Kun omfanget adskiller denne gang fra alle andre gange. Alle de dårlige bortforklaringer og påskud for opstand er de samme, ganske enkelte analyser er bedre presset frem af den alvorligere situation. Det hele koger ned til magt, som jeg ser det og Hedegaard siger. En alternativ magt er ved at etablere sig i Sverige, og det vi ser er denne som meget spæd. I det meste af verden opfører aspirerende magthavere sig som mafiosoer, Sverige er ikke spor vant til metoderne. Når jeg ser ledende svenske politikere, kan jeg ikke lade være med at tænke på Leoparden, selv om de måske ikke ganske lever op til det ædle dyr, men lad os for et øjeblik lege at disse tørvetrillere og appeasere gør:
»Alt dette burde ikke kunne vare ved; men det vil blive ved, evigt; evigt efter menneskelig målestok, naturligvis: hundrede år, to hundrede år; og derefter bliver det anderledes, men værre. Vi var le o parderne, løverne; det bliver sjakalerne, hyænerne, der kommer i stedet for os; og alle til hobe, leoparder, sjakaler og får, vil fremdeles tro, at de er jordens salt.« (Giuseppe Tomasi di Lampedusa, Leoparden)
Opkomlingene bider leoparderne i halen, den er uvant, uforberedt og ude af balance. At dette er en politisk opstand, er f.eks. Megafonen helt åbne med. Det er jo ikke bilfri-by aktivister, de brænder biler, for at kunne lokke statens myndigheder til, for at kunne angtribe dem. De angriber politistationer, togstationer, børnehaver, skoler – alt hvad der repræsenterer offentligheden. I Sydsverige blev togtrafikken saboteret. Der er et mønster af facts, der taler sit eget sprog parallelt med journalistikkens røgslør. Politiet ved, at de står med en revolutionslignende situation, de beder om forstærkning og de frygter medborgergarder.
De revolterende hader ikke politiet, de bekriger dem de repræsenterer – statsmagten, hvis magt de aspirerer til en bid af. Elementært, kære Watson. Dette er mini-revolutioner og afpresning, og denne er den hidtil mest omfattende. Den kan ikke appeases med politiets ‘defensive strategi.’
Hvis Säpo søger nok efter, finder de ikke utænkeligt nogle centrale aktører, der har orkestreret det. Moskéerne i forstæderne ville være det logiske sted at begynde, en moské er som kommandobro og ildledercentral på et krigsskib og skræddersyet til at styre en guerilla. SR skriver at Inga tecken på att upploppen är organiserade, hvilket jo ikke betyder, at de ikke er, og alene det at de skriver det, viser at de ligesom vi andre lugter en rotte. Havde svensk presse netop ikke været svensk, ville jeg have sagt “Fang den!” Hvad har man ellers journalister til? Men den slags journalistik er off limits i Sverige, ligesom journalistikken om de snart mange svenske jihadister. Den er forvist til det private initiativ.
Udadtil svarer den svenske stat spagfærdigt på udfordringen, men man må håbe for Sverige, at den gør det under den offentlige radar. Forhåbentlig kan man ikke tage Reinfeldt udtalelser for pålydende, forhåbentlig er han brød og skuespil. Han sidder i hemmeligt krisemøde med justitsministeren. Har nogen har meldt sig som mægler med et tilbud, der er svært at afslå?
Upploppen blir ett Rorschachtest, en bläckplump där allt från Sverigedemokrater till anarkister tycker sig kunna läsa in just det som bekräftar den egna verklighetsbilden. Inget konstigt i att var och en bildar sig sin egen uppfattning. Konstigt däremot är hur skribenter på vänsterkanten inget lärt från tidigare utan fortsätter att okritiskt plocka godbitar från detta sammelsurium av ofta anonyma uppgifter och egna idéer och sedan förpacka dem som objektiva sanningar.
