Hvis man følger terroristernes egen Twitterkanal HSM PRESS OFFICE @HMS_PRESSOFICE2, får man ikke bare et indblik i deres tankegang, men også fornemmelsen af engelsk slang. Kanalen der er suspenderet, har skrevet:

“Sherafiyah lewthwaite aka samantha is a vrave (sic) lady! were happier to have her in our ranks!”

Vidner har fortalt om en hvid kvinde med engelsk accent. Et lig af en hvid kvinde er fundet, det er endnu ikke bekræftet at det er den berygtede, stærkt eftersøgte Hvide Enke 7/7 bomberen Germaine Lindsay, den irske Samantha Lewthwaite, der for et år siden skrev et digt om sit ønske om at dø som martyr: ‘I’m ready to become a suicide bomber’. Rygterne om at den døde, hvide kvinde er hende, er vedholdende. Terroristerne skal “have opført sig som dyr”, hvad der er at fornærme dyrene, når man ser perversiteterne efter i detaljerne.

THE body of a white woman has been found among terrorists killed when Kenyan troops stormed a besieged shopping mall in Nairobi. Reuters reports three separate sources as stating the woman’s body was found with those of terrorists killed in a recent assault, fuelling speculation the woman is Samantha Lewthwaite, the widow of Britain’s 7/7 bomber Jermaine Lindsay.

Fortsæt med at læse “Mordernes eget sprog”

A British architect and his heavily pregnant girlfriend were shot dead by Muslim terrorists in the Kenyan mall massacre just days before she was due to give birth. Ross Langdon, who has dual Australian nationality, and scientist Elif Yavuz were gunned down as they stood side-by-side in a cafe at the Westgate Shopping Centre, in Nairobi. In his last moments, the 33-year-old appears to have tried to protect the woman who was to have their first child in just two weeks.

They were found curled together, Mr Langdon’s arms wrapped protectively around Miss Yavuz. Harvard graduate Ms Yavuz was eight-and-a-half months pregnant at the time of her death. The malaria specialist was working in Kenya for the Bill, Hillary and Chelsea Clinton Foundation, which was founded by the former U.S president. Gunned down side by side: Tragedy of British architect who cradled his heavily pregnant girlfriend in his arms as they lay dying after being shot during Kenyan mall massacre

Normalt undgår jeg alt for voldelige fotos eller videoer, men i dette tilfælde kan det tjene et formål, og iøvrigt fotografiet er ikke ‘grafisk’ sammenlignet med så mange andre. Det fortæller bedre end ord en ubærlig historie om et ufatteligt, muslimsk barbari og had og tre knuste liv. Derfor tøvede jeg kun 24 timer, inden jeg besluttede mig for at blogge det.

Hvis det passer, at der i terrorhandlingen deltog canadiske, amerikanske, finske, svenske og engelske jihadister, så skal disse landes politikere som et minimum have et billede på nethinden, der kan forstyrre deres nattesøvn. De skal ikke have mulighed for at distancere sig fra det ved at teoretisere eller gemme sig bag floskler. Ikke noget Bødskov-varm luft med, at vi ‘overvåger dem skam nøje”.

Sådan ser dét ud, David Cameron ikke vil nævne ved navn (se nedenfor). At Danmarks Søvndal forsømmer lejligheden til at sige et par sandheder, skal bare bemærkes i forbifarten. Han kan ikke skuffe, for ingen forventer sig noget af ham, men jeg har en fornemmelse af, at jo mere vestlige politikere slører og relativerer denne vold, desto værre vil det gå dem den dag den bliver mere almindelig i Europa, og hvorfor skulle den ikke det? Det er lavteknologisk terror, nem at udføre. De vil være havnet på den forkerte side i en strid, og de må tage hvad der kommer i et opgør med deres befolkninger, skulle det komme så vidt.

