CBN,December 10, 2013: Brotherhood Supporters Advising Obama Administration? Se også Inside the Muslim Brotherhood in the West og Muslim Brotherhood America’s Next Great Enemy? og dokumentaren Brotherhood of Terror – The Muslim Brotherhood
Hvem ejer multikulturen, II ?
Jeg har tidligere fraskrevet mig ethvert medejerskab til multikulturen under henvisning til 18 meningsmålinger foretaget i om dansk fremmedpolitik mellem 1985 og 2002. På intet tidspunkt viser de flertal for den førte fremmmedpolitik. Selvom man skulle mene, det var en central demokratisk pointe, er det et ikke-diskuterbart faktum med det mindretal, der installerede multikulturen. De ville skulle indrømme, at de handlede mod demokratiske grundprincipper, og det vil de naturligvis aldrig gøre.
Jeg mener imidlertid, det er en helt afgørende pointe at holde dem fast på enhver negativ konsekvens af masseindvandringen, hvad enten de er i live er er nået at dø som f.eks. Svend Auken. Kastanjerne i ilden er deres. De har lavet et barn på os, og barnet er i mine øjne illegitimt.
Er det tilstrækkeligt, at en vidtgående, upopulær beslutning er gennemført af folkevalgte, eller er det ikke jvf. alle EU afstemninger? Politikerne vil gerne have brede forlig om f.eks. forsvar, sundhed og skole, men de har ikke skønnet at bred enighed var vigtig om, at vi om to årtier er en million fremmede i Danmark. Multikulturen er født som konfliktstof, sådan som den er kommet til verden, og konflikten kommer til udbetaling. De rette kan lige så godt modtage den nu, hvor den endnu er håndterbar, mens nogle af problemerne endnu kan løses demokratisk. Når der er en halv mio muslimer i landet, er den tid antagelig forpasset. Uden et folkeflertal bag sig, er den politiske klasse på dybt vand, når og hvis indvandringsproblemerne bliver mere akutte, end de er nu.
De der har skabt nuværende og kommende problemer, ejer dem. Jo værre de bliver, desto mere skal de eje dem. Jeg ville selfølgelig gerne høre en god grund til, at jeg skulle hæfte solidarisk med et mindretals hasarderede handlinger, men da masseindvandringens legitimitet som sagt er udiskuterbar, forventer jeg den ikke. De kan tvinge os til at betale til deres eventyr, men de kan ikke tvinge os til at acceptere problemerne som vores, især ikke når de selv smyger sig udenom så godt de kan jvf. socialdemokraters privatskolevalg.
Det kan da også være, – relativt utænkeligt – at de røde lamper holder op med at blinke, at det hele går helt pingeling, og at ingen vil komme efter multikulturalisternes skalp, det er bare ikke det som er at se i min krystalkugle i disse år og der skal drastiske forbedringer af mange forhold til, før jeg ser den fremtid. I yderste instans, i tilfælde af at danskerne bliver påført krig af multikulturalisterne, befinder vi os på hver sin skanse. I skyder på mig, jeg skyder på jer, og jeg er til orientering en ret god skytte, ikke som de ‘danske’ amatører, der render rundt nede i Syrien og skriger og råber ‘allahu akkbar’ og skyder op i luften og får sig selv slået ihjel på samlebånd..
Den samme antidemokratiske tendens man ser af danske målinger, finder den norske professor Sigurd Skirbekk i hele Europa i sin artikel The Immigration Debate: A Question of Moral, Science, Ideology, Myth or Belief?
When arguments in public debates do not represent the view of experts, this could be because they rather represent an overwhelming public opinion. But that is certainly not the case regarding this debate. Migration policies have rarely been voted on. The closest we can come to a determination of the popular will is various opinion polls, with comparable questions from the same period.
In 1994, the German periodical Focus pointed to opinion polls taken in Germany, France and England in which 55, 52 and 50 per cent, respectively, felt that their countries accepted too many immigrants.1 There are corresponding figures for the Scandinavian countries. From Norway we have a representative study from 1987 which showed that 51% of the people felt that the country should accept fewer immigrants; 25% felt that politicians should stick to current practice, while only 8% wanted to accept more immigrants.2 A similar study in Sweden, made a couple of years later, showed that 54% of Swedes felt that too many people were immigrating to Sweden.3 A later Gallup poll in Denmark showed that 59% of Danes wanted to limit immigrants access to their country.4 In later studies the figures have varied somewhat; but there have always been more people who have favored a restrictive policy than those who favored liberalization.
The extent of recent immigration cannot be explained on the basis of popular opinion. So the next question is this: can it be explained on the basis of a superior insight among groups that have dominated the debate in the public media? If so, the arguments in favor should not be falsified by empirical data or represent obvious logical self-contradictions.














