Den tidligere finanssenator i BerlinThilo Sarrazin får stort bifald for sin nye bog fra højrefløjen, men SPD lederen Michael Mueller kritiserer bogen “Tyskland afskaffer sig selv – Hvordan vi sætter vores land på spil” .Partikammerater kræver at han træder ud af Socialdemokratiet (SPD.)

Blandt Berlins socialdemokrater vokser presset på den tidligere senator Thilo Sarrazin, for at han skal aflevere sin røde partibog.

“Hans holdninger har absolut intet at gøre med politik, socialdemokratisk integrationspolitik eller demokratisk politik overhovedet at gøre,” siger SPD leder Michael Müller til Tagesspiegel. “Ren provokation driver ham til at komme med stadig mere tvivlsomme og menneskeforagtende udtalelser.” Årsagen til kritikken, er Sarrazins bog om muslimske indvandrere “Tyskland afskaffer sig selv”, der udkommer i slutningen af august.

Thilo Sarazzin, der er doktor i økonomi, hævder at den voksende underklasse af uintegrerbare indvandrere gør Tyskland fattigere og dummere og udgør en trussel mod selve landets eksistens

.- “Det har hidtil været et været tabu at tale om. Vi accepterer som uundgåeligt, at Tyskland bliver mindre [demografisk] og dummere.Vi ønsker ikke at tænke på, endsige tale om det. Men vi bekymrer os om verdens klima i 100 eller 500 år. Hvilken rolle spiller det, hvis vi har afskaffet os selv til den tid. ? Vi må tale fornuftigt om demografi, indvandring og familiepolitik. Intelligente kvinder skal føde flere børn. Lige nu befinder os nu ved slutningen af en samfundsmæssig guldalder, der begyndte i 50 erne.” Sarrazin tilføjer : “Hvis jeg vil høre bønnekald fra en muezzin, booker jeg en rejse til Østen.”

Et sammendrag af Deutschland wird immer ärmer und dümmer! Kritiker nennen Sarrazin “Schande für Bundesbank”,Sarrazin warnt vor einem muslimischen Deutschland,Hvis Sarrazin fremturer, så ender det med han bliver omtalt i Lasse Jensens i Mennesker og Medier inden næste august. Derimod skal man ikke frygte at støde på hans navn i svensk presse nogensinde. Publicisten og Enzensberger-biografen Jörg Lau skriver i sin egen avis, Die Zeit i Thilo Sarrazin, mutiger Tabubrecher:

Thilo Sarrazin, den modige tabu-bryder. Endelig får Thilo Sarrazin en begyndende anerkendelse for sin advarsel om et muslimsk Tyskland. Som indledningvis nævnt, kan man mene om Sarrazin, hvad man vil, men han er i øjeblikket det eneste repræsentant for systemet, der har modet til at sige den ubehagelige og usminkede sandhed – ikke kun som en døgnflue som så mange andre før ham. Det er på tide at sætte spørgsmålet om masseindvandringen, velfærdssystemets sammenbrud og truslen om vort folk undergang ind i en større sammenhæng. Indtil for nylig var enhver, der talte om truslen mod vort folk, konspirationsteoretikere og værtshusprofeter. Nu ser sig selv “Bild Zeitung”sig nødsaget til skrive om dette katastrofale problem. (Snaphanens sammendrag og oversættelser)

En lille smule er nået ud på engelsk: A LEADING German Social Democrat has written a book with an apocalyptic vision of his country sliding into poverty, stupidity and Muslim domination. Og her på svensk Snaphanens sammanfattning och översättning översatt av Magnus Andersson.

GZ mosque: Christopher Hitchens gribes af nagende tvivl

Stuerenheden af modstanden mod Ground Zero-moskéen kan måles ud fra hvilke personer i disses gruppe der ikke kan afskrives efter de sædvanlige klicheer. Den muslimske Miss USA, eller Abdur-Rahman Mohammed, f. eks. Og så er der islamkritikere på venstrefløjen der gerne vil beholde et figenblad af anstændighed, og derfor må træde en omhyggelig balancegang mellem virkelighed og gruppeidentifikation. Som nu Christopher Hitchens, der har måttet justere sin positionering en anelse, affødt af påtrængende information. Som det tegner sig nu må man vist konstatere at skulle dette center rejse sig som planlagt, bliver det ikke nødvendigvis den sejrstriumf – skråstreg – multikulturelt fyrtårn det ellers var planlagt at være. I stedet bliver det en betændt byld af ubekvem information det vil kræve en stadig indsats fra mainstreammedierne at spinne bort.

Two weeks ago, I wrote that the arguments against the construction of the Cordoba Initiative center in lower Manhattan were so stupid and demagogic as to be beneath notice. […]

Efter en længere læggen distance til de ‘forkerte’ moské-modstandere, fortsætter Hitchens (via Jihad Watch (LFPC)):

I do not find myself reassured by the fact that Imam Rauf publicly endorses the most extreme and repressive version of Muslim theocracy. The letterhead of the statement, incidentally, describes him as the Cordoba Initiative’s “Founder and Visionary.” Why does that not delight me, either?

