Ibn Warraq og Fjordman dengang der endnu herskede fotoforbud for dem begge. Det er ikke nok til at afholde mig fra andet end at publicere de billeder, jeg alligevel tager, og nu er omstændighederne jo ændret for dem begge.

Jeg blev kontaktet af nogle aviser, en dansk og en norsk, om jeg ville udtale mig om mit kendskab gennem snart seks år til Fjordman. Umiddelbart ville jeg ikke, den seneste uge har ikke øget min appetit på nærkontakt med pressen, men efter moden overvejelse og efter at have konfereret med venner, invilligede jeg, selvom jeg bare i forgårs, ikke havde forestillet mig, jeg skulle komme til at skrive ét eneste ord om Fjordman i forbindelse med den aktuelle terrorsag i Norge. Men det føltes også magtpåliggende, at prøve at nuancere og bløde mediebilledet af denne “berygtede ekstremblogger” op, og jeg er taknemmelig for at Dagbladet.no og Politiken har citeret mig så loyalt. Også for at de har brugt så meget af teksten.

Den høje, rødblonde nordmand, er ikke den fanatiker, medierne vil gøre ham til. Han er ganske vist passinoneret og har ikke så let til latter, han er et alvorsmenneske, men han er først og fremmest en venligt og lærd, et omvandrende bibliotek, der diskuterer lige op på et akademisk niveau med Ibn Warraq, Daniels Pipes og Bat Ye Or – “konspirationteoretikerne kaldet,” af journalister, der aldrig har læst en linje af dem. Han er ganske bevidst om sit eget værd. Nogle har ment, han falder i ét med væggen bag, det er forkert sagt. Han er diskret, observerende i selskab, ikke selvpromoverende. Få aner, at han er tilstede. Træder han ikke nogensinde mere offentligt frem, kan han leve og skrive resten af sit liv hvor som helst, som en lige så myteomspændt, men sikkert mindre paranoid figur end forfatteren Thomas Pynchon. Ingen så hans ansigt i 50 år.

Han er yderst vidende om historie, kulturhistorie, kunst og klassisk musik. Han kan godt lide en dansk øl, men han er også en kender af vin og kvalitetschokolade. Han er så fjernt fra en poltisk, organisatorisk lederskikkelse, som tænkes kan. Han er sin egen énmandsbevægelse. Selvom jeg ser hans ansigt tydeligt for mig, ved jeg stort set intet om den private Per Jensen inde bag, og det jeg kan have vidst, har jeg glemt. At hans netværk, som politiet nu efterforsker som om de ville finde noget subversivt, skulle være andet og mere end rent akademiske samtalepartnere, er helt utænkeligt. Der kan ikke gemme sig noget polisiært i hans laptop eller på hans SIM kort.

Jeg glemte at sige til Dagbladet, at vores tanker er med det norske folk og alle, der nu sørger over tunge tab og “bløder af dybe hjertesår,” som Grundtvig skriver. Men lad det da være sagt her. Hvor Norge går hen efter dette, er meget svært at forudse. Hvor Fjordman – nu Peder Jensen – går hen, er ikke mindre svært at sige noget om.

Politiken har idag en lignende tekst som Dagbladet: “Fjordmans tætte danske forbindelse” – det er så mig blandt andre, og Thomas Nydahl skriver et korrektiv til en del af dagens diskussion med Fjordman, Eastwood, Brodsky.Læs hvad jeg siger til Dagbladet på Ble formet av 11. september. (VG følger historien op: Vendepunktet kom da egyptiske naboer feiret på 11/9.)

Mere om samme fra lørdag: Lars Hedegaard:Jeg har kendt Fjordman i seks-syv år. og BT: Dansker (Kim Møller) enig med Fjordman. (ikke online) Møller har blogget den: Peder ‘Fjordman’ Jensen – undertegnede i BT – Snaphanen i Dagbladet. SE også Berlingske Tidenes interview med Bat Ye´or fra 2005: Europa – et kontinent uten identitet.

BT om Fjordmans “rabiate” voldtægtsstatistikker

Jeg skrev forleden at Snaphanen fremover ville skrive mindre om mainstreammediernes dækning af blogosfæren, og det hænger sammen med almindelig lede og en ulyst til at at lade deres skævvredne dækning være initiativet for os. På længere sigt må også de overordnede realiteter sætte mainstreammedierne i det rette perspektiv: Hverken måden virkeligheden omtales på, eller spektakulært alvorlige forbrydelser, vil være bestemmende for Europas fremtid. Har Fjordman og andre fat i den lange ende mht. demografien, EUs planer for integration med lande syd for Middelhavet, islams ekspansionistiske natur m. m. vil disse forhold arbejde helt uanfægtet af såvel Breivik som de ord der bruges til at beskrive dem med. Hverken bloggeres pessimisme og dystopiske grundsyn, eller mainstreammediernes fortielser og skønmalerier, vil sætte aftryk på fremtiden.

Det er den ‘indre dynamik’ jeg henviser til som noget af et mantra: Kommer der et opgør med multikulturalismen vil det komme fordi almindelige europæeres virkelighed i jordhøjde forandres så åbenlyst i værre retning at de sætter hælene i, på den ene (parlamentariske) eller anden (f. eks. El Inglés deskriptive spekulationer om militser osv.) måde. Den slags kan overhovedet ikke iværksættes af en megaloman idiot med et par tons gødning, eller af fredelige bloggere.

Dette er det nøgne perspektiv man skal se BTs seneste exposé i, og i det mindste er det positivt at man nu endelig citerer Fjordman for noget han selv har skrevet, så folk ved selvsyn kan afgøre om hans ord er så meget mere “rabiate” end hvad man kan læse hos de fleste avisers blogkommentarer. Hverken BT eller Carsten Jensen kan bryde sammenhængen mellem import af tredjeverdensprimitive, og eskalerende voldtægtsstatistikker. Der er ingen måde man i virkelighedens verden kunne løse dette, når der f. eks. ingen politisk vilje er til at forhindre yngre mænd adgang til Norge eller det øvrige Europa. Det er en høj, høj pris som vælgerflertallene accepterer. Fjordmans “rabiathed” består udelukkende i at han fastholder fokus på den virkelighed de pæne og anstændige i deres rådvildhed helst ville beholde under gulvtæppet (LFPC).

Den anti-islamistiske blogger, som den norske massemorder Anders Breivik hylder i sit manifest som et forbillede og en helt, har i årevis også forsøgt at påvirke debatten herhjemme.

B.T. er i besiddelse af i alt 17 kommentarer fra den såkaldte ’Fjordman’ på den højreorienterede danske nyheds- og debatside Uriasposten.net. […]

Kommentar by Fjordman — 15. juni 2005 @ 15:39

Hei igjen fra den norske bloggeren Fjordman. Jeg har nettopp lagt ut en tekst der jeg krever den norske justisministerens avgang for å ha skjult statistikk over voldtekter av innvandrere mot norske kvinner:

http://fjordman.blogspot.com/2005/06/krav-om-justisminister-drums-avgang.html  […] Se Fjordmans rabiate indlæg: Breiviks helt skriver på dansk side (Carsten Jensen: Som dansk hører jeg Breivik tale fra Folketingets talerstol hver eneste dag.)

Edward på Gates of Vienna er også en ven, han skriver:

The Forced Resignation of Fjordman

Our regular readers know the writings of Fjordman, and are familiar with what has happened to him in the two weeks since Anders Behring Breivik murdered seventy-six people in Oslo and on the island of Utøya.

Our thousands of new readers also know who Fjordman is — or at least they know the media construct labeled “Fjordman”, which has little or nothing to do with the reality of the man who chose that pseudonym when writing about the ongoing destruction of European civilization.

Yesterday, after receiving legal advice, Fjordman chose to visit the police, reveal his identity, and answer any questions they posed. Contrary to media reports, the police did not “discover” him.

For the record: The Norwegian authorities had no idea who Fjordman was until he decided to reveal himself, of his own free will.

After his discussions with the police, he gave an interview to a media outlet, and then retired once again from public view.

