Sverige tynget af asylmesterskab

Minister Tobias Billström: “Det har intet med politik at gøre.” Nej, da, det er en rent administrativt håndtag, der skrues på i “frustration” over andre europæeres uvilje mod at lade sig ødelægge med samme fart som Sverige. Her er tale om et strategisk tilbagetog, der naturligvis er politisk dikteret. Det er ikke Migverkets embedsmænd, der skærer ned i den målestok.

In 2007, 18,559 Iraqis sought asylum in Sweden and nearly three-quarters were accepted. Last year the number arriving was 2,297—and less than a quarter were granted asylum. The decline can be explained partly by better security in Iraq. But experts say the main factor was a Swedish court ruling in 2008 placing a greater burden on refugees to prove they were in danger.

Tobias Billström, Sweden’s migration minister, insists there was no political involvement in the ruling, but the centre-right government has been quick to stress the court’s message. “Now you have to show there is a real threat,” he says. “You cannot just turn up and say you’re from Iraq.”

The tougher approach is welcomed by some Swedes, amid unease over the changing face of their traditionally homogenous society. More than a tenth of the population is now foreign-born, with Iraqis among the largest group. Anti-immigration sentiment could make itself felt in next month’s general election, with opinion polls suggesting the far-right Sweden Democrats could win their first seat in parliament.Few places feel the tension more than Södertälje, an industrial town where 8,000 Iraqis live, many in high-rise ghettos. Anders Lago, the town’s Social Democratic mayor, says the strain on public services is unsustainable. “We need a new system. Södertälje cannot take care of everybody.”

Behind Sweden’s new approach lies frustration that other European Union states have not taken more refugees. Before the ruling, Sweden received about 60 per cent of Iraqi asylum applications in the EU. “Financial Times Sweden Loses Patience With Refugee Champion Role” (log in) via Amren.com

Verdenshistoriens uten sammenligning største svik

Kommentar tilsendt Snaphanen af Fjordman:

De av oss som regelmessig leser alternative nettsider som MEMRI eller Jihad Watch blir nesten daglig slått av hvor lite av det som refereres der som siteres i de store mediene, og hvor forvridd rapporteringen er når den eventuelt kommer. Dette gjelder helt sikkert mange typer saker, men det er spesielt tydelig i alt om har med multikulturalisme, islam og innvandring å gjøre. Det er godt dokumentert med informasjon som er offentlig tilgjengelig, blant annet på internett men ikke kun der, at store islamske land aktivt finansierer moskeer og islamske sentre i våre land med den uttrykte hensikt å kolonisere våre land. Ledere for store globale organisasjoner som Det muslimske brorskapet har sagt rett ut at deres mål er å knuse vestlig sivilisasjon, og har utarbeidet detaljerte langsiktige planer for hvordan de skal infiltrere våre samfunn for å oppnå dette målet. Samtidig har ornanisasjoner som EU, til dels bak vår rygg, bevisst lagt til rette for fortsatt muslimsk masseinnvandring til våre land. Også norske myndigheter, inkludert den “konservative” Høyrelederen Erna Solberg, legger formelt til rette for utøvelse av sharia på vår jord. I følge islamsk lov skal vi være dhimmier, trakasserte annenrangs borgere på grensen til ikke-borgere, i vårt eget land. Ikke bare samarbeider muslimske land på internasjonal basis for å omgjøre oss til dette, men vestlige myndigheter og ledere er villige kollaboratører i prosessen. Dette utgjør verdenshistoriens uten sammenligning største svik. Det dreier seg ikke bare om et landssvik, men om et kontinentssvik eller et sivilisasjonssvik. Hva skriver de store vestlige mediene om i denne situasjonen? Islamofobi, og kanskje litt om karbondioksid. Det skal ikke glemmes.

GZ: Hate crimes i et ophedet klima, virkelige og iscenesatte

Jeg er ikke sikker på at dette har været omtalt i danske medier, men et knivangreb mod en muslimsk taxachauffør i New York City har igen illustreret brudlinjerne i dagens verden. For hvor major Nidal Malik Hasans massakre på Fort Hood eller Faisal Shahzads fejlslagne bombesprængning på Times Square udløste forbløffelse og undren over gerningsmændenes motiver i de amerikanske medier, har konklusionen i den aktuelle sag været øjeblikkelig: Man tager gerningsmanden på ordet, modsat i de førnævnte sager.

I skrivende stund har forventelige blogmodstandere som LGF kastet sig frådende over Pamela Geller og Robert Spencer og gjort dem til de egentlige gerningsmænd. Sammenkædningen er selvfølgelig absurd: Skulle disse bloggere have afstået fra faktuel dokumentation af moské-projektet i lyset af mainstreammediernes svigt, fordi ustabile personer som knivstikkeren Michael Enright kunne bruge dem som foranledning (hvilket intet dog i øjeblikket tyder på)? Lige så absurd som at bebrejde The Beatles at de udsendte Helter Skelter, fordi Charlie Manson kunne ‘finde’ budskaber i sangen. Konsekvensen ville blive lammende passivitet og selvpålagt tavshed, og hvad dette handler om er (skriver jeg som partisk blogger) endnu engang den venstrefløj, inkl. liberal medier, der ikke har virkeligheden på deres side, og som ikke skyr nogle midler for at sværte modparten i mangel på facts og argumenter.

Spekulationer om hvorvidt Enrights overfald var et set-up netop designet med henblik på at vende folkestemningen om moské-projektet ser ikke ud til at have noget på sig. Derimod tyder en mindre omtalt episode fra New York City på at ABC News forsøgte at skaffe billeder i kassen ved at fremprovokere en konfrontation med Ground Zero-demonstranter (LFPC).

In a letter to David Westin, President of ABC NEWS from Andrea Lafferty, Executive Director of the Traditional Values Coalition…

Dear Mr. Westin:

I am alarmed by an experience I had with employees of ABC News during a demonstration against the proposed Ground Zero Mosque in New York on Sunday, August 22, 2010. […]

It was there that I noticed a man in a black shirt with a phone camera, aggressively questioning a gentleman with a sign which read “No Sharia Here.” This man was haranguing the gentleman with the sign. A reasonable person would have recognized it as provocation, which exceeded the bounds of any legitimate interview technique.

His line of questioning was very aggressive, disrespectful and condescending. He did not like the gentlemen’s answers and pushed the point: Why do you feel threatened? What are you afraid of? Why can’t you answer my questions?—type of thing. […]

A cameraman was standing nearby watching. I asked him who he worked for–he said ABC News. I then asked if the man in the black shirt was with him. The ABC cameraman said yes.

Later, I observed the man in the black shirt getting into the ABC News truck and putting on the sound equipment.

At that point, it became clear the man in the black shirt was also an employee of ABC News. The ABC cameraman also witnessed his colleague’s aggressive behavior –and did nothing to stop him.

Clearly, this ABC News employee was attempting to provoke a confrontation with participants, so ABC News cameras could record it and then use the footage. He was, quite literally, attempting to stage and “make” news. […] ABC News Tries To Incite Incident At Mosque Protest

“BILD” bringer uddrag af Thilo Sarrazins bog

Thilo Sarrazin (65, SPD) skriver i sin nye bog, “Tyskland afskaffer sig selv”, om hvorfor han mener, at vores lands fremtid er sat på spil. BILD bringer eksklusivt uddrag.(Snaphanens oversættelse)

“I ingen anden religion er grænsen til vold og terrorisme er så flydende”

Det er tilstrækkeligt, at muslimer overholder vore love, ikke undertrykker deres kvinder, afskaffer tvangsægteskaber, forhindrer deres teenagere i at være voldelige, og forsørger sig selv. Det er det, det drejer sig om. Den som kritiserer disse krav som “tvang og assimilation,” har selv et integrationsproblem. Måske skulle han skænke det en tanke, hvorfor der i hele Europa er forbehold overfor muslimer, og med gode grunde:

• Ingen anden religion i Europa forekommer optræder så krævende.
• Ingen anden indvandring end den muslimske er stærkt forbundet med overførselsindkomster og kriminalitet.
• Ingen gruppe insisterer i offentligheden, så stærkt på sin anderledeshed, især ved kvindernes påklædning.
• Ingen anden religion har så flydende grænser til vold, terrorisme og diktatur

Voldsparat mandlighed

De stort set arbejdsløse, mandlige familieoverhoveder har alt at sige hjemme, men er uden nogen prestige overfor sønnerne som forsørgere. Så meget desto ivrigere formidler de overfor deres mandlige afkom deres overdrevne forestillinger om “ære” og deres voldsparate maskulinitet. Denne rolle tager drengene til sig, mere ivrigt end at få succes i uddannelsessystemet, hvor de klarer sig endnu dårlige end muslimske piger.