Emboldened by the crass nature of the opposition to the center, its defenders have started to talk as if it represented no problem at all and as if the question were solely one of religious tolerance. It would be nice if this were true. But tolerance is one of the first and most awkward questions raised by any examination of Islamism. […]

Let us by all means make the “Ground Zero” debate a test of tolerance. But this will be a one-way street unless it is to be a test of Muslim tolerance as well. Christopher Hitchens: A Test of Tolerance

Ladeporten står åben

Det var samtidigt som jeg så denne artikel, at en ven af mig havde været i Malmø i dag med sin tyrkiske veninde. Denne veninde var velinformeret om Malmø – hun havde alene tre landsmænd som i år var blevet familiesammenført til Danmark via et kortere ophold i Malmø – Metock dommen. Der er andre måder at omgå den “stramme” nationale udlændingepolitik på:

Af Marianne Wagner, teolog

Som bekendt er en stram udlændingepolitik den siddende regerings varemærke, og støttepartiet, Dansk Folkeparti, står som garanten for, at der ikke slækkes på den.

For små tre år siden fremkom Venstres Eyvind Vesselbo imidlertid på Danmarks Radios P1 med nogle ubehagelige tal; i 2006 var der blevet lukket 46.000 fremmede ind i Danmark mod 36.000 i 2001. Af disse 46.000 var 17.000 mennesker fra u-lande. Til trods for diverse stramninger og skærpede krav var der masser af smuthuller i lovgivningen. Mange af indvandrerne omgik 24-årsreglen ved at komme som arbejdere eller som studerende. Efter nogle måneders ophold i landet opfyldte de og deres ægtefælle således tilknytningskravet. Den regel, som var blevet mest diskuteret i den tid, den borgerlige regering havde været ved magten, virkede altså ifølge Vesselbo ikke. Ladeporten stod åben.

Fortsæt med at læse “Sarrazin: “Tyskland nedlægger sig selv””

Karen Jespersen og Ralf Pittelkow skriver til bloggen, og ikke mindst til vores svenske læsere:

Sverige har altid stået os nær. Som de fleste fra Skandinavien har vi følt os tæt knyttet til mennesker fra andre lande i Norden. Derfor gjorde det et særligt indtryk på os at besøge bydelen Rosengård i Malmø. Vi følte det, som var vi kommet til en helt anden verden. Butikker havde skilte på arabisk. På gaden talte kun få svensk med hinanden. Overalt var der kvinder med tørklæder og lange gevandter. Parabolantenner stod tæt på altanerne. Det svenske velfærdssamfund, Folkhemmet, kunnet godt nok fortsat spores: Der var brugt mange kræfter på at holde det hele pænt og rent, der var et nydeligt bibliotek, skoler og sportspladsen.

Men når det kom til kultur, holdninger og værdier er det i virkeligheden et helt andet samfund end det svenske. Vi kom til at tænke på en ung kvinde iført tørklæde, som på svensk tv: ’Det føles som Irak eller et andet arabisk land. Jeg trives supergodt i Malmø’.

Rosengård er et muslimsk parallelsamfund, hvor man lever sit helt eget liv. Det giver grobund for, at radikale muslimer får voksende indflydelse. Det kan man blandt andet læse om i den rapport om Rosengård, der blev skrevet af Magnus Ranstorp og Dos Santos i begyndelsen af 2009. Her kan man læse stort set enslydende beretninger fra folk der arbejder i Rosengård: Der sker i disse år en kraftig radikalisering især blandt unge muslimer. Det drejer sig både om en religiøs radikalisering, hvor shariaens regler spiller en stadig større rolle. Desuden drejer det sig om den radikalisering der giver sig udslag i bander og kampe mod politiet.

Det er efter vores mening helt galt. Sverige er ligesom Danmark et af verdens bedste velfærdssamfund, hvor vi har stærke sociale bånd og stor tillid til hinanden. Men det gælder også Europa som helhed. Oplysningstidens idealer og værdier har givet os en enestående frihed. Den har vi bygget videre på i Europa og den må ikke sættes over styr. Disse grundlæggende værdier har fået deres særlige udformning afhængig af det enkelte lands historie og kultur. Det nationale spiller i det hele taget en stor rolle i menneskers identitet. Mennesker er knyttet til deres sprog, historie og kultur. Nationalfølelse betyder på ingen måde at man er lukket. Tværtimod er stærke fredelige nationer forudsætning for et stærkt internationalt samarbejde.

Vi er nået langt ad denne vej i Europa. Men nu risikerer vi, at det bliver sat over styr. Situationen i Rosengård er ikke enestående. Over hele Europa ser vi den samme udvikling i mange større byer.

Fællesskabet er mange steder i Europa ved at blive sat over styr, fordi man ikke i tide har stoppet den store tilstrømning til Europa fra 3. lande. Tilmed har man accepteret, at indvandrerne kunne fortsætte med at leve som i de (muslimske) lande, de kommer fra..

Den udvikling skal stoppes. Derfor har vi skrevet bogen ISLAMS MAGT. Europas ny virkelighed. Det er en advarsel mod den udvikling, der er i gang. Og en appel til at stå ved vores frihedsværdier og gå i brechen for dem.

