Det der står på forsiden af enhver avis, er næsten automatisk ikke- blogstof, men mindre man kan tilføje noget, der ikke siges andre steder. Pia Kjærsgaards kommende afgang som partileder er af samme grund en ikke-begivenhed, der markeres med en hyldest i Danmark som om hun allerede var død. Lars Løkkes og Søren Pinds honnør er betegnende for de mange roser, Kjærsgaard får. Nå ja, bortset fra Enhedslisten og Politiken, der ikke holder sig tilbage fra at mene at “hun er en demagog, som vi aldrig har været personlige eller hårde overfor.” Avisen i Danmark, der har ført den mest svinske personhetz af alle. SE f.eks. Politiken tegning november1997. Når nydeligheden smider hæmningerne, så kan den normale pøbel godt gå hjem og vugge, og Bo lidegaard lider enten af amnesi, han har ikke læst sin egen avis i 25 år eller også er sandhed og løgn bare hip som hap.
Kjærsgaard går blot, fordi det er det rigtige tidspunkt. Efter næste valg kommer efter al sandsynlighed en lang periode med DF muligvis i regering, uegnet til generationsskifte, og hun er for klog en kone til at forlade jobbet som f.eks. en Mona Sahlin eller Håkon Juholt. En rigtig leder komponerer selv sin skæbne.
I svenske medier er sandheden også subjekt for frie fortolkninger, rubrikkerne balancerer på kanten af ren løgn. De tangerer næsten forsiden fra 14 november 2007 om Kjærsgaard: I dag forlorar hon makten – inden valghandlingen i Danmark overhovedet var gået i gang. Som bekendt adlød danske vælgere ikke Aftonbladets såkaldte journalister. Der kommer sikkert dem der er værre, når meningsmaskinerne først er kommet op i omdrejninger.
Selv har jeg oplevet Kjærsgaard et antal gange i små forsamlinger og ved interviews, hvor hun har vist en varme og en charme, der sjældent kom med på TV før nu i de senere år. Hun har et stort klaviatur at spille på, og først og fremmest har hendes naturlige folkelighed og fine gehør for andre aldrig forladt hende. Det er egenskaber man ikke kan lære på noget kursus. Hendes utrolige karriereforløb i dansk politik må have været den ene bitre torn i øjnet efter den anden på over-Danmarks pseudointellektuelle hofsnoge. Jeg tør godt love dem og svenske medier, at de ikke slipper af med Pia Kjærsgaard de første ti år.



Danmarks Radio kan godt følge med den svenske propagandamaskine. På DR’s hjemmeside kan man læse en tilsyneladende uvildig ‘ekspertkommentar’ og et skarpt angreb på Pia Kjærsgaard af ‘kommunikationskonsulent, retoriker’ (studerende) Anissi Thorndal Ghazaleh. DR public service kommer ikke med den forbrugeroplysning, det ville være at fortælle at Ghazaleh er et aktivt medlem af Enhedslisten, tidligere af Socialistisk Ungdoms Front og af den revolutionære, udenomsparlamentariske ungdomsorganisation REBEL samt med i Initiativet mod Statsracisme, selvom den kvikke læser nok lugter lunten uden at DR spiller med åbne kort. Det er ikke public service – det er Danmarks Radio.(Anissi Thorndal Ghazaleh i valgkampen 2011)

– Fra begyndelsen har partiet brugt den samme fortælling som ramme for stort set alt, hvad de har sagt. Fortællingen er baseret på, at det DF kalder “danskerne” er truet af “muslimerne”. De deler altså befolkningen op i to adskilte, modsatrettede grupper: danskere og muslimer, og skaber dermed en følelse af os mod dem. Partiet har ifølge Anissi Thorndal Ghazaleh gennem fortællingen formået at skabe frygt og fjendebilleder, fordi adskillige danskere har taget synspunktet om dem og os til sig. Det har haft den konsekvens, at det blevet i orden at tale om muslimer som en problematisk gruppe uden at skelne til, at muslimer ikke er en ensartet gruppe, er lige så forskellige som alle andre danskere, siger kommunikationskonsulenten og tilføjer:
Det gør det svært for de muslimer, der gerne vil være mere danske, for flere af dem har en følelse af, at de ikke kan blive lukket ind i dansker-gruppen. Samtidig fremhæver Anissi Thorndal Ghazaleh, at særligt Pia Kjærsgaard, Kristian Thulesen Dahl og Peter Straarup har kæmpet for at blive stuerene. De har spillet på frygten for det fremmede, men sjældent direkte. Og det har været helt bevidst. De er mestre i at antyde på en diskret måde, så folk har svært ved at argumentere mod dem eller kritisere dem for racisme. De siger for eksempel ikke, at dansk kultur er truet, men at vi skal bevare danskheden, siger hun. Retoriker: Pia K skabte fortællingen om dem og os