Fortsæt med at læse “Vores ven, Fjordman”

Slaveri er udtrykkeligt forbudt i islam, eller rettere, dette er hvad vi højreekstremistiske islamofobiske bloggere fra Wienerskolen der rabler om borgerkrigen der er lige ved at bryde ud, gerne får at vide. Som det imidlertid gælder i alle disputter af denne slags i tidens kulturkamp: Dette er ikke noget man skal fortælle os, men de muslimer der mener noget andet, og som endda kan fremvise det ene eller det andet legitimerende skriftsted for påstanden. Tro ikke på hvad jeg siger her, men prøv selv at google ‘slavery’ og ‘islam’ sammen, og se hvad der hævdes på muslimske hjemmesider. I den moské som den eftersøgte kvinde i indslaget her frekventerer er man angiveligt “chokerede” over hendes slavehold. Mon man der ville være villig her til at tage en åben diskussion med kuffar om skriftsteder som Koranen 33:50 eller Sahih al-Bukhari vol. 7:137, og hvad man kan gøre for at overbevise menigheden om at dette ikke er alment gældende? Hvem tror at dette ikke ville føre til det velkendte raseri? (LFPC)

Sura 33 (Forbundsfællerne) vers 50

Profet! Vi gør dine hustruer tilladte for dig, dem, som du har givet deres løn, de slavinder, som Gud har givet dig som bytte, de døtre af din onkel og tante på fædrene side og de døtre af din onkel og tante på mødrene side, som udvandrede med dig, samt enhver troende kvinde, hvis hun skænker sig selv til Profeten, og Profeten ønsker at gifte sig med hende. Dette gælder specielt for dig og ikke for de andre troende; Vi ved, hvad Vi har pålagt dem angående deres hustruer og slavinder – for at du kan være frit stillet. Gud er tilgivende og barmhjertig.

Vol. 7-#137 Narrated Abu al-Khudri: “We got female captives in the war booty and we used to do coitus interruptus with them. So we asked Allah’s messenger about it and he said, “Do you really do that?” repeating the question thrice, “There is no soul that is destined to exist but will come into existence, till the Day of Resurrection.””

Here, Muslims had taken female slaves, and had sex with them. Muhammad approved of this. He only admonished them not to practice coitus interruptus. Slavery in Islam

Ayaan Hirsi Ali på canadiske SUN-TV

Programmet blev sendt i går eller i forgårs

Fjordman: My Afternoon With The Police

The following message just came in from Fjordman, who adds that he intends to keep a low profile in the near future.

I am shocked by the hostile treatment I received at the hands of the police.Lars Hedegaard heard my story and commented that he had never known of any witness who has been treated in this manner in any Western country, except for totalitarian societies such as the Third Reich.

My lawyer, who is experienced and has seen many tough cases before, did not expect anything like this to happen. He assumed this would be relatively easy, and even suggested that I might get by without a lawyer. I insisted on having one present just in case, which most likely helped a little bit. Things would have been even worse had that not been the case. My lawyer later said that in my case they operated at best at the very fringes of what could be considered legal.

I was never accused of doing anything criminal, obviously because I had nothing to do with the terror attacks and they know this. Yet without the slightest hint of proof of any lawbreaking, I was treated as a murder suspect.

To my total surprise I had to go to my flat, where for several hours half a dozen police officers went through all of my DVDs, searched through my old printed travel photographs from years back, searched through all of my (many) books, checked my kitchen equipment, went through all of my clothes, and confiscated a suitcase that contained nothing more than clothes and some books. They also confiscated several digital devices, including my camera and my laptop. It is quite clear that they wanted information about non-violent Islam-critical networks in Europe that they suspected might be contained in my PC, even though they denied this to me.

Please remember that the police and the Police Security Service (PST) apparently had no clue who I was until I literally knocked on their door of my own free will, even though I knew full well that I would have to give up my anonymity after doing so. I had very little information about Breivik since I have never met him, something which he himself has admitted, yet I still handed over what little information I had. I also answered their questions honestly, even though, technically speaking, I did not have to do so.

If you believe the mass media, the police were still not sure that I really was Fjordman until a couple of hours after I had turned up at the police station. As soon as they understood that this was indeed the case, they rushed through a quick decision to search my flat and confiscate my computer equipment immediately. They must have realized at this point that I had nothing at all to do with the terror attacks.I personally suspect that this was mainly a political decision.

Photo essay: Nordkorea sulter

Jeg har en ven, der er medlem af venskabsforeningen Danmark-Nordkorea. Han er nu Enhedlisten. Før det var han DKPér. Han er en voksen mand, han har været religiøs hele sit liv, og han vil dø religiøs. Hvis han ser disse, er de photoshoppet af CIA, ellers bryder det skrøbelige, møjsommeligt byggede stillads rundt om hans tilværelse sammen. Jeg havde faktisk en fjern bekendt, der røg på Sankt Hans, da Muren og Sovjet brasede sammen. Man kunne le, men jeg syntes det var makabert. Man skal ikke undervurdere de følelser og den delikate psykologi, der også er investeret i politik, og som gør X-antal af os kronisk irrationelle, heraf også nogle af “rigets bedste mænd og kvinder,” og ikke så få af “the best and the brightest.” Exklusive Bilder aus Nordkorea Ein Land hungert ; se også Inside the lost world of North Korea: Daily life in the planet’s most secretive nation 

Seven in ten (71%) Britons say there are too many immigrants in the country and just a quarter (27%) believe immigration is good for the economy according to new research from Ipsos MORI. The latest Global @dvisor survey conducted in 23 countries shows that only Russians are more likely than Britons to agree that there are too many immigrants in their country (77% do so). Other countries with similarly high levels of agreement are Belgium (72%), Italy (67%), Spain (67%) and South Africa (66%). The Japanese are the happiest with their current level of immigration – just 15% think there are too many immigrants.
Immigration has raised also raised other concerns – three quarters (76%) of Britons agree that immigration has placed too much pressure on public services while three in five (62%) agree that immigration has made it more difficult for British people to get jobs. IPSOS Research Report, 7 sider pdf. Immigration having negative impact on world’s nations: Poll.

Jeg har set specielt på Sverige. På Gøteborg Universitet ligger SOM- Institutet, der i 15 år har målt svenskernes holdning til indvandring. I den seneste tilgængelige undersøgelse ”Svenskarna blir alltmer positiva till invandrare”, der stiller nøjagtig det samme spørgsmål som IPSOS, siger prof. Marie Demker noget, der ikke rimer med de helt nye tal fra, Englands næststørste institution indenfor markedsundersøgelser, medmindre svenskernes holdninger kan udvikle sig frem og tilbage på samme tid. 36 og 46 procent er en væsentlig forskel. Jeg forklarer ivørigt forskellen mellem belgiere/englændere og svenskere, med at de to første er tæt befolkede lande, hvad man ikke kan sige om Sverige. Bor man på landet i Sverige, kan ens verdensbillede være uforstyrret i årtier endnu.

Sedan 1993 har jag vid sex olika tillfällen på det sättet analyserat attityder till ”utlänningar” och ”invandrare”. Tidsserien visar att hösten 1993 ansåg mer än hälften av svenskarna (52 procent) att det ”finns för många utlänningar” i det svenska samhället. Hösten 2009 är den andelen endast 36 procent.

Islamkritiske præster står fast: Multikultur er farlig

Præst Sørine Gotfredsen har fået alvorligt på puklen efter en kronik, hvori hun giver det multikulturelle samfund en del af skylden for Anders Breiviks terrorhandlinger. Men en stribe danske præster fra Islamkritisk Netværk mener fortsat, at multikulturalismen skal væk.

”Jeg er sådan set enig med Sørine, for specielt med muslimer ser man, at de mange steder knytter sig i parallelsamfund og i et vist omfang holder fast i sharia-lovgivningen. Derfor fungerer det multikulturelle ikke,” siger Esper Dalgaard, præst ved Randers og medlem af netværket.

Michael Fagerlund, præst i Maribo, forståelse for Sørine Gotfredsens kritik af det multikulturelle.”Der hersker efterhånden lidt den opfattelse, at Danmark er en campingplads, hvor alle kan slå sig ned. Vi skal have et åbent samfund med plads til andre kulturer, men hvis vi skal undgå uheldige konsekvenser af det, skal det ske med respekt for den kristne kulturarv, som er vores samfundsbærende kultur,” siger han. Kristeligt Dagblad.

“Staten Israel” i mediernes ekkokammer

Vendingen “staten Israel” lyder bekendt, så jeg lavede en hurtig søgning på Infomedia for at se om det var en konstruktion der også blev brugt om Israels nabolande i regionen. Mine fornemmelser blev mere end bekræftet:

“Staten Israel” 7500 hits

“Staten Jordan” 10 hits

“Staten Egypten” 1 hit

“Staten Irak” 61 hits

“Staten Iran” 28 hits

Det sikreste at konkludere er tydeligvis at Israel sprogligt behandles helt i særklasse af danske journalister. Resten må være tolkninger og gætterier, og her er ubevidst efterplapren en oplagt mulighed. Ikke nødvendigvis et bevis på ondsindede og manipulerende motiver, men i bedste fald (endnu) et vidnesbyrd om journaliststandens mangel på refleksion. Men set i sammenhæng med andre retoriske klicheer om netop dette land (f. eks. “Israel dræber“) er det umuligt at ignorere den distancerende foragt der udtrykkes: At Israel er en stat er selvindlysende; når man fremhæver dette siger man samtidig at denne stat ikke nødvendigvis altid vil eksistere, eller har ret til det (LFPC).