Islam som magt

Islam er for en del muslimer en tro som andre religioner. Og denne tro skal de selvfølgelig have frihed til at dyrke som alle andre religioner. Men det er vigtigt at forstå, at islam ikke bare er en religion som alle andre. Islam udstikker regler for, hvordan hele samfundet skal indrettes. De regler kan kun gennemføres i praksis, hvis islam har magt i samfundet. Derfor går politiske muslimske kræfter, der ikke kun ser islam som en tro men også som en magt, efter indflydelse på indretningen af de europæiske samfund. Det siger vi nej til. Islam skal ikke have magt. Det vil undergrave de frihedsrettigheder vores samfund er bygget på.

De muslimske kræfter, der vil have en islamisering af Europa er en trussel af flere grunde. De meget målrettede og politiske muslimer er måske ikke talmæssigt så stor en gruppe. Men deres budskaber har klangbund i en langt større gruppe af muslimer.

Stammens ære
Desuden er det en vigtig pointe som vi gør meget ud af i bogen: Islam er stærkt præget af at være opstået i en stammekultur. Muhammed så det netop som sin opgave at opkaste sig til herre over sin tids stammer. Muhammed var ikke kun en religiøs leder men også en militær og politisk leder. Derfor er islam der skulle sikre ham lederskabet over datidens stammer gennemsyret af stammekultur, æresbegreber og krigertænkning. Islams tekster er da også meget voldelige.

Denne baggrund i en krigerkultur, stammetænkning og i æresbegreber præger især muslimske mænds adfærd den dag i dag. En af de mange rapporter vi har læst er en stor tysk rapport om koblingen mellem religion og adfærd. Den bygger på udsagn fra over 40.000 unge heraf 10.000 muslimer. Den viser, at jo mere religiøse muslimerne er, jo mindre integrerede er de. Det samme gælder ikke for andre religioner som kristendommen. Her er det faktisk omvendt. Desuden viser den store undersøgelse, at muslimske drenge og mænd er mere voldelige end drenge og mænd med en kristen tro. Og jo mere religiøse muslimerne er jo mere voldelige er de, men det er omvendt hos de kristne.

Denne den af islams baggrund viser sig især i holdningen til kvindernes rolle. Koranen er helt tydeligt skrevet af mænd for mænd. Kvinderne har først og fremmest den rolle at sikre stammens videreførelse. Men den viser sig også i den bandeprægede adfærd blandt en del store drenge unge mænd i de indvandrertunge områder. Selv om de ikke efterlever islams principper, fremgår det klart, at mange af dem identificerer sig stærkt med islam. De lever ofte i modstrid med Koranen: Drikker alkohol og har kærester. De er ikke særligt praktiserende. Men de har ofte en stærk bevidsthed om, at de er muslimer frem for alt. Deres ære bliver meget hurtigt krænket. En krænkelse af dem er en krænkelse af islam, ligesom en krænkelse af islam opleves som en personlig krænkelse, de reagerer meget stærkt på. De danner en slags muslimske bander, der har store mængder våben og tager kontrol over hele byområder, så politi og andre myndigheder kan have svært ved at færdes der.

Der er en tendens til at de mere politisk bevidste muslimer hverver støtter blandt de muslimske bander – en meget farlig cocktail.

De ukritiske hverdagsmuslimer

Derimod er der en stor gruppe, som tilhører dem, vi kalder de ukritiske hverdagsmuslimer. De er hverdags muslimer i den forstand, at de kun i mindre grad er praktiserende og sjældent kommer i moskeen. Men de er ukritiske i den forstand, at de ikke sætter spørgsmålstegn ved Allahs ukrænkelighed og Koranens regler. Derfor er en del af de ukritiske hverdagsmuslimer relativt lette at mobilisere for eksempel mod Muhammed-tegningerne og for en indskrænkning af ytringsfriheden. Islams kvindesyn, hvor kvinden er underordnet manden stikker også dybt og betyder en meget omfattende kontrol med kvinderne. De ukritiske hverdagsmuslimer har den grundlæggende opfattelse, at de er muslimer frem for alt og at muslimer står over ikke-muslimer. For eksempel er det en særdeles udbredt holdning at en muslimsk kvinde under ingen omstændigheder må gifte sig med en ikke-muslimsk mand.

Påvirkning fra muslimske lande

Fortsæt med at læse “Jespersen og Pittelkow: Islam får mere magt i Europa”

Stilen er flamboyant og tonen uden dikkedarer på Pamela Gellers Atlas Shrugs, men bloggen kan være en guldgrube af information det vil være dumt at negligere. Denne seneste post om Ground Zero-moskéens imam Feisal Rauf ligner ved et hurtigt øjekast noget skelsættende: De amerikanske medier og politikere der lige nu er optaget af at dæmonisere Pamela Geller og Robert Spencer for deres centrale rolle i modstanden mod GZ-projektet, på bekostning af realiteterne bag dette og dets bagmænd, må formentlig endnu en gang gribe i posen med fortrængningsmekanismer og bortrelativiseringer.