Kjöller går igjennom noen av venstresidens påstander, og finner at de mangler dekning. Påstandene om at politiet bruker rasistiske invektiver sprer seg på lik linje med moderne vandresagn, men hvis politiet har benyttet seg av rasistisk språkbruk i det omfanget som organisasjonen Megafonen og anonyme steinkastere hevder, hvorfor er ikke eksempler på dette festet til et eneste lydopptak til tross for det massive oppbudet av journalister og privatpersoners omfattende filming med egne mobiltelefoner?, spør hun.Skepsis til venstresidens Husby-påstander
Det er tydeligvis en magtdemonstration. Den mellemøstlige voldskultur blandt unge mænd er kommet til den mest velmenende del af Skandinavien, hvor såvel de gamle medier som ledende politikere gribes af vantro. Det burde ikke kunne ske, men sker igen og igen. Også når medierne ikke rapporterer om det.
Som etnologen Karl-Olov Arnstberg og journalisten Gunnar Sandelin har beskrevet i den dystre, men stærkt påkrævede fremstilling ”Invandring och mörklaggning. En saklig rapport från en förryckt tid” (2013), der knap nok er blevet omtalt eller anmeldt i svenske mainstreammedier, er der ikke noget nyt i den svenske løgn. Den har stået på i årtier. Sagen er bare, at den bliver stadig mere desperat. Man kan ligefrem se det i blikket på den nominelt borgerlige statsminister Fredrik Reinfeldt, når han står på tv og lover at sende flere penge til de udsatte områder. Millionerne vil ikke slå til. Det er nemlig ikke penge, der gør forskellen, men indstilling og normer. Problemet er ikke materielt, men kulturelt. Det bunder i en afgrundsdyb forskel mellem den mentalitet, som har skabt det rige og velfungerende Sverige, og den fremmede mentalitet, som den aggressive del af indvandrerungdommen udviser. Det er på tide at erkende den sandhed. JP
Man kan se på screenshot her, hvor tæt Adebolajos stormangreb kommer på politibilen, før to kugler fra bagsædet af bilen stopper ham.(sekund 0:07 i video) – føreren sidder i højre side og er i overhængende fare, da hun ikke kan trække sit våben hurtigt nok. De to jihadister ventede altså på politiet for at gå til angreb på dem og evt. lide martydøden, hvad de desværre ikke gjorde.
The brave WPC first on the scene at the Woolwich beheading comes within inches of death, a dramatic Daily Mirror video shows.The footage reveals how, after beheading the soldier, they set up their ambush bid to murder the first police officers to arrive.
The driver, unable to draw her firearm, is saved by a male colleague in the back who fires his machine-gun through his window at a suspect who is charging at her. When they see the first police car arrive, the pair split up.
Blade-wielding Michael Adebolajo, 28, runs at officers head-on and his accomplice, named locally as 22-year-old Michael Oluwatobi Adebowale, advances alongside, aiming his gun at them. The film of the 10 seconds of terror shows how Adebolajo got within two feet of the WPC who was driving the armed response BMW X5. As he is sent sprawling to the ground by the force of the two shots, two officers jump out to cover him.
UMP (Sarkozy) politiker: Femtekolonne kan kaste os ud i borgerkrig
“The cowardly attack of the Islamists against a British soldier in London might finally open the eyes of the naive English and others who preach tolerance towards religious extremists and guarantee their freedom of expression.”
“In a world that has become totally transnational, without borders, we now need to recgonise that Islamist assassins are a fifth column present in all the suburbs of Europe.” The MP calls for “drawing all the conclusions” from this murder, “on the legal level, with regards to nationality and procedures for being stripped of it, but also with regard to the communitarian tendencies which can no longer be tolerated.”