Norske tilstande

Den norske weblog Document.no blev efter Breivik-massakren upeget som “højreekstrem”. Læs Document-redaktør Hans Rustads egen beretning om de norske reaktioner på massakren. (Foto: redaktør Rustad med Wafa Sultan og prof. Hans Jansen.)

Hvis dansker skal forestille seg Norge må de se for seg et land uten Jyllands-Posten, der det ikke eksisterer én konservativ avis, der det eneste reelle opposisjonsparti, Fremskrittspartiet, blir behandlet som en tålt paria, og de andre tilhører Den store familie.

Norske journalister har aldri forstått eller brydd seg om å forstå en kritikk av det flerkulturelle som spenner langt ut over blogosfæren. I Norge er ikke bare Melanie Phillips og Daniel Pipes ukjent, men også navn som Roger Scruton, Christopher Caldwell og Wafa Sultan.

Hva sker i Norge?

Det skjedde noe forferdelig i Oslo 22. juli 2011 kl.15.26. Det var ikke bare terroren som kom til Oslo, det gjorde også demonene. Ikke de fremmede, men de hjemmeavlede. Europas egne. Det er en tanke Norge har problemer med å forsone seg med.

Hvordan kan det demoniske oppstå i dette sosialdemokratiske overflodssamfunn? Mange vil forsøke å besvare dette spørsmål, også i utlandet. Norge kommer ikke til å bli overlatt til seg selv.

Ground Zero i Oslo

Men foreløpig er blikket vendt innover. Stemningen rundt Ground Zero i Oslo er meget spesiell. 22/7 har utløst noen sorgreaksjoner og et sorgrituale som vi så tendenser til da Einar Gerhardsen og kong Olav døde. De er religiøse, men uten kristelig innhold: det bygges altere av blomster og hilsener flere steder i byen, foran domkirken, ved gjerdene rundt åstedene (gatene er avsperret) og rundt i byen.

Selv ramte 22/7 meg da jeg støtte på et blomsteralter foran en bar i Kristian Augusts gate. Slike altere har man sett tidligere ved brutale trafikkulykker eller voldelige forbrytelser. Men dette var noe annet.

Fortsæt med at læse ““Er der for mange indvandrere i dit land?””

Sendt på SUN-TV The Source i går aftes. Omtalen af Norge-terroren begynder minut 36:50. Korte reklameblokke indlagt.

Hvis afmægtig vrede nu er “højreekstremistisk”, hvad er apati så?

Hvor langt er vi nået post-Breivik? Tør man godt igen give udtryk for at man er vred, rigtig vred, uden at det betyder at man bliver flagged som potentiel massakremand? Er man nazi-agtigt hetzende hvis man ikke accepterer disse kriminelles status som ‘udsatte’ eller ‘utilpassede’, men som individer med en fri vilje, og betragter deres tilstedeværelse i Danmark som et problem der kun findes én løsning på, hjemsendelse?

Og er man et anstændigt menneske hvis man er mere optaget af internetdebattens tone end af behandlingen af denne 90-årige, og den kendsgerning at import af tredjeverdensprimitive vil føre til et utal af lignende forbrydelser? Vil sagen føre til at SF stiller spørgsmål til justitsministeren om hvordan man får tacklet problemer som dette, og vil der blive skrevet forargede artikler i mainstreammedierne?

Og nej, vi ved ikke lige nu præcis hvilken baggrund gerningsmændene har. De kunne vise sig at være adopterede eller fra en lavkriminel gruppe som vietnameserne, det er bestemt en hypotetisk mulighed. Problemets eksistens er ubestrideligt, og det falder altså blandt andet på sådan nogle som os at insistere på den elementære kendsgerning at godhed mod den hele verden har en høj pris i form af ondskab mod vores egne. Der er ingen måde hvorpå disse konsekvenser kan forebygges, det ene følger af det andet. Det er en pris der stiltiende accepteres. Det skinhellige hysteri der har Breivik som påskud, ikke årsag, bunder såmænd i at vi og andre bringer godhedens pris frem i lyset.

Det var ikke let at formulere denne tekst så urbant, så er dét sagt (LFPC).

[…] To drenge udgav sig i går for at være indsamlere for at få en 90-årig kvinde til at lukke døren op. Herefter brød drengene ind i kvindens hjem i Brabrand, oplyser Østjyllands Politi

Mens den ene gennemsøgte hjemmet, holdt den anden kvinden for munden og sparkede hende. […]

Politiet beskriver drengene som værende af anden etnisk herkomst end dansk. […] Drenge tæskede 90-årig kvinde

Så skal vi til det igen: Ramadanen sænker sig over Europa

Kunne man ikke få bare én udmelding fra anstændig side om at ramadanen er et positivt nyt bidrag til europæisk kultur? Bare én? Anyone? (LFPC)

on Monday, August 1st, 2011, from 10 to 11 PM, we have spotted 40 to 50 Muslims praying in front of a buiding, on the Vercingétorix street, No105, in the 14th district of Paris.
During the 30 days of ramadan, each evening, thousands of Muslims pray in the streets of Paris, in many different locations.
Now, everywhere in Paris, people can walk on Muslims praying illegally on the ground, or on the sidewalks, or in front of a building.
This proves that the situation is worsening very fast in France, and it’s not a surprise, since more than 300,000 Muslims enter our country each year (half of them legally, the other half illegally) Street Prayers in France spreading fast and to everywhere.

USA: Politiet i Renton, WA krænket over karikatur; jager tegner

En historie i periferien af vores radars horisont, men åbenlyse ligheder med andre affærer i det 21. århundredes verden kunne godt få en til at spekulere på om offergørelses-, rettigheds- og krænkelseskultur i almindelighed har en afsmittende effekt på samfundsinstitutioner man ellers ikke ville forvente. I USA, hvor mistro over for statslig indgriben i folks liv er en vigtig komponent i den nationale selvforståelse, er historier som denne sager der optager den konservative blogosfære. Venstrefløj og liberals har på deres side en let genkendelig optagethed af tonen hos dem uden for det pæne selskab, tea partiers (LFPC).

Ovenpå….nåh, det kan være lige meget nu. Når man har haft den onde lykke, at følge lignede debatter om Norge i Sverige, så er dette jo en ren fryd. Se det, navnlig svenskere! Uhrskov er bedre og skarpere på TV end nogensinde før, også i sit klare forsvar for præsten Sørine Godtfredsens glimrende, stærkt omdiskuterede kronik i Berlingske Tidende Jeg ved ikke rigtig, hvad Rothstein gør i det program andet end at smile og logre og iøvrigt rutineafsky Pia Kjærsgaard. ER det de berømte anstændighed, eller er det noget andet? Deadline er enestående i Norden, ikke mindst ovenpå fire måneder kun med SVT. Genoplev f.eks. Mark Steyn i Deadline, Wafa Sultan i Deadline Geert Wilders Deadline. Kenan Malik i Deadline. Mikael Jalving i Deadline, Günther Walraff i Deadline, Nicolai Sennels i Deadline, Helmuth Nyborg i Deadline. Jeg kender ikke Adam Holm, så jeg kan roligt sige: Han ER Deadline ligesom Krasnik før i tiden.

Vil vores humanitet få genindført dødsstraffen en dag?

Jeg skrev forleden, at den norske massemorder ABB burde henrettes, og at Norge mangler proportionale svar på så monstrøse forbrydelser. Hvad er en proportional straf for at have stjålet 4.500 menneskelige leveår på to timer? Det var selvfølgelig halvvejs en provokation, men kun halvvejs, for jeg har ikke hørt andet om dødsstraffen de sidste mange årtier, end at “sådan gør et humant samfund ikke.” Det er ikke noget argument, det er som at sige, “at Gud eksisterer fordi jeg siger det.” Da jeg grundlagde min modstand mod den, var det ikke mindst på Albert Camus Réflexions Sur La Guillotine og George Orwells “A hanging”. De er en gennemtænkning af dilemmaet, ikke påstande, men de er gjort i en anden tid, hvor jeg levede i et samfund der var enestående uvoldeligt og fredeligt. Hvis ikke de domme, en retsstat kan uddele, opleves af befolkningen som indeholdende et element af passende af hævn og straf, så vil retsstaten delegitimisere sig selv og glide over i selvtægt og apati. Se på Sverige, to næsten voksnes voldtægt af 12 årige, 130 timers samfundstjeneste. Det er straffe fra en tid, der er borte.

