Dødsdom for ikke at ville bede for Muhammed

Den saudiske journalist har skrevet på Twitter, at han ikke vil bede for muslimernes profet. Med både pædofili og massemord på samvittigheden, kunne Muhammed nu ellers godt have behov for, at nogle beder for hans sjæl. – Nicolai Sennels

Tyskland: »Mange muslimer nægter at integrere sig«

Et stort studie på bestilling af det tyske indenrigsministerium viser at alt for mange unge muslimer er integrationsuvillige, voldsparate, antisemitiske og anti-vestlige-vestlige. Blandt ikke tyske statsborgere er alle parametre værst. Studiet har mildt sagt skabt røre i Tyskland. I intelligentsiaen mener man stort set at der overdrives, blandt de kommentarer jeg har læst til artiklerne, mener man overvejende at studiet underdriver problemerne, og Islamrats für die Bundesrepublik Deutschland mener selvsagt at de unge interviewede er diskriminerede og socialt udsatte, ikke udsat for islam, altså. Rapporten er med sand tysk grundighed på hele 760 sider, og vil man ikke læse dem, kan man se grafikkerne.

Nearly every fourth non-German Muslim rejects integration, questions western values and tends to accept violence, according to a study commissioned by the German Interior Ministry and released late Thursday morning.

Interior Minister Hans-Peter Friedrich said the study’s results were worrying, according to in an interview published on Thursday. “Germany respects the background and cultural identity of its immigrants. But we don’t accept the importation of authoritarian, anti-democratic and religiously fanatical points of view,” Friedrich told the Bild newspaper. Whoever fights against freedom and democracy will not have a future here, said the minister.

The survey showed that of Muslims living in Germany who were not German citizens, 52 percent favored integration, while 48 percent “strongly leaned toward separation” and clearly rejected German majority culture. But when taking into account both Muslims who were German citizens and those who were not, the figure rose to 78 percent in favor of integration, versus 22 percent who favoured a more separatist approach.

The survey also showed that among the 14 to 32-year-olds there exists a “subgroup” of religious extremists who hold anti-western views and are reportedly prepared to use violence. This group amounts to about 15 percent of Muslims with German citizenship and about 24 percent for Muslims who are not German.

Hans-Peter Uhl, the domestic affairs spokesman of the CDU/CSU faction in the German parliament, the Bundestag, told the Neue Osnabrücker Zeitung that the high number of Muslims who don’t want to integrate is “alarming.” Many German Muslims ‘refuse to integrate’ (Lebenswelten junger Muslime in Deutschland, pdf 760 sider.)

Nogle presserekationer:Studie zu Lebenswelten junger Muslime in Deutschland: Innenminister gibt Ergebnisse der eigenen Studie verzerrt wieder, , Studie muss Innenminister Friedrich schwer zu denken geben, Islamrat: Muslimische Jugendliche werden diskriminiert. Thilo Sarazzin kommenterer rapporten i Focus online:

“Den (undersøgelsen) bekræfter glasklart min bogs analyse og den er en opfordring til de store partier om at se på den muslimske indvandrings virkelighed snarere end på deres egen ønsketænkning. Jeg anbefaler denne undersøgelse som et pædagogisk lærestykke for Sigmar Gabriel [socialdemokratisk formand].” (Snaphanens oversættelse)

Ny-svensk: “Når de vantro mødes, så bind dem og hug halsen over”

Nu nærmer der sig en ubehagelig tid for svensk journalistik, ein Theater des Unbehagens. Der er som bekendt ikke rigtig andre end SvD´s Per Gudmundsson, der graver i hjemmeavlede, muslimske terrorister, for man skulle jo nødigt genere Riksdags-ping’erne. Da Taimour Abdulwahab sprængte hul i sin mave i Stockholm, var de samme Riksdags-ping’er tavse som graven, indtil statsministeren 22 timer senere kom med en intetsigende, demineraliseret udtalelse. Så hørte man ikke meget mere til politikerne, som ved denne lejlighed indirekte kunne været blevet ansvarlige for mord på dusinvis af deres egne landsmænd. Et helt år efter kom en enkelt dokumentar om Abdulwahab dryssende, ellers har der stort set været tavshed om emnet. Nu kommer fire svenske fanatikere for retten i København i april, skal man nok ikke vente, at noget medie sender en korrespondent til byen, de vil spare på krudtet til Breivik sagen den 16 april. Det er ikke de første svensk-muslimske terrorister vi har set i Danmark, og der vil komme andre lejligheder for svenske journalister til at overvære terror-retssager i København.

Der er navneforbud i Danmark, men de fire svenskere hedder Munir Awad, Omar Abdalla Aboelazm, Sahbi Zalout og Mounir Dhari. Snaphanen havde deres identitet få timer efter anholdelsen i december 2010. Libaneseren Munir Awad, som Sverige to gange har måttet hjælpe hjem fra jihadistiske hotspots som Pakistan og Somalia, er tillige svigersøn til Helena Benaouda, en finsk konvertit der er talskvinde for Sveriges Muslimske Råd, som i al fald havde en rød telefonlinje lige til regeringens top. Hun har holdt en meget lav, aerodynamisk profil lige siden anholdelsen af svigersønnen. Han risikerer livtids fængsel, så det vil vare nogen tid, inden hun kan lade Sverige kan hente ham hjem for tredje gang.