Foto via Vlad Tepes og Facebook. MSM undlader stort set at bringe fotografiet, selv The Mail hvis artikelrubrik på linket bygger på fotografiet, bringer det ikke. Hvorfor kan jeg ikke vide, det kan være af hensyn til de pårørende, det kan også være af mindre ædle hensyn. Måske skulle man hellere spørge, hvorfor billedet ikke er på forsiden af Politiken og Jyllands Posten. Enhver reportagefotograf kan se, at det med sin indbyggede fortælling er ikonisk. Det ydmyger ikke de døde, tværtimod, det ophøjer den og giver dem en slags liv i fremtiden. Der er mere ubehagelige fotos her, som jeg vil nøjes med at linke til: GRAPHIC: THE WESTGATE SHOPPING CENTER SHOOTINGS IN KENYA

“In the name of islam“

During the attack, Al Shabaab’s Arabic Twitter account quoted the Koran, “Plant firmly our feet and give us victory over (Al-Kafireen) the disbelieving people.” (Koran 2:250). The Kuffar, the non-Muslims of Westgate, included small children.

“I don’t understand why you would shoot a five-year-old child,” one of the survivors said. But the five-year-old was not a Muslim.

Moments like these put the Clash of Civilizations into bloody context. This isn’t abstract politics. It’s not about economics, the environment or foreign policy. It’s about a worldview in which a five-year-old who can’t recite the Islamic confession of faith deserves to be killed. The crime is not being a Muslim.

An off-duty member of the SAS emerged as a hero of the Nairobi siege yesterday, after he was credited with saving up to 100 lives. The soldier was having coffee at the Westgate mall when it was attacked by Islamists on Saturday.With a gun tucked into his waistband, he was pictured helping two women from the complex.He is said to have returned to the building on a dozen occasions, despite intense gunfire.

A friend in Nairobi said: ‘What he did was so heroic. He was having coffee with friends when it happened.‘He went back in 12 times and saved 100 people. Imagine going back in when you knew what was going on inside.’ Sources said the soldier was with the Special Air Service, or SAS. He cannot be named for security reasons. SAS hero of the mall massacre: Off duty soldier with a handgun saved 100 lives as terrorists ran amok

Attack Raw Video Inside Nairobi’s Westgate Mall

Fortsæt med at læse “Ondskaben fotograferet”

Jeg har flere katolske venner, så dette er til dem. Selv er jeg som bekendt et ikke-troende medlem af folkekirken, der ikke kan følge ateisternes forkastelse af religion over en kam. Kristendommen har givet selv dem mere end de er klar, og hvis de ikke er klar over hvad, bør de genlæse Kai Sørlanders bøger og kronikker. Jeg fik af en ven tilbuddet om at blive jøde, jeg var behørigt smigret over tilliden, men jeg kan ikke tilsutte mig noget på skrømt og desuden tager det års studier og en slags prøve. Ikke som at blive muslim, det tager 15 sekunder. Nemt sat melde sig ind, svært at komme ud af omtrent som med heroin. Pope Francis is not saying anything ‘radical’.

Måske op til tre svenskere i Nairobi-terror
Oplysningerne er endnu usikre, så svenske medier kan bruge ventetiden til at øve sig på en passende grimasse.

Svensksomalier uppges nu ha varit delaktiga i terrorattacken på köpcentret Westgate i Nairobi, Kenya. Dn tyske journalisten Florian Flade skriver i en uppdatering på sin blogg Jih@d att “Mohammed A., from Svalov, Sweden” och “Moulid A., from Sweden” har namngetts i en lista över förövare, som även innehåller en finsksomalier. Svensksomaliska jihadister bland terroristerna i Nairobi?, Six Americans Among Nairobi Mall Attackers

Egyptisk domstol forbyder Det Muslimske Broderskab

Der endte det forår. De må glæde sig over, at de kan operere frit i Europa og USA – og på Nørrebro. Vi skal igennem meget med dem, som blot minimalt oplyste politikere kunne have skånet os for:

An Egyptian court Monday ordered the Muslim Brotherhood to be banned and its assets confiscated in a dramatic escalation of a crackdown by the military-backed government against supporters of the ousted Islamist president Mohammed Morsi.