Hvadenten man er tilhænger – dem er der nok ikke mange af endnu, eller modstander, så kan man frygte at vi i Europa er på vej mod en kvantitet og en kvalitet af forbrydelser, – massive terrorhandlinger f.eks., der kun kan opleves som krigshandlinger, – der vil bringe dødsstraffen tilbage. Man skal i al fald tage det som et tidens tegn, at den nu for første gang længe skal diskuteres i det engelske parlament. Det er et symptom, man skal lægge mærke til. Ingen fremskridt er evighedssikrede. Jeg siger ikke, at jeg går ind for denne optrappede retstilstand, det er for stor en mundfuld, jeg gør opmærksom på en tendens, beder folk at tænke længere end til de sædvanlig klicheer, der afviser den, og endelig: Hvornår har Norden sidst haft en værdigere kandidat til denne straf, end netop ABB, og hvem tror for alvor, der ikke kommer andre?

Vote would be first on capital punishment since 1998. Some Tories ‘planning to vote yes to death penalty’. MPs could be forced into the landmark poll if e-petition attracts 100,000 signatures. MPs to vote on the death penalty: People power will force Parliament to reconsider capital punishment. MPs cannot ignore clamour for debate on the death penalty, MP backs death penalty for child- and police killers.

Det var en kugle, der ventede på Osama bin Laden i næsten et årti. I dag udkommer The New Yorker med den meget detaljerede historie om likvideringen. Nye oplysninger og kilder blandt Navy Seals: Getting Bin Laden – What happened that night in Abbottabad.

Som man kunne se Europols nylig terrorrapport, findes der statistisk set tre terrortrusler i Europa: Venstrefløjen, separatister (i Frankrig og Spanien, hvor islam dog følger godt med) og islam. Højreekstremismen fylder promiller eller intet, selvom promillerne vil være noget større i næste års rapport. Se her, her og her.Jeg kendte ikke det journalistiske gidsel, Joanna Lemonnier, men jeg kan se at hun meget passende er udannet skuespiller og “Plays good tennis and volleyball, enjoys cycling and walking, whistles and does imitations.” Hvad hun ikke gør for penge. Jeg har derimod mødt et andet, ambulerende, feminint Stockholm Syndrom, Yvonne Ridley, da hun sammen med Politiken, Abu Laban og SF skulle shame Danmark ovenpå Muhammedkrisen. En behersket fornøjelse, men man kan komme til at vænne sig til dem, som vi går ind i den postamerikanske tidsalder, hvor udefra kommende kræfter som Teheran, Islamad og Ankara, kommer til at diktere mere og mere af vores indenlandske dagsorden.Press TV: Far right activities pose serious terror threat to Europe

Gates of Vienna for journalister og andre dummies

“Don’t show it, imply it” er mainstreammediernes tilgang når der skal stilles skarpt på de bloggere der dækker ubekvemme emner. Søgelyset er lige nu fokuseret på Gates of Vienna, en blog vi på Snaphanen selv følger og finder historier på. Norske BT giver her et eksempel på den ikke-dækning af GoV som tilsyneladende konsekvent går i stå i det deskriptive, og fortaber sig i luftig mistænkeliggørelse. Hvorfor? Tja, der er flere muligheder. At man kan sælge aviser der ikke går tæt på er en af markedets mere dunkle kendsgerninger. Dernæst må man overveje vilje og evner hos den fjerde statsmagt. Viljen kan både dreje sig om den rent ideologiske aversion, eller den kan udspringe af en gnavende erkendelse af at der ikke er fugls føde på stemplingen af GoV som frådende “højreekstremistisk” opvigler, og at det derfor er lettest at please redaktionschefen og måbende læsere ved at nøjes med at antyde noget skummelt.

Evnerne, tja, rigtig mange indlæg på Gates of Vienna ligger milevidt over det niveau en gennemsnitsjournalist stifter bekendtskab med i sit arbejde, det sproglige ufortalt. Længde og lixtal vil altid være en hurdle for en ansat i et erhverv med en chokerende lav gennemsnitslevealder grundet i alkoholisme og stress. GoV er især kendt for sine lange analyserende essays med interessante referencer og fodnoter, og for en inspirerende læserdebat, hvor der er adskillige kommentarskrivere (som Zenster) der i og for sig kunne være en del af bloggen selv. Og, der er vitterligt af og til mere suspekte typer der lige så vitterligt ofte ender med at blive verfet ud. Men hvad er Gates of Vienna så derudover, i ultrakompaktform?

“Baronen” og hans kone “Dymphna” definerer niveauet for det sprogligt acceptable som “PG-13”, altså svarende til en film der er forbudt for mindre børn. Ingen naughty words, ingen grov tale – og der røg så lige det billede som medierne prøver at fremmane af agiterende hate speech. Input på bloggen er ujævnt fordelt, da det er en mom and pop-virksomhed der skal passe ind i en hverdag med andre gøremål. Der er dagligt en stor samling links til historier vi ofte har trukket på, der er videoer lavet af bloggere eller fra tv, der er historier tilsendt fra f. eks. hollandske læsere, og poster som her hvor der kommenteres på historier fra mainstreammedierne eller andre kilder. Udgangspunktet er som her en tilslutning til demokratiet og de traditionelle frihedsværdier. Og så de lange og tankevækkende essays. De sidste par dage har overskrifterne været disse: No-Burqa Law Enforced in Paris ; Gates of Vienna News Feed 8/2/2011 ; The OIC Calls the Shots ; The Persecution of Palestinian Christians ; Was Anders Breivik a “Christianist” Terrorist? ;

Elementære oplysninger enhver selvfølgelig let kunne konstatere ved selvsyn, men almindelige selvfølgeligheder er haram på avisredaktionerne, så dette kunne være forbrugeroplysning til nye læsere der er kommet til Snaphanen via medierne, men ikke har taget springet over til de virkeligt ‘farlige’ endnu. Prøv, de bider faktisk ikke, og der er ikke en eneste opfordring til vold eller bombeopskrift der, men en masse intelligent dokumentation og debat man ikke finder i mainstreammedierne (LFPC).

Hvor kommer den onde stemning dog fra?

Det er surrealistisk at følge jammeren og skrigeriet i anstændighedens ekkokammer i disse dage. Det er noget med ‘hadefulde ytringer’ på nettet og retoriske spekulationer over hvor de væmmelige følelser kommer fra, og absolut intet om bloggeres perspektivering af virkelige fænomener som nedenstående rutineepisode i det 21. århundredes Europa. Nå, men dagen i dag blev så også dagen hvor de der ikke som os tager hysteriet oven fra og ned kan holde op med at bekymre sig: Minister: Vi må ikke blive for pæne. Ligesom virkeligheden fortsætter ufortrødent, således fortsætter blogdækningen og debatten også, selv uden dette norske carte blanche. Men replikken i Klassekampen vil altid kunne trækkes frem når en skinhellig rad melder sig og troller her (LFPC).

[…] Balladen begyndte, da en patrulje forsøgte at stoppe et par unge mænd i en stjålet bil. Biltyvene løb væk, og flere patruljevogne fulgte efter dem.

Ved Bazar Vest blev betjentene pludselig omringet af ca. 20 aggressive mænd og en af dem kastede stenen på politimanden. […]

“Der opstod en meget ond stemning,” siger han til P4 Østjylland.

Politihunde fik presset de unge ca. 25 m. væk fra betjentene. De måtte forlade stedet uden at have fået fat i biltyvene. Politiet omringet af aggressive unge 

Burka-busting

Hysterien sætter ind minut 0:24, lidt som jeg forestiller mig det lyder i Poltikens såkaldte lederkolletiv i disse dage, når medlemmerne læser deres nyeste værker højt for hinanden. “Hør lige denne om Sørine..” Mobilfotografen skriver i en længere klamamse på You Tube

:
Politiet anholdt en søster med jilbebe søndag den 31 juli, en muslimsk kvinde på 32 år. Det var afskyeligt. Min ven og jeg gik fredeligt mod Aulnay sous Bois banegård. Nær parkeringspladsen ved banegården stopper en politibil og en betjent og råber: “Burka er forbudt!”, hun svarede, “det er ​​min ret, jeg kan klæde som jeg ser vil, jeg har ret til at praktisere min religion som jeg forstår den, både i det offentlige og private rum.” (Snaphanens oversættelse)

Selvom jeg interesserer mig mere for, hvad der er inde i folks hoveder end udenpå, må man konstatere, at burka nu engang er forbudt i Frankrig og Belgien, og at den er på vej til at blive det i Italien også. I visse områder bliver det svært at håndhæve, i Marseille ser man stadig helt uforstyrrede burkaer, men der er islamprocenten også næsten på højde med Malmøs, dér skal en politibetjent lave en nøje cost-benefit analyse, inden han griber ind. Lidt derfra: Marseilles Sinking Rapidly into the Third World, Mohammedan Youths Steal Parking Centre in Marseilles. ER man blank på Frankrig, kan man starte her: Book Review of “The Lost Territories of the Republic.”

