Jeg er vendt tilbage med en mængde fotos og videos af kirker fra Randers egnen, blandt andet Blichers Spentrup, Hald, Udby og Estruplund samt Hvidsten Kro. Jeg må strø det lidt ud over det hele efterhånden. Her fra Marie Magdalene kirke (1425) ved Ryomgård et kalmaleri, der er lidt af en sjældenhed, og som jeg syntes var interessantere end politikerne i TV 2 News der hvor jeg logerede i Jylland. De kan normalt kysse min, bare tag ham bankassistenten fra Unibank i Brande og medlem af bestyrelsen for Bøvling Ungdoms Forening, der med kun en smule uheld kan blive vores næste statsminister. Nu er jeg atter fri for TV djævlen, hvilket bare manglede. Jeg har end ikke financieret DR’s utilstedelige Ramadanpropaganda med én eneste krone. Klik f. fuld størrelse:

I vestkappen ses to djævle, som piner en kvinde på det grusommeste, motivet kendes fra flere udsmykninger, men de fleste steder har man valgt at kalke det over, da billedet kan virke anstødeligt. De to djævle straffer kvinden, som sikkert har levet et usømmeligt liv. Kvinden kravler på alle fire med bar ende og har et ris i hånden, riset symboliserer, hun har redet på djævlen. Den ene djævel stikker en fakkel op i kvindens bare ende. En kat slikker sig i enden, hvilket har været et symbol på seksualitet i middelalderen. På tysk siger man, at når man møder en heks, skal man sige, hun kan kysse sin bare ende. Kvinden brækker sig i et krus, over djævlen med fuglefod ses en galge med to hængte, yderligere en hentydning til straf. Billedet er placeret i vestkappen, man så det på vej ud af kirken som en påmindelse om ondskaben uden for kirken. I Christian Jensens Jægerpostil (1515) fortælles om en død adelsdame, der fortæller, hvorledes hendes øjne fortæres af padder, fordi hun i levende live havde sendt ublu øjekast til mænd.

I skibets 1.fag ses en Dommedag i østkappen, Kristus troner på regnbuen, fra munden udspringer lilje og sværd, Kristus flankeres af Maria og Johannes Døberen, nederst står de døde op af gravene. Flere opstandne indfanges af djævle og føres bort til en formodentlig pinefuld skæbne, en halshugget står med sit afhuggede hoved i hænderne, en opstanden indfanges af en djævel og strækker fortvivlet sin hånd op mod Kristus.Kalkmalerier, Marie Magdalene kirke, Ryomgård, tirsdag, © Snaphanen.dk
“Frankrig er allerede i krig, men ingen tør sige det højt”
. Mens danske politikere i dag hælder vand ud af ørerne og køber sig tid over Vollsmose, – de er rystede, men de ryster det af sig, det driver over indtil det kommer værre igen – er situationen anderledes akut andre steder i Europa. Danmarks fremtid findes allerede, der er ingen grund til ikke at studere den. Det er kun syv dage siden, at indvandrere igen beskød fransk politi med skarpt. To franske (eller var det tre?) og en spansk betjent er faldet for indvandreres kugler den seneste måned. Den franske forfatter Renaud Camus bliver symptomatisk nok interviewet af det fransksprogede La Voix de la Russie:
Where do you see acts of war in France that recall the start of the war in Algeria?
What recalls the start of the war in Algeria is the extreme euphemisation of discourse imposed by the media-political complex. They would say “the events”, they say “the confrontations”. The territorial character of the conflict is denied completely.
Why do you feel anger against the media?
Because they impose (almost) unanimously a system of interpreting the world that is a formidable machine for not seeing, not saying, not understanding. Anti-racism, because that’s what it’s about, after it went from being morality to ideology, to indoctrination, to an instrument of power and repression, has become what I called, borrowing an expression from Alain Finkielkraut, the Communism of the 21st century. Supported by threats, it serves to dissimulate what is happening: that is to say the changing of people, the Great Replacement, the reverse colonisation.
Is France like Kosovo with Muslim, African and Christian zones?
Modern France is doing its utmost to become what classical France did its best to avoid being for centuries, an ex-Yugoslavia, the Balkans, another Lebanon, a basket of crabs. La France est en guerre et personne ne veut le dire via “France is Already in a State of War and No One Wants to Say It“
‘Eufemismer’, bare hør på Morten Bødskov – “grupperinger i udsatte boligområder” – eller lige så gerne på den svenske version af Vollsmose her eller her.
Frankrig: Vi er midt i et maretridt
A reminder to all readers who are French or who know French that there is a website, meticulously organized, that gives crime statistics on a monthly basis, complete with links to source articles. Fait Divers France lists the crimes in chronological order and provides interactive maps for the month and the year.[..]

As an introduction to the month of July, Kaos, the administrator of the site, writes: Toulouse, Amiens, Mulhouse… The war has begun. For months I’ve been listing serious crimes, very serious crimes. Marseille, Lille, 93 (this refers to Seine-Saint-Denis), gang attacks, AK47’s, hold-ups, burglaries, home-jackings… they don’t hesitate… And the best part? Boneheads always find a way of excusing them. We’re in the middle of a nightmare… I am going to wake up...Crime – A Daily Nightmare