The ruling opens the door for a wider crackdown on the vast network of the Brotherhood, which includes social organizations that have been key for building the group’s grassroots support and helping its election victories. The verdict banned the group itself — including the official association it registered under earlier this year — as well as “any institution branching out of it or … receiving financial support from it,” according to the court ruling, made public on Egypt’s state official news agency MENA. Egypt court bans Muslim Brotherhood group

Man skulle have været kriminel…..

World’s Only Luxury Prison: Halden Prison, Norway: A Look Inside the Walls

Fortsæt med at læse “Michael Coren: En katolik om paven”

I forhold til den igangværende kulturkamp er det Weldons opfattelse, at det er exceptionelle mænd og kvinder, som deltager, og at såkaldt almindelige mennesker nøjes med ” their sausage”. Man kan ikke forvente, at almindelige mennesker går ind i kampen. Egeninteressen vil vinde, men til gengæld vil folk agere, hvis de bliver generet tilstrækkeligt.

Lone Nørgaard interviewer Fay Weldon i Den Korte Avis:

Mailen fra Den Korte Avis popper op på skærmen d. 18.9: Har du tid og lyst til at interviewe Fay W.? Waaaauuuw. Tid har jeg godt nok ikke, men appelsinen i turbanen er så stor og fristende, at spørgsmålet ikke står til diskussion. Selvfølgelig skal jeg gribe chancen, rydde kalenderen og møde koryfæet, for Fay Weldon har så evigt ret i sine ord, udtalt med den karakteristiske underfundighed, at hun er ”stor i Danmark”. For det er ganske vist og ikke kun i min optik.

Sej, sejere Fay Weldon: Hvis der overhovedet er noget menneske, jeg beundrer, så er det hende. Ikke bare fordi hun igennem 50 år nuanceret, ærligt og humoristisk-ironisk har sat fokus på de to køn og magtrelationerne i kønsforholdet – i sig selv en bedrift – men fordi hun som en af de få intellektuelle støttede Salman Rushdie, da islamiseringen for alvor begyndte at gøre ondt i 90’ernes England. Og fordi hun ikke bøjede nakken, men skrev et tankevækkende forord til Lars Hedegaards oversættelse af Ibn Warraqs Derfor er jeg ikke muslim i 2004. Min fulde respekt, og derfor ved jeg også, at mit interview bliver en ren anti-Krasnik og i stedet et forsøg på at formidle et portræt af den store, gamle dame.

Jeg møder Fay Weldon en solklar septemberlørdag i receptionen i Hotel Bethel Sømandshjem i Nyhavn, et par timer inden hun skal optræde i panelet på Trykkefrihedsselskabets konference Sex, løgn og ytringsfrihed: Hvor går grænserne for, hvilke friheder forfattere kan tage sig? se videre på Fay Weldon: mange feminister svigter af frygt for at blive kaldt racister

“Et terrorangreb i terrorens navn”

Det er det samme teater hver gang, hvor man må overveje med sig selv om vi virkelig har valgt idioter, eller de bare vælger den nemme vej ud af instinkt og fejghed. Jeg mener, man kan trods alt formulere sig på måder så man undgår at sige noget direkte dumt. De allierede kæmpede i fem år imod Blitzkrigen og Den Kolde Krig handlede om en kamp imod brødkøer i Sovjet og hunde i rummet? Jeg kan ikke afgøre om Cameron er idiot, men jeg husker Blair bemærkninger om Koranen, som han påstår sig at læse i regelmæssigt i filmen Islam – What the West Needs to Know. Dér er man desværre ikke i tvivl om årsagen. Cameron på Twitter og David Greenfield: UK PM Says Terror Attack Carried Out for Islam has Nothing to do with Islam.

Burkaforbud i det italienske schweiz

Ticino has become the first Swiss canton to approve a ban on face-covering headgear in public places, following a vote on Sunday. Sixty-five percent of voters in the canton of Ticino voted in favor of the proposal to outlaw the covering of faces in public places. It will now be up to the federal parliament to accept the change to Ticino’s constitution. The law would apply to burkas and niqabs, face coverings with a slit for the eyes often worn as part of a full-body covering, but not to headscarves.”