Vores ledere fortæller os, at vi ikke ser det, vi ser
Coren og Spencer diskuterer London – og Stockholm – lidt alternativ baggrundsforståelse. I aftes var der endnu en ørkesløs SVT debat om opstandene i Sverige, som jeg pinte mig igennem og lovede mig, var sidste gang. Der er ikke én deltager i disse amatørdiskussioner, som er i nærheden af hvor tampen brænder: At der er ikke så få i de svenske forstæder, der ikke vil se en repræsentant for den vantro stats myndigheder i de områder, der er under deres kontrol nu. Hvadenten det er ambulancefolk, brandmænd, politifolk eller entreprenører, sådan er det også til daglig i de områder. I realiteten en krigserklæring, men da ingen opfanger den, får den lov at blive mere og mere akut. En dræbt svensk politi- eller brandmand kan forekomme hvilken dag som helst, det skal Reinfeldt og hans kolleger nok sørge for kun kan gå for langsomt
Murray: The lone wolves waiting to pounce – the new nightmare for MI5
– the radicalised loners who strike at random seeking martydom, warns DOUGLAS MURRAY
In one sense, this was exactly the kind of attack that MI5, the police and everybody involved in counter-terrorism have most feared. Until fairly recently, the main threat to the security of the UK and other Western countries came from what is known as ‘large-cell’ Muslim-terrorist spectaculars.
The apocalyptic 9/11 attacks on New York and Washington were what terrorists aspired to. And for years they tried to replicate them. The Madrid bombings in 2004, when 191 people died, and the 7/7 bombings on London’s Tube network in 2005, killing 52 civilians, were successful examples.
In recent months alone, two cells of radical Muslims that had planned waves of suicide-bombings on the British mainland have been foiled. It is no exaggeration to say that the intelligence agencies and police have saved hundreds, if not thousands, of lives — and for that they deserve our deepest gratitude. But what we saw in Woolwich makes their task infinitely more difficult. The Mail
“Det er en liden tid, så har jeg vunden”
Det er en liden Tid, saa har jeg vunden, saa er den ganske Strid med eet forsvunden,
saa kan jeg hvile mig i Rosensale, og uafladelig min Jesum tale Søren Kierkegaards grav
Jeg kommer ikke tit på Nørrebro, men da jeg nu var i nærheden, kunne jeg ikke lade være med at se forbi Assistens kierkegaard, Danmarks Cimetière du Père-Lachaise, hvor også min egen familie ligger siden starten af 1800 tallet. Søren Kierkegaard nedskrev ni år før sin død, hvordan hans grav skulle se ud, også med verset fra Brorsons Halleluja! jeg har min Jesus fundet. Stenen til højre er Sørens forældre, moderen der døde ung og faderen, som blev 82 år. På Sørens sten til venstre står også hans søskende, der døde meget unge. I dag er det også en vidunderlig park midt i storbyen, og de traditionelle egern svigter aldrig. (Klik fotos f. helskærm) Fortsæt med at læse ““Ulvene er løs i Paris, London, Boston og Stockholm””
The soldier murdered in a terrorist attack near a military barracks in Woolwich has been named as Drummer Lee Rigby. The 25-year-old, of 2nd Batallion the Royal Regiment of Fusilliers, was killed in front of shocked onlookers.Sky News understands Drummer Rigby, from Manchester, had served two tours in Afghanistan, the latest of which was in 2009. His batallion is currently training in Cyprus but he was on attachment to the London headquarters as a recruiter. Woolwich Terror Attack: Soldier Named
‘Nordmanden’ Ubaydullah Hussain hylder terrormordet i England
Dette kan man endnu slippe afsted med, men de tosser der hylder terroristen Breivik klapper fælden med det samme over.
«Gledelige nyheter fra England. En terrorist svin fra det britiske militæret slaktet av våres modige brødre mens de ropte Allahu Akbar. Måtte Allah SWT akseptere deres handling og intensjon, og ydmyke fiender av Islam på verst mulig måte.» Ubaydullah Hussain hyller machete-drapsmannen i London
Immediately after the 7/7 bombings the then police-chief Brian Paddick told a press conference: ‘Islam and terrorism do not go together.’ Now, after Woolwich, the Prime Minister has said, ‘There is nothing in Islam that justifies this truly dreadful act.’
Even after all these years our leaders continue to make this terrible mistake. Politicians or police chiefs must not make theological pronouncements. Though undoubtedly guided by good intentions, their line does not help but in fact exacerbates a problem – on all sides.