Justitsminister Morten Bødskov har nu godkendt terrortiltalen mod fire mænd fra Sverige.Deres plan var ifølge anklageskriftet at slå til mod Jyllands Posten og dræbe så mange som muligt kort efter de natten til den 29. december 2010 i bil ankom til en lejlighed i Herlev. Den 29. december var kronprins Frederik til stede i Jyllands Posten/Politikens hus for at uddele “Årets fund” prisen til badmintonspilleren Victor Axelsen.

Pet CHEF Jakob Scharf udtaler: “Vi står overfor en gruppering af militante islamister, og vores efterretninger viser, at de har forbindelser til internationale terrornetværk.” Kronpris Frederik mål for svenske terrorister. Et større antal avisansatte skulle henrettes. Dokumentation: Her er de terrortiltalte. Terrortiltalte nåede at være i Danmark i otte timer – med video: Sådan skulle JP-Politiken angribes.

Something is Rotten in the State of Sweden

(with apologies to William Shakespeare who got it wrong in Hamlet; Act I Scene 4)

by Lars Hedegaard, translated by Norman Berdichevsky (March 2012)

A preface by the translator, Dr. Norman Berdichevsky, author of An Introduction to Danish Culture.

Americans generally have an idyllic picture of the Scandinavian countries especially with regard to democratic institutions, human rights and civil liberties. Nevertheless, the debilitating effects of massive Muslim immigration and political correctness in Sweden have become increasingly apparent and raised considerable unease in nearby Denmark. An important consideration to bear in mind is that while Denmark is a member of NATO, Sweden has a long tradition of neutrality (that included close economic cooperation with Nazi Germany during the first few years of World War II). Sweden has distanced itself not only from the sentiments of Scandinavian cooperation, Western civilization, Judeo-Christian tradition respect for women and the fundamental rights of free speech and expression but is openly pandering to Islamist isolationist resistance to integration within Swedish society.

The following is a translation of Lars Hedegaard’s article “Svenske tilstande” in Sappho.dk – organ of the Danish Free Speech Society Feb. 3, 2012.

A climate prevails in Sweden that recalls the preliminary stage of totalitarianism according to Gunnar Sandelin who lost his job on account of his views.

The Swedish Spring

.Se videre på New English Review.

“Der er ingen fremtid for de kristne i Mellemøsten”

Uddrag af en åbenhjertig artikel af Politikens Marcus Rubin. Da diktatorerne herskede, flygtede hard-core muslimer til Europa, jvf . f.eks. Ayathollah Khomeiny og vores egen Abu Laban, tre gange smidt ud af to lande for sin fanatisme. Nu har vi så dem i Europa, hvor de kan terrorisere vantro videre. Den næste flygtningebølge er de sidste tilbageværende kristne, der flygter for deres liv og det muslimske barbari. De turde være værdigt trængende. Send fire hard-core muslimer hjem for hver kristen vi redder livet på, der er kun 4 millioner tilbage i MENA landene, “jødespørgsmålet” i MENA er som bekendt løst, når man lige ser bort fra Israel.

Det kan ikke være svært at skrive ned, hvad der kvalificerer til udsendelse af muslimske fanatikere fra Europa, og det er ikke uvæsentligt ren prævention for kommende europæere, der så slipper for deres egne krige med vor tids herrefolk. Dette vil naturligvis aldrig ske, så vi må bare leve eller dø med følgerne af vores udeladelsessynder. Mon vores udenrigsminister, der lige har bevilliget 33.8 mio til KVINFO-Det arabiske forår, – de går f.eks. til en kandidatuddannelse i International Køn og Udvikling i Yemen, – læste denne artikel og blev lidt klogere på, hvem der kæmper for “forår” i Syrien?