The Ticino initiative did not explicitly target Muslims – the phrasing voted on was “nobody in public streets or squares may veil or hide their face” – but in practice it means women in burkas. The law would apply to burkas and niqabs, face coverings with a slit for the eyes often worn as part of a full-body covering, but not to headscarves.

This law forbids covering one’s face in public, including during demonstrations or sporting events. However, it lists exceptions: helmets for motorcyclists, dust filters for workers or carnival masks.Burka ban approved in Italian-speaking Switzerland (SWITZERLAND REGION BANS WEARING FACE VEILS IN PUBLIC, AND MUSLIMS ARE NOT HAPPY)

Af Kirsten Damgaard, psykolog

Ayatollah Khomeiny. Ha! He is one of the Fools! Undgå det kort, Khomeiny giver minus points ligesom Sai Baba og Scientology stifteren Ron L. Hubbard. Karl Marx? OK han tæller positivt.

I dag kunne man spille OPUS-DEI:Existence After Religion på Københavns Hovedbibliotek som et led i Golden Days festivalen. Vi var mange, der lod os introducere til det komplekse og strategiske filosofi-kortspil. Spiludviklerne Mark Rees-Andersen og Allan Schaufuss Laursen har begge grader i filosofi og på grund af spillets navn, der betyder Guds Værk – har de måttet igennem trusler fra advokater, patentudredninger og retssag anlagt af pavens personlige prelatur. Der er for så vidt intet nyt under solen –også for 2500 og 1000 år siden blev filosoffer forfulgt! Det nye er måske at paven for første gang i verdenshistorien gik af, hvilket sjovt nok skete mens de danske spiludviklere var ved at vinde retssagen anlagt af vatikanet…

Navnet OPUS-DEI = Guds Værk (også tolket som Det der er) kan en katolsk organisation, der i øvrigt virker som en temmelig ekstrem sekt, derfor ikke tage copy right på, og det kan andre heller ikke.

Filosofisk iver for at opildne andre til opnå viden ved at stille filosofiske spørgsmål udfra den tanke at horisonter skaber mening, drev de to studerende ,der således blev spiludviklere. Disse entreprenører udi filosofien vil gerne have folk til at tænke hvorfor og hvordan verden er. De siger, vi skal huske Life is a journey not at destination. Måske er nogle af de udbredte depressionsformer vi ser udfoldet i vort samfund rent faktisk filosofiske tilstande og slet ikke psykologiske, spørger de.

Spillere med nul forudsætning indenfor filosofi kan sagtens spille OPUS-DEI :Existence After Religion lige så vel som garvede filosoffer – faktisk vant denne artikels forfatter over begge spiludviklere! Man træner sin strategiske tænkning og får hen ad vejen mere viden om filosofiens begreber, om videnskabsmænd og altså Fools – de tænkere, der kun gør verden et værre sted at leve. Spillet er på engelsk – det gælder også instruktionen – og koster normalt 200 kr. (Billedtekst : her ses Sidsel Kjems fra Humanistisk samfund i fuld gang at prøve at undgå at få Khomeiny-kortet.)

Nairobi: Amerikanere, englændere, finner og svenskere

Ismail G., from Helsinki, Finland, Ahmed Nasir S., from London, UK, Mustafa N., from Kansas City, US, Abdishakur Sheikh H., from Maine, US, Abdifatah Osman K., from Minneapolis, US, Ahmad Mohamed I., from Saint Paul, US, Abdikarem Ali M., from Illinois, US, Shafie D., from Tucson, US, Abdirazak M., from Ontario (Canada), Eliko M., from Dagestan, Russia, Mohammed A., from Svalov, Sweden, Moulid A., from Sweden. The Al-Shabaab Terror Cell That Attacked Westgate, Finsk jihadist bland terroristerna i Nairobi. I Gøteborg mener de at noget lignende kan ske i Sverige, ja mon ikke det kan? BBC ser anderledes på det: Islamic Terror in Kenya? Not According to the BBC

Skarp, morsom, ironisk, engelsk, 82 år i morgen. Jeg henviser til interview i Kristeligt Dagblad lørdag (ikke online), Lone Nørgaards i Den Korte Avis og givetvis flere medieomtaler. Klik fotos f. helskærm.