Oven i skolefrustrationen kommer den seksuelle frustration, og begge bidrager til en ophobning af agressioner i de unge mænd, som lever i et et libertært samfund, der overalt tilbyder sex og pornografi.

Fortsæt med at læse “26. august, aften”

Fast en intressant skillnad gentemot den vanliga propagandan i SVT är att de inte längre sätter epitetet “främlingsfientligt” innan Sverigedemokraterna. Den nya benämningen var uppenbarligen “invandrarkritiska Sverigedemokraterna” vilket är en viss skillnad.

Hursomhelst, man märker att de andra riksdagspartierna och SVT har börjat positionera sig för det oundvikliga, att SD med 99 % sannolikhet kommer in i Riksdagen 19/9. Jag noterade en viss förändrad attityd redan efter Almedalsveckan med flera tidningsledare som började relatera sig till denna högst sannolika utveckling. Jag kan se det framför mig, en borgerlig minoritetsregering som pragmatiskt närmar sig SD i tysthet efter valet. Vilket alternativ har borgarna? Att ta in Miljöpartiet? Gör det då om de borgliga nu är beredda att stänga några kärnkraftsreaktor, höja bensinskatten med 3 kr, förbjuda svensk vapenexport etc. De borgliga borde begripa att de kommer att tappa halva sin väljarkår till SD i 2014 års val om de gör upp med Miljöpartiet istället för SD. Kommentar på nettet

Vi detaljister har set det komme på to års afstand. SD får et enkelt læserbrev ind, Åkesson kommer pludselig i TV mer end en gang om året, han skriver en kronik i Aftonbladet sidste år. Og vupti, den 19 når Sverigedemokraterna sidder i Riksdagen, så tror vi allesammen at de har nydt samme selvfølgelige frihed som enhver anden politisk bevægelse i et vestligt demokrati, selvom sandheden er, at “Blåsippan” så at sige er skudt op igennem en ren klippegrund af mediebojkot, også fra såkaldt public service. Det vi nu ser, er en positionering så hvis nogen kommer om tre måneder og minder  dem om, at ytringsfriheden i 25 år har været en by i Nordkorea, så ser de på en og siger “Hva´behager?” SD var da med der og der og der. Jovist. Berufsverbot ? Det kan vi ikke  huske. Det blinde  øje til overfald ? Det kan vi heller ikke huske. Glemslen er så dejlig, den er løftet om en fredelig og harmonisk fremtid hvor bygones er bygones og ingen bærer nag. “Det öppna samhälle.” Åkesson tager det pænt, han ved hvad han har været igennem og at der ikke er politiske points i at være bitter. At vi overhovedet skriver dette, er fordi det mest interessante ved Sverigedemokraterna overhovedet, har været  den uanstændige måde de blev behandlet på af den samlede anstændighed. Vi er ikke  medlemmer af deres klub, men fik de  10 eller 15 % til valget, ville det være folkestyrets sejr over den politiske adels 10.000 proffstyckare. Et tydeligt folkeligt forlangende til eliten, at man langt om længe kræver grundlæggende demokratiske spilleregler overholdt. Måske ville det endda være et tegn på , at internettets folkelige korrektiv til mediekleresiets dørvogtere er slået igennem, som blandt andet beskrevet af vores skattede kronikør i  Medlöparnas förräderi og Medias pressetiska apartheid. Demokratiet er motivation nok, for at følge det svenske valg i år med en særlig interesse. ( Sentio: SD får 5,6%. Öresundsintegration välkomnas. När man läser danska tidningar eller tittar på nyheterna på dansk TV så slås man av öppenheten som helt saknas i Sverige ,ak ja, han har aldrig hørt om Ritzau.)

Sarkasme

DN.se just nu: Man skjuten i armen i Eskilstuna 20:14 – Man skjuten i foten i Malmö 19:59 – Man skjuten i benen på Östermalm. 19:38

Om ett år: Riksdagshuset nerbrännt., 21:57 – Otrogen kvinna stenad i Rosengård 20:29 –  Välkommen Aschmed, miljonte irakiern i Sverige 20:20 –  Man skjuten i armen i Eskilstuna 20:14 –  Man skjuten i foten i Malmö 19:59 –  Europas högsta minaret beslutad på Hötorget 19:38 –  Man skjuten i benen på Östermalm v. Dramaten, Satt på kafé – sköts ner

UK: 20% stigning i indvandringen

The number of immigrants choosing to live in the UK long-term soared by more than 20 per cent last year, official figures today show.

Net migration increased by 33,000 to 196,000, from 163,000 in 2008, putting increasing pressure on the country’s infrastructure. […]

Their figures were released on the day it was revealed by the Mail that England is now the most overcrowded country of the 27 in the European Union. […]

Other figures released today showed births to mothers born outside the UK made up nearly a quarter of all live births in the UK last year – a figure which has doubled since the late 1990s. In Newham, east London, this rose to more than three-quarters (75.7 per cent) – the highest percentage of births to mothers born outside the UK.

The three most common countries of birth of non-UK born mothers were Pakistan, Poland and India, as has been the case since 2007, the figures showed. […] Number of immigrants living in the UK long-term SOARS by 20% as a quarter of babies are born to foreign mothers

Video: Interview mit Dr. Hans-Peter Raddatz, del 2, Hans Peter Raddatz, tysk publicist og orientalist. (tysk , utekstet, 30. jul 2010.) “Borgerkrigen er allerede begyndt. Spørgsmålet er kun, hvornår elitens fornægtelse hører op, hvornår befolkningen har fået nok….Se på vores brændende byer, vores skoler….Finanskrisen gør eliten særdeles nervøs….den besøger “ubekvemme” internetsider for at fornemme folkestemningen”. Politikerne, De har naturligvis ret, herr Raddatz men vi kan ikke sige det offentligt, så er karrieren forbi”. Raddatz siger, at det tyske demokrati undergraves i disse år, og han udtrykker bekymring for “en totalitær fase”.

Tyskland er en boble,  på vej at briste. Er  Sverige, eller kan den politiske nomenklatura trække den endnu ti år mod et opgør med formynderne, der vil blive så meget desto værre? Det er iøjenfaldende, som politikere i hele Europa er tiltagende paralyserede af det monster, de har skabt. En  almindelig taktik, er at shame dem, der beskriver det. Man kan melde dem for “racisme”, som Zenia Stampe, men strategien er ikke “fremtidssikret”. Man kan også pisse på dem og sige de lugter, som Bondam i Berlingske idag. Her gør han det Bomdam-skabte mareridt til Jespersens og Pittelkows, ganske fikst men bedaget kneb:

Så i stedet for at dæmonisere og pege fingre ad en stor samfundsgruppe, så skulle Ralf Pittelkow og hans nye bogs medforfatter Karen Jespersen begynde at arbejde positivt for integrationen – så kunne de forhindre deres eget mareridt. (Klaus Bondam Beskæftigelses-og integrationsborgmester ( R) København.)

Var GZ-imam Rauf medforfatter på Obamas Cairo-tale?

Det hævder han i hvert fald. Det begynder for denne blogger at ligne hybris i supermagtsformat: Kan dette på nogen tænkelig måde ende godt og konstruktivt ikke bare for en forandringsbesat præsident med rekordlave points i meningsmålingerne, oppe imod en befolkning massivt imod det islamiske Ground Zero-kompleks, men også for det land som byggeriet skulle signalere forsoning og en ny begyndelse med? Måske kan noget godt komme ud af det for landet og verden som helhed, omend på en helt anden måde end tiltænkt, nemlig hvis resultatet bliver nemesis der ikke kan spinnes væk eller forties af medierne.

[…] Link to audio of Rauf’s admission. The Shoebat Foundation obtained this shocking audio recording of Rauf’s own voice boasting in Arabic that Obama’s historic Cairo speech was provided by the Imam and the Cordova Initiative in what the Imam called “The Blue Print” which he said was the solution to the Islamic-American divide. Rauf claimed Chapter 6 of the Imam’s work engineered by the Cordova Initiative was the construct for the entire speech […]

[Rauf:] For example, IN MY BOOK IN THE ARABIC VERSION page 293, what did I write? WHAT ARE THE THINGS THAT THE UNITED STATES NEEDS TO DO. IF YOU EXAMINE THIS CHAPTER YOU WILL FIND THAT THE OBAMA SPEECH IN CAIRO WAS ALL TAKEN FROM THIS SECTION [Section 6].