Der er mere.Hver dag sine fransk-muslimske kultursammenstød:

Police in Nice have opened an inquiry after roads close to a mosque were given names that could “incite discrimination and racial hatred.” Rue d’Angleterre, rue de la Suisse and rue d’Italie, had their original street signs covered with new plaques saying “Burqa street” (rue de la Burqa), “Muslim Brotherhood street” (rue des Frères musulmans) and “Stoning street” (rue de la Lapidation).Protestors rename Nice road ‘Burqa street’, « Quartier halal » : les rues ont changé de nom cette nuit
Fortsæt med at læse “Teherans producent af statslige løgne: Press TV”

Breivik og Nidal Hasan: To terrorister, en med, en uden et bagland

I forlængelse af hvad jeg skrev i går om blogverdenen kontra mainstreammedierne, er historier som denne et eksempel på at førstnævntes islamkritiske tilgang blandt andet bygger på mediekritik der kan dokumenteres sort på hvidt. Derfor er der ingen grund til at frygte noget backlash mod blogverdenen, for ikke nok så viel Geschrei kan udlægge ubekvemme afsløringer som ‘had’. Det groteske hysteri der kan opleves i øjeblikket ovre hos de anstændige udspiller sig i et ekkokammer af ureflekterede antagelser om skribenter der udsender eder og forbandelser i en lind strøm, og opvigler til borgerkrig. Lad dem nu bare ligge dernede og sparke i gulvet, hvis de får det godt ved det. Imens går dokumentationsarbejdet uforfærdet videre (LFPC).

All one need do to conclude without doubt that the mainstream media is working on behalf of Islamic terror and against the Judeo-Christian West is to compare and contrast the story The New York Times ran in the wake of Nidal Hassan​’s massacre at Ft. Hood with that of Anders Behring Breivik’s carnage in Oslo. In the forty-plus paragraph story on the Muslim Hassan’s murder of 13 American soldiers, the killer’s religion was not mentioned once. Not once. This despite the fact that Hassan had been well known for giving a Power Point presentations on Islam’s holy requirement to commit mass murder of infidels. It was also widely reported that he shouted the cry of Islamic terrorists — “Allahu Akbar!!!” — as he opened fire. He even had a business card – a business card for goodness’ sake! – which identified him as a “Solider of Allah.”

How many paragraphs into the story did it take The New York Times to mention Breivik’s supposed Christianity? None. It was in the headline: “As Horrors Emerge, Norway Charges Christian Extremist.” […] Evan Sayet: Terrorists and Double Standards

Sprog er magt – fra masseindvandring til massemord

SR øjner en chance for at få tabuiseret ord som “masseindvandring” og “islamisering”. De ville også gøre Riksdagen er stor tjeneste ved det, SD ´s indtog i den har ikke mindst betydet, at ord de før kunne slippe for, ikke mindst taket være pressens hjælp, nu må tåles at blive hørt. Roland Huntford skrev i sin bog om Sverige, The New Totalitarians (1972), at svenske borgerlige havde været afmægtige så længe, at de ikke længere havde deres eget sprog. Værdipolitisk har de det stadig ikke, de taler som Miljø- eller Vänsterpartister, ikke som de “vulgære danskere”, som de servile duksedrenge på SR fortæller os om i indslaget. Tror de ikke deres yndligsord “främlingsfientlig” er et resultat af en sproglig magtkamp? Tror de ikke deres “islamofobi”, skyldes at de, – sikkert uden at vide det, – abonnerer på Ayatholah Khomeinis propagandasprog mod iranske kvinders frihed?, ihærdigt videreformidlet en af bevidstløs europæisk venstrefløj og af et ganske bevidst Organization of the Islamic Conference.
Hvad vi ser, er at multikulturalisterne har vadet i dårlige nyheder i åresvis, men nu fik de endelig en “god.” Den citron skal presses, inden dagligdagen indfinder sig igen, og ingen har gjort det mere viderværdigt end Politiken, der i virjkeligheden medvirker til at radikalisere og lavpande det politiske klima i Danmark. Højskoleforstander Thue Kjærhus i KrD i dag (ikke online)

I debatten om Islam og indvandringen er de pragmatiske argumenter blevet udgrænset og erstattet af ideologiske. Det er efter min vurdering medvirkende til, at debatten bliver så uforsonlig og moralsk. Dagbladet Politiken er et godt eksempel på, at det er ideologien og det ikkepragmatiske, der er i zenith i debatten om indvandring, multikulturalisme og det danske højre. Det har derfor også været alt for fristende for Politiken i kølvandet på terroren i Norge at gøre gældende, at Breivik delte synspunkter med Dansk Folkeparti.

Åkesson klarer sig pænt. Man kan benytte lejligheden til at sammenligne SR´s journalister med en lignende diskusssion i Deadline mellem Morten Uhrskov og Rothstein.(fra minut 7) Der har SR deres påstået vulgære, danske debat…… Rothstein har en rigtig pointe, Norge er i sorg, Danmark er på vej i valgkamp. (Se også FÖRBJUD ORDEN MASSINVANDING OCH ISLAMISERING.)

35 % af de ramte, anmelder ikke kriminalitet

Af Lene Kattrup Dyrlæge og medlem af Det Etiske Råd

Per Schultz Jørgensen ( PSJ) anklager mig i avisen den 23/ 7 for at overdrive problemerne med kriminaliteten. Jeg forstår ham sådan, at han vistnok mener, at den samlede kriminalitet er faldende. Han finder det uetisk af mig at fremmane et frygtbillede, der ikke har hold i virkeligheden.
Jeg mener, han tager fejl. Hvis hans påstand var korrekt, så ville hans anklage også gælde pressen, som jeg finder, blot beskriver virkeligheden og den barske sandhed om, at kriminaliteten udgør et kæmpeproblem for især de borgere, der bor i de dele af byerne eller på landet, som er særligt hårdt ramt. Kriminaliteten rammer skævt.

Fortsæt med at læse “Coren & Shaidle on Norway’s anti-Semitism”

Asylanter splitter Bari ad

ASYLUM-SEEKERS blocking a road and a railway near an immigrant centre in the southern Italian city of Bari clashed with police on Monday in a protest to demand refugee status, ANSA news agency reported.Several people including passers-by were injured in the clashes, the report said, adding that the asylum-seekers had thrown stones at a passing bus.They also moved large rocks onto the railway to block trains and set off fires along the line. The report said that hundreds of people were taking part in the protest and some of them were armed with metal bars and stones.Clashes between Italy police, immigrants injure 30, African immigrants have gone on the rampage in Bari, Italy, blocking roads and a railway line, setting things on fire and attacking police and passers-by with iron bars. Video.

Antisemitisk norsk presse angriber og belyver Barry Rubin

Barry Rubin om den respons han fik efter sin artikel “The Oslo Syndrome” i the Jerusalem Post (LFPC).

[…] After receiving a lot of positive mail from readers around the world, suddenly I started getting a few outraged letters from Norway angrily denouncing me for “spitting in the face” of those killed and calling them terrorists.

Astonished, I assumed it was simply because these people in Norway were understandably sensitive on the issue and their English isn’t as good as they thought since they misread my article.

Then I discovered that a newspaper in Norway translated — without my knowledge or permission — alleged parts of my article into Norwegian. It claims that I wrote:

“Ungdomsleiren han (Anders Behring Breivik) angrep var i bunn og grunn en terrortreningsleir.”

This means in English: “The youth camp (Breivik) attacked was basically a terrorist training camp.”

I should add though that the newspaper did link to the English-language original so anyone could check it, if they were good enough in both languages. But the newspaper also told its readers what to think. Every time I referred to Hamas or other groups as terrorists the newspaper put that in quotation marks, as if that is how it was in the original.

And it helpfully “explained”: “Rubin er avslørt som langvarig Israel-lobbyist, som får betalt for å fremme Israels sak.” And that means: “Rubin is exposed as a longstanding lobbyist for Israel, who is paid for promoting Israel’s cause.” There are a number of untruths in that sentence, but I think you catch the drift. […] Barry Rubin: How a Newspaper in Norway Has Transformed Me into a ‘Pro-Terrorist’ Criminal

Pakistan: Kristne nægtede at konvertere, 2-årig datter gruppevoldtaget
Der er grusomheder, og der er grusomheder. Den første slags tilskrives medskyldige uden del eller interesse i udåden. Den anden slags eksisterer slet ikke i den gøglende mainstreamkonsensus (LFPC).

Wilders: “The ‘Left’ can get lost”

Last week there was a ‘witch hunt’ against him, according to Wilders. “If a moslim pleads a terrorist attack, it’s not the fault of the islam according to the leftists, if a crazy maniac pleads an attack in Norway then the Freedom Party PVV all of sudden takes it on the chin.” [..]

