“An Islamic regime must be serious in every field,” “There are no jokes in Islam.There is no humour in Islam.There is no fun in Islam.”

Ayatollah Khomeini: Ten Quotes by the Father of the Islamic Republic of Iran. Hvis man har svært ved at forstå hvad den forargede kvinde siger til penisattrappen, kan man læse dialogen her. Geronto-Ayathollaen var åbenbart fuldstændigt besat af sex, der var noget mere avanceret end en tøjpenisattrap, en veritabel muslimsk Dr.Strangelove. Her er et par fortryllende citater, der måske kaster lys over, hvorfor fanatikere på Nørrebro hele tiden ævler om dyresex, og hvorfor antallet seksuelle overgreb på børn er formeligt eksploderet i Sverige i “nybyggerårene”:

A man can have sex with animals such as sheeps, cows, camels and so on. However, he should kill the animal after he has his orgasm. He should not sell the meat to the people in his own village; however, selling the meat to the next door village should be fine.

“A man can marry a girl younger than nine years of age, even if the girl is still a baby being breastfed. A man, however is prohibited from having intercourse with a girl younger than nine, other sexual act such as forplay, rubbing, kissing and sodomy is allowed.”

Egne erfaringer med et dansk sharia-område

Af Dan Ritto, tidligere kandidat til regionsrådet og byrådet for De Radikale i Århus

Men som sagt blev jeg på et eller andet tidspunkt aktiv som næstformand i Multikulturel Forening [ i Gellerup]……..Jeg lærte også om hvad det egentlig var de mente med multikultur. Nemlig at muslimerne skal leve og dømmes efter sharia, og vi andre efter VORE love. Men at vore love dog aldrig må modsige sharia. Dette var for øvrigt grunden til at jeg løb skrigende bort fra denne forening, for DET kunne jeg ikke være med til! På et tidspunkt i forløbet udviklede jeg en mistanke om, at der var en direkte forbindelse mellem imamerne (eller i hvert fald nogle af dem!) og de grupper af unge, som medierne og politiet kalder for bander. Jeg hverken kunne eller kan føre bevis for dette, men hæfter mig ved at Ekstra-Bladet i sin artikel konstaterer en forbindelse mellem de forskellige shariadomstoles retshåndhævelse og kulturforeningernes og moskéernes ungdomsgrupper. Den intelligente læser opfordres til selv at forbinde prikkerne! [..]

I dag er retstilstanden inden for det sociale område her i byen dén, at kvinder fra indvandrerfamilier er STORT overrepræsenterede blandt tildelingerne af førtidspension, både i forhold til nye førtidspensionister i øvrigt og indvandrerkvinder i resten af landet. Og at indvandrerknægte fra ‘området’ kun sjældent eller aldrig sendes i aktivering i forbindelse med tildeling af kontanthjælp. Det vil være et eklatant brud på injurielovgivningen hvis jeg påstår at der er en sammenhæng med Wammens forhandlinger med imamerne, så det påstår jeg ikke. Jeg nøjes med at undre mig! [..]

Imamernes magt i Gellerup er af en sådan karakter, at der allerede i dag eksisterer antidemokratiske tilstande i området. I modsætning til hvad Ekstra-Bladet åbenbart tror, er det ikke noget man behøver at vente 10-15 år med! Forholdene i de øvrige ghettoer som avisen nævner, kender jeg ikke til. Dog konstaterede jeg, som alle andre, at da balladen om NETTO-butikken på Nørrebro var på sit højeste, var det en danskfødt imam der beordrede områdets største kriminelle bande til at holde inde – hvorefter han selv tog sig af forhandlingerne med NETTO. Alt imens bandelederen selvfølgelig skulle sidde ved siden af og se truende ud! Set i lyset af Ekstra-Bladets oplysninger om det parallelle retsvæsens retshåndhævelse og mine egne erfaringer og mistanker fra Gellerup, er dette yderst interessant. Igen: Af hensyn til injurielovgivningen drager jeg ingen konklusion og påstår intet – jeg undrer mig bare over sammenhængen og imamens tydelige autoritet over den største bande på Nørrebro! [..]

Om et par dage skal vi så til at vælge et nyt folketing. Og her står valget meget enkelt mellem en regering afhængig af Radikale, SF og Enhedslisten. Tre partier, som alle har det til fælles at de enten ikke forstår faren fra den snigende sharia – eller, i Enhedslistens tilfælde, endda direkte støtter det. For slet ikke at tale om typer som Nicolaj Wammen!
For mig er valget enkelt. Dan Ritto: Egne erfaringer med dansk sharia-område (Eks-radikal multikulturalist: “Jeg er islamkritiker fordi jeg kender både muslimerne og islam”)

Svenske prioriteringer – business as usual

Fire sidder som bekendt fængslet i Gøteborg, anklagen lyder i dag på “forsøg på mord”, vi ved endnu ikke på hvem. Var det Lars Vilks, burde de rimeligvis tiltales efter terrorparagraffen, som Kurt Westergaards overfaldsmand blev dømt tolv år efter. Historien er gemt rigtig langt væk i svenske medier, og der får man først øje på en “nu skal vi have ondt af de anholdte” “min søn kunne aldrig finde på sådan noget” “han mår jätte dårligt”, større rubrikker får artiklerne Här avslöjas Breiviks nätverk, Expressen infiltrerar ny svensk extremistgrupp på kravallresa i London “I kväll då är det inga poliser. Då jävlar tar vi dom. “Breiviks ekstremistgruppe” er naturligvis English Defence League. Nogle gange ønsker man, man ikke var så rutineret i at se igennem svensk journalistik, som tilfældet er. Der er en politisk hensigt bag det hele, opsætningen, formuleringen, placeringen, der er generationers øvelse bag udførelsen af den, og sjældent ser man manipulationen så tyk som i dag. Fænomenet er ikke ukendt i europæisk presse, men i sverige er det i renkultur, second to none. Vil man vide noget om terroristerne fra Gøteborg, er man henvist til at læse en blog, Sveriges største og landets 15. største nyhedssite netop af de grunde, vi lige har nævnt: Terrormisstänkta begärs häktade för mordförberedelse.

Indfødte kommer i mindretal

Af Helmuth Nyborg professor emer. dr. phil. Hørning

Danmark tabte valget allerede i 1980’erne: om indvandring, IQ, uddannelse og fertilitet. Politikerne taler meget om at søge mod midten, men helst ikke om betydningen af de dramatiske demografiske ændringer, der undergraver dansk og europæisk demokrati og velfærd indefra.

Sidste år opregnede jeg nogle grunde til, at Danmark ikke burde kopiere Sveriges liberale indvandrerpolitik og dertil hørende økonomiske nedtur (1). Der kom ingen officielle reaktioner, men som forudsagt nedjusterer Finansministeriet i Stockholm nu de svenske vækstprognoser og udtrykker bekymring over den stigende arbejdsløshed. Finansministeren giver den globale afmatning skylden og taler stadig ikke om gruppen af ikke-vesterlandske lav-IQ-immigranter.

Mange får ikke en kvalificerende uddannelse, men henvises til permanent overførselsindkomst. Dette ses, hvis svenske socialudgifter deles op i ”Inrikes födda” og ”Utrikes födda og Utrikes födda med två utrikes födda föräldrar”. Udgifterne er steget voldsomt for den sidste gruppe, og i dag trækker gruppen hele 63,9 pct., 77,8 pct., 75,4 pct. og 77,8 pct. af samtlige socialudgifter til sig i henholdsvis Lund, Växjö, Malmø og Södertälje.

I Växjö bruger immigranter 21,5 gange mere socialhjælp end indfødte svenskere. Gruppen er i kraftig vækst, og forlænger man tallene fra kommuneudviklingen 1997-2009, kommer etniske svenskere i mindretal i Sverige omkring 2050( 2). I Norge venter indenrigsministeren, at indvandrerbefolkningen fordobles over de næste 20 år. I Oslo kommer norsksprogede elever i mindretal omkring 2021 (3)……Helmuth Nyborg Kronik: Indfødte kommer i mindretal, Jyllands Posten.

12.9.2011: Vilka är nybyggarna i nybyggarlandet?
Fortsæt med at læse “»There are no jokes in Islam«”

Politiet prøvede at holde islamister og English Defence League fra at myrde hinanden udenfor den amerikanske ambassade, ved at vise EDL bort. Men der blev ingen mord dennegang – næsten: Two EDL Members Stabbed by Muslims. På svensk stats-TV brugte man dagen på at have ondt af islam: Omar Mustafa – en islamist i SVT-soffan og Elfte september och sorgen, men det kunne vores snilde læsere jo nok gætte selv.

Anholdte i Gøteborg: Mohammed-koefficienten er 100

Natten mot den 11 september greps fyra män vid Göteborgs centralstation misstänkta för förberedelse till terroristbrott. Samtidigt spärrade polisen av området runt Älsvborgsbrons fäste, konsthallen Röda Sten och Transportstyrelsens kontor. .
De fyra anhölls under söndagen på sannolika skäl misstänkta för förberedelse till terroristbrott. De fyra är 26-årige Abdi Mahamud, 25-årige Abdi Mohamud, 23-årige Salar Mahmood och 24-årige Mohamud Kulan. Enligt uppgifter till Expressen skall de anhållna ha kopplingar till de muslimska grupperingarna al-Shabab eller al-Qaida. Muslimer anhållna för förberedelse till terroristbrott i Göteborg, Namnen på de anhållna terrormisstänkta i Göteborg.