The story was even collaborated in a written article in an interview with Hani Al-Waziri of Egypt. The clue was revealed while Rauf was answering a question regarding President Barack Obama’s speech in which Rauf replied:

“The speech was wonderful and wise in his choice of words, the Prime Minister of Malaysia after the speech disclosed to me that it is now easy for any president of a Muslim country to establish good relations with America, and I AM NOT GOING TO HIDE FROM YOU THAT ONE OF THOSE WHO PARTICIPATED IN WRITING THE SPEECH, TRANSFERRED ENTIRE PARTS OF MY BOOK ‘A NEW VISION FOR MUSLIMS AND THE WEST’, which he referred to U.S. interests being compatible with top interests of the Muslim world”. […] Walid Shoebat: 9/11 Mosque Imam Wrote Much of the Guts of Obama’s Historic Cairo Speech!

Det amerikanske udenrigsministerium, der betaler Raufs pågående udenlandsrejse, anser ikke imamens stærkt USA-fjendtlige udtalelser for noget problem. Problemet er for talsmanden her en “blogger” (Pamela Geller) der har taget citater ud af den berømte kontekst, til trods for at hun rent faktisk gengav hele talen (LFPC).

State Department officials say they are aware of the controversial remarks Imam Feisal Abdul Rauf made in 2005. Rauf is the Imam of the controversial so-called Ground Zero mosque and is presently on a State Department funded outreach tour of Middle Eastern countries.

During a 2005 conference in Australia, Imam Feisal Abdul Rauf compared the United States to Al Qaeda and said, “We tend to forget, in the West, that the United States has more Muslim blood on its hands than Al Qaeda has on its hands of innocent non-Muslims.” […]

“We are aware of those remarks,” said State Department Spokesman P.J. Crowley. “I would just caution any of you that choose to write on this that once again you have a case where a blogger has pulled out one passage from a very lengthy speech, if you read the entire speech, you will discover exactly why we think he is rightfully participating in this international speaking tour.” State Department “Aware” of Ground Zero Mosque Imam’s Controversial Remarks

Ground Zero Mosque Developer Sharif El-Gamal Exposed

Thomas Nydahl: Islams olika ansikten

Islams olika ansikten. Islamismens järnnäve. Tre nya böcker i ämnena.

Karen Jespersen och Ralf Pittelkow: Islams magt. Europas ny virkelighed (Jyllands-Postens forlag, København). Utgivningsdag 24 augusti.

Johannes Salminen: Islams två ansikten. Essäer (Söderströms, Finland och Atlantis, Sverige). Utgivningsdag 8 september.

Ayaan Hirsi Ali: Nomad. En personlig resa genom civilisationerna. (Bonniers, översättning av Manne Svensson). Utgivningsdag 14 september.

Stridsropet Allahu akbar (Gud är stor) ekade över Poitiers, norr om Pyrenéerna år 732, då tiotusentals araber och berber stormade fram mot den frankiska armén. Men de stridsvana ökenkrigarna mötte hårt motstånd och Charles Martels trupper stod emot dem. Edward Gibbon ser detta slag som en historiens vändpunkt. Hade araberna och berberna segrat hade hela Europa med all sannolikhet blivit muslimskt, och man hade, med Gibbons ord ”fått ägna sig åt tolkningen av Koranen” vid fakulteterna i Oxford.

Johannes Salminen tecknar denna upptakt i sin nya bok om ”islams två ansikten”, en liten volym som rymmer en handfull essäer och kortare texter. Men Salminen menar också att de verkligt avgörande händelserna utspelar sig i Jerusalem 1099, då blodbadet på judar och muslimer ägde rum, ”det var raider som för all framtid skulle fläcka bilden av Europa” säger han. Men Muhammeds egen roll i utvecklingen måste lyftas fram. Han var en krigare och statsman mer än religionsstiftare, hans slakt på den judiska stammen Quarayza är legendarisk, då mer än 600 av de judiska männen halshöggs och lämnades i en massgrav, medan kvinnorna och barnen såldes som slavar. Muhammed blev våldet trogen, och med Huntingtons ord kan man konstatera att ”islam har blodiga gränser”. Salminen påpekar också att Koranen vittnar om att ”Muhammed bar ett bestående agg mot judarna”. Att såväl judar som kristna betraktades som ”Bokens folk” förändrar ingenting, eftersom deras dhimmi-status i själva verket gjorde dem till islams fångar och undersåtar. De fick bokstavligt talat betala för att få leva. Att vara dhimmi fick också konsekvenser för vardagslivet. Judar kunde t.ex. i badhusen tvingas ”bära ett särskilt emblem för att lättare kunna åtskiljas från övriga omskurna.” Det är fakta av detta slag man alltid får hos Salminen, som har en ovanlig förmåga att förena de stora, historiska skeendena med ett slags anekdotisk kunskap. Jag tycker mycket om hans nya bok, inte minst för att den vid sidan av dessa fakta, också förmedlar insikter om hur man i den muslimska världen handlade med svarta slavar. Och Salminen får det att bränna till ordentligt när han skriver om den omfattande muslimska migrationen till Europa: ”I dag kan islam tack vare invandrarströmmarna visa upp en massiv och permanent närvaro i Europa. Frågan som Bernhard Lewis vågar ställa är: håller islam på att den här vägen fullfölja den invasion som avbröts vid Poitiers?”.

Det leder mig över till Ayyan Hirsi Alis nya bok, som i allt väsentligt är ett vittnesmål som stödjer Lewis och Salminens antagande. Hon är en av de skarpaste polemikerna, som utifrån konkreta erfarenheter och vittnesmål, kan ge oss en övertygande bild av hur islamiseringen av Europa ser ut. Hennes historia är idag allmänt bekant över stora delar av världen, och hennes livsöde har fått tjäna som symbol för vad som händer den muslimska kvinna som tar av sig slöjan och vägrar följa Koranens bud. Att hon lever med ständig livvaktsbevakning är bara en sida av saken, den andra är att hon sedan länge är utstött ur varje form av familje- och stamgemenskap. Hennes liv i Holland slutade med att hon fråntogs både medborgarskap och parlamentarisk immunitet, sedan en maktkamp fått den ökända ministern och före detta fängelsedirektören Rita Verdonk att agera mot Hirsi Ali. Den senare fick dock så småningom tillbaka sitt medborgarskap, men hade då redan flyttat till USA där hon varit verksam som forskare vid American Enterprise Institute.

Fortsæt med at læse “Raddatz: “Det er politikernes udtalte vilje””

Dispatches reveals the tragic consequences of first cousin marriage in Britain. Every year such marriages cause hundreds of children to be born with terrible disabilities; one third of whom are so ill that they die before they are five years old.The practice is most common in Britain’s Pakistani community, in which more than 50% of people marry their first cousin, and in Bradford 75% of ethnic Pakistanis follow the tradition….Dispatches questions why no major national publicity campaign warns of these health risks. Channel Four: When Cousins Marry. sendt 23 august. (SE også Sverige: “Emnet er for følsomt.”) (The running time of this documentary is about an hour the video platform used here doesn’t display a time clock) Vi skal advare følsomme gemytter om barske scener.

Dispatches- When Cousins Marry ¦ 360p [1_4] by f100004843381253

GZ: ‘Antiracister’ hetzer imod “Jewish Zionist Israel”

Bedre illustreres tidens gøglende, postmoderne pærevælling næppe: Multikulturelle spraglede regnbueflag viftes, mens et skingert fruentimmer skriger socialistiske agit-prop-paroler ud over tilhørerne, heriblandt hån af modstanderne (dem imod Ground Zero-moskéen) for kun at kunne mønstre 150 deltagere – hvilket jo ikke burde nødvendiggøre moddemonstrationen til at begynde med. Den frække og vittige borger med kameraet fanger hykleriet i dogmeformat, da en anden taler frejdigt og uden mindste kontrovers taler om “Jewish Zionist Israel” til tilhørere der ellers var rørende enige om at “racister” skulle jages ud af byen. Som min påstand altid lyder: Den konflikt vi oplever i disse år bliver afgjort af rå magt, af modsætningernes indre dynamik, af den stærkeste hest – og kaglende multikulturalisme og postmodernisme kan ikke dekonstruere førmoderne magt. Ergo ligger aben hos os selv.

Bemærk i øvrigt, at den lille demonstration der her kalder på moddemonstration fra anstændige i amerikansk aftapning ikke skal forveksles med den givetvis meget større manifestation sammesteds på 9/11, hvor bl. a. Pamela Geller, Robert Spencer og Geert Wilders vil holde tale (LFPC).