Stort set overalt i den arabiske verden er antallet af kristne faldende på grund af en giftig kombination af diskrimination, vold og generel marginalisering i en region, der er blevet mere islamisk og langt mere konservativ i løbet af den seneste generation. Kun 4 procent af indbyggerne i Mellemøsten – omkring 13 millioner mennesker – er i dag kristne, mindre end i nogen anden region i verden ifølge Pew Forum on Religion & Public Life.
Mest markant er det gået i Irak, hvor op imod to tredjedele af de halvanden million kristne er flygtet efter den amerikanske invasion i 2003 og Saddam Husseins fald, og med det arabiske forår truer udviklingen med at gentage sig i resten af regionen.
I Egypten er snesevis af kristne koptere blevet dræbt i kampe i det seneste år. Kirker er blevet brændt ned, og i efteråret anslog Vatikanet, at mere end 100.000 kristne allerede har forladt Egypten siden revolutionen.
»Det har aldrig været værre«, forklarer Estemalek Amir, der arbejder som hjælpepræst i en af kirkerne i Kairos gamle centrum, og det er budskabet fra kristne i samtlige de lande, som det arabiske forår indtil videre er skyllet ind over.
I Tunesien, det måske mest moderate arabiske land overhovedet, har vinderen af valget, det islamistiske parti Ennahda, til de godt 20.000 kristne tuneseres store bekymring erklæret, at den nye forfatning skal være mere i retning af sharia end hidtil.
I Libyen ser de kristne frygtsomt på, hvordan tidligere al-Qaeda-krigere er kommet til magten og vil stille op til valget senere på året, og i konfliktramte Syrien gruer de kristne for deres skæbne, hvis Assad-regimet falder.
Allerede nu er talrige syriske kristne ifølge lokale organisationer blevet kidnappet, voldtaget og myrdet rundt om i landet på grund af deres tro.
»Vi er skrækslagne for, at radikale muslimer får magten i Syrien«, siger Claude, en kristen husmor i Damaskus, der kun ønsker at offentliggøre sit fornavn til Politiken. »Vi er bange for at blive andenklassesborgere – for lad os ikke narre os selv: Der findes ikke noget demokratisk islam.
De vil tvinge alle i landet til at leve som dem selv«, siger hun, og den holdning er uhyre udbredt blandt kristne i det kon-fliktramte land. »Da folk i Homs og mange andre steder i Syrien begyndte at citere Koranen og bruge radikale udtryk under demonstrationerne, blev det meget klart for os kristne, at det ikke havde noget at gøre med en ‘ sekulær intellektuel opposition’«, siger Sammy Khouri, en butiksejer i Damaskus. [..] – (“Der er ingen fremtid for de kristne i Mellemøsten” – Politiken, 26.02.2012, ikke online. Se også lederen Hvad nu, Syrien?) og Tunisia: No veils in class, Salafist students attack teachers, Why Islamists will just keep winning, Tunisia claims to have broken up terror group trained in Libya eller David Greenfields: Learning to Love Big Brotherhood.

Växande desperation i Malmö

Af  Johannes Brahe

Malmö stadsledning går ut med en massiv kampanj för att mobilisera medborgarna mot den organiserade brottsligheten. Som bekant är den mycket svår att utrota när den väl har satt sig fast i samhällets alla strukturer. (Se här och här.)

Malmö har idag en svart arbetsmarknad som närmast är att betrakta som ett parallellt samhälle i staden. Där utnyttjas illegala invandrare för slavlöner eller inga löner alls som t.ex. alla de kineser som jobbar i kinarestaurangerna för mat och husrum endast. Att dessa människor står utan skyddsnät och måste dryga ut sina timlöner, som i vissa fall är så låga som 10 – 30 kronor, med annan illegal verksamhet är inget som tycks bekymra vår statsminister Fredrik Reinfeldt och hans regering.

Denna parallella värld utmärker sig inte bara genom en gigantisk svart ekonomi utan också genom ett separerat rättssystem där illegala invandrare är utlämnade till gatans, gängens och imamernas rättsskippning. Utvecklingen dit hän har gått smygande men har accelererat under de senaste två mandatperioderna med Alliansregeringen, en närmast frisläppt invandring och öppna gränser.

Sverige har nu över 9 483 000 invånare. En ökning med 450 000 sedan 2005, något som få svenskar känner till därför att få hänger med i hastigheten av förändringen. Till detta kommer uppskattningsvis 30 000 till 80 000 individer som uppehåller sig i landet olagligt.

Invandringstakten börjar närma sig de nivåer som USA hade som mest under början av 1900-talet. USA har aldrig haft mer än drygt 13 procent utrikes födda, d.v.s. invandrare av första generationen. I Sverige är den siffran nu knappa 15 procent. Samtidigt utvandrar rekordmånga svenskar. 2011 års utvandring på 51 179 personer översteg den stora Amerikautvandringens toppår 1887. Idag är det bl.a. Norge som många svenskar söker sig till. I siffran av utvandrare finns även återvändande gäststuderande inräknade vilket spär ut bilden av ett land i omvandling något; Menaregionens asylsökande vandrar in till arbetslösheten samtidigt som svenskarna utvandrar för att hitta ett jobb.
Antalet invandrare är nästan lika högt som antalet födda per år i Sverige. Vi bevittnar ett snabbt befolkningsutbyte.

Kommunledning appellerar nu till Malmöbornas moral och omsorg om sin stad. Man uppmanar folket att sluta handla på alla de svarta marknaderna och affärerna som har dykt upp överallt och där allt från stöldgods till oskattade varor säljs för vrakpriser: En lunch för 35 kronor, en klippning för 75 kronor, schampo och andra dagligvaror som på Konsum kostar 15 – 50 kronor får du för en femma på Malmös bazarer.
Bara svarttaxiverksamheten uppskattas kosta Malmö en miljard kronor per år i förlorade skatteintäkter. Den totala skatteinkomstförlusten från den illegala handeln beräknas uppgå till 66 miljarder kronor.

Samtidigt spekulerar Centern, ett av Alliansens regeringspartier i ytterligare utrymme för skattesänkningar. Att denna populistiska och oansvariga politik sänker hela landet är lätt att förbise när man ser hur ens egna näpna bankkonto fylls så smått. Dessa kronor kommer medborgarna dock att få betala tillbaka mångfaldigt en vacker dag. Att det bara värmer en stund att pinka på sig vet eskimån – och svensken egentligen också.

I en av de bifogade bilagorna som skickas ut till Malmös hushåll står det:

“Om du ser en svartklubb, illegala spelmaskiner, smuggelcigaretter, personer som du misstänker arbetar svart eller varor som du misstänker är stöldgods – tipsa polisen.”