Fortsæt med at læse “Fay Weldon in Copenhagen”

Et forord til en bemærkelsesværdig artikel: Jeg læser bladet og ikke kun, fordi jeg har en ven der er politibetjent. Det er gode folk, der arbejder på det. Journalisten, socialrådgiveren og forfatteren Gunnar Sandelin får taletid sidst i artiklen. I Sverige er han en ikke-person bortset fra to kronikker i Dagens Nyheter med års mellemrum. Nogle uddrag om det særligt udfordrede boligområde der, hvis man skal sige det som det er, er blevet koloniseret fra Mellemøsten ligesom resten af landet uigenkaldeligt er blevet.

Jeg burde have nogle illusioner om et svensk Sverige, en sameksistens, får jeg at vide “kampen er aldrig slut”. Desværre, jeg har set for meget, jeg har dem ikke. Sverige er stillet over for et fait accompli. The future is murder – det har den allerede været de seneste tyve år. Mange er døde, mange flere vil dø.

Svensk politisk debat er surreel, når man husker på de døde og lemlæstede på politikens alter. De har aldrig eksisteret ifølge politikere og presse. Mindes man dem, er man suspekt. Når ‘samfundet’ gerne vil glemme dem, er det subversivt at huske dem. Jeg husker de dræbte svenskere allerede i 1995, hvis død er tabu. Jeg taler ikke bare om den døde og skændede Elin Krantz (Elin, et offer for svenske politikeres fremmedpolitik) og de mange andre unge, døde svenske kvinder, eller om den 44-årige Tommy Lundén i Ludvika, der skulle dø uden anden grund end at politikernes klient Erick Mushitu Mwinkeu havde lyst til at banke ham ihjel.

Jeg taler om en ung mand, der står ved et bustoppested i Malmø i 1995, som får en kniv i maven af en ‘nysvensker’, der rammer hovedpulsåren. Han dør på stedet ‘som en hund’, Kafkas Josef K’s kommentar til sin død. Den slagtede er måske endnu i Sydsvenskans arkiv, men sandsynligvis er han borte, som om han aldrig havde eksisteret. Den belejlige tavshed har sænket sig over hans lig i 18 år. Hvis han ikke havde nogen familie, så har han aldrig eksisteret. Kun jeg husker ham, og jeg kender ikke engang hans navn.

Sådan ærer Sverige sine døde, ubekvemme ofre for en større sag, beklagelig colllateral damage. Hvor mange døde kan de tåle at fortrænge, hvor mange døde skal der til, for at folket går koporligt løs på øvrigheden? Det er den ubekendte faktor. Hvis jeg tilhørte svensk øvrighed, ville jeg være spændt på det.

Sveriges regerende politikere og journalister har masser af blod på hænderne, og det kan indhente dem, det bør de kalkulere med, hvis de har en halv hjerne tilbage. Gud nåde og trøste dem, hvis det sker, da vil Palmes og Lindhs død vil være en Carl Larsson idyl sammenlignet med, hvad der venter dem. Svensk politik handler i ekstrem grad om kontrol. Netop disse år handler om kontroltab på alle fronter. Internettet skyder hul i dem, som i en schewizerost. Vil der være et rottehul på Södermalm stort nok, hvor magten kan gemme sig for sin skæbne?

Sverige akkumulerer betydeligt mere folkeligt tryk end andre europæiske demokratier. Ingen steder er politikken så ekstrem, og ingen steder er meningscensuren så hård. Ethvert autoritært styre lever på lånt tid. Jeg ser ingen politiker i Sverige, der ikke nu køber sig kostbar tid. Vil trykket, når det udløses, betyde at den mediepolitiske elite bliver klynget op med hovedet nedad som Mussolini og Clara Petacci, eller vil det betyde et demokratisk jordskredsvalg? Det er kursen nu. Ingen af os er spåmænd, men vi er heller ikke ‘on the receiving end’.