The Freedom party PVV-leader feels that he should is not to blame not be blamed for any of this. “Left-wing parties have grasped this opportunity to try to demolish the PVV and they demonize us with a morbid eagerness. But it’s all in vain, fortunately our voters have common sense knowledge and will not be influenced talked into these leftist lies by the lies from the left-wing parties. Our voters know that the PVV is against violence, only uses democratic means and loathes what happened in Norway.” He does have the intention to respond to these leftist politicians and he states: not planning to explain himself to the left-wing parties and as he stated: “They can get lost. All of them”. Wilders furious at ‘witch hunt’ after the Norwegian drama

Jeg skrev for mange år siden: “Når det multikulturelle samfundsekperiment engang går helt galt, – og nu har vi set, at kun fantasien sætter græser for, hvordan det kan gå ad Helvede til, – så vil der stå i Politiken, at det er Dansk Folkepartis skyld. Jeg skulle selvfølgelig have skrevet, enhver der har advaret og skrevet i mod multikulturens skyld. Og mon ikke lige det gik sådan? Nu har vi fået en forsmag på, hvordan klimaet bliver i Danmark, når den næste større terrorhandling indtræffer, måske her i landet. Denne uges heksejagt og hysteri, vil være det rene vand. Sikken et masseslagsmål, vi skal have. I dag er vi ikke bare højreradikale, men også “skabsnazister.” Ingen lavere? Mon ikke, det er at forpeste debatklimaet og skabe had vold? Hvad er en højreekstremist, hvis det ikke er sådan en her ? Der kan være flere grunde til, at MSM reagerer som de gør, men man skal ikke overse brødnid og misundelse, som Lars Otto Kristensen fra Århus skriver idag. Det er måske en slags trøst, at det har været nøjagtigt det samme og lige så giftigt i hele Europa. En smagsprøve fra Tyskland, hvor det naturligvis er Thilo Sarrazins skyld og store blogs som PI. Også PI er ligesom PI i Sverige, udelukkende blevet citeret fra deres kommentarfelt, for at medierne kunne få pengene til at passe. Og endelig skal vi ikke glemme en stensikker klassiker: Det var jøderne,der gjorde det. (video tysk utekstet)

Information har idag en artikel Indvandringskritiske blogs leverer skyts til samfundsdebatten, som man ikke kan have noget at indvende imod. Den er fair og ordentlig, det sker også for Information. Poltiken har artiklen “Antimuslimer vinder frem på nettet” (ikke online) om Document, Uriaposten og Snaphanen, der har hæderlige passager, men hovedsageligt er ude på at shame, denne gang ikke ved hjælp af den radikale lystløgner Shansen, – blev hun for slem, selv for Politiken? – men ved hjælp af svenske, venstreradikale Expo.se og udpluk fra vores kommentarfelt. Et mindre fremskridt.

Hvis Politikens Jakob Elkjær og John Hansen ikke havde skrevet, som de har gjort, kunne de sagtens have siddet med ved bordet, og fået nogle glas øl med os. Vi har tilbragt denne aften med et ordentligt menneske, Hans Rustad fra Norge, der har haft en stormfuld tid, men redet den af med nogenlunde begrænsede skrammer og bekymringer via mobilen og laptoppen fra sin ferie i Danmark. Han har talt med mange journalister den sidste uge, og hans tanker kredsede langt mere om Norge, end om ham selv og Document.no. Det kunne måske have været interessant for Politikens læsere, at vide hvad Rustad havde på hjerte, men når avisen er mere optaget af at missionere og massere sine kernelæsere i SF-segmentet, end at skaffe interessant journalistik i kassen, så må de lave deres artikler uden vores medvirken. Ikke at de skal stryge os med hårene, men de skal ikke lave reportage, der ikke er til at skelne fra Rune Engelbreths blogindlæg, og de skal slet ikke insinuere, at vi leverer åndelig ammunition til massemord. Når vi taler om massemord, så har Mark Steyn ovenfor talt om en historisk erfaring, senest fra Balkan, der er så ubehagelig og foruroligende, at den sjældent vil være at læse for Politikens idylliserede målgruppe: “In a democratic age, you can’t buck demography — except through civil war.” Hvis der bliver en anden gang, så kunne vi tale om det. (Se også Multikulturalisternes Skingre Misantropi.)

On the waterfront. Sommernat ved Admiral Hotel i Toldbodgade, samtale mellem en nordmand og en dansker.(klik.f helskærm)

Til nye læsere: Den faktuelle elefant

Er budskabet eller budbringeren det vigtigste? Hvis man er kommet hen på Snaphanen med baggrund i det vi i blogverdenen kalder mainstreammedierne (MSM) og ikke kender vores univers, kommer man alt andet lige med massiv vægtlægning på budbringerens moralske renhed og motiver som alfa og omega, det såkaldte de-ontologiske grundsyn. Facts anses ikke for nødvendige at nævne i MSM, der opererer ud fra devisen ‘don’t show it, imply it’. Hvis budbringeren kan mistænkeliggøres bliver debunking af hans argumenter overflødige.

Lige nu gælder det bl. a. højkvalitetsbloggen Gates of Vienna, hvis faktiske indhold os bekendt ikke er blevet beskrevet nærmere. I stedet fokuseres på bloggerne bag, og det “netværk” de er en del af. Et hurtigt reality check: Blogindlæggene på Gates of Vienna tager dels udgangspunkt i historier om virkelige begivenheder i virkelighedens verden, ofte fra MSM, eller der kan være tale om lange essays af gæsteskribenter, i flere dele med fyldige kildeangivelser. Bloggerne benytter såmænd bare den frihed man har i et demokratisk samfund til at debattere og dokumentere. Længere er den egentlig ikke, men det er slet ikke det indtryk der formidles i danske medier.

I blogverdenen er vægtlægningen diametralt modsat af MSMs. Vi accepterer ikke shaming som det sidste ord. Facts er det helt afgørende, og vi lader os ikke kue af at vi er oppe imod en helt ureflekteret konsensus om budbringeren på bekostning af budskabet. Det er os, ikke medierne, der fokuserer og fastholder opmærksomheden på alvorlige forandringer i Europa og verden omkring os. Noget af en påstand? Ja, men den kan faktisk dokumenteres ved at søge på forekomsten af bestemte ord og begreber på Infomedia. Lad være med at tro på hvad jeg siger, gå selv hen på biblioteket og bekræft disse sigende resultater:

Ordet ‘kitman’ (islamisk udtryk for tilbageholdelse af hele sandheden) er aldrig blevet brugt af en dansk journalist. ‘Taqiyya’ (eller taqiya/taqija, dvs. tvetungethed) er brugt tre-fem gange af danske journalister i hele Infomedias omkring 20-årige historie. ‘Defensiv jihad’ (som er det begreb jihadiske terrorister legitimerer sig ved, ikke helt uvæsentligt) er brugt omkring seks gange i danske avismedier. De fleste gange i forbindelse med interviews, hvor emnet har nævnt det, eller i oversatte artikler. EUROGENDFOR, det hemmelighedsfulde gendarmerikorps under opbygning af EU (officiel hjemmeside her) er aldrig blevet nævnt af en dansk journalist. Jeg har ingen omtale kunnet finde af de aggressive muslimske bønneseancer i rue des Poissonniers og andre steder i Paris. Ordet ‘carbeque’ er aldrig blevet brugt af en dansk journalist. Jeg har fundet siger og skriver to artikler (Politiken og BT, april 2011) der omtaler det forhold at alle overfaldsvoldtægter i Oslo begås af udenlandske mænd.

Med andre ord, ingen dansk avisjournalist har nogensinde gået i kast med at afdække virkeligheden i jordhøjde der hvor den gør allermest ondt (også på en journalists karriere). Ingen danske journalister har nogensinde sat sig for som en selvfølge at perspektivere terrorangreb ud fra doktrinen om defensiv jihad, som bl. a. Robert Spencer gør konsekvent. Fraværet af faglige begreber er en dom over journalistikkens lødighed og ambitionsniveau.

Vi tager al skryderiet om at ‘kigge på tonen på internettet’ med ophøjet hån og foragt, og betragter dovne, medløberiske ‘journalisters’ skinhellige dæmonisering af dem der har virkeligheden for øje som blot et irritationsmoment der ikke får os til at ryste på hånden. Vi har fat i den lange ende (LFPC).

Sør’me også hindu-højreekstremister i Indien

Definitionerne langs det politiske spektrum er i bevægelse i disse år – centrum forskydes mod venstre. Krav om effektiv indgriben mod den islamiske terror, der bare for de ‘større’ angrebs vedkommende kostede omkring 500 dræbte i Indien fra 2001-2008, er nu også udtryk for den rene og skære højreekstremisme. De små pus, de terminalt krænkede, gæt-selv-hvem, græder over den uforsonlige tone. Via Jihad Watch (LFPC).

[…] On July 16, Harvard instructor Subramanian Swamy wrote an op-ed in the Indian newspaper Daily News and Analysis, “How to Wipe Out Islamic Terror,” in response to the July 13th Mumbai bombings that killed 23 people.