At Sunday’s Ground Zero mosque protest, I spoke to one man who had been with the counter-protesters, Joey “Boots” Bassolino, immediately after the police pulled him out from the crowd. What happened, I asked? “There was a guy standing up, a Pakistani guy, who had identified himself as a Pakistani, and he said: ‘We’re not going to sit there and back these Zionist Jews,’” Bassolino recounted, still clearly a little shaken up.

“And I’m like, whoa, wait a minute. What’s up with the racism? And they’re like, ‘what’s racist about that?’” The guy behind Bassolino yelled “f*** you,” reached forward, grabbing his camera and hitting it. “So I kicked him in the shin,” Bassolino said. Bassolino, a disabled U.S. army veteran, claims that he’s an “objective” observer and was in the group of counter-protesters to “document what was going on.”

“These are people that are supposedly protesting racism, yet you get people standing up there on a soap box yelling about ‘Zionist Jews.’ What the hell is that? That’s racism to me, man,” Bassolino explained to me.

Here’s the video Bassolino uploaded to YouTube. The remark about “Jewish Zionist Israel” is at the 3:55 mark. Anti-Semitic Incident at Ground Zero Mosque Counter Protest

Opløsning

45 skottlossningar – än så länge i år

Man bryr sig inte ett dugg om man träffar en oskyldig, säger Börje Sjöholm, operativ chef vid länskriminalen i Skåne. Det började redan på nyårsaftons natt när moskén på Islamic Center besköts. Ett fönster på baksidan krossades av flera skott och en person skadades i nacken efter att ha fått glassplitter på sig. Det var den första av minst 45 skottlossningar som ägt rum i Malmö kommun under 2010 fram till 24 augusti. Och då är skottlossningar med luftvapen – som i helgens busskjutningar – undanräknat. I många fall rör det sig om uppgörelser bland de kriminella nätverk som verkar i staden – och bara i Malmö kan minst 500 yrkeskriminella finnas..Våldet i Malmö blir allt grövre

45 skarpe skud på 34 uger – det er ét hver 5. dag i en provinsflække på Århus´størrelse. Årets første mord skete på Stortorget lidt over midnat den 1.1.  2010, og var en regulær henrettelse uanfægtet af en folkemængde. Den skåner Aftonbladet sine læsere for. At AB lader artiklen slutte i dur, kan kun skyldes at det er valgkamp. Optimismen er på ønskeplanet. Det er mange år siden, at politiet havde kontrollen i Malmø efter politifolks off-the-record-udtalelser. Nu render de rundt med fejebakken og prøver at følge med politikere, der har mistet forstanden for endnu flere år siden. Hvem vi regner for de egentlige forbrydere i denne undergangshistorie, kan man jo gætte på én gang.

Høst, 24 august

Fortsæt med at læse “Dispatches: When Cousins Marry”

Den tidligere finanssenator i BerlinThilo Sarrazin får stort bifald for sin nye bog fra højrefløjen, men SPD lederen Michael Mueller kritiserer bogen “Tyskland afskaffer sig selv – Hvordan vi sætter vores land på spil” .Partikammerater kræver at han træder ud af Socialdemokratiet (SPD.)

Blandt Berlins socialdemokrater vokser presset på den tidligere senator Thilo Sarrazin, for at han skal aflevere sin røde partibog.

“Hans holdninger har absolut intet at gøre med politik, socialdemokratisk integrationspolitik eller demokratisk politik overhovedet at gøre,” siger SPD leder Michael Müller til Tagesspiegel. “Ren provokation driver ham til at komme med stadig mere tvivlsomme og menneskeforagtende udtalelser.” Årsagen til kritikken, er Sarrazins bog om muslimske indvandrere “Tyskland afskaffer sig selv”, der udkommer i slutningen af august.

Thilo Sarazzin, der er doktor i økonomi, hævder at den voksende underklasse af uintegrerbare indvandrere gør Tyskland fattigere og dummere og udgør en trussel mod selve landets eksistens

.- “Det har hidtil været et været tabu at tale om. Vi accepterer som uundgåeligt, at Tyskland bliver mindre [demografisk] og dummere.Vi ønsker ikke at tænke på, endsige tale om det. Men vi bekymrer os om verdens klima i 100 eller 500 år. Hvilken rolle spiller det, hvis vi har afskaffet os selv til den tid. ? Vi må tale fornuftigt om demografi, indvandring og familiepolitik. Intelligente kvinder skal føde flere børn. Lige nu befinder os nu ved slutningen af en samfundsmæssig guldalder, der begyndte i 50 erne.” Sarrazin tilføjer : “Hvis jeg vil høre bønnekald fra en muezzin, booker jeg en rejse til Østen.”

Et sammendrag af Deutschland wird immer ärmer und dümmer! Kritiker nennen Sarrazin “Schande für Bundesbank”,Sarrazin warnt vor einem muslimischen Deutschland,Hvis Sarrazin fremturer, så ender det med han bliver omtalt i Lasse Jensens i Mennesker og Medier inden næste august. Derimod skal man ikke frygte at støde på hans navn i svensk presse nogensinde. Publicisten og Enzensberger-biografen Jörg Lau skriver i sin egen avis, Die Zeit i Thilo Sarrazin, mutiger Tabubrecher:

Thilo Sarrazin, den modige tabu-bryder. Endelig får Thilo Sarrazin en begyndende anerkendelse for sin advarsel om et muslimsk Tyskland. Som indledningvis nævnt, kan man mene om Sarrazin, hvad man vil, men han er i øjeblikket det eneste repræsentant for systemet, der har modet til at sige den ubehagelige og usminkede sandhed – ikke kun som en døgnflue som så mange andre før ham. Det er på tide at sætte spørgsmålet om masseindvandringen, velfærdssystemets sammenbrud og truslen om vort folk undergang ind i en større sammenhæng. Indtil for nylig var enhver, der talte om truslen mod vort folk, konspirationsteoretikere og værtshusprofeter. Nu ser sig selv “Bild Zeitung”sig nødsaget til skrive om dette katastrofale problem. (Snaphanens sammendrag og oversættelser)

En lille smule er nået ud på engelsk: A LEADING German Social Democrat has written a book with an apocalyptic vision of his country sliding into poverty, stupidity and Muslim domination. Og her på svensk Snaphanens sammanfattning och översättning översatt av Magnus Andersson.

GZ mosque: Christopher Hitchens gribes af nagende tvivl

Stuerenheden af modstanden mod Ground Zero-moskéen kan måles ud fra hvilke personer i disses gruppe der ikke kan afskrives efter de sædvanlige klicheer. Den muslimske Miss USA, eller Abdur-Rahman Mohammed, f. eks. Og så er der islamkritikere på venstrefløjen der gerne vil beholde et figenblad af anstændighed, og derfor må træde en omhyggelig balancegang mellem virkelighed og gruppeidentifikation. Som nu Christopher Hitchens, der har måttet justere sin positionering en anelse, affødt af påtrængende information. Som det tegner sig nu må man vist konstatere at skulle dette center rejse sig som planlagt, bliver det ikke nødvendigvis den sejrstriumf – skråstreg – multikulturelt fyrtårn det ellers var planlagt at være. I stedet bliver det en betændt byld af ubekvem information det vil kræve en stadig indsats fra mainstreammedierne at spinne bort.

Two weeks ago, I wrote that the arguments against the construction of the Cordoba Initiative center in lower Manhattan were so stupid and demagogic as to be beneath notice. […]

Efter en længere læggen distance til de ‘forkerte’ moské-modstandere, fortsætter Hitchens (via Jihad Watch (LFPC)):

I do not find myself reassured by the fact that Imam Rauf publicly endorses the most extreme and repressive version of Muslim theocracy. The letterhead of the statement, incidentally, describes him as the Cordoba Initiative’s “Founder and Visionary.” Why does that not delight me, either?

Emboldened by the crass nature of the opposition to the center, its defenders have started to talk as if it represented no problem at all and as if the question were solely one of religious tolerance. It would be nice if this were true. But tolerance is one of the first and most awkward questions raised by any examination of Islamism. […]

Let us by all means make the “Ground Zero” debate a test of tolerance. But this will be a one-way street unless it is to be a test of Muslim tolerance as well. Christopher Hitchens: A Test of Tolerance

Ladeporten står åben

Det var samtidigt som jeg så denne artikel, at en ven af mig havde været i Malmø i dag med sin tyrkiske veninde. Denne veninde var velinformeret om Malmø – hun havde alene tre landsmænd som i år var blevet familiesammenført til Danmark via et kortere ophold i Malmø – Metock dommen. Der er andre måder at omgå den “stramme” nationale udlændingepolitik på:

Af Marianne Wagner, teolog

Som bekendt er en stram udlændingepolitik den siddende regerings varemærke, og støttepartiet, Dansk Folkeparti, står som garanten for, at der ikke slækkes på den.