Vi ved ikke, hvad ofrenes pårørende føler og tænker, det er ikke noget svenske medier publicerer og formidler. Det hyperkontrollerede Sverige er af magthaverne overladt til tilfældet. Den konstruerede fortælling er, at svenskerne er racister. Sandheden er, at Riksdagen har udsat deres eget folk for etnisk chikane, mord, vold og voldtægt i deres eget land i europæisk sammenligning uset grad. Det ender ikke godt, foreløbigt ikke for folket, men på sigt ikke for Riksdagen. Hvor tyk er civillisationsfernissen mellem debat og mord? Sveriges ‘track-record’ er ikke god, to ministermord på 17 år. Hvor mange af 349 parlamentarikere kan Säpo mandsopdække, skulle de få brug for det? Mon ikke man skal trække lod imellem de største idioter og lade resten klare sig på det fri marked?

Dansk politi ser uden bagage på tragedien med friske øjne. De døde bliver ikke levende, tragedien bliver ikke mere forsonende af det. De unge danske betjente og journalister kender ikke den bredere baggrund, til det de ser i Malmø. Men de gør det ærligt og hæderligt, hvilket er meget mere end skånske medier gør:

Rosengården er Malmøs svar på Vollsmose. Området har officielt 23.000 beboere, men huser måske helt op til 40.000 mennesker. DANSK POLITI besøgte politiet i det særligt udfordrede boligområde for at høre, hvordan man arbejder på den anden side af Øresund, i et land, hvor tonen i indvandrerdebatten er meget anderledes end i Danmark.

Over 90 procent af beboerne har udenlandsk baggrund, de sociale problemer er massive, og procentdelen af unge under 25 år stor. Det samme gælder arbejdsløsheden – og manglen på sproglig og skolemæssig baggrund for at begå sig i et højteknologisk svensk samfund.

Fortæller ikke om problemerne: Det kan i sig selv være en udfordring for de offentligt ansatte, som arbejder i området, at have hånd i hanke med, hvem der bor hvor. Hertil kommer, at det ikke er god tone at påpege de problemer, som områdets beboere har, hvis disse kan tilskrives etnicitet, baggrund eller kultur.

Den står i hurtigt klart, da DANSK POLITI spørger de politifolk, vi møder på Politistationen i Rosengården, om, hvilke muligheder de har for at løfte problemstillinger i området. Det vil i sagens natur kræve, at man kan tale åbent om problemerne – og her støder de ansatte ind i første barriere. – “Hvis vi fortalte om de ting, vi ser i Rosengården, kunne vi godt finde nyt arbejde i morgen,” svarer den første politiassistent, vi spørger.

Fortsæt med at læse “Fagbladet Dansk Politi i Rosengård i Malmø”

Leonard Cohen interviewet hjemme i Montreal om musikken, kærligheden, alderdommen, depressionerne, et man nok ville gå glip af, hvis man havde et dansk TV at spilde tiden på. Dejlig interviewer Jian Ghomeshi (han er ikke journalist) og det hele gennemspiller en kurve, der varer så længe som en god samtale skal: tre kvarter. Ghomashi har bla. interviewet Woody Allen, Van Morrison, Salman Rushdie, Christopher Hitchens, Brian Wilson, Paul McCartney, Joni Mitchell, Tom Waits og Neil Young. Læn dig tilbage og nyd det!

(Jeg har klippet rubrikken ud af interviewet, det kunne også have heddet “The slogans are jamming the airwawes.” Cohens prosa tangerer af og til hans lyrik. Det er forresten i afsnittet hvor han taler om politisk propaganda og ‘gender politics’, så her er lidt ‘videnskab’ fra Lunds Universitet, jeg gladeligt overlader til stærkere nerver end mine: Marginaliserade kvinnor väljer SD för att hitta sammanhang i vardagen.)