Det är skrivet av samma politiska etablissemang som annars brukar uttrycka att det skulle vara angiveri att ringa polisen om man uppmärksammar lagbrott. Men läget är som sagt desperat. När skiten träffar fläkten finns ingen stans att fly. Inte ens i de finare kvarteren av Malmö.

Johannes Brahe

Fortsæt med at læse “Växande desperation i Malmö”

Afghanistan: Fantastisk helikopterpilot

Vi andre fører vores krig mod islam placeret sikkert bag vores computerskærme. Roger Waters (tidl. Pink Floyd) kaldte det “The bravery of being out of range” på sit helt fantastiske album Amused to Death. Selvom politisk ukorrekte skriverier selvfølgelig kan nedsætte chancerne ved jobsøgning og personlig sikkerhed ved færden shariakollonierne, er det dog intet i forhold til, hvad vores soldater vover i muslimernes hjemlande. Uanset hvor håbløs deres mission er, må vi aldrig glemme dem for deres mod og vilje til at risikere det helligste – livet – i kampen for vores allesammens og vores børn og børnebørns frihed og sikkerhed. Her sætter en særdeles dygtig helikopterpilot en gruppe soldater af på en bjergside i Afghanistan. – Af Nicolai Sennels

Jødisk fotograf chikaneret i sit hjem på Nørrebro

Vi har fået lov at bringe dette uddrag af pressefotografens anmeldelse til politiet. Hans identitet er os bekendt. Samtidigt fabler ledende socialdemokrater om “Bøsser der bliver tævet på grund af deres seksualitet, muslimer der bliver spottet på grund af deres tro og jøder med kalot advares mod at færdes bestemte steder på grund af risikoen for at blive overfaldet.” “Spottet på grund af deres tro?” Øh, avistegninger og “rondellhunde” monstro?
Den mere håndgribelige virkelighed suser forbi deres vinduer et sted derude og alle ved efterhånden, hvad den går ud på. Politiet ved det. De har skaffet disse trusselstilstande, der var ukendte for 30 år siden, og nu føjer de spot til skade ved at lyve om dem. I Malmø er jøders situation – udelukkende takket været islams tilstedeværelse – nu så slem, at lederskabet har brugt alle deres løgne op, flere ville bare udstille deres ansvar og uhæderlighed yderligere. Endnu er vi ikke der i København. Lyv videre, Bødskov og Hækkerup, det er gratis lidt endnu:

Anmeldelse om hærværk/hadforbrydelse

Lørdag 25. februar 2012 klokken cirka kl. 22.20 blev der kastet en brosten ind gennem køkkenvinduet i min lejlighed, som ligger på…..,nær Nørrebrogade. En anden brosten ramte et vindue i et rum ved siden af køkkenet. De blev kastet af en gruppe på 6-8 arabisktalende unge. En af dem stod på cykelskurets tag i gården, der har udgang til xxxgade. Et vidne på 4. sal så episoden og bekræfter, at der blev kastet fra cykelskuret. Jeg ringede til politiet ca. kl. 22.25 og fik at vide, at man tidligst kunne komme en time senere. Politiet kom aldrig.

Jeg anser det for mest sandsynligt, at hærværket er rettet personligt mod mig, da der blev råbt ‘yehud’, som betyder “jøder” eller “jødedom”. Måske også fordi jeg er pressefotograf. De så mig muligvis at jeg fotograferede dem. Jeg finder det er meget ubehageligt, at angrebet netop var rettet mod min lejlighed. Derfor vil jeg gerne indgive en anmeldelse som beskriver min frygt, da det kan ske igen.
Med venlige hilsner xxx

Fotos fra chikanen i august viser to arabisk/somalisk udseende “unge” mellem 20 og 30 år med Faxe Kondi-dåser i hånden. Vi har fået lov at bruge ét fra august 2011, der er optaget uden flash.


Fortsæt med at læse “Afghanistan: Fantastisk helikopterpilot”

Vilks: “Jeg maler klassiske mesterværker i olie”


En lilleforsmag på aftenens udsendelse. Den foreligger forhåbentlig i morgen.

Lisa Bjurwald: En alarmist på fremmarch

Adam Holm, journalist og historiker, bedst kendt i Danmark som “mr. Deadline”, DR 2 s nyheds- og baggrundsflagskib (som desværre for sydsvenskerne ikke kan ses i Sverige), anmelder i Danmarks mest ansete avis, Weekendavisen Lisa Bjurwald, der ikke er vant til at komme i menneskekehænder derhjemme. Det er hun kommet her. Uddrag af artiklen som ikke er gratis online:

Radikalisme. Svensk journalist opsøger Europas yderligtgående højrenationalister. Fordomme og postulater står i kø. Også hos forfatteren. Lisa Bjurwald: Europas skam. Rasister på frammarsch. 326 sider. 174 svenske kr.Natur & Kultur.