For små tre år siden fremkom Venstres Eyvind Vesselbo imidlertid på Danmarks Radios P1 med nogle ubehagelige tal; i 2006 var der blevet lukket 46.000 fremmede ind i Danmark mod 36.000 i 2001. Af disse 46.000 var 17.000 mennesker fra u-lande. Til trods for diverse stramninger og skærpede krav var der masser af smuthuller i lovgivningen. Mange af indvandrerne omgik 24-årsreglen ved at komme som arbejdere eller som studerende. Efter nogle måneders ophold i landet opfyldte de og deres ægtefælle således tilknytningskravet. Den regel, som var blevet mest diskuteret i den tid, den borgerlige regering havde været ved magten, virkede altså ifølge Vesselbo ikke. Ladeporten stod åben.

Fortsæt med at læse “Sarrazin: “Tyskland nedlægger sig selv””

Karen Jespersen og Ralf Pittelkow skriver til bloggen, og ikke mindst til vores svenske læsere:

Sverige har altid stået os nær. Som de fleste fra Skandinavien har vi følt os tæt knyttet til mennesker fra andre lande i Norden. Derfor gjorde det et særligt indtryk på os at besøge bydelen Rosengård i Malmø. Vi følte det, som var vi kommet til en helt anden verden. Butikker havde skilte på arabisk. På gaden talte kun få svensk med hinanden. Overalt var der kvinder med tørklæder og lange gevandter. Parabolantenner stod tæt på altanerne. Det svenske velfærdssamfund, Folkhemmet, kunnet godt nok fortsat spores: Der var brugt mange kræfter på at holde det hele pænt og rent, der var et nydeligt bibliotek, skoler og sportspladsen.

Men når det kom til kultur, holdninger og værdier er det i virkeligheden et helt andet samfund end det svenske. Vi kom til at tænke på en ung kvinde iført tørklæde, som på svensk tv: ’Det føles som Irak eller et andet arabisk land. Jeg trives supergodt i Malmø’.

Rosengård er et muslimsk parallelsamfund, hvor man lever sit helt eget liv. Det giver grobund for, at radikale muslimer får voksende indflydelse. Det kan man blandt andet læse om i den rapport om Rosengård, der blev skrevet af Magnus Ranstorp og Dos Santos i begyndelsen af 2009. Her kan man læse stort set enslydende beretninger fra folk der arbejder i Rosengård: Der sker i disse år en kraftig radikalisering især blandt unge muslimer. Det drejer sig både om en religiøs radikalisering, hvor shariaens regler spiller en stadig større rolle. Desuden drejer det sig om den radikalisering der giver sig udslag i bander og kampe mod politiet.

Det er efter vores mening helt galt. Sverige er ligesom Danmark et af verdens bedste velfærdssamfund, hvor vi har stærke sociale bånd og stor tillid til hinanden. Men det gælder også Europa som helhed. Oplysningstidens idealer og værdier har givet os en enestående frihed. Den har vi bygget videre på i Europa og den må ikke sættes over styr. Disse grundlæggende værdier har fået deres særlige udformning afhængig af det enkelte lands historie og kultur. Det nationale spiller i det hele taget en stor rolle i menneskers identitet. Mennesker er knyttet til deres sprog, historie og kultur. Nationalfølelse betyder på ingen måde at man er lukket. Tværtimod er stærke fredelige nationer forudsætning for et stærkt internationalt samarbejde.

Vi er nået langt ad denne vej i Europa. Men nu risikerer vi, at det bliver sat over styr. Situationen i Rosengård er ikke enestående. Over hele Europa ser vi den samme udvikling i mange større byer.

Fællesskabet er mange steder i Europa ved at blive sat over styr, fordi man ikke i tide har stoppet den store tilstrømning til Europa fra 3. lande. Tilmed har man accepteret, at indvandrerne kunne fortsætte med at leve som i de (muslimske) lande, de kommer fra..

Den udvikling skal stoppes. Derfor har vi skrevet bogen ISLAMS MAGT. Europas ny virkelighed. Det er en advarsel mod den udvikling, der er i gang. Og en appel til at stå ved vores frihedsværdier og gå i brechen for dem.

Islam som magt

Islam er for en del muslimer en tro som andre religioner. Og denne tro skal de selvfølgelig have frihed til at dyrke som alle andre religioner. Men det er vigtigt at forstå, at islam ikke bare er en religion som alle andre. Islam udstikker regler for, hvordan hele samfundet skal indrettes. De regler kan kun gennemføres i praksis, hvis islam har magt i samfundet. Derfor går politiske muslimske kræfter, der ikke kun ser islam som en tro men også som en magt, efter indflydelse på indretningen af de europæiske samfund. Det siger vi nej til. Islam skal ikke have magt. Det vil undergrave de frihedsrettigheder vores samfund er bygget på.

De muslimske kræfter, der vil have en islamisering af Europa er en trussel af flere grunde. De meget målrettede og politiske muslimer er måske ikke talmæssigt så stor en gruppe. Men deres budskaber har klangbund i en langt større gruppe af muslimer.

Stammens ære
Desuden er det en vigtig pointe som vi gør meget ud af i bogen: Islam er stærkt præget af at være opstået i en stammekultur. Muhammed så det netop som sin opgave at opkaste sig til herre over sin tids stammer. Muhammed var ikke kun en religiøs leder men også en militær og politisk leder. Derfor er islam der skulle sikre ham lederskabet over datidens stammer gennemsyret af stammekultur, æresbegreber og krigertænkning. Islams tekster er da også meget voldelige.

Denne baggrund i en krigerkultur, stammetænkning og i æresbegreber præger især muslimske mænds adfærd den dag i dag. En af de mange rapporter vi har læst er en stor tysk rapport om koblingen mellem religion og adfærd. Den bygger på udsagn fra over 40.000 unge heraf 10.000 muslimer. Den viser, at jo mere religiøse muslimerne er, jo mindre integrerede er de. Det samme gælder ikke for andre religioner som kristendommen. Her er det faktisk omvendt. Desuden viser den store undersøgelse, at muslimske drenge og mænd er mere voldelige end drenge og mænd med en kristen tro. Og jo mere religiøse muslimerne er jo mere voldelige er de, men det er omvendt hos de kristne.

Denne den af islams baggrund viser sig især i holdningen til kvindernes rolle. Koranen er helt tydeligt skrevet af mænd for mænd. Kvinderne har først og fremmest den rolle at sikre stammens videreførelse. Men den viser sig også i den bandeprægede adfærd blandt en del store drenge unge mænd i de indvandrertunge områder. Selv om de ikke efterlever islams principper, fremgår det klart, at mange af dem identificerer sig stærkt med islam. De lever ofte i modstrid med Koranen: Drikker alkohol og har kærester. De er ikke særligt praktiserende. Men de har ofte en stærk bevidsthed om, at de er muslimer frem for alt. Deres ære bliver meget hurtigt krænket. En krænkelse af dem er en krænkelse af islam, ligesom en krænkelse af islam opleves som en personlig krænkelse, de reagerer meget stærkt på. De danner en slags muslimske bander, der har store mængder våben og tager kontrol over hele byområder, så politi og andre myndigheder kan have svært ved at færdes der.

Der er en tendens til at de mere politisk bevidste muslimer hverver støtter blandt de muslimske bander – en meget farlig cocktail.

De ukritiske hverdagsmuslimer

Derimod er der en stor gruppe, som tilhører dem, vi kalder de ukritiske hverdagsmuslimer. De er hverdags muslimer i den forstand, at de kun i mindre grad er praktiserende og sjældent kommer i moskeen. Men de er ukritiske i den forstand, at de ikke sætter spørgsmålstegn ved Allahs ukrænkelighed og Koranens regler. Derfor er en del af de ukritiske hverdagsmuslimer relativt lette at mobilisere for eksempel mod Muhammed-tegningerne og for en indskrænkning af ytringsfriheden. Islams kvindesyn, hvor kvinden er underordnet manden stikker også dybt og betyder en meget omfattende kontrol med kvinderne. De ukritiske hverdagsmuslimer har den grundlæggende opfattelse, at de er muslimer frem for alt og at muslimer står over ikke-muslimer. For eksempel er det en særdeles udbredt holdning at en muslimsk kvinde under ingen omstændigheder må gifte sig med en ikke-muslimsk mand.