A Shooting in Nice Exposes France’s Crime Problem

By THEODORE DALRYMPLE

In France the current minister of justice, Christiane Taubira, is determined to reduce the number of law-breakers sentenced to imprisonment, despite a recent steep rise in burglaries. By no means does all of the French public approve. Many want severe and unequivocal punishment of criminals, in the absence of which they approve—with varying degrees of reluctance or enthusiasm—of victims taking the law into their own hands.

This was illustrated to perfection recently in the case of Stéphan Turk in Nice. Just over a week ago, the jeweler, of Lebanese extraction, shot dead one of the two armed robbers who had threatened him with what looked like an automatic weapon. Mr. Turk pulled the trigger as they were making their escape, having relieved him of money and jewels. Mr. Turk was subsequently arrested and charged with voluntary homicide.

A page was set up on Facebook in support of the jeweler, and within a week it had accumulated 1.6 million “likes.” There has been nothing remotely like this in France before: Evidently the case touched a very raw nerve. Some of the Facebook messages of support of Turk have been startling in their vehemence. “He should be given the Légion d’honneur,” writes one supporter. “One parasite less,” observes another. “No justice for them, just a bullet in the head. Sick of being bothered by little s—.” Also: “It’s deplorable that we should have to kill these scum ourselves.” “The only thing I reproach the jeweler with is that he didn’t get the other,” wrote another of Mr. Turk’s supporters. [..]

In other words, leniency is not necessarily generous and kind, nor is severity necessarily primitive and vicious. But the left in France characterizes those in favor of greater severity as virtually fascist; it is quite unable to see that its own policy brings about the very exasperation so manifest in the messages on Facebook. President François Hollande said that he understood the anger of people like Mr. Turk, but that there must be justice and nothing but justice. Quite right: But was it just that Asli was at liberty to commit the armed robbery that ended in his death? Wall Street Journal

Der er en fare for et retssamfund der hedder selvtægt, som man godt kan kalde drabet i Nice. Det har man lyst til at minde retsvæsen og politikere om når man ser at den tredobbelte voldtægtsmand fra Gullestrup, Ahmed Mohammed ikke udvises. Han voldtog blandt andet en tiårig pige oralt og vaginalt. Man kan ikke være sikker på, at Ahmed Mohammed skal være glad over at forblive i Danmark.

Selvtægtsdrab er ikke ualmindelige i Sverige. De fleste forekommer selvfølgelig mellem allerede kriminelle, men de begås også af almindelige borgere, der ikke længere føler ,at retsvæsnet yder dem retfærdighed. Det mest oplagte tilfælde er drabet på Jennifer Anderssons morder på hans første udgang fra fængslet. Han blev skudt ned foran en restaurant, morderen er aldrig fundet. I dag ser vi endnu et sandsynligt eksempel, stykmordet på Holger Aldal. Jeg henstiller til de ansvarlige, I leger med ilden, tving os ikke derud hvor Sverige befinder sig, det er livsfarligt, og det er ikke kun for de forbrydere, der mister livet.

DF stormer forbi Socialdemokraterne

Måling: Socialdemokraterne er nu knap tre procentpoint efter Dansk Folkeparti. S-ordfører tror på comeback. JP Klik f. større grafik.

Fra Tryllefløjten, optaget i Stockholm 1959. Man kan selvfølgelig høre den med fuldt orkester med Placido Domingo, Fritz Wunderlich, Nicolai Gedda og hvem ved jeg, men de har ikke Björlings stemme ligegyldigt hvor godt se synger. Jussi Björling synger arien på svensk. Teksten er her, noget af en kærlighedssang.

Forgængeligheden

Lyset er ved at få karakter igen. Det har det ikke om sommeren bortset fra i den blå time. Om sommeren tænker jeg på forgængeligheden, om vinteren på livet. Jeg er også venstrehåndet, uden at jeg er klar over hvorfor. © Snaphanen, klik f. helskærm.