Imam Rauf er p.t. på en større udenlandsrejse bl. a. finansieret af det amerikanske udenrigsministerium, og er establishmentets moderate Wunderkind, på hvem alle våde længsler om folkeslagenes forsoning er ophængt. Og så nu – disse optagelser og dokumenter. Meget mere på Atlas Shrugs (LFPC).

Imam Feisal Abdul Rauf: “We tend to forget, in the West, that the United States has more Muslim blood on its hands than al Qaida has on its hands of innocent non Muslims. […]

Imam Feisal: On the issue of the reformation, in terms of what is again intended by it, Islam does not need a reformation. […]

Imam Feisal: And when we observe terrorism, whether it was done by the Tamil Tigers in Sri Lanka or by al Qaida or whoever is behind the bombings in London or those in Madrid […] Atlas exclusive! Ground Zero Mosque Imam Feisal’s extremism exposed, in his own words: “the United States has more blood on its hands than al Qaida,” Elimination of Israel, the N-Word, “Fahrenheit 911”

Danmarks Drude Dahlerup
Når Sveriges Radio vælger Danmarks-kommentator, er det udelukkende fra den yderste venstrefløj. Således også i går. Drude Dahlerups verdensbillede kommer på minut 26:10.

Dessutom Vi talar vi om vilka konsekvenser det kan få, om det invandringskritiska partiet Sverigedemokraterna får en vågmästarroll i riksdagen efter valet den 19 september.Våra grannländer Norge och Danmark har båda erfarenheter av att liknande partier tagit sig in i parlamenten. Hur gick det för dem? Samarbetar övriga partier med dem? Och vad hände med politiken?Hanne Marthe Narud, professor i statsvetenskap vid Oslos universitet, har under ett flertal år studerat den norska politiken på närhåll. Hon är med.Det är också Drude Dahlerup, professor i statsvetenskap vid Stockholms universitet. Drude har varit aktiv i politiken som språkrör för det EU-kritiska Junibevægelsen mod Union.
Hon har även polisanmält åtta medlemmar i Dansk Folkeparti, däribland partiledaren, Pia Kjærsgaard för rasism.Rivstart för Valet med Nordegren.

BBC-dokumentar bekræfter Israels version

Anti-Israel groups outraged at ‘racist’ documentary; plan protests .In Death in the Med, the BBC’s flagship documentary series Panorama examined the ill-fated Israeli interception of the Mavi Marmara, the only ship from the Free Gaza flotilla which saw confrontation between activists and Israeli troops. The half-hour program had exclusive access to the Israeli navy unit that took part in the raid and interviewed a number of the commandos, as well as members of the Free Gaza group and the IHH movement that organized the flotilla. Using previously unseen video footage from the IDF and confiscated passenger tapes, mostly recorded by members of a group called Cultures of Resistance, the program concluded that the main aim of the activists had not been to bring humanitarian aid to Gaza, but rather to orchestrate a political act designed to put pressure on Israel and the international community. The program also concluded that the Israeli commandos encountered a violent, premeditated attack by a hardcore group of activists organized by IHH members.

“Scheduling the broadcast during the evening in the first week of Ramadan, when many Muslim viewers were unlikely to be watching because they would be breaking their fast, [was unfair],” she said. BBC’s flotilla film slammed as ‘biased’ –   det vi forleden kaldte “nonneskibet”, er ikke kommet afsted endnu: Activists hoping to break Israel’s Gaza blockade in a Lebanese aid ship have postponed their trip after Cyprus refused the vessel entry.

Enoch Powell: En moderne tragedie

Martin J Willet on Enoch Powell – Powell fint set med 2010 øjne. – Det tog ham 25 minutter at lægge sin karriere i ruiner i 1968. I Sverige i  dag er halvanden sætning nok, men så er Henrik Emilsson heller ikke så sirlig en stilist som Powell: Är du nöjd nu över din journalistiska gärning Niklas Svensson?

Gudrun Schyman ogillar att SD går till val på att stoppa våldtäkter, siger hun, men vi tror nok vi ved, hvad hun mener. Der er flere strå Sveriges druknende Schymanner klynger sig til, bla. andet lovændringen i 2005. Man ser her grafisk, hvor lidt den betød for det facit, verdens førende feminist-magt står med i dag. Man fornemmer hendes væmmelse over at emnet overhovedet er kommet op på dagsordenen: hun  er vrissen, nedlandende og ubehøvlet. Schyman er en dinosaur, der går baglæns ud af historien. Uden videre ynde, tør man nok sige. – Åkesson påstod att våldtäkterna ökade i vårt land medan Schyman i princip påstod motsatsen. Enligt det nyhetsbrev Olle Wästberg regelbundet skickar ut så ger i alla fall han Åkesson rätt.(Ex konsul Olle Wästberg : Det føles tryggere i New York end i Sverige)

Radikal retfærdighed
Som der stod i Weekendavisen fredag: “At så tvivl om oppositionens udlændingepolitik har, siden temaet så dagens lys, været en radikal paradedisciplin. Hvem [S] behøver fjender med den slags venner?”:

Danmark har brug for en ny udlændingepolitik. Fordi vi ikke kan tiltrække nok dygtige udenlandske talenter til danske virksomheder. Fordi vi i stedet for at behandle asylansøgere værdigt,bidrager til den internationale asyldumpning, hvor man konkurrerer om at få det dårligste ry, så flygtningene vælger et andet land. Fordi danskere i stort tal tvinges i kærligheds-eksil i udlandet, da de ikke må bo i Danmark med deres udenlandske ægtefæller. Fordi regeringens fattigdomsstrategi med starthjælp, 450-timers regel osv. har skabt en ny underklasse i Danmark. Fordi den danske turistbranche hvert år mister hundreder af millioner kroner som følge af en dansk visumpolitik, der har som udgangspunkt, at den voksende middelklasse i Kina, Indien og Rusland aldrig vil forlade Danmark igen, hvis de først har set Den Lille Havfrue på en regnvåd sommerdag i København. Der er så mange grunde til at kæmpe for en ny udlændingepolitik.For væksten, for værdigheden, for retfærdigheden. Så det har vi tænkt os at blive ved med. Vestager og Østergaard i Politiken: Selvfølgelig får vi en ny udlændingepolitik efter næste valg,(Helle Thorning-Schmidt bevarer i en ny meningsmåling sin opbakning fra foråret og vil, hvis der var valg i dag, blive Danmarks første kvindelige statsminister.)

“Multikultur skaber opløsning og lader befolkningen betale prisen”

Ægteparret [Jespersen/Pittelkow] anklager VK- regeringen for at ignorere en demografisk udvikling, der er til muslimers fordel: »I planen er der ikke den ringeste opmærksomhed på, hvad ændringen i de europæiske befolkningers sammensætning vil betyde for disse tendenser.« Videre hagler kritikken ned over Karen Jespersens tidligere ministerkolleger:
»Regeringens plan bygger på meget tågede forestillinger om, hvad islamisme overhovedet er. Det fremgår også af de bud, der gives på, hvorfor nogle muslimer tiltrækkes af den. Man ser det primært som det danske samfunds skyld – unge muslimer føler sig tilsidesat. Man har tilsyneladende ikke skænket det en tanke, at islamismen er en politisk ideologi, som gør sig gældende i både den muslimske og den vestlige verden.« [..]

Karen Jespersen og Ralf Pittelkow giver VK-regeringen dette skudsmål:»Den ringe forståelse af islamismen og hangen til at bagatellisere den smitter af på den førte politik.«

Karen Jespersens tidligere regeringskolleger fra hendes år som socialdemokratisk minister får også en ilde medfart i hendes og Pittelkows nye bo.De to skriver:»I Danmark havde multikulturalismen sin bedste tid under de socialdemokratisk ledede regeringer i 1990’erne.« At dette ikke er ment som en kompliment til gamle partikammerater, fremgår af denne karakteristik:
»Det multikulturelle projekt er et utopisk projekt, som skaber opløsning i samfundet og lader befolkningen betale prisen.«Karen Jespersen: Også VK tager fejl om islam.

Nogle af forfatterparrets pointer understreges glimrende af denne kommentar på Uriasposten: “Islam er her for at blive. Det kan godt være i beskidte Kufar=Vantro ikke syntes om det. Men vi bryder os heller ikke om jer Kristne & Jøder,”Kommentar af Abu Ibrahim

Dokumentlæk: “SAP skrækslagne for Sverigedemokraterna”

Socialdemokraterna erkänner att invandringen kostar åtskilliga miljarder varje år, detta enligt ett internt dokument som läckt ut på Internet efter en hacker-attack under söndagen. I ett trettio sidor långt topphemligt kompendium drillas de egna medlemmarna i hur man ska bekämpa Sverigedemokraterna.

Ett helt avsnitt avsätter Socialdemokraterna till att beräkna hur mycket invandringen kostar Sverige. Det räknas på hiskeliga miljardbelopp hit och dit i ett långt resonemang. Man talar om uppgifter på 250 miljarder per år som vissa SD källor uppger och professor Jan Ekbergs siffror 30-40 miljarder per år. Det konstateras att det är svårt att räkna på kostnader.“Om invandringen stoppades helt under ett år skulle statens budget stärkas med cirka 19 miljarder,” gissar Socialdemokraterna. Se videre på Här är S hemliga SD-strategi, Valet 2010,: Att debattera mot Sverigedemokraterna, Argumentationsunderlag som stöd inför debatter med Sverigedemokraterna pdf

af Julia Caesar

© Julia Caesar, Snaphanen och document.no. Citera gärna delar av texten men iaktta gott bloggskick och länka till Snaphanen!

Det är hemskt att behöva säga det, men det vore betydligt värre att låta bli: Mycket talar för att vi står vid en kvinnohistorisk brytpunkt. Dagens kvinnor har en plats i solen som saknar historisk motsvarighet. Men det är kvinnorna som är de stora förlorarna när politikerna böjer sig som veka grässtrån och islam vinner mark i Västvärlden. De fri- och rättigheter som det har tagit kvinnor flera hundra år att erövra och som vi i dag betraktar som självklara kommer – om vi inte förhindrar det – att reduceras och tas ifrån oss, en efter en. Nedräkningen har redan börjat. Sorgligt nog är det just kvinnor som i sin aningslöshet bereder väg för en utveckling som vill förpassa oss tillbaka till medeltiden.