Påvirkning fra muslimske lande

Fortsæt med at læse “Jespersen og Pittelkow: Islam får mere magt i Europa”

Stilen er flamboyant og tonen uden dikkedarer på Pamela Gellers Atlas Shrugs, men bloggen kan være en guldgrube af information det vil være dumt at negligere. Denne seneste post om Ground Zero-moskéens imam Feisal Rauf ligner ved et hurtigt øjekast noget skelsættende: De amerikanske medier og politikere der lige nu er optaget af at dæmonisere Pamela Geller og Robert Spencer for deres centrale rolle i modstanden mod GZ-projektet, på bekostning af realiteterne bag dette og dets bagmænd, må formentlig endnu en gang gribe i posen med fortrængningsmekanismer og bortrelativiseringer.

Imam Rauf er p.t. på en større udenlandsrejse bl. a. finansieret af det amerikanske udenrigsministerium, og er establishmentets moderate Wunderkind, på hvem alle våde længsler om folkeslagenes forsoning er ophængt. Og så nu – disse optagelser og dokumenter. Meget mere på Atlas Shrugs (LFPC).

Imam Feisal Abdul Rauf: “We tend to forget, in the West, that the United States has more Muslim blood on its hands than al Qaida has on its hands of innocent non Muslims. […]

Imam Feisal: On the issue of the reformation, in terms of what is again intended by it, Islam does not need a reformation. […]

Imam Feisal: And when we observe terrorism, whether it was done by the Tamil Tigers in Sri Lanka or by al Qaida or whoever is behind the bombings in London or those in Madrid […] Atlas exclusive! Ground Zero Mosque Imam Feisal’s extremism exposed, in his own words: “the United States has more blood on its hands than al Qaida,” Elimination of Israel, the N-Word, “Fahrenheit 911”

Danmarks Drude Dahlerup
Når Sveriges Radio vælger Danmarks-kommentator, er det udelukkende fra den yderste venstrefløj. Således også i går. Drude Dahlerups verdensbillede kommer på minut 26:10.

Dessutom Vi talar vi om vilka konsekvenser det kan få, om det invandringskritiska partiet Sverigedemokraterna får en vågmästarroll i riksdagen efter valet den 19 september.Våra grannländer Norge och Danmark har båda erfarenheter av att liknande partier tagit sig in i parlamenten. Hur gick det för dem? Samarbetar övriga partier med dem? Och vad hände med politiken?Hanne Marthe Narud, professor i statsvetenskap vid Oslos universitet, har under ett flertal år studerat den norska politiken på närhåll. Hon är med.Det är också Drude Dahlerup, professor i statsvetenskap vid Stockholms universitet. Drude har varit aktiv i politiken som språkrör för det EU-kritiska Junibevægelsen mod Union.
Hon har även polisanmält åtta medlemmar i Dansk Folkeparti, däribland partiledaren, Pia Kjærsgaard för rasism.Rivstart för Valet med Nordegren.

BBC-dokumentar bekræfter Israels version

Anti-Israel groups outraged at ‘racist’ documentary; plan protests .In Death in the Med, the BBC’s flagship documentary series Panorama examined the ill-fated Israeli interception of the Mavi Marmara, the only ship from the Free Gaza flotilla which saw confrontation between activists and Israeli troops. The half-hour program had exclusive access to the Israeli navy unit that took part in the raid and interviewed a number of the commandos, as well as members of the Free Gaza group and the IHH movement that organized the flotilla. Using previously unseen video footage from the IDF and confiscated passenger tapes, mostly recorded by members of a group called Cultures of Resistance, the program concluded that the main aim of the activists had not been to bring humanitarian aid to Gaza, but rather to orchestrate a political act designed to put pressure on Israel and the international community. The program also concluded that the Israeli commandos encountered a violent, premeditated attack by a hardcore group of activists organized by IHH members.

“Scheduling the broadcast during the evening in the first week of Ramadan, when many Muslim viewers were unlikely to be watching because they would be breaking their fast, [was unfair],” she said. BBC’s flotilla film slammed as ‘biased’ –   det vi forleden kaldte “nonneskibet”, er ikke kommet afsted endnu: Activists hoping to break Israel’s Gaza blockade in a Lebanese aid ship have postponed their trip after Cyprus refused the vessel entry.

Enoch Powell: En moderne tragedie

Martin J Willet on Enoch Powell – Powell fint set med 2010 øjne. – Det tog ham 25 minutter at lægge sin karriere i ruiner i 1968. I Sverige i  dag er halvanden sætning nok, men så er Henrik Emilsson heller ikke så sirlig en stilist som Powell: Är du nöjd nu över din journalistiska gärning Niklas Svensson?

Gudrun Schyman ogillar att SD går till val på att stoppa våldtäkter, siger hun, men vi tror nok vi ved, hvad hun mener. Der er flere strå Sveriges druknende Schymanner klynger sig til, bla. andet lovændringen i 2005. Man ser her grafisk, hvor lidt den betød for det facit, verdens førende feminist-magt står med i dag. Man fornemmer hendes væmmelse over at emnet overhovedet er kommet op på dagsordenen: hun  er vrissen, nedlandende og ubehøvlet. Schyman er en dinosaur, der går baglæns ud af historien. Uden videre ynde, tør man nok sige. – Åkesson påstod att våldtäkterna ökade i vårt land medan Schyman i princip påstod motsatsen. Enligt det nyhetsbrev Olle Wästberg regelbundet skickar ut så ger i alla fall han Åkesson rätt.(Ex konsul Olle Wästberg : Det føles tryggere i New York end i Sverige)

Radikal retfærdighed
Som der stod i Weekendavisen fredag: “At så tvivl om oppositionens udlændingepolitik har, siden temaet så dagens lys, været en radikal paradedisciplin. Hvem [S] behøver fjender med den slags venner?”:

Danmark har brug for en ny udlændingepolitik. Fordi vi ikke kan tiltrække nok dygtige udenlandske talenter til danske virksomheder. Fordi vi i stedet for at behandle asylansøgere værdigt,bidrager til den internationale asyldumpning, hvor man konkurrerer om at få det dårligste ry, så flygtningene vælger et andet land. Fordi danskere i stort tal tvinges i kærligheds-eksil i udlandet, da de ikke må bo i Danmark med deres udenlandske ægtefæller. Fordi regeringens fattigdomsstrategi med starthjælp, 450-timers regel osv. har skabt en ny underklasse i Danmark. Fordi den danske turistbranche hvert år mister hundreder af millioner kroner som følge af en dansk visumpolitik, der har som udgangspunkt, at den voksende middelklasse i Kina, Indien og Rusland aldrig vil forlade Danmark igen, hvis de først har set Den Lille Havfrue på en regnvåd sommerdag i København. Der er så mange grunde til at kæmpe for en ny udlændingepolitik.For væksten, for værdigheden, for retfærdigheden. Så det har vi tænkt os at blive ved med. Vestager og Østergaard i Politiken: Selvfølgelig får vi en ny udlændingepolitik efter næste valg,(Helle Thorning-Schmidt bevarer i en ny meningsmåling sin opbakning fra foråret og vil, hvis der var valg i dag, blive Danmarks første kvindelige statsminister.)

“Multikultur skaber opløsning og lader befolkningen betale prisen”

Ægteparret [Jespersen/Pittelkow] anklager VK- regeringen for at ignorere en demografisk udvikling, der er til muslimers fordel: »I planen er der ikke den ringeste opmærksomhed på, hvad ændringen i de europæiske befolkningers sammensætning vil betyde for disse tendenser.« Videre hagler kritikken ned over Karen Jespersens tidligere ministerkolleger:
»Regeringens plan bygger på meget tågede forestillinger om, hvad islamisme overhovedet er. Det fremgår også af de bud, der gives på, hvorfor nogle muslimer tiltrækkes af den. Man ser det primært som det danske samfunds skyld – unge muslimer føler sig tilsidesat. Man har tilsyneladende ikke skænket det en tanke, at islamismen er en politisk ideologi, som gør sig gældende i både den muslimske og den vestlige verden.« [..]