Problemet med Lisa Bjurwalds tilgang er imidlertid, at hun i sin advarsel mod den højrenationalistiske strømning tyr til bastante overdrivelser og optegner scenarier, der skylder mere til fantasien end til egentlige kendsgerninger. Allerede i bogens indledning stemples Sverigedemokraterna og Dansk Folkeparti som »fremmed fjendtlige eller højrepopulistiske partier – eller helt enkelt racistpartier«. Helt enkelt racistpartier! Hvornår har det nogensinde være »helt enkelt«? Er Dansk Folkeparti et »racistparti«, fordi nogle af dets medlemmer ytrer sig voldsomt – og i øvrigt forvrøvlet – om muslimers påståede levevis? Er islam måske en race? Trækker man »racekortet«, siger man også, at der går en lige linje fra 1930rnes hel-og halvautoritære bevægelser med deres virulente had til både demokratiet og jøder og til dagens højrefløjspartier. Der kan naturligvis påpeges ligheder, men der er også vitterlige forskelle og det er netop de vigtige nuancer, Bjurwald i store træk forbigår. [..]

Hun, den oprømte journalist-aktivist, der fordømmer højrenationalisterne for deres hadefulde generaliseringer om diverse minoriteter, hænger selv uhjælpeligt fast i postulaternes kviksand. Bjurwald ønsker ikke, at hendes bog skal bekræfte dem, hun betegner som »de allerede frelste antiracister«, men det er just, hvad den ender ( og starter) med at gøre. Pia Kjærsgaards flok har med deres reelle magtudøvelse under den borgerlige VKregering formået at indføre alvorlig forskelsbehandling i den danske lovgivning, mener Bjurwald. Med hendes egne ord: »Det som på det nærmeste må betegnes som racelove styrer ægteskabet mellem ‘ ægte’ danskere og muslimer, hvis status er som andenrangs borgere.« Man linder forsigtigt på gardinet ud til virkeligheden for at se, om man et øjeblik skulle befinde sig i apartheidtidens Sydafrika.

Men nej, der er ingen bænke med påskriften »Kun for danskere« eller offentlige transportmidler med sektioner opdelt efter etnicitet. Ej heller findes en jurisdiktion, der med afsæt i Dansk Folkepartis skepsis ved indvandring og modvilje mod islams indflydelse på dele af det danske samfund, specifikt diskriminerer mod muslimer. Bjurwald må skyde på Danmark alt det, hun vil, men når hun skriver, at »man bare skal kigge over Øresundsbroen for at se, at det ikke kun er militante nynazister, der truer demokratiet,« er forenklingen så grov, at den taber mening.[..]

Men med sin blanding af overdrivelser og moralisme læses Bjurwalds bog bedst som en kilde til forståelse af, hvordan en toneangivende svensk debattør råber »ulven kommer« ved synet af en schæferhund. Trist at alarmismen vinder over realismen. Anm: Alarmist på fremmarch, Weekendavisen 24.02.2012. – Se også Affe: Lisa Bjurwald och rasismen.

Balladen om Solhaven

Af Nicolai Sennels

For at starte med en af hovedpointerne: Muslimske unge er en guldgrube for den voksende specialpædagogiske industri. Københavns Kommune har været flittig bruger af Solhaven, som med brug af centralt placerede personer i Københavns Kommune har haft held med at få snablen i en bugnende kasse:

“Ud over de 194 mio. kr., som Københavns Kommune hvert år bruger på at forebygge kriminalitet, sender man årligt 220 mio. kr. til Nørrebro alene til socialt arbejde fra anbringelser af børn til gadeplansarbejde. Et beløb der svarer til 20 pct. af det samlede budget. Mikkel Warming ønsker at sætte endnu flere penge af i næste års budget målrettet udsatte børn og unge.”

Som tidligere medarbejder i Københavns Kommune kan jeg bidrage med et par detaljer:

Den pædagogiske institution Solhaven i Farsø, som hører under Himmerlands Rådgivningscenter, er blevet anklaget for psykisk terror mod børnene, og for ekstremt udbredt brug af uuddannet og dermed billigt personale (under 10 procent er uddannede pædagoger). Ligesom Tvind-imperiets Amdi Pedersen, lever Søren Virenfeldt, medejer af Himmerlands Rådgivningscenter-imperiet, i et enormt palæ. BBR taler om 220 m2 bolig, Google Maps giver et indtryk af størrelsen og folk jeg kender, som har set Virenfeldts imponerende hus i forbindelse med besøg på Solhaven, betegner det som luksuriøst:

Redaktør af magasinet Social Kritik, Benny Lihme, er mangeårigt bestyrelsesmedlem af Solhaven. Som bestyrelsesmedlem og i øvrigt stærkt interesseret i pædagogik, kan han umuligt have været uvidende om Solhavens hårdhændede metoder og brugen af billig, uuddannet personale. Samtidigt er han altså gennem Social Kritik fortaler for, hvad man vel kan kalde omsorgsfokuseret venstreorienteret pædagogik.

Netop Københavns Kommune har brugt Solhaven i mange år til pædagogisk behandling af børn. Kommunen har også gjort stort brug af det pædagogiske rådgivningscenter, SPUK, som er en del af Himmerlands Rådgivningscenter-imperiet. SPUK uddanner medarbejdere på Solhaven, og arbejder sammen med lederen af Vilde Læreprocesser, Søren Magnussen, som i øvrigt ved flere lejligheder har arbejdet sammen med Benny Lihme.