Oplysningerne forelå først i formiddags fra to små kilder, men siden i morges er andre kommet til og snart har verdenspressen indhentet Snaphanen. En kilde skriver: “tre från Somalia och en från Irak. Alla pekas ut som tidigare dömd för brott. En skall dessutom vara brittisk medborgare.” The Local spekulerer i, at det hele kan have noget at gøre med, at Lars Vilks for en uge siden skrev på sin blog, at han ville være tilstede i kunsthallen. Vilks kommenterer det selv idag. – Nu kl. 13.20 bekræfter Gøteborg Posten at alle er tidligere kriminelle, hvad der er grunden til, at deres identiteter offentlige for enhver. Avisen skriver: “På måndagen hävde tingsrätten sekretessen kring de fyra gripna männens identiteter,” men navngiver dem ikke selv, da svensk journalistik nødig bringer oplysninger, der kan skade de politikeres interesser, de er sat i verden for at forsvare. Man må finde dem selv.

Mens samtlige svenske medier lusker rundt om grøden, kan svenske se på lyserøde CNN: Swedish terror suspects are Somali and Iraqi, authorities say. A court named them as Kulan Mohamud Abel, Mahamud Abdi Aziz, Mahmood Salar Sami, and Mohamud Abdi Weli, Så patetisk er svensk journalistik. (foto: Kulturhuset lige ved brofæstet til den 930 meter lange hængebro. Om det er broen eller “rödvinsvänstern och pk-etablisimanget” i kulturhuset, der var målet, er uvist. I det sidste tilfælde er det naturligvis alvorligt.)

Hvis denne sag, i modsætning til de sidste terroranholdelser i Gøteborg, holder vand, så ser man at Sverige haler ind på den danske førerposition i indenlandske terrorsager. Tre svenske sager på otte måneder. Stockholm-bomberen den 11 december 2010. De svenske JP terrorister 29 december 2010, (fejlagtigt placeret i 2009 af Aftonbladet, men det ser selvfølgelig pænere ud) og nu dette. Sverige var et paradis for alverdens terrorister i 70 erne, som dokumenteret af Bent Blüdnikow i bogen “Bombeterror i København.” Det er en nærliggende tanke, at svenskere har sat sig for, at få 70 erne til at blegne af misundelse. “Vi skall vara bäst i världen.” Ro på. Det bliver I!

“Gælder ikke for Grønland, Færøerne – og Helle Thorning-Schmidt”

Soc.dem: Milionærer skal betale ekstraskat (bare ikke Helles mand), – Børn skal gå i folkeskole (bare ikke Helles børn) Danskere har ét personfradrag pr. person (bare ikke Helle, hun har 2) Folk skal betale for at køre ind i Kbh. (ikke Helle hun bor 50 meter inden for grænsen) Man skal cykle og køre i bus i Kbh. (dog ikke Helle, der tager Poloen hver dag fra Østerbro til Borgen) Man må ikke udnytte tysk moms (Helle flexleaser dog Poloen på tysk moms hos Fleggaard)

Rumsfeld’s regrets

Via Vlad Tepes og Gates of Vienna.

Det nye Egypten: Bikinier står for fald, den faraoniske arv næst?

[…] The [Muslim Brotherhood] announced recently that it wants government officials to adopt stricter regulations, mainly targeting tourists, regarding bikinis and alcohol consumption in public. In a sharia law-ruled state, which the MB hopes to introduce in Egypt, alcohol and certain women’s clothing deemed too revealing would be banned outright. The MB’s proposed alcohol and bikini restrictions probably represent the first step in making this ban a reality.

“Beach tourism must take the values and norms of our society into account,” Muhammad Saad Al-Katany, secretary-general of the Freedom and Justice Party, told Egyptian tourism officials in late August. “We must place regulations on tourists wishing to visit Egypt, which we will announce in advance.” […]

But a hardcore Egyptian Salafist group, called Dawa, really stirred fears in Egypt’s tourist industry when one of its representatives, Abd Al-Minim A-Shahhat, told a London-based Arab newspaper that the tourist-attracting treasures of Egyptian antiquity, like the sphinx, pyramids and pharaonic statues should be covered up. Comparing them to idols in Mecca in pre-Islamic times, he called them un-Islamic.

“The pharaonic culture is a rotten culture,” A-Shahhat told the paper, adding the statues’ faces “should be covered with wax, since they are religiously forbidden.” […] Stephen Brown: Goodbye Egypt, Hello Iran 

Af Julia Caesar

Copyright Julia Caesar, Snaphanen, HRS och document.no. Citera gärna delar av texten men iaktta gott bloggskick och länka till Snaphanen!

Sett uppifrån är Nordkorea nattetid en stor mörk fläck, lika svart som havet. Ett land nästan lika stort som England, försänkt i totalt mörker. I söder glittrar ljusen från Sydkorea, i norr och väster från Kina som miljoner lysande vita prickar. När mörkret faller försvinner de nordkoreanska byarna in i skymningen. Natten slukar de små låga husen. Till och med i huvudstaden Pyongyang kan man nattetid promenera i mitten av en gata utan att se husen på sidorna. Den hårda elransoneringen medger bara tillgång till elektricitet någon timme då och då. Sedan Nordkorea släcktes ned i början av 1990-talet lever 23 miljoner människor i detta svarta hål.

Länge höll Kina och Sovjetunionen Nordkorea under armarna och stöttade med pengar och subventionerade varor. Tre fjärdedelar av landets bränsle och två tredjedelar av livsmedelsimporten kom från Kina. Men leverantörerna tröttnade på att inte få betalt. I och med Sovjetunionens sammanbrott i början av 1990-talet försvann stödet för Demokratiska folkrepubliken Korea. Utan billig olja och subventionerade råvaror stannade fabrikerna. Ekonomi och infrastruktur i en av de sista kommunistiska diktaturerna kollapsade. Under 90-talet svalt upp till två miljoner nordkoreaner ihjäl. Nordkorea är en katastrof för sina invånare, men också för dem som har lyckats fly därifrån. Kvar finns deras anhöriga som de aldrig kommer att få se igen. Alla försök att fly är förknippade med livsfara. De som tillfångatas avrättas eller interneras i arbetsläger. Omkring 200 000 fångar hålls inspärrade i lägren.

Det finns vittnesmål om systematiska massavrättningar och att hela familjer gasas ihjäl, som en del av militära experiment. Det finns också rapporter om att den nordkoreanska militären använder handikappade barn som försökskaniner när man testar biologiska och kemiska stridsmedel. All information som läcker ut är ett nederlag för regimen som skyddar sig mot insyn bakom världens mest effektiva järnridå.

Åsiktsdiktaturens mörker

Jämsides med det reella mörkret ligger ett annat mörker tungt över Nordkorea. Det är tystnadens, rädslans och åsiktsdiktaturens mörker. Alltsedan landets ledare Kim Il Sung (1912-1994) kom till makten 1948 är landet en av de grymmaste och mest repressiva av världens diktaturer. Man kan bli avrättad för förräderi för att ha sålt utländska DVD-filmer eller skickad till arbetsläger för en struntsak. Mobila polisstyrkor har rätt att när som helst klampa in i människors hem och till exempel kontrollera att elektricitetskvoten inte överskrids genom att man använder en glödlampa som är starkare än 40 watt. Eller ifall man har nattgäster utan resetillstånd.

Landet genomsyras av spioneri och angiveri. Varje medborgare förväntas vara statens ögon och öron och rapportera misstänka företeelser. På femtio personer finns det minst en angivare. Det är betydligt fler än DDR:s ökända säkerhetspolis Stasi, enligt uppgifter i Stasis öppnade arkiv. Överallt finns spioner från de olika underrättelsetjänsterna. Man pratar inte politik med någon när man bor i Nordkorea. Inte med sin bäste vän, inte med sina lärare eller föräldrar och absolut inte med sin flick- eller pojkvän. Indoktrineringen börjar tidigt med de minsta barnen. Träning i att dyrka den store ledaren pågår under de upp till fjorton timmar långa dagarna som barnen tillbringar i fabrikernas daghem. Varenda sång, film, tidningsartikel och affisch framställer härskaren som en gud. Sågklingor av misstänksamhet och rädsla skär rakt igenom och trasar sönder samhällets minsta beståndsdel, familjerna. För att uppmuntra angiveri inom familjen trycker tidningarna artiklar om hjältemodiga barn som har angett sina föräldrar. De framställs som berömvärda förebilder.

Omöjligt att arbeta som journalist i Nordkorea

Vad gör en totalitär makt med människor? Vad är yttrandefriheten värd? Medan debatten pågår om det så kallade ”näthatet” – det vill säga mediakonsumenternas reaktion mot årtionden av vilseledande och politiskt korrekt propaganda förklädd till journalistik – läser jag ”Inget att avundas. Vardagsliv i Nordkorea” skriven av Barbara Demick, korrespondent för Los Angeles Times i Beijing, tidigare i Sydkoreas huvudstad Seoul. Amerikansk originaltitel: “Nothing to envy. Real lives in North Korea”.

Boken belönades med BBC:s prestigefyllda reportagebokspris Samuel Johnsonpriset 2010 och nominerades till National Book Award, den amerikanska motsvarigheten till Augustpriset.

Barbara Demick är en av de journalister som har lyckats ta sig in i det slutna landet – bara för att uppleva att det är omöjligt att arbeta som västerländsk journalist där. Som journalist är man ständigt övervakad av vakter som har till uppgift att förhindra oönskade samtal och se till att besökaren håller sig till en noga utstakad resväg. Att ta kontakt med vanliga medborgare är förbjudet. Och om man trots alla hinder skulle lyckas få kontakt med en medborgare, vad skulle han eller hon säga? Nordkoreanernas tankar är ända från födseln kolonialiserade av den kommunistiska regimen. Varje ord och tanke ägs av staten.