Karen Jespersen og Ralf Pittelkow giver VK-regeringen dette skudsmål:»Den ringe forståelse af islamismen og hangen til at bagatellisere den smitter af på den førte politik.«

Karen Jespersens tidligere regeringskolleger fra hendes år som socialdemokratisk minister får også en ilde medfart i hendes og Pittelkows nye bo.De to skriver:»I Danmark havde multikulturalismen sin bedste tid under de socialdemokratisk ledede regeringer i 1990’erne.« At dette ikke er ment som en kompliment til gamle partikammerater, fremgår af denne karakteristik:
»Det multikulturelle projekt er et utopisk projekt, som skaber opløsning i samfundet og lader befolkningen betale prisen.«Karen Jespersen: Også VK tager fejl om islam.

Nogle af forfatterparrets pointer understreges glimrende af denne kommentar på Uriasposten: “Islam er her for at blive. Det kan godt være i beskidte Kufar=Vantro ikke syntes om det. Men vi bryder os heller ikke om jer Kristne & Jøder,”Kommentar af Abu Ibrahim

Dokumentlæk: “SAP skrækslagne for Sverigedemokraterna”

Socialdemokraterna erkänner att invandringen kostar åtskilliga miljarder varje år, detta enligt ett internt dokument som läckt ut på Internet efter en hacker-attack under söndagen. I ett trettio sidor långt topphemligt kompendium drillas de egna medlemmarna i hur man ska bekämpa Sverigedemokraterna.

Ett helt avsnitt avsätter Socialdemokraterna till att beräkna hur mycket invandringen kostar Sverige. Det räknas på hiskeliga miljardbelopp hit och dit i ett långt resonemang. Man talar om uppgifter på 250 miljarder per år som vissa SD källor uppger och professor Jan Ekbergs siffror 30-40 miljarder per år. Det konstateras att det är svårt att räkna på kostnader.“Om invandringen stoppades helt under ett år skulle statens budget stärkas med cirka 19 miljarder,” gissar Socialdemokraterna. Se videre på Här är S hemliga SD-strategi, Valet 2010,: Att debattera mot Sverigedemokraterna, Argumentationsunderlag som stöd inför debatter med Sverigedemokraterna pdf

af Julia Caesar

© Julia Caesar, Snaphanen och document.no. Citera gärna delar av texten men iaktta gott bloggskick och länka till Snaphanen!

Det är hemskt att behöva säga det, men det vore betydligt värre att låta bli: Mycket talar för att vi står vid en kvinnohistorisk brytpunkt. Dagens kvinnor har en plats i solen som saknar historisk motsvarighet. Men det är kvinnorna som är de stora förlorarna när politikerna böjer sig som veka grässtrån och islam vinner mark i Västvärlden. De fri- och rättigheter som det har tagit kvinnor flera hundra år att erövra och som vi i dag betraktar som självklara kommer – om vi inte förhindrar det – att reduceras och tas ifrån oss, en efter en. Nedräkningen har redan börjat. Sorgligt nog är det just kvinnor som i sin aningslöshet bereder väg för en utveckling som vill förpassa oss tillbaka till medeltiden.

Kvinnor födda under den senare halvan av 1900-talet har burits fram på en våg som är unik i världshistorien. Vi gick till ett bord dukat med fri- och rättigheter som rösträtt, rätt till utbildning och arbete, rätt till vår sexualitet, rätt att välja om och när och med vem vi vill föda barn, utbyggd barnomsorg och föräldraförsäkring, jämställdhet och ”Kvinnor kan”. Samhället  har backat upp oss, även om det oftast har skett under hårt tryck från kvinnorörelsen. Kvinnors rättigheter är självklarheter i dag, men för bara hundra år sedan hade svenska kvinnor knappt några rättigheter alls.

Kort repetition av kvinnohistoria:

• 1810: Ogifta kvinnor i Sverige får möjlighet att ansöka om att bli myndigförklarade av kungen.
• 1845: Lika arvsrätt för män och kvinnor i Sverige.
• 1857: Kvinnan myndig i Danmark.
• 1858: Kvinnan myndig i Sverige.
• 1864: Kvinnan myndig i Norge och Finland.
• 1872: Svenska kvinnor får välja vem de vill gifta sig med.
• 1921: Kvinnlig rösträtt i Sverige.

Slavar under sin sexualitet

Det dröjde långt in på 1900-talet innan kvinnor fick rätt att utbilda sig och förvärvsarbeta i alla yrken. Gifta kvinnor fick inte förvärvsarbeta alls. De skulle försörjas av sina män. Inte förrän 1939 blev det förbjudet att avskeda kvinnor på grund av giftermål. Ogifta mödrar sågs som paria och kunde i bästa fall få en hembiträdesplats som ”obemärkt”. Kvinnor hade inte rösträtt, men det hade inte alla män heller. Eftersom rösträtten var beroende av inkomst var det bara en liten förmögen del av den manliga befolkningen som hade politiskt inflytande. Inte förrän 1921 fick kvinnor rätt att rösta. (foto:Elise Ottesen-Jensen.)

Preventivmedel var förbjudna till 1938. Både män och kvinnor var slavar under sin sexualitet, och ett oräkneligt antal kvinnor dog i ofrivilliga barnsängar. Under 1930-talets depression med stor arbetslöshet var barnafödandet lågt, och den socialdemokratiska regeringen trodde att lösningen var att det föddes fler oplanerade och ovälkomna barn. 1933 grundades RFSU (Riksförbundet för sexuell upplysning). En av grundarna, eldsjälen Elise Ottesen-Jensen (1886-1973), själv född som det sjuttonde barnet i en norsk prästfamilj med 18 barn, reste land och rike kring och lärde ut sexualkunskap i bygdegårdarna. Illegalt och i största hemlighet provade hon ut pessar på kvinnorna på utedass eller i uthus där de kunde smyga sig undan.

Jag tänker på mormor och farmor

I skenet av kvinnors historia tänker jag ibland på min mormor och min farmor. De födde sina barn under 1920- och 30-talen, utan någon möjlighet att välja om de ville ha barn eller i så fall hur många. Mormor födde sex barn på sju år. Två dog i späd ålder. Fyra nådde vuxen ålder. Under loppet av fyra månader födde hon ett barn och förlorade två. Då var hon 24 år gammal.
Farmor och farfar fick sex barn på sex år. Fem nådde vuxen ålder. Sitt första barn fick de lämna bort, eftersom de var unga och ogifta när det föddes.

Jag, deras barnbarn, har haft tur. Jag är en av dem som har burits på den där starka frihetsvågen. I mitt liv har framstegen för kvinnor kommit som pärlor på en tråd; självklar rätt till högskoleutbildning, arbete på lika villkor och med (nästan) lika lön, utbyggd barnomsorg. Det har aldrig i historien funnits en generation kvinnor som har haft det lika bra. P-pillret godkändes i Sverige 1964, fri abort kom 1975. För första gången i historien fick kvinnor möjlighet att bestämma över sin egen fruktsamhet. Arbetet på ett piller som gav kvinnor möjlighet till födelsekontroll hade pågått i USA sedan 1950-talet. P-pillret skulle utrota fattigdom, skilsmässor och graviditeter utanför äktenskapet. Alla var dock inte odelat positiva. Robert W Kistner, doktor vid Harvard University, skrev i tidningen Ladies Home Journal:

”Många kvinnor känner sig sexuellt frigjorda av p-pillren. Men en del män känner sig förslavade. Det är som att deras manlighet och självförtroende hotas.”
Han varnade också för att ”om kvinnor intar den dominanta rollen i sexualakten eller blir det minsta djuriska (become the least bit animalistic) kan männen bli impotenta”. (Promises the Pill Could Never Keep, New York Times 25 april 2010.)

Kampen kostade blod, svett och tårar

Mormor och farmor hade behövt RFSU och Elise Ottesen-Jensen. Då skulle deras liv ha sett helt annorlunda ut. Enligt stadgarna vilar RFSU på tre grunder, tre friheter: frihet att vara, frihet att välja och frihet att njuta. Mormor och farmor hade inte trott sina öron om de hört det. I deras liv fanns ingen frihet. Välja och njuta var det inte tal om. För dem som är unga och medelålders i dag är det lätt att tappa perspektivet och ta kvinnors fri- och rättigheter för självklara. Men de har inte varit gratis. Kvinnorna före oss förde en hård kamp och betalade med blod, svett och tårar för det vi tar för givet.

I dag har vi en mycket stor, välutbildad, välavlönad och välmående medelklass som till hälften utgörs av kvinnor. Från den erövrade rösträtten 1921 har kvinnors politiska inflytande vuxit lavinartat på alla nivåer i samhället. Kvinnor finns överallt; som ministrar, på VD-poster, på universitet och högskolor, inom polisen, i domstolarna, inom skolan och barnomsorgen, vårdsektorn, transporter, industrin, jord- och skogsbruk, kultursektorn, medievärlden.