Med base i Nordjylland har Himmerlands Rådgivningscentret altså gennem mange år haft centralt placerede personer i landets største kommune, med gode muligheder for at reklamere for mulighederne for at placere københavnske unge på Solhaven. En reklamering, der også blevet gjort, kan undertegnede bevidne.

København
Købehavns Kommune har ansat Søren Magnussen som leder af Vilde Læreprocesser, der i høj grad forestår projektudvikling af pædagogiske tilbud for især mere aggressive unge. Københavnerteamet, Projekt Hard Work og Sjakket er blandt dem, og også her benytter man næsten udelukkende uuddannet personale. Tager man i betragtning, at indvandrerbanderne får 700 nye indvandrermedlemmer om året, kan man godt betvivle effekten af arbejdet.

Søger man på forskellige kombinationer af ovenstående navne og institutionsprojekter på Google, får man et billede af et spindelvæv, der for deltagerne givetvis har været særdeles økonomisk rentabelt.

Politikere og embedsmænd er rådvilde og hjælpeløse overfor den kraftigt stigende indvandrerkriminalitet, og er derfor parate til at betale gode penge. Også, fordi kriminaliteten øger borgernes utilfredshed med politikerne, hvilket mindsker chancen for genvalg. Kan man tale godt for sig og præcentere et “spændende pædagogisk projekt”, kan der derfor være gode penge at hente for en selv – og ens venner. Her trænger til at blive ryddet op.

Indvandrede landevejsrøvere og deres efterkommere
Af Nicolai Sennels

 BT kunne forleden fortælle, at antallet af gaderøverier er eksploderet: “i 2011 blev anmeldt 841 gaderøver i København mod 656 året før – en stigning på næsten 30 procent. Mere end to gaderøverier i gennemsnit hver eneste dag. De fleste af røverierne foregår om natten – men en del sker ved højlys dag især i sidegaderne omkring Strøget og på Nørrebro. – En ung fyr blev overfaldet midt på Nørrebrogade, hvorefter han blev trukket ind i en baggård. Det forventer du ikke lige klokken tre en fredag eftermiddag, hvor du er på vej hjem fra skole, siger Brian Belling. Mens gerningsmændene som regel optræder i flok og typisk er 16-17 år gamle, er ofrene almindeligvis mænd mellem 15 og 25 år. De går alene – og ofte er de berusede.”

For det første glemte BT at fortælle, at 70 procent af voldelige overfald i København, herunder gaderøverier, slet ikke anmeldes – Borgerne fortier grov kriminalitet.

Derudover glemte både BT og formentligt også politiet det etniske element. Når det drejer sig om landevejsrøverier, som jo var muslimernes profets fuldtidsarbejde, og når man samtidigt hører, at det er store flokke som overfalder enlige, så er det svært ikke at mistænke overfaldsmændene for at være indvandrede og efterkommere. Og jo, ganske rigtigt:

“syv ud af ti anbragte unge på de sikrede ungdomsinstitutioner i Danmark er indvandrere”, og de 7-8 første pladser på top-10 over kriminelles oprindelseslande er muslimske.

Forår i Forfatterforeningen

For et år siden indledtes “Det arabiske Forår”. Forventninger til omvæltningerne var store i Vesten: Omsider skulle de arabiske masser nyde samme frihed, demokrati, lighed mellem mænd og kvinder og lighed for loven, som vi har kendt i den vestlige verden. Trykkefrihedsselskabet har indbudt tre markante personligheder til at fremlægge deres syn på udviklingen det seneste år.Pernille Bramming, Weekendavisen, Kasper Støvring og Jakob Erle, Danish Egyptian Dialogue Institute og kandidat for Det Radikale Venstre.

Der var ikke meget Grøn er vårens hæk over at cykle gennem København i fem plusgrader og regnvejr til Forfatterforeningen, men indenfor var der varmere. Kasper Støvring har været en af de stærkeste kritikere af eksperters og journalisters revolutionsromantik, som han konfronterer dem med et år efter i artiklen Hvad de sagde om det arabiske forår. En meget livlig aften, der ikke skal anmeldes af fotografen. Videos fyldes på, som de kommer op. Se i 1080p HD.

Fortsæt med at læse “Forår i Forfatterforeningen”

Et “flygtningebarn”: 5.772.840 kroner

Tidningen Riksdag & Departement nr 7/2012 upplyser att Riksrevisionen hittat intressanta fakta. I Sigtuna kommun kostar ensamkommande flyktingbarn 15.816 kronor – per person och dygn. Så räknar vi 15.816 kronor x 365 dagar och får fram siffran 5.772.840. Rekord för ensamkommande flyktingbarn ?

2 657 søgte sig alene til Sverige i 2011. I øjeblikket kommer små 900 om måneden. Til Danmark kom i hele 2010 680 “uledsagede børn”. (Se også asylbørn i Nordsjælland: Familie flyttede fra København for at give deres børn en tryg og rolig opvækst – blev nabo til asylcenter.)

Pakistan vil anholde Fl. Rose og Mark Zuckerberg for blasfemi

A case for the arrest of Facebook CEO Mark Zuckerberg and Cultural Editor of Danish Newspaper Fleming Rose, for allowing ‘blasphemous’ caricatures of Prophet Mohammad (pbuh), was registered at the Kotwali Police Station in Jhang. The case, FIR no 134/12, was registered after Advocate Muhammad Zahid Saeed, stirred by websites allegedly demeaning the Prophet (pbuh), filed a petition before the District Session Judge seeking a ban on websites including Facebook, YouTube, Google and others.