Man får inte tänka för mycket

Barbara Demick valde en annan väg. Hon började intervjua nordkoreaner som hade hoppat av och flytt till Kina eller Sydkorea. Deras berättelser ger tydliga och skakande svar på vad som händer med människor när de underkastas en totalitär diktatur. Den totalitära makten ockuperar deras sinnen och spärrar in dem i fysisk och psykisk fångenskap. Den förvandlar invånarna till tomma skal utan egna tankar, gör dem till produktionsenheter utan själ vars enda funktion är att tjäna staten. När man inte får tänka och tala fritt reduceras man till en skugga av vad man är ämnad att vara. Angiveriet och rädslan kryper under skinnet, tar ifrån människorna deras tillit och tillförsikt och planterar istället tvivel och misstänksamhet.

I Nordkorea finns inga förutsättningar för en revolt som liknar dem som har störtat andra totalitära regimer. Här är ingen Pragvår möjlig, ingen Ungernrevolt, här faller ingen Berlinmur. Förtrycket är så hårt att det inte går att organisera något motstånd. Om en enskild nordkorean i denna konforma människomassa skulle stanna upp och fundera på de uppenbara motsägelser och lögner som han eller hon ständigt matas med i den statliga propagandan blir insikten outhärdlig: man har inget val. Befolkningen kan inte fly utan att riskera livet, inte avsätta sin ledare, säga sin mening eller protestera. De är inspärrade som råttor i ett land som tvingar dem till svält och fruktansvärda umbäranden. Hela deras liv dikteras av staten och Arbetarepartiet. Om man inte ska bli galen under sådana omständigheter måste man hindra sig själv från att tänka för mycket.

En kombination av Gud och jultomten

Antalet nordkoreaner som flyr har varit lågt fram till 2000-talet men ökar nu för varje år. Under nästan ett halvt sekel, mellan Koreakriget och slutet av 1990-talet, flydde bara 923 nordkoreaner till Sydkorea. Det är en försvinnande liten siffra jämfört med att 21 000 östtyskar flydde till Väst varje år under Berlinmurens tid. Den nordkoreanska regimen har gjort allt för att låsa in befolkningen i landet. Men svälten under 1990-talet gjorde att många nordkoreaner inte såg sig ha något annat val än att fly. Sedan 2002 riskerar varje år en jämn ström av några tusen människor livet genom att hoppa av till Sydkorea via Kina eller Mongoliet. Totalt finns det nu någonstans mellan 15 000 och 20 000 nordkoreanska avhoppare bland Sydkoreas 48 miljoner invånare.

De flyr från ett av världens sista kommunisthelveten. Landets ”store fader” Kim Il Sung ville inte bara bygga upp ett nytt land. Han ville också, i likhet med andra kommunistiska massmördare och despoter som Josef Stalin i Sovjet, Pol Pot i ”Demokratiska Kampuchea” och Mao Zedong i Kina, göra om den mänskliga naturen. Han ville skapa den kommunistiska idealmänniskan som inte existerar som individ utan enbart finns till för att underkasta sig kollektivets vilja. Kim Il Sungs ideologi är en hemkokt blandning av marxism och extrem nationalism. När han kom till makten stängde han kyrkorna, förbjöd Bibeln, deporterade troende ut till obygden och lade själv beslag på platsen som Gud i kombination med jultomten – landets frälsare och übermensch som krävde att bli avgudad och älskad av sina undersåtar.

Kim Il Sung fortsätter att styra som död

Han styrde landet i 46 år tills han till sina undersåtars oerhörda förvåning visade sig vara dödlig och avled 1994. Nordkorea är den enda kommunistiska diktatur där makten på monarkistiskt vis ärvs från far till son. Kim Il Sung efterträddes av sin son Kim Jong Il, som har en sviktande hälsa.Förberedelser pågår därför för att ge makten vidare till Kim Jong Ils yngste son Kim Yong Un, född 1982 eller 1983. Kim Yong Un, som är en nolla till och med i nordkoreanska ögon, lever i sin farfars skugga – Nordkorea är antagligen det enda land i världen där en död person kan fortsätta styra landet. Genom ett konstitutionstillägg från 1998 är Kim Il Sung utnämnd till republikens evige president. Från sitt klimatkontrollerade mausoleum under Det Eviga Livets torn styr hans ande fortfarande landet. Som centra för den exempellösa personkulten fungerar de 34 000 statyer av honom som enligt uppgift finns i landet. I samband med hans död ändrades kalendern så att tiden i fortsättningen skulle räknas från Kim Il Sungs födelseår 1912 istället för från Kristi födelse.

Statligt anbefallda gråtorgier

Kim Il Sungs död försatte landet i chock. Många nordkoreaner hade på fullt allvar trott att han var odödlig. Om ”den store marskalken” kunde dö, då kunde vad som helst hända. Under tio dagar i juli 1994 tvingas invånarna att manifestera veritabla orgier i statligt anbefalld sorg. Sörjandet blev en patriotisk plikt, en tävling i vem som kunde gråta högst och mest. Några av gråtorgierna kan ses på den här filmen.

Utan tvekan sörjde många på riktigt, och chocken fick antalet dödsfall i stroke och hjärtinfarkt att öka markant. Andra tog sina egna liv i förtvivlan. För alla medborgare var det uppenbart att deras väl och ve hängde på förmågan att pressa fram trovärdiga tårar.

Mönstermedborgaren fru Song

I varje nordkoreanskt hem är invånarna skyldiga att ha porträtt av Kim Il Sung och Kim Jong Il på väggen. Arbetarepartiet har delat ut bilderna gratis tillsammans med en tygbit som ska förvaras i en ask under dem. Tygbiten får bara användas till att rengöra porträtten. Ungefär en gång i månaden kommer inspektörer från polisens kontrollenhet och undersöker om porträtten är rena. Som den sanna troende hon är dammar fru Song porträtten av Kim Il Sung och Kim Jong Il noggrant varje morgon innan hon går till jobbet. Fru Song, eller Song Hee Suk som hon hette när hon föddes 1945, är en verklig mönstermedborgare i Demokratiska folkrepubliken Korea. Hon är den perfekta produkten av Kim Il Sungs lära och den statliga indoktrinering som har format henne sedan födseln. Hennes tro på kommunismen och Arbetarepartiet är orubblig, hennes kärlek till landets ledare och store fader hängiven och brinnande. Fru Song anfäktas aldrig av tvivel. Hon tar Kim Il Sungs slagord i munnen som vore de de läckraste godsaker.

Fru Song är själva urbilden av en nordkoreansk kvinna, precis den typ som rollbesättarna i propagandafilmerna brukar välja. Hennes ansikte är runt som ett degknyte, vilket får henne att se välnärd ut även när hon inte är det. Hennes lilla rosenknoppsmun får henne att se glad ut även när hon är ledsen. Hon har en okuvlig energi och en aldrig sviktande vilja att tjäna sitt land och Kim Il Sung – ja hon skulle kunna dö för den älskade ledaren.

Brigaden för upprätthållande av social ordning

Tidigt har hon överlämnat sig i Arbetarepartiets famn – partiet som organiserar alla medborgares liv och fördelar allt, såväl bostäder och arbeten som matransoner i enlighet med klassregistret i en centralt beslutad rangordning. En mycket pinsam händelse i fru Songs partilojala liv inträffar en morgon när hon har haft extra bråttom på väg till en av sina 15-timmarsdagar på arbetet vid Chosunklädfabriken i Chongjin, som tillverkar arbetaruniformer av det hårda, glansiga syntettyget vinalon.

Till Kim Il Sungs sextionde födelsedag 1972 delade Arbetarepartiet ut partinålar med Kim Il Sung på. Alla i hela landet var tvungna att bära dem på vänster sida av bröstet. Denna ödesdigra morgon glömmer fru Song i brådskan sitt märke och stoppas av en tonåring, försedd med en armbindel som visar att han tillhör Brigaden för upprätthållande av den sociala ordningen. Eftersom fru Song är en så oklanderlig medborgare och partimedlem slipper hon undan med skammen och en varning.

Journalisterna har statens uppdrag att ljuga

Självklart gifter hon sig med en partimedlem, något annat är otänkbart. Fru Songs make Chang Bo är journalist. Han arbetar på norra Hamyongprovinsens radiobolag, där han och hans kolleger kan höra ocensurerade nyheter från utländska medier. Deras uppgift är att frisera de utländska nyheterna så att de kan passera genom det centralstyrda kommunistiska filtret och passa den inhemska publiken. Alla positiva nyheter från kapitalistiska länder tonas ned. Strejker, katastrofer, upplopp och mord utomlands ges generöst utrymme. Nordkorea framställs som det mest lyckade landet i världen.

Som företagsreporter åker Chang Bo runt och besöker kollektivjordbruk och fabriker. Sina artiklar – som alltid handlar om hur ekonomin blomstrar – skriver han med reservoarpenna. Några skrivmaskiner finns inte. Han rundar alltid av siffrorna uppåt. Men när hans artiklar har redigerats av hans överordnade i Pyongyang är varje litet uns av sanning borttvättat. Chang Bo vet att den nordkoreanska ekonomins fantastiska framgångar är påhittade. Men han har statens uppdrag att ljuga. Som bonus får han och andra journalister gratis sprit och tobak.

I flerbostadshusen är varje lägenhet utrustad med högtalare för utsändningar av statliga meddelanden till de boende. För att få ha en tv-apparat gäller särskilda villkor. Man måste ha tillstånd från sin arbetsenhet för att få köpa en. Enligt nordkoreansk lag måste alla apparater registreras hos Inspektionsbyrån för elektriska vågor. Alla radio- och tv-apparater är förinställda så att de bara kan ta in de statliga kanalerna. Chang Bo har fått sin tv som belöning för att hans far hade varit underrättelseofficer och infiltrerat Syd under Koreakriget. Fru Song och hennes man är stolta över sin tv, de är nästan ensamma i huset om att ha en.