Kvinnor födda under den senare halvan av 1900-talet har burits fram på en våg som är unik i världshistorien. Vi gick till ett bord dukat med fri- och rättigheter som rösträtt, rätt till utbildning och arbete, rätt till vår sexualitet, rätt att välja om och när och med vem vi vill föda barn, utbyggd barnomsorg och föräldraförsäkring, jämställdhet och ”Kvinnor kan”. Samhället  har backat upp oss, även om det oftast har skett under hårt tryck från kvinnorörelsen. Kvinnors rättigheter är självklarheter i dag, men för bara hundra år sedan hade svenska kvinnor knappt några rättigheter alls.

Kort repetition av kvinnohistoria:

• 1810: Ogifta kvinnor i Sverige får möjlighet att ansöka om att bli myndigförklarade av kungen.
• 1845: Lika arvsrätt för män och kvinnor i Sverige.
• 1857: Kvinnan myndig i Danmark.
• 1858: Kvinnan myndig i Sverige.
• 1864: Kvinnan myndig i Norge och Finland.
• 1872: Svenska kvinnor får välja vem de vill gifta sig med.
• 1921: Kvinnlig rösträtt i Sverige.

Slavar under sin sexualitet

Det dröjde långt in på 1900-talet innan kvinnor fick rätt att utbilda sig och förvärvsarbeta i alla yrken. Gifta kvinnor fick inte förvärvsarbeta alls. De skulle försörjas av sina män. Inte förrän 1939 blev det förbjudet att avskeda kvinnor på grund av giftermål. Ogifta mödrar sågs som paria och kunde i bästa fall få en hembiträdesplats som ”obemärkt”. Kvinnor hade inte rösträtt, men det hade inte alla män heller. Eftersom rösträtten var beroende av inkomst var det bara en liten förmögen del av den manliga befolkningen som hade politiskt inflytande. Inte förrän 1921 fick kvinnor rätt att rösta. (foto:Elise Ottesen-Jensen.)

Preventivmedel var förbjudna till 1938. Både män och kvinnor var slavar under sin sexualitet, och ett oräkneligt antal kvinnor dog i ofrivilliga barnsängar. Under 1930-talets depression med stor arbetslöshet var barnafödandet lågt, och den socialdemokratiska regeringen trodde att lösningen var att det föddes fler oplanerade och ovälkomna barn. 1933 grundades RFSU (Riksförbundet för sexuell upplysning). En av grundarna, eldsjälen Elise Ottesen-Jensen (1886-1973), själv född som det sjuttonde barnet i en norsk prästfamilj med 18 barn, reste land och rike kring och lärde ut sexualkunskap i bygdegårdarna. Illegalt och i största hemlighet provade hon ut pessar på kvinnorna på utedass eller i uthus där de kunde smyga sig undan.

Jag tänker på mormor och farmor

I skenet av kvinnors historia tänker jag ibland på min mormor och min farmor. De födde sina barn under 1920- och 30-talen, utan någon möjlighet att välja om de ville ha barn eller i så fall hur många. Mormor födde sex barn på sju år. Två dog i späd ålder. Fyra nådde vuxen ålder. Under loppet av fyra månader födde hon ett barn och förlorade två. Då var hon 24 år gammal.
Farmor och farfar fick sex barn på sex år. Fem nådde vuxen ålder. Sitt första barn fick de lämna bort, eftersom de var unga och ogifta när det föddes.

Jag, deras barnbarn, har haft tur. Jag är en av dem som har burits på den där starka frihetsvågen. I mitt liv har framstegen för kvinnor kommit som pärlor på en tråd; självklar rätt till högskoleutbildning, arbete på lika villkor och med (nästan) lika lön, utbyggd barnomsorg. Det har aldrig i historien funnits en generation kvinnor som har haft det lika bra. P-pillret godkändes i Sverige 1964, fri abort kom 1975. För första gången i historien fick kvinnor möjlighet att bestämma över sin egen fruktsamhet. Arbetet på ett piller som gav kvinnor möjlighet till födelsekontroll hade pågått i USA sedan 1950-talet. P-pillret skulle utrota fattigdom, skilsmässor och graviditeter utanför äktenskapet. Alla var dock inte odelat positiva. Robert W Kistner, doktor vid Harvard University, skrev i tidningen Ladies Home Journal:

”Många kvinnor känner sig sexuellt frigjorda av p-pillren. Men en del män känner sig förslavade. Det är som att deras manlighet och självförtroende hotas.”
Han varnade också för att ”om kvinnor intar den dominanta rollen i sexualakten eller blir det minsta djuriska (become the least bit animalistic) kan männen bli impotenta”. (Promises the Pill Could Never Keep, New York Times 25 april 2010.)