Fortsæt med at læse “Jussi Björling “Dies Bildnis ist bezaubernd schön””

Mikael Jalving interviewer Thomas Nydahl: Sverige er et nyt Syrien (Uddrag fra JP, ikke online)

Betingelserne for rigtig store problemer er allerede til stede i Sverige, vurderer den svenske forfatter Thomas Nydahl. Jeg spørger ham, hvad problemet er med den generelle amnesti til syrerne.

»Problemet kan beskrives på flere måder. Selv om man medgiver, at syrerne er hårdt ramt af den borgerkrig, som drives frem af islamister og andre grupperinger, hvor al-Qaeda tillige repræsenteret, så må man indse, at den automatiske asylret, som inkluderer permanent opholdstilladelse i Sverige, er en katastrofal vej for vores land.«

»Det overrasker mig ikke, men det er bemærkelsesværdigt, at en svensk politisk elite afstår fra at lære af tidligere erfaringer, som om de for alvor tror, at denne gang skal det nok gå godt. Glem ikke, at vi parallelt med de syriske flygtninge har en import af såkaldte “uledsagede flygtningebørn”, hvilket indebærer en daglig tilkomst af unge mænd fra Somalia og Afghanistan.

Mht. somalierne har regeringen ligeledes udstedt en generel amnesti, som giver ret til familiesammenføring, hvilket forøger antallet yderligere. I min lille hjemby, Kristianstad i Skåne, sker der en radikal forøgelse af somaliske familier. Så det er jo ganske logisk, at man fra officielt svensk hold opmuntrer den kriminelle og globale menneskesmuglingsindustri.«

Risikerer Sverige at blive en slags Syrien? »Sverige er de facto et Syrien. Med det mener jeg, at landet består af så store, nye etniske og religiøse minoriteter, at betingelserne for rigtig store problemer allerede er til stede. Vi har en stor gruppe syriske kristne, vi har både sunni-og shia-samfund, vi har arabiske, afrikanske og asiatiske minoriteter, som vokser eksplosivt. Hvert eneste af disse minisamfund har lært sig den svenske lektie om at “stille krav” og vil blive betydelige kravsmaskiner, som dræner økonomien og den demokratiske samtale. Den svenske offentlighed har længe lidt under syriske tilstande: Meningskontrol anvendes som våben til at dølge kritiske røster.«. (Thomas Nydahl gengiver den i sin helhed.)

Swedes react to government’s decision to welcome Syrian refugees. Digital Journal spoke with a number of Swedes from various parts of the Nordic nation to gauge their opinion on the matter.

Halvdelen af Europas jøder overvejer at udvandre

Leder af Giulio Meotti

Political Islam is the latest totalitarian ideology chosen by Europe to move towards liquidating the Jewish people – and it is working….50,000 Jews have left France since 1990. [..]

40 to 50 percent of European Jews are considering alyah. Because they do not feel safe. And France is the most explosive example. Nathan Sharansky just landed in Paris to coordinate the departure of 800 French Jews. “I do not remember such a number of people interested in alyah since the days when Jews stood in line outside the Israeli embassy in Moscow”, Sharanski said from the French capital.

It is a peak of emigration which has not been seen since 2004, when during the Second Intifada Europe’s Jews suffered a wave of anti-Semitism and thousand of French Jews marched through the streets raising signs like “Synagogues brûlées, République en ranger”, i.e. synagogues burned, republic in danger. At stake is the famous relationship between Jews and France symbolized by the French Air Force jewel created by Marcel Dassault; by the father of the Constitution, Michel Debré; by Simone Veil, first president of the European Parliament; by Pierre Mendes-France, Minister of Economy in 1945, and by the socialist leader Leon Blum.

The Israeli government recently released emigration numbers. France tops the global list after Russia, Ukraine and Ethiopia. It is the “Aliyah Tapis Rouge”, emigration on the red carpet. In Paris, the Jews are advised to “walk in groups”, never alone. Better if above the kippah they wear a baseball hat. Half of the Jewish families in Villepinte, a proletarian suburb north of the capital, have left and the local synagogue, already burned down in 2011, is no longer able to set up the required 10-man quorum, called a minyan, for prayer.

Fortsæt med at læse “»Sverige er de facto et Syrien«”