Ett förfluget ord ger tre dagars förhör

En kväll sitter de tillsammans med några grannar och ser ett reportage om en skofabrik som tillverkar gummistövlar.  Berättaren talar hänfört om stövlarnas utmärkta kvalitet och rabblar upp den imponerande produktionsstatistiken. Innan Chang Bo hinner tänka sig för slipper det ur honom:

”Ha! Om det finns så många stövlar, hur kan det då komma sig att mina barn aldrig har fått några?”

Fru Song kan aldrig lista ut vem av grannarna som angav hennes man. Chang Bos kommentar rapporteras direkt till ordföranden för grannskapets vakthundar, som i sin tur rapporterar till Ministeriet för statens säkerhet, i praktiken Nordkoreas politiska polis. Chang Bo förhörs i tre dagar. Enbart tack vare sitt partimedlemskap och sin oklanderliga klassbakgrund släpps han utan åtal. Efter incidenten med gummistövlarna blir Chang Bo mer försiktig med vad han säger. Men inom honom har tvivlet börjat växa. Han börjar inse att landet styrs av en samling lögnare och skurkar. Fru Song däremot blundar hårt med båda ögonen och fortsätter att göra sig blind för alla tecken på att systemet grovt har svikit både henne och alla andra nordkoreaner.
´
Hellre kärnvapen än mat åt folket

Folk som är tekniskt smarta har kommit på hur man kan kringgå systemet med de plomberade radio- och tv-apparaterna. Med radioapparater är det lätt. En tv-apparat kräver lite mer expertis. Jun Sang, student vid Pyongyangs toppuniversitet, lyckas ratta in det han vill se: sydkoreansk tv. Han kan bara titta i smyg sent på kvällarna och med lägsta ljudvolym, när snarkningarna från värdparet som han hyr ett rum av signalerar att de har somnat. Jun Sang är alltid spänd – Inspektionsbyrån för elektriska vågor är känd för att göra oväntade hembesök på konstiga tider. Som elitstudent har han privilegier som den övriga befolkningen saknar. Han har tillräckligt med mat och tillgång till elektricitet de flesta kvällar. På universitetsbiblioteket finns till och med ett litet urval av västerländska böcker som är tillåtna för studenterna men förbjudna för allmänheten. Jun Sangs favorit är ”Borta med vinden”. Men så fort han lämnar den akademiska kokongen slår den obarmhärtiga verkligheten till som en käftsmäll.

Genom de sydkoreanska tv-programmen får Jun Sang veta hårresande saker. Han får veta att USA har skickat hundratusentals ton ris i humanitärt bistånd. Att USA:s president har erbjudit Nordkorea olja och energibistånd men att landets ledning föredrar att satsa på kärnvapen och missiler. Under parollen ”Militären först!” har Nordkorea skaffat sig ett groteskt överdimensionerat försvar. Istället för att se till att befolkningen slipper svälta, renovera utslitna fabriker och en sviktande infrastruktur lägger Nordkorea hellre sina pengar på dyra, hemliga vapenprogram under förevändning att kärnvapen behövs för att avskräcka ett amerikanskt angrepp. Det lilla landet håller sig med miljontals väpnade soldater och utgör den fjärde största militärmakten i världen. Försvarsbudgeten slukar en fjärdedel av hela bruttonationalprodukten, BNP.

Humanitärt bistånd säljs på svarta marknaden

Fortsæt med at læse “Søndagskronik: Pipet från riskokaren”

Det korte svar på overskriftens reference til Admiral Yamamotos formentlig apokryfe ord efter Pearl Harbor “I fear all we have done is to awaken a sleeping giant and fill him with a terrible resolve”, kan der næppe herske tvivl om: Nej, 9/11 blev på ingen måde et ‘wake-up call’ i klasse med Pearl Harbor. (Foto tv. “the cell phone jumper”, han taler i sin mobil på vej mod sin død. Han er uden skjorte på grund af varmen.)

Alene i forestillingen om “terrible resolve” går det galt, både hvad angår den amerikanske befolkning, såvel som hos de skiftende regeringer og præsidenter i det forløbne årti. Der er ingen “resolve” hos en befolkning der er kløvet lige så radikalt som den danske, hvor betydelige segmenter er mere optaget af angivelige krigsforbrydelser begået af egen side i en “ulovlig” krig, end af deres eget lands sikkerhed. Og under begge præsidenter Bush og Obama har der hersket absolut tabu imod at sætte navn på fjenden. Bush brugte ved en enkelt lejlighed udtrykket “Islamofascism”, men sprang så forskrækket op på køkkenstolen da reaktionen kom. Henvisning til oplagt islamisk teologi som ‘jihad’ blev direkte forbudt i regeringskredse allerede under Bush, og selv begrebet terrorisme er blevet set refereret til som “menneskeskabte katastrofer”:

Homeland Security Secretary Janet Napolitano has an explanation about why she never mentioned the word “terrorism” during her first testimony on Capitol Hill.

Napolitano tells the German news site Spiegel Online that while she presumes there is always a threat from terrorism: “I referred to “man-caused” disasters. That is perhaps only a nuance, but it demonstrates that we want to move away from the politics of fear toward a policy of being prepared for all risks that can occur.” […] Terrorism Is a ‘Man-Caused’ Disaster?

Den obligatoriske indvending mod denne illusionsløse fremstilling handler om de mange kirurgiske droneangreb under især Obama, dvs. meget synlige, specialpræventive indgreb mod de enkelte aktører i de sydasiatiske bjergområder. Men hvor disse muligvis kan forebygge spektakulære angreb i Al-Qaedas eller andre terrornetværks regi, kan de ikke udrydde den ideologi der driver værket. Og den ideologi er altså udtrykkeligt dømt off limits.

Skal slumrende befolkninger vækkes til skrækkelig beslutsomhed og vælge politikere uden fløjlshandsker, skal der måske enten endnu større og direkte samfundsødelæggende angreb til, som f. eks. iransk atomterror, eller der skal være en uophørlig række af mindre angreb i stil med dem der i perioder har gjort israelernes dagligdag usikker. Dette er selvfølgelig ren spekulation, men et faktum er det at moderne vesterlændinge til det sidste vil fortrænge nødvendigheden af blod, sved og tårer. 9/11 faldt måske netop imellem de yderligheder jeg her nævnte: Stort og spektakulært, men ikke noget der for alvor truede samfundets videreførsel, og på den anden side heller ikke noget der havde karakter af at kunne ramme den enkelte på gaden, hvor som helst og når som helst (LFPC). Newly Published Audio Provides Real-Time View of 9/11 Attacks.

‘It’s horrible to see wounds pouring from your own country’: American astronaut’s haunting images of burning Twin Towers taken from space 220 miles above the Earth.

Danmarks Radio kalder i aften 9/11 2001 for “Dagen der ændrede verden” , “Verden bliver aldrig den samme igen” osv. Det er ren pop. Amerikas abdikation som supermagt, kommer til at ændre verden langt dybere og mere varigt. 9/11 var da spektakulært, men hvem fik egentlig deres liv revolutioneret andre end vestlige sikkerhedstjenester, flypassagerer og de, der blev viklet ind i to håbløst naive besættelser af Afghanistan og Irak?

Der var mange mindre sideffekter af den reklame islam gjorde for sig selv i dag for ti år siden. I Danmark fik Nyrup Jelved regeringen uden tvivl det sidste skub ud over kanten ved valget en måned senere, en del vesterlændinge fik øjnene op for den politiske religion islam, men deres uvidende politikere fortsatte uanfægtet med at hælde mere islam ind over Europa. Blair og Brown holdt ikke op med at pøse islam ind over England, selv efter London og Madrid, Sverige, Tyskland og Frankrig fortsatte, selv idag har mange danske politikere ikke indset den fare, de sender deres efterkommere ud i. Radikale og Enhedslistefolk overhovedet ikke, end ikke en håndfuld kvalificerede muslimske terrorforsøg i Danmark på lige så mange år, synes at have gjort det fjerneste indtryk på dem.

Vi kommer næppe til at opleve noget, der er lige så spektakulært som 9/11, – dvs. indtil voldelig islam kan indsætte masseødelæggelsesvåben imod os, – til gengæld har voldelig jihad metastaseret sig i Vesten, så de kommende år vil byde på utallige mindre terroranslag fra herboende free-lance jihadister med pas og statsborgerskab, og det kommer også til at koste europæere livet med nogenlunde regelmæssige mellemrum. Heller ikke det skræmmer så mange, som det burde. Islam har ansvaret for 17.720 dødelige terroranslag siden 9/11 2001. Alt i alt må man sige, at enhver der har måttet sætte livet til, er død aldeles forgæves. Tysk kriminologisk forskning viste for et år siden, at islam er den eneste religion, hvis tilhængere bliver mere voldelige, jo mere troende de bliver. Før vi indser, at volden strømmer direkte ud af Koranen, sker der absolut intet, der kan beskytte vores samfund og efterkommere i de årtier der kommer.

Hvis 9/11 2001 markerede noget som helst andet end genkomsten af den civillisatoriske undergangsstemning, der havde været fraværende siden Murens fald, var det dagen da en vis del af Vestens befolkninger blev opmærksom på det meget langvarige opgør mellem islam og moderniteten, dvs. alle andre, der allerede havde været igang siden 1979. Det kan kan meget nemt komme til at vare i hundrede år endnu, selvom islam er en pilrådden papirtiger og “et rådnende kadaver”, som Atatürk sagde, for jeres politikere har som bekendt med stor fasthed besluttet, at den kamp også skal udspille sig i jeres byer og på jeres gader. Og sådan vil det blive, fordi sådan er det allerede. Vi skriver om det for vores samvittigheds skyld, ikke fordi vi drømmer om at kunne påvirke nogen præventivt. 9/11 er trods alt bare en dato og 3000 døde, der er mange, der af forskellige grunde gerne vil glemme sandheden om, hvad der drev terroristerne den dag for ti år siden.