Hur använder vi vår makt?

Kvinnor har makt. Men hur använder vi den? På vilket sätt använder vi de fri- och rättigheter som tidigare generationers kvinnor har erövrat åt oss? Ett av argumenten hos dem som motarbetade kvinnlig rösträtt var att kvinnor är för dumma och ansvarslösa för att förstå sig på politik. Gifta kvinnor har av tradition ofta röstat som sina män, för att det är bekvämt att slippa tänka själv. Politik och politiskt intresse har inte ansetts förenligt med kvinnlighet. Men med fri- och rättigheter följer också ansvar och skyldigheter. Man kan inte få det ena utan att ha det andra.

Djupt i våra gener ligger driften att värna oss själva och vår avkomma genom att skapa drägliga livsvillkor. Men att ta ansvar innebär inte bara omtanke om sig själv och sin familj, och inte bara i det korta perspektivet. Ansvaret måste också gälla samhället i stort. Samhällskroppens minsta cell, familjen, är beroende av de politiska och ekonomiska villkor som samhället erbjuder. Rättigheter och förmåner måste ständigt erövras och försvaras.

Även för kvinnor gäller det att sätta sig in i det politiska skeendet och använda det inflytande vi har. Det gäller bland annat invandringspolitiken och den pågående islamiseringen. Invandringspolitiken är det som har förändrat Sverige mest under det senaste halvseklet. Det har skett med kvinnors acceptans och gillande, trots att det är just kvinnorna som är de stora förlorarna på massinvandringspolitiken. Islam har inget utrymme för kvinnors rättigheter. Kvinnor tycks inte kunna eller vilja förstå att vår starka ställning snart kan vara bara ett blekt minne.

Kvinnor dubbelt så positiva till invandrare som män

För att skriva den här krönikan har jag än en gång läst den så kallade Mångfaldsbarometern, en attitydundersökning som görs varje år sedan 2005 vid sociologiska institutionen vid Uppsala universitet. I 2009 års undersökning är bara 4 procent av befolkningen uttalat negativa till invandrare. Påståenden om att svenskar är ”främlingsfientliga” är alltså ogrundade.

Det intressanta är att attityderna skiljer sig signifikant mellan könen. Kvinnor är mer positiva till invandrare än män. Undersökningen gäller alltså attityder till invandrare, inte till invandring generellt. Allra mest positiva till invandrare är medelålders högskoleutbildade kvinnor. I så kallade globala attityder till mångfald är kvinnor dubbelt så positiva som män. Statistiskt signifikanta skillnader mellan könen har funnits ända sedan undersökningarna började 2005. Män är genomgående mer negativa till invandrare.

Förlängning av modersrollen

Om vi placerar kvinnors attityder till invandrare i ett socialt, ekonomiskt och historiskt perspektiv kan vi konstatera att kvinnor är positiva utifrån en position där de har fått sina egna behov och rättigheter väl tillgodosedda. De är nöjda och har råd att vara generösa. Orsakerna till kvinnors positiva attityder tas inte upp i Mångfaldsbarometern. Där kan man bara spekulera. Trots kvinnors starka ställning i dag kan man förmoda att det är den gamla kvinnorollen som spökar. Kvinnor förväntas vara mjuka, moderliga och empatiska. Vi ska omfatta allt och alla med godhet och kärlek, ljuv mildhet och förståelse. Att vara positiv till invandrare blir ett slags förlängning av modersrollen.

Dessutom ser många kvinnor det fortfarande som sin uppgift att behaga och vara till lags, i synnerhet gentemot män. I vara till lags-syndromet ingår inte att ha en stark egen ståndpunkt, att säga nej och riskera att bli sedd som obekväm. Kvinnor ska vara vaga och behagliga och hålla god min. Motsvarande förväntningar finns inte på män.

Fortsæt med at læse “Søndagskronik: Batikhäxorna och makten”

21 august 2010.

GZ Mosque i Det Muslimske Broderskabs optik

Jeg vil overlade det til mere kyndige at afgøre om det er berettiget at tale om dokumentation for en undergravende sammensværgelse bag planerne for den planlagte moské ved Ground Zero, og det islamiske center den er en del af. Hvad der derimod synes ubestrideligt er dels personsammenfaldet mellem centerets bagmænd og Det Muslimske Broderskab, og dels centre som disses rolle i Broderskabets planer for sin tilstedeværelse i USA. Imam Feisal Abdul Rauf har således nære forbindelser til Broderskabet:

All roads taken by Feisal Abdul Rauf seem to lead to the sharia state of Malaysia.

Rauf spent many weeks there in summer 2010. He first attended school there. Rauf stands second in command at Malaysia’s Perdana Global Peace Movement to antisemitic former Malaysian P.M. and Islamic law advocate Mahathir Mohamad,1 who in Nov. 2002, incited global anti-West financial war as a “jihad worth fighting for.”2 Rauf’s father, Muslim Brother Mohammed Abdul Rauf, a colleague and close contemporary of MB founder Hassan al-Banna, established four Malaysian Islamic study centers, including the International Islamic University in Kuala Lumpur, which Mahathir invited him back to Malaysia to open. Malaysia’s IIU now rivals Pakistan’s International Islamic University in Karachi. 3 […] Alyssa A. Lappen: Rauf’s Muslim Brotherhood roads to Malaysia

I et internt dokument fremlagt i en retssag i USA:erklærer Broderskabet åbent, at

[…] The process of settlement is a “Civilization-Jihadist Process” with all the means. The Ikhwan [Muslim Brotherhood] must understand that their work in America is a kind of grand Jihad in eliminating and destroying the Western civilization from within and “sabotaging” its miserable house by their hands and the hands of the believers so that it is eliminated and Allah’s religion is made victorious over all other religions. […] Mohamed Akram, “An Explanatory Memorandum on the General Strategic Goal for the Group in North America, 5/22/1991

Samme dokument beskriver også oprettelsen af centre ganske som det ved Ground Zero:

[…] Article 17 of the MB strategy for North America proves there is nothing innocent about an “Islamic cultural center,” whether labeled “mosque” or not. It clearly invokes the need for military and politically supremacist strategies.

This is in order for the Islamic center to turn – in action not in words – into a seed “for a small Islamic society” which is a reflection and a mirror to our central organizations. The center ought to turn into a “beehive” which produces sweet honey. Thus, the Islamic center would turn into a place for study, family, battalion, course, seminar, visit, sport, school, social club, women gathering, kindergarten for male and female youngsters, the office of the domestic political resolution, and the center for distributing our newspapers, magazines, books and our audio and visual tapes.

In brief we say: we would like for the Islamic center to become “The House of Dawa”‘ and “the general center” in deeds first before name. As much as we own and direct these centers at the continent level, we can say we are marching successfully towards the settlement of Dawa’ in this country. (Lappen, ibid.)

Læs hele Alyssa Lappens artikel for mere udførlig dokumentation samt kildehenvisninger (LFPC). Se også The Battalions of Islam

Stammekulturen

Ralf Pittelkow : »Det er et meget underbelyst fænomen. Koranens normer viser, hvilken stammekultur Muhammed var del af. Og man går fejl, hvis man tror, at Koranen kun betyder noget for de muslimer, der går i moskeen fem gange dagligt. Langt de fleste muslimer i Europa identificerer sig meget stærkt med islam, men det behøver ikke vise sig ved, at de passer deres religiøse pligter.Mange unge muslimer, der er medlem af bander og gadeslæng, sætter ikke deres ben i moskeen. De kan have en meget vestlig levevis, men de taler alligevel om at forsvare Muhammeds ære. De opfatter sig som stamme, og den stamme skal de forsvare over for omverdenen. Det at udvise styrke er helt centralt for stammekulturen. Man skal hævde sig, og ens forpligtelser gælder stammen.Er man ikke med, når den kæmper for sine interesser, så mister man ære. Egen status og stammens status er flettet sammen og betyder alt. Derfor føler disse unge heller ingen skyld, hvis de har brudt dansk lov. Kun hvis de har svigtet stammen. Og derfor nytter pædagogernes snak intet: “kan du ikke se, du har gjort noget galt?” Det kan de af gode grunde ikke. Men hvis de svigtede fædre og onkler i forsvaret for stammen, så havde de gjort noget galt.«

JP Indblik interview søndag med Jespersen- Pitttelkow: Vi burde kommunikere med muslimerne som almindelige medborgere (ikke online)