In the op-ed, Swamy wrote that Muslims in India “are being programmed by a slow reactive process to become radical and thus slide into suicide against Hindus.” The solution, Swamy wrote, is a unified Hindu political front.  […]

“Others, who refuse to acknowledge this, or those foreigners who become Indian citizens by registration, can remain in India but should not have voting rights (which means they cannot be elected representatives),” he continued.

In the wake of the article, more than 200 people have signed a petition demanding the administration “repudiate Swamy’s remarks and terminate his association with the University.” […]

Swarmy’s article is also causing controversy abroad. In India, a minorities commission called for the arrest of Swamy for his “extreme xenophobic right-wing thoughts.” State Minorities Commission Vice Chairman Abraham Mathai urged the Mumbai police chief to bring criminal charges against Swamy. […] C. J. Ciaramella: Harvard instructor under fire for anti-terrorism op-ed attacking Muslims

Smid dem ud

Af Lone Nørgaard, lektor, cand.mag. og Britta Mogensen, mag.scient.ant

Venstre vil smide imamer, der vier mindreårige, ud af Danmark. S og SF vil oplysning og dialog. Javel så. Lad os lige se på venstrefløjsforslaget og undersøge dets værdi.
Er der nogen som helst sandsynlighed for, at imamerne mangler oplysning? De ankommer ikke til et ingenmandsland, de kommer til et højtudviklet demokrati med love, der er vedtaget af et folketing, som vælgerne har sammensat. De placeres i en allerede eksisterende moské, hvor imamen dér kan oplyse om lovene her i landet. Hvis S og SF skulle mene, at der mangler oplysning om Danmark, bør de naturligvis kræve, at imamen fuldt ud kender til landet, inden han får indrejsetilladelse. ”Eksamen” kan aflægges på ambassaden i imamens hjemland.

Dialog på arabisk betyder krav

Fortsæt med at læse “Avisrunden”

Af Julia Caesar

Copyright Julia Caesar, Snaphanen, HRS och document.no. Citera gärna delar av texten men iaktta gott bloggskick och länka till Snaphanen!

Terrordåden i Norge den 22 juli sänder chockvågor inte bara över Norge utan över hela världen. Sjuttiosex döda, varav merparten ungdomar, i en massaker som saknar motsvarighet på våra breddgrader under fredstid. Ord som ”ufattelig” räcker inte för att beskriva en tragedi som är bortom normal mänsklig fattningsförmåga. Som alla terrordåd väcker även detta avsky och bestörtning över att så satanisk grymhet kan rymmas i en mänsklig hjärna.

Men var tragedin omöjlig att förutse? Är den omöjlig att förstå? Nej. Grunden för extremistiska terrordåd är för länge sedan lagd genom politikens utformning i de nordiska länderna – en splittringspolitik som bygger på en hejdlös och potentiellt explosiv blandning av vitt skilda kulturer, religioner och etniciteter. Historien slutar inte med Anders Behring Breiviks masslakt på sina egna landsmän. Vi kommer att få uppleva fler terrordåd; vänsterextremistiska, islamistiska, högerextremistiska – och dåd som begås till synes utan någon begriplig orsak alls.

Europas befolkning är hårt pressad av de kulturella, sociala och ekonomiska påfrestningar som massinvandringen från framför allt muslimska länder innebär. Från historien vet vi att alla försök att få islam och kristendom att leva sida vid sida har resulterat i krig, förföljelse, blodiga konflikter och död. Om de styrande eliterna framhärdar i att driva samma politik som hittills mot folkets vilja, samtidigt som de predikar ensidig tolerans och öppenhet – då fortsätter man också att tillhandahålla en konfliktfylld jordmån för fler terrordåd.

Det är inte klädsamt när just de som i årtionden har drivit fram det mångkulturella samhället nu står som fågelholkar över terrordåden i Norge. De om några har anledning att inse att ”det oväntade” händer och kommer att hända igen. Oväntat är det bara för den som lever med tjocka skygglappar och inte har haft modet eller viljan att avläsa och reflektera över de dramatiska och konfliktfyllda samhällsförändringar som massiv utomeuropeisk massinvandring har medfört i våra länder. Eller som inte kan avlyssna debattklimat och politiska och andra ideologiska strömningar i sin samtid, allt som pågår där vanliga människor lever sina vanliga liv, vid köksbord och på arbetsplatser i det så kallade folkdjupet.

Fluffiga utopier har manövrerat ut verkligheten

Den mångkulturella politiken utgår ifrån att människan bara är ett tomt skal, med psykologen och författaren Steven Pinkers ord ett ”oskrivet blad” som går att forma och anpassa till vad som helst.

De enda egenskaper som förutsätts följa med i leveransen är tolerans och godhet. Allt annat, som kulturellt och etniskt ursprung, politisk, religiös eller annan ideologisk övertygelse, har relativiserats bort. Fluffiga utopier har tillåtits manövrera ut verklighet och kunskap om människans natur. Men människan är inget oskrivet blad som låter sig skrivas med vad som helst som för tillfället anses ideologiskt lämpligt. Vi är biologiskt anpassade till den region där vi föds, vi är bärare av olika kulturer, ideologier, religioner och andra sammanhang. Vi är kort sagt olika. Drömmen om ”den nya människan” hör hemma i de gamla kommunistiska skräckväldena Sovjet, Kina och DDR. Där trodde man på allvar sig kunna stöpa om den mänskliga naturen till kommunistiska idealmedborgare i den totalitära staten. Hur det gick vet vi.

Jag tror att vi är många som är djupt berörda av terrordåden i Norge men inte förvånade över att de kunde hända. Det kunde lika gärna ha hänt i Sverige, där de samhällsförändringar som Anders Behring Breivik sagt sig vilja bekämpa (mångkultur, utplåning av den egna kulturen och islamisering) på många sätt har gått ännu mycket längre än i Norge.

Ondskan finns

Ondskan finns. Den finns i människan, lika självklart som godheten. Ingen är renodlat ond eller god. Vi rymmer båda, och alla nyanser däremellan, inom oss. Ändå blir vi lika chockade varje gång ondskan visar sitt nakna ansikte. I synnerhet svenska politiker verkar tro sig kapabla att radera ondskan ur det mänskliga känsloregistret, i enlighet med drömmen om det oskrivna bladet. Trodde vi att den skulle utrotas i takt med civilisationens utveckling? Lite beprövad svensk social ingenjörskonst som quick fix så ordnar sig allt?

Så enkelt löser man inga problem. Det vi måste börja med att besinna är att brutala terrordåd kan hända igen. Att det kommer att hända igen. Och människor kommer att säga samma sak som de brukar säga när terrordåd och andra tragedier inträffar: ”Inte trodde vi att sånt kunde hända i Sverige/Norge/Danmark.” I trygghetsnarkomanernas Sverige ingår inte terrordåd i föreställningsvärlden. Ändå är det bara ett drygt halvår sedan den irakiske självmordsbombaren Taimour Abdulwahab, 29, sprängde sig i luften mitt i julhandeln i Stockholms city. Det var bara teknisk klantighet som gjorde att han inte tog mängder av andra människor med sig i döden. Något borde vi ha lärt oss.

”Moraliska argument biter inte på omoraliska motståndare”

”Norgeattacken är en av flera som kommer i Europa och det får ni lära er leva med så länge ni ger politikerna frikort att riskera era liv hur de vill. Sveriges misstag är att inbilla sig att moraliska argument biter på en fullkomligt omoralisk motståndare” skriver Jan Kallberg, svensk debattör boende i Texas, USA, på Dagens PS.

”Det är lika poänglöst att söka moraliskt nedmontera politiskt våld med argument eftersom de som utför våldet redan har slutat lyssna. Mot hemodlad extremism har vi svårt att skydda oss eftersom de har lättare att röra sig i samhället och enskild som bestämmer sig för att göra terroristgärningar utan samverkan med andra. Det är svårt att avslöja någon som inte talar med någon.

Däremot, om vi möter internationell terrorism är det en motståndare som ser mjukhet som vekhet och en blotta, en motståndare som helt ignorerar varje mänsklig moralisk grund i syfte att ha ihjäl för ett politiskt mål. Så när det svenska samhället ignorerar terrorismen i en källarlokal nära dig bygger det på tron att någon form av moralisk insikt skall kliva in och förändra de skäggiga alternativt helrakade männen i källarlokalen så att de kramas på Fryshuset och börjar läsa feminism på ABF. Det kommer aldrig att inträffa. Det är tragiskt naivt. Det är nästan motbjudande naivt.”

Marionetterna gör jobbet

Anders Behring Breivik kan känna sig nöjd. Den 32-årige norske massmördaren har lyckats med sin plan. Isolerad i häktet behöver han som en demonregissör bara sitta passiv medan marionetterna gör resten av jobbet åt honom, precis som han har förutsett.