Afdøde kunstner og konspirationsteoretiker Jesper Klein, de der ikke vil have stedet kaldt Ground Zero, selvom det var WTCenter security chief, Rick Rescorla, der døbte bygningerne sådan allerede efter 1993 angrebet, fordi han vidste WTC var verdens mest højprofilerede terrormål, og at der ville komme flere forsøg. Eller Enhedslistens islamist, Asmaa Abdol-Hamid som sagde: “11 september, hvad er det for en 11 september , vi taler om. Den i 1948, 1949, 1950?” Eller de, der bandlyste fotos af de over 200, der sprang i døden fremfor at blive kvalt i røg. Hvert 30 sekund sprang en ud og fløj i ti-femten sekunder mod den visse død Nogle sprang hånd i hånd. Ingen af de nævnte og mange andre, ønsker at indse den nøgne sandhed om islams had mod “kuffar”, og massemordet for ti år siden. (Steen)

9/11: The Falling Man is a 2006 documentary film about a a photograph taken by Associated Press photographer Richard Drew, of a man falling from the North Tower of the World Trade Center at 9:41:15 a.m. during the September 11 attacks in New York City.It was made by American filmmaker Henry Singer and filmed by Richard Numeroff, a New York-based director of photography. The film is loosely based on Junod’s Esquire story. It also drew its material from photographer Lyle Owerko’s pictures of falling people. It debuted on March 16, 2006, on the British television network Channel 4. It later made its North American premiere on Canada’s CBC Newsworld on September 6, 2006, and has been broadcast in over 30 countries. The U.S. premiere was September 10, 2007, on the Discovery Times Channel.The Falling Man – (Photographer Richard Drew captures 9/11.)

Fortsæt med at læse “9/11: Vågnede kæmpen så?”

Så blev også Ekstra Bladet en del af det højreekstremistiske netværk. Det er som altid en blandet oplevelse at læse historier som denne. Godt at ting der ellers kun dækkes af blogs kommer frem i mainstream, for trods publikationens skrantende oplagstal er der jo ganske mange der ser spisesedlerne landet over. Samtidig er frustrationen over den vildledende indpakning helt som forventet: Ingen forklaring på hvilket samfund “forfatter og integrationsrådgiver” Mohammad Rafiq selv står for – ville det f. eks. i et Danmark med et større mindretal af hans meningsfæller være muligt at karikere den ‘profet’ han selv er opkaldt efter? Hvordan udskiller man shariatilhængerne, og hvad kan man stille op med dem? Og allermest tabu, hvordan skal man forholde sig til den kendsgerning at den samlede gruppe af muslimer er enablers for shariatilhængerne?

Også forventeligt er rejs-hjem-kortet, kendetegnet for de løse håndleds assertivitet i mainstream anno 2011. Ikke ‘nu må vi gøre noget ved disse menneskers ophold her i landet. Jeg vil rejse sagen her-og-her, for nu må der arbejdes for at vi får frie hænder til at bestemme hvem der må være her’. Kun en håndfuld politikere ville turde sige noget lignende, og de tilhører som bekendt ikke den pæne mainstream (LFPC).

Chokmelding: Islamisk lov hersker i store dele af landet -hele bydele er antidemokratiske i løbet af 10-15 år, advarer ekspert. Demokrati på Østerbro i København og sharialovgivning på Nørrebro. Umiddelbart et vanvittigt scenarium, men ikke mere vanvittigt end, at det kan være virkelighed inden for en overskuelig fremtid. [..]

Sharialov fungerer allerede i flere bydele. På Nørrebro kører man flere steder et parallelt samfund, hvor religiøse dogmer kører ved siden af dansk lov, siger forfatter og integrationsrådgiver Mohammad Rafiq, som har besøgt flere af landets ekstremistiske boligområder. Han ser dystert på fremtiden, hvis der ikke bliver gjort noget nu:
– Vi får et fuldstændig parallelt samfund, hvor danskerne ikke vil kunne komme på Nørrebro, fordi det bliver styret af fundamentalister. – Det er ikke engang almindelige muslimer, der styrer det, det er ekstremister. Sådan vil vi have mange bydele, hvor man som dansker og demokrat ikke vil have en chance for at gøre indsigelser, siger Mohammad Rafiq. Det sker i hele landet Mohammad Rafiq har rejst land og rige rundt og set de voksende ekstremistiske områder, hvor sharialovgivning er ved slå rødder. I dag løfter han sløret for et skrækkort, der viser tikkende sharia -bomber fra København til Odense og Aarhus. Med andre ord i hele landet.
– Vi har et stort problem, fordi de forskellige fundamentalister får mulighed for at få hele magten i nogle områder, fordi systemet ikke har muligheder for at gribe ind. Danmark, som vi kender det, kan være smadret om 10-15 år, siger Mohammad Rafiq [..] – Ekstra Bladet 11.09.2011: SHARIA INVADERER, ‘Du må ikke gå til politiet’ DANSK SHARIA -DOMMER, Tre skarpe til sharia -dommeren (delvis online, men man kan købe adgang her.) Foto Ekstra Bladet, forside og løbeseddel. – Relateret fra i dag: DF: Stem radikalt og få mere sharia, SF’er: Dansk imam-uddannelse er løsningen, Hizb ut-Tahrir skræmmer muslimske vælgere

[…] Den konservative folketingskandidat fra Gladsaxe Henrik Sørensen opfordrer ligefrem de medlemmer af Hizb ut-Tahrir, der ikke vil deltage i valget og det danske demokrati i øvrigt, til at rejse hjem eller til lande som Saudi Arabien eller Iran, hvor der ikke er demokrati.”Det er utroligt, at et land som har givet asyl og tilladt ophold til medlemmer af Hizb ut-Tahrir og mange andre, der deler deres synspunkt skal opleve, at de direkte modarbejder demokratiets vigtigste begivenhed, som et folketingsvalg er,” siger Henrik Sørensen i en pressemeddelelse. […] Hizb ut-Tahrir-kampagne vækker harme 

Vi har højst et par håndfulde folketingsmedlemmer, der forstår, hvad der er ved at ske, og den SF er der i dag siger at Dansk imam-uddannelse er løsningen, han er ikke én af dem. At SF stadig tror, de kan appease radikale muslimer, er skræmmende provinsielt. De mere moderate muslimer er bange for de radikale, for de ved, at hvis de sætter sig op imod dem, ville man med koranen i hånd kunne beskylde dem for at være dårlige muslimer, og det er en livsfarlig anklage. De moderate har imidlertid ikke forstået, at de med deres hoveddukken allerede er blevet gidsler i fantatikernes spil, og at de kommer til at lide under deres hærgen under alle omstændigheder. Indtil videre har fanatikerne frit løb i Danmark, måske de moderate håber de når at dø en naturlig død, inden det danske flertal er nødt til at konfrontere grupper som Hizb ut Tahrir. Det er usandsynligt at det bliver fredeligt, som sikkert flertallet af ignoranter i Folketinget i dag synes at tro, navnlig ikke da vores politiske ledere kun ønsker at skyde et opgør med erklærede fjender af vores land så langt ud i fremtiden, som overhovedet muligt. Et kapitalt svigt af vores efterkommere.

Fire anholdt for mistanke om terror i Gøteborg

Vi kan nok som sædvanligt skaffe lidt mere, end der står i svenske aviser. Ser man på beliggenheden, kan et meget tidligt gæt være, at målet var Älvsborgsbron en 930 meter lang hængebro med fire kørebaner over havneløbet. Vi opdaterer.

Nationella insatsstyrkan i samarbete med Göteborgspolisen grep i natt fyra personer för förberedelse till terroristbrott.
Samtidigt utrymdes Röda Sten Konsthall, varpå hela området spärrades av. Tidigt på söndagsmorgonen var avspärrningarna hävda. Ärendet sköts av säkerhetspolisen, som vill säga så lite som möjligt om vad som hänt.Fyra greps i natt

De anstændige ekstremister

Det er ømt at høre Vestager og Østergaard kalde R for et midterparti. På værdipolitikken, den langsigtet vigtigste hvis vi ikke skal anlægge etniske bomber som i langt ringere fungerende demokratier som England og Sverige, er R ekstremister ligesom Enhedslisten. Det var på tide Venstre vågnede op til den kendsgerning, og han kunne samtidigt fortælle folk, hvor mange milliarder de anstændige ekstremister allerede koster os om året. Mit gæt er en efterløn, 32 milliarder om året, men vi kender jo kun det meget barberede netto-tal 16 milliarder. Foruden blod, sved og tårer, selvfølgelig.

Lars Løkke Rasmussen (V) vil kun lave udlændingepolitik med partier, der deler grundlæggende værdier med ham.Fire dage før valget forsøger statsminister Lars Løkke Rasmussen at puste nyt liv i de seneste 10 års borgerlige værdikamp.Han lancerer sin egen frihedskamp til forsvar for 24-årsreglen og retter et hårdt angreb mod oppositionen og de kulturradikale vælgere.

»Det er ufattelig let at sidde på en café på Østerbro og tale om den grænseløse kærlighed. Men der er en frihedskamp, der foregår et andet sted, og som der ikke tales nok om,« siger Lars Løkke Rasmussen.

Med en ny lovpakke vil han oprette sikrede adresser til unge på flugt, straffe religiøse forkyndere, hvis de dækker over overgreb, og skærpe straffen for at overtræde polititilhold. Han frygter et »svigt af dimensioner«, hvis magten skifter hænder, og slår fast, at han kun »vil lave udlændingepolitik med dem, som har det samme udgangspunkt som mig.« »Der er nødt til at være en bund af værdier, som ikke kan gøres relative,« siger han.Løkke angriber de kulturradikale

Sun News, The Arena, Toronto 9 september 2011.