Svenske feminister m/k har skabt et kvindefjendligt samfund. Det er tone Riksdagen ikke behøvede høre på før 2010, da anstændige mennesker havde ordet for sig selv. Sidder de og vrider sig? Richard Jomshof (SD) debattade sexualbrott i riksdagen
Gjort fremmed i sit eget land
eller skal man være mere præcis og sige ‘etnisk fordrevet af sine egne politikere’?
Patrick Åserud har fått nok av press om salamifrie matpakker, blondinehets og elendige språkmiljøer. Han flytter fra et lokalmiljø han mener er i ferd med å knekke sammen under vekten av mislykket integrering. – Jenter blir mobbet for å være blonde, og farger håret mørkt for å passe inn. Det er ikke greit å være homofil på skolen, ikke ateist og i hvert fall ikke jøde. Særlig de siste tre årene har det vært skremmende å se og høre om det som skjer, sier Åserud.
Han føler at det er han og familien som må integreres som minoritet i eget land. – Jeg har vært positiv og optimistisk tidligere. Men det går en grense når det blir et flertall som ikke snakker godt norsk. Vi er mange som føler dette sterkt, uavhengig av hudfarge. En indisk familie jeg kjenner forventes å leve som muslimer fordi de er brune i huden.
– Det er ikke godt å si. Jeg frykter Rosengård-tilstander (belastet forstad i Malmø, journ.anm). Der avfyres skudd på gaten i gjennomsnitt en gang hver uke. Jeg ønsker det beste for byen, men jeg føler ikke jeg kan bære integreringen på mine skuldre, sier Åserud. Det er vanskelig å være etnisk norsk her
Uhrskov: Svensk ‘elites’ fortrængninger
TV2 News interviewede i dag onsdag en journalist fra avisen Dagens Nyheter. Hun kunne berolige med, at der den seneste nat kun er blevet brændt biler af i de svenske ghettoer
For det første gælder det om for enhver pris at holde fast i mantraet om, at det alt sammen skyldes socio-økonomiske omstændigheder. Ikke syv vildt brændende forstæder kan få den svenske journaliststand til at se på, om der er en generel forskel i adfærd mellem medelsvensson og så den gennemsnitlige ikke-vestlige indvandrer og efterkommer i Sverige, i dette tilfælde uden nogen tvivl den gennemsnitlige muslimske indvandrer og efterkommer.
Former leader of banned group confirmed that he had known the man who was seen on video in the immediate aftermath of horrific killing. Both he and the other suspect in the Woolwich murder are thought to have converted to a radical form of Islam. They are not thought to have links to terror groups based in Nigeria, such as the jihadist organisation Boko Haram, however. Adebolajo was reportedly known to Al Muhajiroun, the banned Islamist organisation, and went by the name of Mujahid.
A British government official says both suspects in the brutal killing of a solider were part of previous security services investigations for possible terror links. The official, who spoke on condition of anonymity because he was not authorized to speak about the investigation, said he could not provide other details because the suspects may face trial.
Investigations by Britain’s domestic security service, MI5, can include undercover surveillance, phone tapping and communications intercepts.UK OFFICIAL: SUSPECTS PART OF PREVIOUS PROBES
Daniel Pipes hos Ezra Levant
Middle East expert Daniel Pipes joins Ezra Levant to discuss the difference between Islam and Islamism as well as the issues surrounding the US senate vote to arm Syrian jihadists.
ITV News has obtained footage of a man with bloodied hands addressing a camera on a south London street.He makes a series of political statements before walking towards a man, believed to be a soldier, lying prone on the street.He then talks calmly to another man stood nearby.Warning: Some viewers may find the graphic content in this video distressing
I Sverige fortsætter indvandreropstanden på fjerde nat. Politistiation i brand, skadet polis, bilbrande. Man kan følge elendigheden direkte her. Flere bilbrande i Malmø.