Kampen kostade blod, svett och tårar

Mormor och farmor hade behövt RFSU och Elise Ottesen-Jensen. Då skulle deras liv ha sett helt annorlunda ut. Enligt stadgarna vilar RFSU på tre grunder, tre friheter: frihet att vara, frihet att välja och frihet att njuta. Mormor och farmor hade inte trott sina öron om de hört det. I deras liv fanns ingen frihet. Välja och njuta var det inte tal om. För dem som är unga och medelålders i dag är det lätt att tappa perspektivet och ta kvinnors fri- och rättigheter för självklara. Men de har inte varit gratis. Kvinnorna före oss förde en hård kamp och betalade med blod, svett och tårar för det vi tar för givet.

I dag har vi en mycket stor, välutbildad, välavlönad och välmående medelklass som till hälften utgörs av kvinnor. Från den erövrade rösträtten 1921 har kvinnors politiska inflytande vuxit lavinartat på alla nivåer i samhället. Kvinnor finns överallt; som ministrar, på VD-poster, på universitet och högskolor, inom polisen, i domstolarna, inom skolan och barnomsorgen, vårdsektorn, transporter, industrin, jord- och skogsbruk, kultursektorn, medievärlden.

Hur använder vi vår makt?

Kvinnor har makt. Men hur använder vi den? På vilket sätt använder vi de fri- och rättigheter som tidigare generationers kvinnor har erövrat åt oss? Ett av argumenten hos dem som motarbetade kvinnlig rösträtt var att kvinnor är för dumma och ansvarslösa för att förstå sig på politik. Gifta kvinnor har av tradition ofta röstat som sina män, för att det är bekvämt att slippa tänka själv. Politik och politiskt intresse har inte ansetts förenligt med kvinnlighet. Men med fri- och rättigheter följer också ansvar och skyldigheter. Man kan inte få det ena utan att ha det andra.

Djupt i våra gener ligger driften att värna oss själva och vår avkomma genom att skapa drägliga livsvillkor. Men att ta ansvar innebär inte bara omtanke om sig själv och sin familj, och inte bara i det korta perspektivet. Ansvaret måste också gälla samhället i stort. Samhällskroppens minsta cell, familjen, är beroende av de politiska och ekonomiska villkor som samhället erbjuder. Rättigheter och förmåner måste ständigt erövras och försvaras.

Även för kvinnor gäller det att sätta sig in i det politiska skeendet och använda det inflytande vi har. Det gäller bland annat invandringspolitiken och den pågående islamiseringen. Invandringspolitiken är det som har förändrat Sverige mest under det senaste halvseklet. Det har skett med kvinnors acceptans och gillande, trots att det är just kvinnorna som är de stora förlorarna på massinvandringspolitiken. Islam har inget utrymme för kvinnors rättigheter. Kvinnor tycks inte kunna eller vilja förstå att vår starka ställning snart kan vara bara ett blekt minne.

Kvinnor dubbelt så positiva till invandrare som män

För att skriva den här krönikan har jag än en gång läst den så kallade Mångfaldsbarometern, en attitydundersökning som görs varje år sedan 2005 vid sociologiska institutionen vid Uppsala universitet. I 2009 års undersökning är bara 4 procent av befolkningen uttalat negativa till invandrare. Påståenden om att svenskar är ”främlingsfientliga” är alltså ogrundade.

Det intressanta är att attityderna skiljer sig signifikant mellan könen. Kvinnor är mer positiva till invandrare än män. Undersökningen gäller alltså attityder till invandrare, inte till invandring generellt. Allra mest positiva till invandrare är medelålders högskoleutbildade kvinnor. I så kallade globala attityder till mångfald är kvinnor dubbelt så positiva som män. Statistiskt signifikanta skillnader mellan könen har funnits ända sedan undersökningarna började 2005. Män är genomgående mer negativa till invandrare.

Förlängning av modersrollen

Om vi placerar kvinnors attityder till invandrare i ett socialt, ekonomiskt och historiskt perspektiv kan vi konstatera att kvinnor är positiva utifrån en position där de har fått sina egna behov och rättigheter väl tillgodosedda. De är nöjda och har råd att vara generösa. Orsakerna till kvinnors positiva attityder tas inte upp i Mångfaldsbarometern. Där kan man bara spekulera. Trots kvinnors starka ställning i dag kan man förmoda att det är den gamla kvinnorollen som spökar. Kvinnor förväntas vara mjuka, moderliga och empatiska. Vi ska omfatta allt och alla med godhet och kärlek, ljuv mildhet och förståelse. Att vara positiv till invandrare blir ett slags förlängning av modersrollen.

Dessutom ser många kvinnor det fortfarande som sin uppgift att behaga och vara till lags, i synnerhet gentemot män. I vara till lags-syndromet ingår inte att ha en stark egen ståndpunkt, att säga nej och riskera att bli sedd som obekväm. Kvinnor ska vara vaga och behagliga och hålla god min. Motsvarande förväntningar finns inte på män.

Fortsæt med at læse “Søndagskronik: Batikhäxorna och makten”

21 august 2010.