Gymnasieelever i Malmø taler dårligt svensk

Når man tænker på, at oprindelige svenskere kommer i minoritet i byen i løbet af ganske få år, er det næppe nogen epokegørende nyhed. En Malmø-sosse vil forstærke modersmålsundervisningen – “hemspråket”. Det er at luge ukrudt med gødning, men kan det ikke være lige meget på hvilket sprog det foregår, når Sverige afskaffer sig selv?

I Malmö visade testet att minst 779 gymnasieelever – 32,2 procent av dem som gjorde testet – behöver extra stöd för att klara svenskan. Om man räknar in de elever som fick en trea på den niogradiga skalan är det lite drygt hälften av Malmös gymnasieelever som kan för dålig svenska.

Provresultaten visar inte bara att Malmö har ovanligt många elever som är mycket dåliga på att läsa och skriva. Det finns också väldigt få toppresterande elever. Som testet är utformat borde 23 procent av eleverna få betyget 7, 8 eller 9. Men i Malmö är det bara 7,5 – 11,2 procent av eleverna som når upp till den nivån. Var tredje Malmöelev klarar inte gymnasiets svensktest

Sydsvenskan er den eneste svenske avis jeg læser af egen drift, det er fordi det så at sige er en lokalavis. Det er hård kost hver dag. En smagsprøve på “seneste”: “Kaotiskt på Sibbarps camping (sigøjnere), Kvinna våldtagen i Kungsparken, två män hotade henne med kniv, Man beskjuten på cykel, Vittne bryter tystnad om gängmord, Tungskadad man häktad (“tungeskadet” = somalier der brød ind hos enlig kvinde, der bed ham i tungen, da han ville vise sin ømhed), Knivrån mot restaurang‎,” og ad libitum, dag ud og dag ind, år efter år. Jeg kender til yderligere to Malmøboer, der desperat søger sig til København, som dog med det rette røde sindelag, kan være kørt lige så meget i grøften om X-antal år. Hvis man tror Christiania er et socialt eksperiment…… Byen er Europas største sociale, politiske og religiøse bombe på socialhjælp, lige på Københavns dørtrin, men vis mig den københavnske lokalpolitiker, der har opdaget det. – Endelig skal vi ikke glemme dagens svenske mord. Noget så banalt som at blive dolket ihjel på gaden af “et gäng”, er ikke forsidestof længere. Det er kun noget, der stadig skræmmer “ekstremistiske, nationalistiske” bloggere. Selv det går vel over en dag.

nu kunne man jo frygte, at dagen i morgen skal udvikle sig til “Store Islamofobi-dag”, men det har New Yorks bystyre, der minder om et årsmøde i Enhedslisten, forudset: Mark Steyn: Let’s Roll Over. We retreat to equivocation, cultural self-loathing, and utterly fraudulent misrepresentation of 9/11. En anden video om emnet, som vi bringer sådan her for at spare plads:

The September 11 attacks in New York and Washington have already cost America thousands of lives and billions of dollars in damages. But those are only the direct costs. How severe and how lasting will the impact be on our economy as whole? And how will new burdens on the federal government, including a military buildup and a bailout of the airline industry, affect fiscal policy? Should the government cut taxes or increase spending to get the economy moving again? The Economic Impact of the War on Terrorism, Milton Friedman at The Hoover Institution.

Massivt folkeligt flertal for 24-års reglen

Ny meningsmåling illustrerer, hvorfor man ikke kan vinde et folketingsvalg, hvis man vil afskaffe de stramme regler for familie-sammenføringer. “Europas strammeste udlændingelov” har stadig opbakning fra et markant flertal.

Med stramningerne gik Danmark foran, og nu kan man se, at lederne i England, Frankrig og Tyskland bliver mere og mere kritiske over for det multikulturelle samfund. – Det er en fejltolkning, hvis man ser efterårets heftige kritik af det nye pointsystem for familiesammenføringer som et tegn på, at danskerne har ændret holdning til udlændingepolitikken. For opbakningen til hjørnestenene i den relativt stramme kurs er stadig massiv.
En ny måling fra A&B Analyse udført for Altinget.dk viser således, at der er dobbelt så mange tilhængere som modstandere af 24-års reglen og tilknytningskravet, der siden 2002 har begrænset muligheden for familiesammenføringer. Helt nøjagtig står 59,5 procent bag de to hjørnestene for stramningen af udlændingepolitikken, mens 29 procent er imod. Der har fra starten været et klart flertal for 24-års regel og tilknytningskrav, men i februar 2007 var flertallet reduceret til 52 procent for over for 36 imod efter, der havde været debat om en række enkeltsager. Tre år efter er flertallet altså vokset igen[…]

Meningsmålingen viser, at der er langt større enighed om udlændingepolitikken blandt de borgerlige. Som noget nyt er tilslutningen til 24-års regel og tilknytningskrav nu næsten lige så stor blandt Venstres vælgere (83 procent) som blandt Dansk Folkepartis vælgere (88 procent). Blandt Konservative vælgere er der større forskelle i holdningerne. Men der er dog stadig et meget klart flertal på 71 procent, der støtter opstramningerne, mens 22 procent er imod. Næsten tilsvarende tal findes blandt fremstormende Liberal Alliance.
(Spørgsmålet lød: Indvandringen til Danmark er siden 2002 blevet reguleret af 24-års reglen og tilknytningskravet. Hovedformålet med begge regler er at begrænse tilstrømningen fra den tredje verden. Er du tilhænger eller modstander af at bevare 24-års reglen og tilknytningskravet?) Altinget: Massivt flertal for 24-års regel. (log in)

Der er flere interessante ting ved Altingets undersøgelse. For det første blev den publiceret i går aftes kl. 20:00. Endnu i dag er den ikke refereret ét eneste sted kl 16:30, næsten 20 timer efter. Søger man 24 års regel de sidste 24 timer, er det nærmeste man kommer, at “en socialdemokrat nu er banket på plads.” Dernæst viser den, at der blandt de vælgere, der foretrækker Helle Thorning-Schmidt som statsminister, er 41 procent tilhængere af stramningerne, og kun 45 procent er imod. Oppositionen er altså i alt andet end fuld samklang med sine vælgere om fremmedpolitikken, og Helle Thorning ser ud til, hvis hun bliver valgt, at være på vej ind i nøjagtig den samme strid med sine samarbejdspartier, som Poul Nyrup var gidsel i for ti år siden på hele landets bekostning.

(Se også En af medierne ignoreret meningsmåling for Altinget: “Massivt flertal for 24-års regel”.) På baggrund af valgkampens forløb, har minister for flygtninge, indvandrere og integration Søren Pind i dag denne kronik i avisen:

Hvis oppositionen kommer til magten, står 24-reglen for fald, og reglerne for permanent ophold i Danmark samt reglerne for statsborgerskab vil blive lempet. Det vil sætte integrationen tilbage..Frihedskamp i fare

‘Islam light’ for den blåøjede konvertit, og os andre

Jihad Watch henviser i en postering i dag til en ældre post fra 2008, med en af de mange pointer der i et sundt debatklima ville være en simpel sag at formidle. Virkeligheden er imidlertid den at enhver tale om negative fænomener forbundet med islam øjeblikkeligt affejes med det herskende paradigme i mainstream – Ikke-essentialisering og opløsning af problemet i individers (muslimers) forskellighed. Eksemplet fra da’wa-vejledningen her er ellers lærerigt for dem der ønsker at forstå verden som den er, og hvad der har konsekvenser for vores egen fremtid: Islam sælges som noget harmløst den ikke er. Hvordan kan så fatal information være umulig at formidle? (LFPC)

[…] Methodology of Dawah by Shamim A. Siddiqi … is a guide written by a Muslim for a Muslim audience on how to make American (particularly black American) converts, and it specifically tells Muslim proselytizers not to tell prospective converts the whole truth about Islam. On pages 48 and 49 of that book (corresponding to pages 70 and 71 of the pdf here) you will find this:

Through their Dawah activities, these communities approach the Afro- American people, who are already depressed and deprived, and are in quest of their true ‘identity’. Islam is presented to them. The concept of Tawheed (Oneness of God) is explained to them in an academic fashion without telling what this Kalimah [declaration of faith] demands from a Muslim. Aqidah [Islamic belief] is explained without giving the details of the impact of Iman Billah [faith in Allah] and Iman Bil- Akhirah [faith in the afterlife], and without telling what revolution it must bring in the life of an individual and the society in which he lives.

Some rituals of religion and traditions of the Muslim Community are explained. A short account of the Prophet’s (S) life is presented, without the revolutionary aspect. When Islam is acceptable to the new entrants in this concocted or abbreviated form, the ceremony of Shahadah [the profession of Islamic faith] is performed with great reverence. A non-Muslim thus becomes a Muslim, obedient to Allah (SWT) alone. The revolutionary aspect of Islam is rarely brought before the new converts, himself is not conversant with it. [Emphasis added.] […]

Havin’ fun killin’ apostates and missionaries 

“Frasig dig dit personlige ansvar, og du fortjener resultatet”

Fin læserkommentar til indlæg på Right Side News af et medlem af EDL om disses nylige demonstration, fra en læser med et danskklingende navn (LFPC).

0 # There are eerie similarities… — Thomas K. Pedersen 2011-09-09 08:24

The loud protests against any objection to the motives of the Islamic forces are eerily reminiscent of the loud, angry and disingenuous protest rallies of the German Nationalist Party in the 1930’s, as they grabbed power.

The majority want to avoid confrontation, and “Forebearance” and “Co-existence” are for the One-New-World-Order acolytes the equivalent of the Nationalistic fervor of those times almost a century ago. But there is no difference, as the intent is to grab power and exercise it over others.