Nå, hur blir man en människa? Det lilla jag har med andra människor att göra försöker jag vara vänlig och hjälpsam. Det är alltid det bästa. Men det hindrar mig inte att hårt försvara de sekulära idealen i diskussioner, det hindrar mig inte heller att i ord och skrift vända mig mot islamismen och/eller andra totalitära ideologier. Och jag har lärt mig att jag i strider kan vara mycket hård och att jag också kan vända människor och sammanhang ryggen om de tycks mig föraktliga.
Adorno skriver att det gängse argumentet för tolerans är en bumerang. Alla människor är inte lika, men den myten, säger han, “passar det här samhällets allra skummaste tendenser”. Varför? Jo, för att viljan att avskaffa varje mänsklig skillnad leder till det totalitära, i slutänden till koncentrationslägret. Man får inte använda vänskapligheten som måttstock, eftersom “toleransens förkämpar” alltid “tenderat att visa intolerans mot varje grupp som inte anpassar sig”. Nå, måste vänligheten alltså vara intoleransen baksida? Jag tror inte det. Men jag tror att Adorno har rätt i att man ytterst bekämpar det som skadar ett demokratiskt statsskick med yttrande- och tryckfrihet inskrivet i grundlagen. Det gör man inte för att man egentligen tycker illa om individerna, man gör det om de som kollektiv försöker avskaffa demokratins anda.
Jag läser nu med förundran vad som skrivs efter tre nätters alltmer spridda bränder och upplopp. Det största problemet för media- och politikerklassens tycks vara att ordningsmakten försöker återställa ett uthärdligt tillstånd, vilket förmodligen de allra flesta människor bosatta i dessa områden längtar efter. När de boende talar om scener som får dem att minnas Irak och Afghanistan skrivs det “debattartiklar” om poliser som använder ett nedsättande språk. Nå, vilket är hönan och vilket är ägget?
Själv uppväxt i en förort och boende i en förort med min familj fram till 1982 (då jag inte bara tröttnat på Bellevuegården, Lindängen och Nydala utan på hela Malmö) kan jag inte erinra mig att vår “maktlöshet”, vårt behov av “att ha någonstans att vara” eller eventuellt “värmen” fick oss att elda upp bilar, hus och hem eller kasta sten och krossa rutor. Jag har alltför intima band med det fattigfolk som bor i förorterna för att köpa så billiga argument. Det som förvånar mig är att kultursidorna – från Sydsvenskan i Malmö till Expressen och Aftonbladet i Stockholm plus oändliga rader lokala avnämare – med sådana argument tror sig “förklara” eller ens “analysera” situationen. De är kanske livrädda för att någonting av getto-, etnifierings- och särartskulturens bräckliga ideologibygge ska rasa. Jag tror att varje utbrott av besinningslöst våld för oss allt närmare avgrunden, både på de orter där det nu sker och i ett större riksperspektiv.
Menighedsrådsformand frabad sig, at en eks-muslim, der nu er blevet folkekirkepræst, skulle holde et foredrag i kirkens regi. Sogne- og migrantpræst Massoud Fouroozandeh var forarget, efter at han tirsdag i sidste uge havde talt med præsten for Tveje Merløse Kirke i Holbæk. Med stor beklagelse havde sognepræst Lisbeth Thomsen meddelt ham, at hun alligevel ikke kunne betale ham det aftalte honorar for at komme og holde foredrag i kirken om forskelle og ligheder mellem islam og kristendom. Den lokale menighedsrådsformand ønskede nemlig ikke Massoud Fouroozandehs navn sat i forbindelse med kirken og så det ikke som kirkens opgave at betale for arrangementet, lød forklaringen.
”Grunden var tilsyneladende, at han mener, det vil genere de lokale imamer, at jeg holder mit foredrag om min vej fra islam til kristendom,” siger Massoud Fouroozandeh, som er konvertit og Danmarks første teolog med muslimsk baggrund.
I en intern mail skriver menighedsrådsformanden, at han er bekymret over, at Massoud Fouroozandeh tager afstand fra enhver form for sameksistens og religionsmøde med muslimer, hvilket ifølge formanden ikke er i tråd med kirkens overordnede linje. Men den bekymring er der slet ikke hold i, siger Massoud Fouroozandeh.
