen. Du ser vist ikke meget tv.” Nope, jeg har ikke haft TV siden 2003, da det gamle brød sammen. Der var en uges afvænningsperiode, så var det overstået. Der er ting, jeg ikke er opdateret på, politikere og kommenterende snakkegøje, jeg ikke genkender, når jeg læser Se og Hør hos frisøren og fører mig ajour med de seneste skilsmisser. Jeg skønner, jeg for det meste ikke går glip af noget. Jeg hører radio, mest det fremragende SR 2 klassisk, der netop spillede Laudate Dominum. Det mindede mig på, at reklamere for det. Det er meget, meget bedre end det tilsvarende danske, meget bredere musikudvalg og ingen irriterende snak. Mit behov for levende billeder opfyldes på nettet og i biografen. Jeg kan kun anbefale at bogmærke det, og det er selvfølgelig dejligt at kunne rose et svensk medie for noget. Det er ikke så tit, jeg har anledningen.

Indvandring eller velfærd

Assar Lindbeck beskrivs ofta som den svenska nationalekonomins ”Nestor” och kan rimligen beskrivas som Sveriges idag mest auktoritativa nationalekonom. Lindbeck har genom sitt långa karriär blivit närmast legendariskt som en orädd sanningssägare. I en föreläsning (för Centerpartiet av alla!) talar Assar Lindbeck klarspråk om invandringspolitikens konsekvenser.

”Om vi tittar på arbetslösheten bland invandrare så är det också en skrämmande och troligen svårare problem. Om vi tittar på gruppen mellan och 15 och 74 år så är svenskarnas arbetslöshet enligt ILOs siffror 6.4%. Ulandfödda 15.9% och invandrare från Afrika 28.8%. Det finns andra siffror som understryker samma problem. 43% av de långtidsarbetslösa i Sverige är utlandsfödda. Med långtidsarbetslösa menar vi folk som har varit arbetslösa mer än sex månader. Många lever inte på arbetslöshetsunderstöd utan på socialhjälp. Vi har hamnat på en situation där inte mindre än 60% av utgifterna för socialhjälp går till utlandsfödda.

Redan Gunnar Myrdal insåg det för många år sedan när han skrev att välfärdsstaten är ett nationellt projekt. Med det menar han att de förmåner en nation lyckas skaffa genom att ha en framgångsrikt ekonomisk utveckling under hundra år, “de kan man inte erbjuda resten av världen utan att vårt system går omkull.”

Assar Lindbeck framhåller att systemen för svensk arbetsmarknad och bostadsmarknad inte byggdes för ett samhälle med stor invandring av lågutbildade.– “Antingen måste man starkt begränsa invandringen eller reformera bostads- och arbetsmarknaderna… Fri invandring är omöjlig för ett rikt land i en fattig värld,” slår Assar Lindbeck fast. Tino Sanandaji: Assar Lindbeck talar klarspråk om invandringspolitikens negativa konsekvenser