Om han inte vore avskuren från all mediekonsumtion skulle han antagligen njuta ohämmat av det som nu pågår i media när journalister och diverse andra ”experter” lika lydigt som förutsägbart axlar sina roller och bidrar till ökad polarisering och splittring. I Sverige med frontalfigurer som Lisa Bjurwald, Annika Hamrud, Daniel Poohl och Alexander Bengtsson från vänstertidningen Expo, Anna-Lena Lodenius och Lena Sundström, som verkar se sig själva upphöjda till objektiva ”experter på främlingsfientlighet” och anlitas som sådana av media, trots att det är uppenbart att de har en egen politisk agenda. Drevet går. Häxjakten är i full gång. Hyckleriet når nya höjder. Det sunda förnuftet lyser med sin frånvaro, liksom den eftertanke William Shakespeare talar om i Hamlets tredje akt:

”Så går beslutsamhetens friska hy
I eftertankens kranka blekhet över.”

”Högern är som skrämda råttor”

Det är eftertanke vi behöver. Tid för reflexion och begrundan. Men när vargflocken känner vittring av blod finns ingen plats för eftertanke. Här yppar sig ett fantastiskt tillfälle att positionera sig själv och legitimera sin självpåtagna expertstatus. I den svenska statsradion sitter vänsterextremisten och SD-hataren Täppas Fogelberg som programledare och kallar högern, det vill säga allting till höger om honom själv, för ”skrämda råttor” i direktsändning av Ring P1.

”Högern är ju som skrämda råttor! Till och med Sverigedemokraterna börjar snart bli invandrarkramare i pur rädsla för att sammanblandas med det här (terrordådet i Norge). Råttorna kryper ned från ljuset.”

Allting är med andra ord Sverigedemokraternas fel. Precis som vanligt. Om ett terrordåd inträffar i Norge är det Sverigedemokraternas fel. Om en irakier spränger sig till döds i Stockholm är det Sverigedemokraternas fel. Sverigedemokraterna är sedan valet 2010 ett demokratiskt invalt parti i riksdagen med 5,7 procent av väljarnas röster, men de har effektivt utestängts från politiskt inflytande av övriga sju partier. Ändå är allting på något märkligt sätt deras fel. Tala om häxprocesser och sandlådetaktik.

Och samma drev gör allt för att genom höggradigt patologisk guilt by association dyvla över skuld på de källor Anders Behring Breivik nämner vid namn i sitt 1 516 sidor tjocka manifest. Han nämner att han tycker om opera – Mozart, Verdi, Wagner. Anständigheten kräver att räfst och rättarting utkrävs av dessa döda kompositörer. Är de prostituerade kvinnor som han har frekventerat också medskyldiga till hans brott?

”Under fernissan finns det primitiva barbariet”

”Terrordådet påminner oss om att vår civilisation är en tunn fernissa, och under den finns det primitiva barbariet. Väldigt nära” skriver bloggaren Dick Erixon på Dagens PS.

”I Dagens Nyheter får Lisa Bjurwald oemotsagd sprida insinuationer och anklagelser mot alla som andas att det kan finnas problem med multikulturalismen. Genom att diskutera integrationen har man stimulerat till terror. Detta synsätt underkänner John Stuart Mills argument för en öppen och fri debatt. Lisa Bjurwald omyndigförklarar alla i samhället, eftersom det uppenbarligen inte kan hantera en öppen debatt utan att tillgripa våld. Hennes ståndpunkter leder logiskt till att allmän censur ska införas och en totalitär stat upprättas som håller ordning på medborgarna, så att de inte för “fel” debatter.

Det är självfallet en avgrundsdjup skillnad på att öppet diskutera integrationens misslyckanden i syfte att finna lösningar inom den demokratiska beslutsapparaten, och att avrätta dem som inte delar de egna åsikterna. Att medierna nu försöker sudda ut den här skillnaden är allvarligt. Det skadar det öppna samhället. Och därmed går man Breiviks ärenden.”

Gigantisk evakuering av skuld

När en tragedi som den i Norge inträffar utlöser det chock- och krisreaktioner inte bara hos de närmast berörda. Terrordådet sänder tryckvågor av chock ut över hela världen. En yttring av kris och chock är skulden. Skuld är en av människans mest outhärdliga känslor. Den som överlever en katastrof där många andra omkommer drabbas ofta av smärtsamma skuldkänslor – ”varför fick just jag överleva?” De ungdomar som klarade sig levande från massakern på Utöya kan inte förväntas jubla av lycka över att de överlevde. Inte än. Först måste de ta sig igenom skulden – som läggs ovanpå den tunga sorgen över förlusten av vänner som mördades.

Den som anar att han/hon har ansvar och skuld för något gör ofta allt för att bli kvitt den obehagliga känslan genom att evakuera skulden, vräka den på någon annan. Det som nu pågår i media är evakuering av skuld i gigantisk omfattning, i både Norge, Danmark och Sverige. Häxjakt pågår på allt och alla som kan associeras med Anders Behring Breivik, i synnerhet systemkritiska bloggar som han uppger att han har läst. I Norge document.no, i Danmark Snaphanen och Uriasposten, i Sverige Politiskt Inkorrekt. Syndabockar utses på löpande band i lika ohederliga som desperata försök att rentvå sig själv från skuld och delaktighet. Det är gyttjebrottning på så låg nivå att skammens rodnad borde färga kinderna på alla dem som nu kryper fram ur sina hålor med smutskastning som verktyg för att uppnå politiska mål. De som nu tjuter med ulvarna är samma människor som inte ens står ut med att andra människor har andra åsikter än de själva. I sin iver att korsfästa bloggvärlden kastar de all eventuell kvarvarande hederlighet över bord.

Bloggvärlden är en reaktion på ett inavlat debattklimat

Men det är inte Internet och bloggvärlden som har skapat det rådande debattklimatet. Bloggvärlden är en reaktion mot det inavlade debattklimat som i minst fyra årtionden har styrts med järnhand av en politisk och massmedial elit. Allra värst är det i Sverige. Denna elit med sina ständiga påbud om tolerans tolererar inga andra åsikter än sina egna och skyr inga medel att hålla oliktänkande borta från debattens arenor. Det är denna elits förgrundsfigurer, de som med största självklarhet har tillskansat sig både tolkningsföreträdet och megafonerna, som nu försvarar sina positioner genom energisk evakuering skuld. De skulle aldrig medge att de vill förhindra debatt i ämnen där de själva anser sig sitta inne med den absoluta sanningen. Men de är i praktiken yttrandefrihetens vaktkonstaplar och dödgrävare, uppfyllda av sin egen rättfärdighets salighet.

I Sverige sköts debatten huvudsakligen av ett begränsat antal proffstyckare som låtsas debattera med varandra men i praktiken är eniga om det mesta i enlighet med det rådande konsensustänkandet. Någon har sagt att om världen störtade samman och hela befolkningen försvann ned i ett bråddjup skulle debattproffsen inte märka någon skillnad. De skulle bara fortsätta debattera med varandra som om ingenting hänt.

Gammelmedia mörklägger

Ingen av de systemkritiska bloggar som Behring Breivik citerar i sitt manifest har såvitt jag kan se någonsin uppmanat till våld. Däremot skildrar och kritiserar de konsekvenserna av massinvandringspolitik och anpassning till islam i de berörda länderna, som en kraftigt ökande och alltmer brutal våldsbrottslighet där invandrare från framför allt Mellanöstern och Nordafrika är påtagligt överrepresenterade, en havererad integration, importerad heders- och skamkultur, barn- och tvångsäktenskap, islams syn på kvinnor som andrahandsvarelser, Europarekord i anmälda våldtäkter (i Sverige), ett snabbt växande antal bidragsförsörjda etniska enklaver som lever i självvald avskildhet från det övriga samhället och ständiga nedskärningar i välfärden till följd av invandringens oredovisade kostnader.

Det här är en verklighet som gammelmedia inte har lust att rapportera om. Bloggar och nätsajter tar det ansvar att spegla historiens största samhällsomvandling som etablerade media vägrar ta. Hellre än att riskera att ses som ”främlingsfientliga” smusslar gammelmedia undan sanningen och bokför invandringspolitikens sociala, kulturella och ekonomiska kostnader på mörklagda konton. Att följa med i de ideologiska svängarna i den statligt anbefallda mångkulturalistiska politiken är för dem oändligt mycket viktigare än att ge sina läsare/lyssnare/tittare korrekt och saklig information. Vi har aldrig någon gång i historien haft en journalistkår som så till den grad sviker sitt professionella ansvar.

”Det största journalistiska sveket”

Fortsæt med at læse “Søndagskronik: Ansvar och skuld”