”Jeg tager ikke afstand fra muslimer, kun fra fanatisk islamisme. Det er utrolig dobbeltmoralsk, at formanden ikke ønskede min tilstedeværelse, når han og kirken netop går ind for dialog mellem kristne og muslimer. Endnu mere grotesk er det, at Hellig Kors Kirke på Nørrebro i København inviterede imamen Abdul Wahid Pedersen til at tale pinsedag, mens en kristen sognepræst som mig åbenbart er for kontroversiel til at tale i kirken i Holbæk,” siger han. Præst skulle holdes væk fra kirke af hensyn til muslimer, Imamen er velkommen, mens præster får den kolde skulder
Frykten merkes mellom linjene i Aftonbladet og andre svenske medier. Når det skjer i din egen bakgård er det vanskelig å beholde masken.
Offisielt holder myndighetene den på. Statsminister Fredrik Reinfeldt var taus i to dager før han kommenterte, på god avstand. Det var ingen leder, det var nærmest en observatør som uttalte seg. Jo høyere på strå polititalsmenn sitter, jo mer forsiktig er de. Men reporterne begynner å bli utålmodige. De får ikke nok fakta å fylle sendingene med.
En del av Husby gård fra 1800-tallet ble flammenes rov i natt. En person er pågrepet, på stedet. Men når politilederen blir spurt om hvem det er, skylder han på hensyn til etterforskningen. Disse hensyn, som alle vet er politiske, vil i lengden ikke overleve den type intifada vi har sett begynnelsen på i Sverige. Folk er i stand til å regne: 2 + 2 = 4. Fortsatt. Frykten spres gjennom massemedienes rapportering:
Vid 23.30-tiden kom flera rapporter om bränder och upplopp runt om i hela Stockholm. I Husby gård sattes ett trähus som hyser en konsthall i brand. Enligt uppgifter till Aftonbladet är en person gripen för mordbrand i Husby gård.
I Jakobsberg ska polishuset ha angripits på något sätt, enligt uppgifter till Aftonbladet. En större polisstyrka och polishelikopter är på väg till platsen.
– Vi är på väg till platsen för att kontrollera de här uppgifterna om skadegörelse, säger Towe Hägg vid Stockholmspolisens länskommunikationscentral. I Vårby uppges flera bilar ha satts i brand.
“Bränder och upplopp runt om i hela Stockholm”. Det lyder som krig.
Den kvinnelige politi som ble intervjuet iført hjelm med visir opptrådte “sansad”, men var tydelig preget: De hadde rykket ut til Jakobsberg og ble møtt av 30 ungdommer som hadde okkupert en rundkjøring og angrep politibilene med sten. Ruter knustes. En del av dem rykket frem mot politihuset like i nærheten og angrep det med sten: et titalls ruter ble knust. Like i nærheten brant en bil.
Budskapet er tydelig: Man angriper ordensmakten, også i dens hovedkvarter. Det er en offensiv approach. Man går til angrep. Det er krigsstrategi.
Ved å tenne på biler viser opprørerne at de har makt, makt til å ødelegge samfunnet, og politiet, statens voldsmakt, er maktesløs. Det er en maktesløshet som springer ut av situasjonen: brannstifterne/opprørerne er mange, de er sivile, maskert og kan kommunisere via sms og nett.
Men den virkelige maktesløshet befinner seg et helt annet sted: I hodet på Fredrik Reinfeldt, regjeringen, Riksdagen, pressen og akademia. Det er der benektelsen og avståelsen av autoritet har funnet sted. Kontinuerlig, systematisk. Nå kommer regningen.
Ikke rart man har vanskelig for å innse hva man selv har stelt i stand. Også fordi volden har en psykisk dimensjon: voldsmennene kommuniserer. Ved å brenne ned omgivelsene ydmyker opprørerne det svenske samfunnet, vanlige svensker og politiske myndigheter.