Study history. Remember it’s lessons. Apply them to current events. You may then have a chance to survive. Abdicate this self-responsibility and you deserve the result. UK Law Enforcement Favors Sharia over Citizen Groups 

Det er et ord, man sjældent hører. Når man hører om “ånd” det, er det i P 1 og hedder “spiritualitet”, P 1 som set over nogle årtier er et af de værste eksempler på den åndelig deroute, Sørine Gotfredsen taler om.

Politikerne får også med boksehandsken. Helle Thorning-Schmidt kan efter seks år som oppositionens leder ikke citeres for én eneste åndfuld sætning om kultur, religion eller dansk historie. Ingen tanke er dybere end dagens dagsorden. Bedre skudsmål får Lars Løkke ikke, der »åndeligt set flyver lavt«, og hvis dybeste vision for Danmark gøres op i tal og statistik.På positiv-siden fremhæves Svend Auken, Bertel Haarder, Per Stig Møller og Søren Krarup som politikere fra forskellige partier, der alle har (eller havde) et dybt personligt forhold til religion og kultur. Henrik Gade Jensen anmeldelse:Sørine Gotfredsen: Den åndløse dansker

Vælgerne flygter fra S

Der er ikke noget at sige til, at Helle Thorning -Schmidt smiler til folket på de mange valgplakater – for når hun sætter skatten op, rammer det ikke hendes mand. Når hun genåbner for indvandring via asylsystemet, rammer det heller ikke hendes datter, som går på hvid privatskole. Når Thorning ønsker mere mangfoldighed, får det ingen betydning for hende, for hun bor selv langt fra ghettoen. Og når de private arbejdspladser flytter til udlandet, holder Thorning jobfest for sine offentligt ansatte kernevælgere.

Hvis Thorning bliver statsminister, vil smilende Helle sende en venlig tanke til de mange ufaglærte, som både har stemt på hende, og som kommer til at betale regningen i form af ledighed og indvandrerproblemer i deres hverdag.Finn Rudaizky FT-kandidat ( DF), læserbrev i B.T. 08.09.2011 (se også: S kan få det dårligste valg siden 1903. Thorning styrer mod katastrofevalg. )

“Dramatisk eskalation” af overfald på tysk politi

Engelsk oversættelse fra Der Spiegel:

“The brutality with which colleages are now confronted on an almost daily basis,” says Erich Rettinghaus, regional chairman of the North Rhine-Westphalia branch of the German police trade union, “has dramatically escalated”.

…Studies by the Kriminologischen Forschungsinstituts Niedersachsen (KFN) [Criminological Research Institute of Lower Saxony], in which more than 20,000 officers participated, revealed that the number of seriously injured police officers increased by at least 60 per cent between 2005 and 2009. In major cities, according to the same source, every second perpetrator who attacked a law enforcement officer was of foreign origin. […]

In city districts like Berlin-Wedding or Duisburg-Marxloh it has almost become a popular sport to pick on the police. There it is mostly young immigrants who keep the law busy. Police cars are ambushed with stones and glass bottles. Simple deployments for parking infringements and disturbances of the peace can evolve into major incidents because the officers become surrounded. […] New Immigrant Sport in Germany: Attacking the Police (Rapport: Gewalt gegen Polizeibeamte, pdf 145 s.)

…og hans børn skal gå i kommuneskole. SE også P3-nyhedsvært: Min ledelse har forbudt mig at tale om Helle Thorning-Schmidts skattesag.Thorning om skattesag: Jeg er dybt rystet.

Dagens Danmarks-bask

Vi tager en dyb indånding og laver et lille opsamlings-heat. Som med alt politisk bestillingsarbejde, noterer man de sædvanlige kendetegn: Stendøde metaforer, bovlamme klicheer, prætentiøst, ukonkret sprog og direkte meningsløsheder, jævnfør Orwells lille sproganalyserende essay. Sproget er manden og disse mænd og kvinder er ikke blandt de endnu intellketuelt levende. Da vi altså har at gøre med prostitution bedrevet af afdøde, åndelig nekrofili, der endnu ikke er forbudt i Sverige, må man i det mindste håbe, de har taget sig godt betalt for deres ydelser.

Følgende stammer ikke fra én artikel, men fra seks, angiveligt forskellige forfattere. Især den nederste er det vitterlige humbug, eftersom København er fuld af unge, velkomne, arbejdende svenskere, på flugt fra den arbejdsløshed den svenske nomenklatura har pådraget dem via hæmningsløs indvandring. Der er ikke en ung svensker i hver restaurant eller supermarked, man kommer ind i, men i hver eneste. Jeg plejer at tale med dem og fritte dem lidt. De trives og mange bor her, måske for altid.

I svensk politisk debatt har Danmark de senaste tio åren varit ett skräckexempel. En symbol för det sluttande plan samhället riskerar hamna på när regeringen låter ett rasistiskt parti sätta dagordningen. Att tvätta bort den solkiga bild av Danmark som Dansk Folkeparti lämnar efter sig kommer tyvärr ta tid.

Borta är bilden av den hygglige öppne dansken, som ersatts av bilden av självgoda nationalister som bygger murar mot omvärlden. Vi är många som hoppas på att valet leder till en förändring, så att Danmark återfår sitt gamla hygge.

Borta är vänliga danskar med öppet sinnelag, de har trängts undan av självgoda nationalister som släppt sin ”indre svinehund” lös i full frihet…Även om den chauvinistiska politiken har haft anhängare utanför de danska folkepartisternas skaror har den till stor del varit en eftergift för att säkra regeringsinnehavet.

När jag var liten gillade jag Köpenhamn, utflykterna till Tivoli och Zoo. Det gjorde jag även som lite äldre, gillade Köpenhamn, även om det var andra saker som drog. Och nu … jo, jag gillar fortfarande Köpenhamn, även om det är med blandade känslor jag åker dit.Orsaken till de blandade känslorna stavas Dansk folkeparti (DF), ett högerpopulistiskt och främlingsfientligt parti. Som svensk medborgare i Danmark tillhör jag nämligen de främlingar DF alls inte beundrar.

En valutgång med ett marginaliserat Dansk folkeparti, utan egentligt inflytande, och en därpå följande liberalisering av dansk flyktingpolitik hade naturligtvis varit tacknämlig. Då kanske man nästa sommar kan flanera längs Strøget utan att känna sig som en ovälkommen turist i tillvaron. Svårt jobb att ändra bilden av Danmark, Kan bilden av ”danskheten” återerövras?, ”Vi är nu ett krigsförande land”, Nu har Danmark fått nog, Danskarna får S-ledd regering. Danmarksbilden är körd i botten.

Svensk journalistik er altså befolket af afdøde snyltere og statsbetalte døgenigte, der falder ind under kategori “Enhedslisten” i sociologen Henrik Dahls nylige karakteristik af den danske venstrefløj:

“Enhedslisten er partiet for de ædleste af alle: kunstnere og døgenigte, der kan tillade sig at se stort på enhver realisme.

SF er for ædleste realister; det vil sige dem, der har det mindst anstrengende arbejde: præster, gymnasielærere, universitetslærere, læger og sygeplejersker, der har forladt professionen for at administrere samt alle andre producenter af offentlig-sektor-understøttende ideologi.

S er partiet for de mindre ædle offentligt ansatte; dem, der faktisk er nødt til at præstere en vis arbejdsindsats: skolelærere, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter med videre. Folk, der kun sjældent ser en tjenesterejse til de varme lande, et kursuscenter eller et tag-selv bord, men beundrer dem, der gør og drømmer om en dag selv at være blandt de udvalgte”

Dagens kitman, taqiyya og enhjørning

En helt igennem overflødig post, da dette er til ulidelighed velkendte pointer, ikke mindst for bloglæsere. På den anden side handler vores eksistensberettigelse jo om at være et vedholdende korrektiv til sludderet og udeladelserne i mainstreammedierne.

[…] Også organisationen Dansk Muslimsk Union opfordrer muslimer i Danmark til at deltage aktivt i demokratiet og sætte deres kryds til valget.

– Et meget stort og væsentligt antal anerkendte islamiske lærde anser det for islamisk acceptabelt for muslimer at stemme til for eksempel et folketingsvalg, skriver unionen i en pressemeddelelse. […]

Hvilke? Bare et enkelt navn, så man kan tjekke vedkommendes demokratiske standpunkter? Alle fire store retsskoler i sunni-islam, Hanbali, Shafi’i, Hanafi og Maliki, er enige i målet om islams herredømme, så det ser som udgangspunkt håbløst ud at støve “anerkendte” garanter op for demokratiet på ubestemt tid.

Handler deltagelse i demokratiet om tilslutning til dette på ubestemt tid, eller er det en ren her-og-nu-kalkule der skal lette muslimers stilling i de vantros samfund? Begrebet her er ‘taysir’, en godkendt slækkelse af islams krav og love hvis det gavner muslimer i forhold til de vantro.

Samtidig peger organisationen på, at værdierne i islam og demokratiet hænger helt og holdent sammen.

– Ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og religionsfrihed, som danner grundlag for den vestlige verdens frihedsrettigheder, er alle frihedsrettigheder, som altid har eksisteret i islam, lyder det. Ritzau Muslimer går Hizb ut-Tahrir på klingen

Ikke et øje er tørt, men man kan da nævne dødsstraffen for frafald fra islam og Koranens bud om de vantros underkastelse (LFPC).

Længslen efter den blide sharia, et eller andet sted derude

Jeg har ikke nogen grund til at antage at Hasan Mahmud ikke er en oprigtig moderat muslim, men på samme måde som Naser Khaders monomane påstande om den moderate islams eksistens altid strander på at handle om moderate individer, må man også sige ‘dur ikke’ til Mahmud. Skal man aflægge kynismen og mistroen, må de moderate talsmænd, selv i korte kommentarer som denne, stå på hovedet for at erkende hvor problemerne ligger, nemlig i den urokkelige dogmatik der er udbredt enighed om, og det voldspotentiale der forhindrer tilløb til reformer. Varm luft som dette kan man ikke bruge til noget (LFPC).