Session Judge Arshad Masood responded to the petition by saying that the “deliberate and malicious act” of displaying derogatory caricatures is a “continuing offence” and a case must be registered in Pakistan and anywhere else in the world where the sentiments of Muslims were hurt.Blasphemy: Arrest Mark Zuckerberg, Fleming Rose, says petitioner.

Nigeria: “Aldrig set værre forfølgelser”

Reportagen fra CBN d.22.02.2012 giver et noget andet indtryk af “den sekteriske vold”, end andre f.eks. DR,og den giver baggrund , nemlig at myrderierne handler om dominans og sharia, som allerede hersker i den nordlige del af landet. “Islams bloody borders” går midt gennem landet fra øst til vest og fører vel også her til opløsning før eller senere: Nord- og Syd-Nigeria. Afrikas folkerigeste land på 170 mio. er 50 % muslimsk, 40 % kristent og 10 % “oprindelige religioner.” Der er dækket op. Velbekomme!

Af HANS RUSTAD
Jon-Geir Dittmann fra Stefanusalliansen har vært i Nigeria og besøkt kristne. Han sier han aldri har sett verre forfølgelse. Nigerianske medier unngår å omtale islamistenes herjinger av innenrikspolitiske grunner. Toneangivende medier som CNN og BBC liker heller ikke å snakke om islamister. Men det er ingen tvil om at konflikten er religiøs. Den handler ikke om beiterområder eller fattigdom, slik det ofte påstås, sier Dittmann.

Jeg kan ikke huske å ha møtt maken til forfølgelse av kristne noen gang i mine drøyt ni år i Stefanusalliansen (tidligere Norsk Misjon i Øst), sier assisterende generalsekretær, Jon-Geir Dittmann. Onsdag kom han hjem etter et ukes opphold i Nigeria.

Fortsæt med at læse “Et “flygtningebarn”: 5.772.840 kroner”

Erland Josephson 1923 – 2012

Erland Josephson har avlidit En af Sveriges helt store skuespillere, kendt fra utallige Bergman film, hele to Tarkovskij film, arbejde med Peter Brook, István Szabó, Peter Greenaway og mange andre roller i udlandet, hvor han ikke som visse andre svenske skuespillere, solgte ud af sit kunstneriske talent. Hør nogle af udsendelserne på SR´s mindeside.

August Strindberg

I hundredeåret for hans død i år i 1912, er der en stor mængde opsætninger og arrangementer, som svensk teater byder på. De har det svært med ham, han var et geni, men han siger sig mange foruroligende ting, der ikke rigtigt gør sig i dag. Det interessanteste jeg derfor fandt lige nu, var dette radioarkiv hvor man kan høre både Harriet Bosse og Fanny Falkner fortælle om den aldrende Strindberg: Röster om Strindberg. Fanny Falkner flyttede til København, hvor hun boede i Sølvgade 104 og døde i 1963. Jeg kan have mødt hende på gaden som dreng, min skole lå lige ved siden af. Min ven Erik har skrevet bogen Fanny Falkner En opslagsbog. Her fortæller Strindbergs husholderske Tea Nilsson som 80-årig Lennart Hyland om Strindberg i 1963. Se mere her Lennart og Tea:

“Civillisationernes kaos”

Den tyrkiskfødte tyske socilog Necla Kelek udgiver 12 marts bogen Chaos der Kulturen: Die Debatte um Islam und Integration. Her uddrag et et interviewet “Fundamentalisme er ikke en model for fremtiden.” (Snaphanens oversættelse.)

Sociologen Kelek har vendt sig imod islamiske de organisationer, der ser sig selv her som vogtere af en konservativ islam og hovedsagligt fremstiller muslimer i en offerrolle. Det ubehag et flertal af tyskerne har overfor traditionelt præget islam, skal tages alvorligt, siger Kelek i et interviewet..

CBA: Fr. Kelek, hvornår var De sidst i en moske?
Kelek: For nylig, jeg rejste for to måneder Nordafrika, jeg var i den store moske i Casablanca. I Cairo var jeg i Al-Azhar moskeen, og deltog i den store fredagsbøn.

CBA: Debatten om islam her i landet har varet i ti år varighed. Hvor befinder vi os nu?

Kelek: Ved en skillevej. På den ene side er der flere og flere unge muslimer og muslimske kvinder, der er vokset op i dette samfund, som har sociale ambitioner og som identificerer sig med individualistiske værdier. I mange tyrkiske familier er ligestillingen mellem kønnene vokset. Dette tilskriver jeg islamdebatten.

CBA: Og den anden side ?

Kelek: … er konservativ islam blevet mere indflydelsesrig. Stærke indvandrergrupper i de større byer vægrer sig imod enhver åbning mod liberale værdier. De forsvarer af al magt en patriarkalsk, machokultur og kvindekontrol. Det bliver fortærket af, hvor let det er at gifte sig med ægtefæller fra de oprindelige hjemlande. Konservative organisationer som DITIB og Tysklands Muslimske Råd defamerer ethvert forsøg på at bryde disse miljøer op og kalder det “islamofobisk og fremmedfjendsk”, de ser sig som de sandere vogtere af islam. Deværre har de overfor staten stået som islams talsmænd. [..]