[…] We must realize that Sharia constantly victimizes every Muslim woman. Whether a husband “disciplines” his wife or not, whether he marries other women or not, his right to do so is an insult to her. These laws were created based on several fake Hadiths and by violating, abusing or ossifying contextual Quranic verses. Changing the meaning of the Quranic word “Sharia/Shara’a” from “moral guidance” to “state law” was a major conspiracy against Islam. We Muslims have paid heavily for this crime.

Sharia is more than stoning and amputation; it is also an attitude. This Trojan horse of the West is not a benign legal system; but a malignant provocation to establish global Mullahcracy. It gives the informal ownership of Islam to a certain group of people who use sweet talk to hide violent laws. […] Hasan Mahmud: A Muslim for Liberty

Dramatisk voldtægtsudvikling i Oslo

I alle feministers paradis, Sverige, er der enighed om at dysse fakta om gerningsmændene ned, fordi alle 18.000 journalister på alle 100 aviser er enige om det. Det kan ikke lade sig gøre i Danmark og Norge, skønt det ifølge vore medier, antagelig ville være militant, hvis kvinder ligefrem valgte at forsvare sig mod tilvandredes overgreb ved at bevæbne sig. Man ser at også mænd nu bliver ofre for overfaldsvoldtægt i Norge. Det er noget af det mest tabuiserede, der ikke så sjældent forekommer i vores østlige feministparadis. Fire linjer får det i et TT telegram. Multikultur trumfer enhver anden -isme, så længe det varer. Ismer kommer og går, verden er fuld af dem, og de fleste er meget ubehagelige:

Fortsæt med at læse ““Selv Stephen Kinnock skal betale skat nu…””

The Guardian har en interessant interaktiv kortlægning af den norske morders netadfærd.Anders Breivik’s manifesto mapped. Avisen skriver trøstende: “To appear on it does not make anyone responsible for Breivik’s actions. Rather it shows how a conspiracist mind can twist perfectly normal stories into a threatening and dangerous pattern.” Åh, tak, vi er ikke medlem af en klub, vi aldrig har hørt om, eller? Vi tog testen for vores eget vedkommende. Morderen har tre henvisninger til denne blog, den ene post er den vidunderlige salme “Se, nu stiger Solen”, hvad han så har villet med den. Vi er orange for “Europæisk nationalist”, og man ser vi henviser til 10 andre “nationalister”, resten er til skikkelige main-stream medier (blå), tænketanke, nationale statistikker osv.:

An analysis of the Norwegian killer’s manifesto reveals the online network that features in his paranoid universe.Anders Breivik’s manifesto reveals a subculture of nationalistic and Islamophobic websites that link the European and American far right in a paranoid alliance against Islam and is also rooted in some democratically elected parties. The Guardian has analysed the webpages he links to, and the pages that these in turn link to, in order to expose a spider web of hatred based around three “counter-jihad” sites, two run by American rightwingers, and one by an eccentric Norwegian. Anders Breivik’s spider web of hate

Så går det trøstende og moderate ellers af The Guardian i artiklen der medfølger. Nu kan man ikke forlange at de skal vide hvilken klang “nationalist” har i Danmark, men hvis vi kaldte Guardian “kommunistisk”, ville de nok også synes, det var noget over the top. Ingen i Danmark kalder sig frivilligt “nationalist,” vi har andre ord for at være nationalt indstillet. Daniel Pipes, der har en phd i arabisk historie, Douglas Murray, Melanie Phillips og samtlige europæiske anti-immigrationspartier, ryger med i Breiviks net, Pipes endda under kategorien “Counterjihadist.” Skidt og kanel sammen, agtværdige akademikere bundtes sammen med den amerikanske damptromle med versalerne, Pamela Geller, der elsker at lade sine ansigtsløftninger fotografere med kändisser. Jeg har skam mødt hende i en hotel-bar engang, men jeg var jo ikke kendt nok, og desuden hader de fleste fotografer at blive fotograferet, på samme måde som læger hader at være patienter, så jeg ville alligevel have afslået. Bene vixit, qui bene latuit. Inden avisen i det sidste afsnit, der begynder med “What makes him particularly frightening is that he seems to have radicalised himself,” endelig skriver noget fornuftigt.

Det er ganske åbenbart, at den norske massemorder er det nyttigste der overhovedet er indtruffet for den værdipolitiske venstrefløj og deres valgslægtskab med islam i Europa, siden 9/11 for alvor kompromitterede islam i de brede befolkningers anseelse. Han er alt for god til at glemme foreløbig. Der er en åbenlys interesse i, at holde Breiviks paranoide spindelvæv, og de der befinder sig i det levende. Det ser man tydeligst i Norge, som Hans Rustad forklarede i København i går, der har deres daglige Breivik/Fjordman artikel. I dag hedder den Fjordman støtter retten til å forsvare seg med våpen «mot fienden». Fjordman citeres i artiklen for:

På spørsmål om han ville tydd til våpen dersom noen tok seg inn i hjemmet, og forklart handlingen med selvforsvar, svarer Jensen: – “Jeg eier ikke skytevåpen selv, men jeg mener at man har en moralsk rett til å forsvare sitt eget og sin families liv dersom dette er direkte truet. Det putter meg omtrent på linje med nordmenn flest, ville jeg tro.”

Hvad der er mest militant, fanatisk og voldsparat, Fjordman eller den norske muslim og islamist, Mohammad Mohyeldeen, der drømmer om at slå jøder og homoseksuelle ihjel, truer med at skyde norske journalister, og som direkte truede Norge med et 9/11 i februar 2010, kan enhver jo afgøre efter egen smag.

Det er en stund siden Mohammad Mohyeldeen satte en støkk i oss i forbindelse med demonstrasjonen mot karikaturtegningene. Hvor er det blitt av mannen som truet Norge med et 9/11 hvis vi ikke viser respekt overfor islam? Noen lurer kanskje på om han har roet seg ned og blitt mer moderat. Dessverre har han nylig publisert en del videoer på YouTube som mer enn antyder det motsatte. I en av videoene driver han skytetrening, akkompagnert av ”Allahu Akbar”. I en tidligere nettdebatt taler Mohyeldeen varmt for ”militær jihad” og definerer Norge som ”krigens hus”. Ingen debattanter avviser væpnet jihad for å nå målet om kalifatet. Hvem bygger fiendebilder? HRS.NO

Mohammad Mohyeldeen skydetræner i Norge

Svensk venstrelogik

ER underholdende, den deles i øvrigt af alle andre end Sverigedemokraterne, alle vil forære landet væk. Vänsterpartiets formand, kammerat Lars Ohly, der kaldte sig kommunist indtil 30 oktober 2005, mener i ramme alvor, at det er udemokratisk af SF vil samarbejde med Dansk Folkeparti, og på mandag krydser han den åndelige, «antifascistiske beskyttelsesmur» i Øresund, og rejser han ned for at tale nogle alvorsord med SF, selvom hans egentlige søsterparti er Enhedslisten. Kammerat Ohly tror i sin forvildelse, at han kan hjælpe SF, i virkelighedens verden kan han nemt skaffe SF af med endnu et par mandater. Det bliver ikke kedeligt.

Villy Sövndal, partiledare för Vänsterpartiets danska systerparti, Socialistisk Folkeparti, har sträckt ut en hand till Dansk Folkeparti. Lars Ohly kommenterar:
– När jag läste detta i Jyllandsposten reagerade jag med bestörtning. Inviten bidrar både till att göra Dansk Folkeparti rumsrent och att förespegla väljarna att det går att samarbeta med ett sådant parti om andra frågor än migration och integration. Detta spelar bara rasisterna i händerna, säger Lars Ohly. När den socialistiska vänstern förirrar sig i taktiska valfunderingar har rasisterna redan vunnit poäng. Det finns partier som vi aldrig någonsin ska bidra till att legitimera och aldrig någonsin ska samarbeta med. Sverigedemokraterna är ett sådant parti, Dansk Folkeparti ett annat. Vi i Vänsterpartiet hoppas att Socialistisk Folkeparti drar tillbaka sin utsträckta hand och istället verkar för en politik med utgångspunkt i alla människors lika värde, och en human och rättssäker flyktingpolitik i hela Norden, säger Lars Ohly.Lars Ohly bestört över SF:s invit

Danske muslimer mere radikale efter 2001

10 år efter terrorangrebene på USA er radikale muslimers had til Danmark større end nogensinde. Den særlige trussel herhjemme skyldes Muhammed-sagen. Unge muslimer er gennem de forløbne 10 år efter terrorangrebene på USA blevet meget bevidste om, at de i dele af den danske befolkning betragtes som ikke-hørende til nationen.
Lektor ved arabisk- og islam-studier på Aarhus Universitet Thomas Hoffmann mener, at det, han kalder ”vækkelsesdelen” blandt muslimer i Danmark, lige nu er stærkere end den del af de herboende muslimer, som går den liberale og progressive vej.
”De såkaldte diaspora-muslimer, der lever i Danmark, vil altid mobilisere moralsk, måske som modvægt til deres sociale status. Nogle af dem bliver mere ’halal og haram-orienterede’ (arabisk for tilladt og forbudt, red.) i forhold til de lande, hvor deres forældre eller bedsteforældre kom fra. Også selvom de har valget mellem at kaste traditionen over bord eller at lade sig inspirere af islam,” siger Thomas Hoffmann.[..]

Politiets Efterretningstjeneste vurderer fortsat, at terrortruslen mod bestemte danske personer og lokaliteter er høj. Kristeligt Dagblad. Se også Thomas Hoffmann: – vanskeligt for mig som forsker at påstå jihadister fortolker islam forkert.