Fortsæt med at læse “Erland Josephson 1923 – 2012”

Niklas Orrenius är en duktig gosse

Det har taget Orrenius en måned på nær fire dage, at skrive disse to smædeartikler der følger efter hans umiddelbare “reportage” fra mødet i Malmø den 31.1. Det vil tage mig to døgn kommentere dem grundigt, og dem vil jeg ikke sætte af. Men naturligvis og desværre er det lykkedes ham at grave noget snavs op med substans ind immellem alle insinuationerne, da det nu også har været formålet hele tiden. Det overrasker ikke nogen og det er nu engang sådan, man opnår forfremmelse i en branche af medløbere, hvis faglige stolthed løbende er til forhandling. Gunnar Sandelin beskrev af egen erfaring hvordan medløberiet forpester pressen og den fri meningsdannelse i Sverige. Han har da også fået langt mindre Sydsvensk presse end Lars Hedegaards 266b sag, der iøvrigt er helt uforholdsmæssigt og pilskævt refereret. Sandelin er ikke i en misundelseværdig position, men han har dog modsat de fleste, den frihed som penge ikke kan købe: han skal ikke føre et intellektuelt dobbeltbogholderi.

Hvad artiklerne viser er, at Orrenius har sejret ad Helvede til og endnu sidder trygt på formuleringsprivillegiet i en overskuelig fremtid, men at Orrenius er lidt utryg ved sejrens holdbarhed, ellers havde det store arbejde ikke været nødvendigt. Deværre har Orrenius fuldkommen ret i, at Carlquists Facebook gruppe er løbet amok. Den burde lukkes. Man tror jo, nomenklaturaen har ret, når den antager, at svenska folket ikke er vel forvarede politisk, og derfor ikke kan betros indflydelse på sager, som er prioriterede af eliten.

Han har desværre også ret i, at det er en brøler at lade sig interviewe af en galning som bloggeren og jødehaderen Gotiska Klubben. To eksempler på hans fordrukne Weltanschauung og tvivlsomme forhold til sandheden: Juden Peder “Fjordman” Jensen ska vittna i rättegången mot Breivik – varken svensk eller norsk media vill skriva att Fjordman eller hans kollega Hans Rustad är judar med starka projudiska åsikterSvenska judar och Drottning Silvia. Søg den igennem for ordet “jude”, hvis appetitten rækker til mere. Svenske årgangsracister er og blir’ deres islam- og indvandringskritiks achilleshæl. De gør arbejdet langt nemmere for Orrenius og det knusende riksdagsflertal, end det burde være.

”Svenska journalister är fega. De skriver inte om problemen med invandring … Rädslan att kallas rasist är större än oron för vad som ska hända med vårt land.” I Danmark råder debattbaksmälla. Tuffare tag mot invandrare är inte en lika het fråga som för några år sedan. Nu reser istället danskar över Sundet och hjälper till att starta en systerorganisation till antimuslimska Trykkefrihedsselskabet.På export: danska muslimdebatten. Nazister söker nytt sällskap.

Mosquebusters

Trods det afstandstagende ordvalg – “reaktionær, højre-ekstreme, xenofobisk” – er det en kvalitetsreportage i Foreign Policy. Artiklen viser noget, den ikke nævner: at modviljen mod islam i England spreder sig til befolkningsgrupper udenfor English Defence Leagues traditionelle arbejderstøtter: Middelklasse og akademikere der fører lawfare, en idé der ikke er deres egen.

When there’s something Muslim in your neighborhood, who ya gonna call? Meet the British lawyer fighting Islam, one parking ticket at a time

The Mosquebusters, or the Law and Freedom Foundation as they’re officially known, are part of a new wave of anti-Islamic campaigners in England with links to more established anti-immigrant groups such as England Is Ours and Stop Islamisation of Europe. Like many of these groups, the Mosquebusters fear that traditional British culture, laws, and values will disappear with the changing face of Britain and worry that extremist interpretations of sections of the Koran urge Muslims to kill non-believers and take slaves.

Mosquebusters leader Boby, known as The Lawman, is careful to draw the distinction between religion and race. “It is primarily about the division between Islamic and non-Islamic society, and the lawless violence at the heart of Islamic doctrine and practice,” he says in his manifesto. Boby dresses conservatively, with a black suit, white button-down shirt, and pastel neck tie, done up tight. He is clean shaven, his brown hair cropped close, and his small eyes squint behind wire-framed glasses. He has the look of a typical middle-aged businessman. And most of the time, he is.Foreign Policy: Mosquebusters

National Geographic:
“Muslimsk kultur overtager lavere dele af samfundet”
Af Nicolai Sennels

“What worries some Marseillais is not the caricature of Talibanization invoked by right-wing extremists but what they see as the creeping Islamization of the city’s largely working-class population—and not only those issus de l’immigration. “I think that Muslim culture is definitively taking over the lower levels of society,” says Michèle Teboul, of CRIF.” Marseille’s Melting Pot (s. 2)