GZ Mosque i Det Muslimske Broderskabs optik

Jeg vil overlade det til mere kyndige at afgøre om det er berettiget at tale om dokumentation for en undergravende sammensværgelse bag planerne for den planlagte moské ved Ground Zero, og det islamiske center den er en del af. Hvad der derimod synes ubestrideligt er dels personsammenfaldet mellem centerets bagmænd og Det Muslimske Broderskab, og dels centre som disses rolle i Broderskabets planer for sin tilstedeværelse i USA. Imam Feisal Abdul Rauf har således nære forbindelser til Broderskabet:

All roads taken by Feisal Abdul Rauf seem to lead to the sharia state of Malaysia.

Rauf spent many weeks there in summer 2010. He first attended school there. Rauf stands second in command at Malaysia’s Perdana Global Peace Movement to antisemitic former Malaysian P.M. and Islamic law advocate Mahathir Mohamad,1 who in Nov. 2002, incited global anti-West financial war as a “jihad worth fighting for.”2 Rauf’s father, Muslim Brother Mohammed Abdul Rauf, a colleague and close contemporary of MB founder Hassan al-Banna, established four Malaysian Islamic study centers, including the International Islamic University in Kuala Lumpur, which Mahathir invited him back to Malaysia to open. Malaysia’s IIU now rivals Pakistan’s International Islamic University in Karachi. 3 […] Alyssa A. Lappen: Rauf’s Muslim Brotherhood roads to Malaysia

I et internt dokument fremlagt i en retssag i USA:erklærer Broderskabet åbent, at

[…] The process of settlement is a “Civilization-Jihadist Process” with all the means. The Ikhwan [Muslim Brotherhood] must understand that their work in America is a kind of grand Jihad in eliminating and destroying the Western civilization from within and “sabotaging” its miserable house by their hands and the hands of the believers so that it is eliminated and Allah’s religion is made victorious over all other religions. […] Mohamed Akram, “An Explanatory Memorandum on the General Strategic Goal for the Group in North America, 5/22/1991

Samme dokument beskriver også oprettelsen af centre ganske som det ved Ground Zero:

[…] Article 17 of the MB strategy for North America proves there is nothing innocent about an “Islamic cultural center,” whether labeled “mosque” or not. It clearly invokes the need for military and politically supremacist strategies.

This is in order for the Islamic center to turn – in action not in words – into a seed “for a small Islamic society” which is a reflection and a mirror to our central organizations. The center ought to turn into a “beehive” which produces sweet honey. Thus, the Islamic center would turn into a place for study, family, battalion, course, seminar, visit, sport, school, social club, women gathering, kindergarten for male and female youngsters, the office of the domestic political resolution, and the center for distributing our newspapers, magazines, books and our audio and visual tapes.

In brief we say: we would like for the Islamic center to become “The House of Dawa”‘ and “the general center” in deeds first before name. As much as we own and direct these centers at the continent level, we can say we are marching successfully towards the settlement of Dawa’ in this country. (Lappen, ibid.)

Læs hele Alyssa Lappens artikel for mere udførlig dokumentation samt kildehenvisninger (LFPC). Se også The Battalions of Islam

Stammekulturen

Ralf Pittelkow : »Det er et meget underbelyst fænomen. Koranens normer viser, hvilken stammekultur Muhammed var del af. Og man går fejl, hvis man tror, at Koranen kun betyder noget for de muslimer, der går i moskeen fem gange dagligt. Langt de fleste muslimer i Europa identificerer sig meget stærkt med islam, men det behøver ikke vise sig ved, at de passer deres religiøse pligter.Mange unge muslimer, der er medlem af bander og gadeslæng, sætter ikke deres ben i moskeen. De kan have en meget vestlig levevis, men de taler alligevel om at forsvare Muhammeds ære. De opfatter sig som stamme, og den stamme skal de forsvare over for omverdenen. Det at udvise styrke er helt centralt for stammekulturen. Man skal hævde sig, og ens forpligtelser gælder stammen.Er man ikke med, når den kæmper for sine interesser, så mister man ære. Egen status og stammens status er flettet sammen og betyder alt. Derfor føler disse unge heller ingen skyld, hvis de har brudt dansk lov. Kun hvis de har svigtet stammen. Og derfor nytter pædagogernes snak intet: “kan du ikke se, du har gjort noget galt?” Det kan de af gode grunde ikke. Men hvis de svigtede fædre og onkler i forsvaret for stammen, så havde de gjort noget galt.«

JP Indblik interview søndag med Jespersen- Pitttelkow: Vi burde kommunikere med muslimerne som almindelige medborgere (ikke online)

Første video tekstet på svensk. DR TV-Avisen tordag d. 19.8. Og i dag: Sverigedemokraterna offer för internationell hackerattack.

Fhv. betjent: Registrér hate-crimes mod danskere

Københavns Politis ledelse, der nu er en af hovedkræfterne bag en kampagne, der forsøger at udstille den helt typiske gerningsmand til racistisk motiveret vold som et offer for netop den forbrydelse. Jeg måtte korse mig, da jeg så banneret første gang. Og det ved jeg med sikkerhed, at alle de tidligere kollegaer, der kører forbi banneret i patruljevogne og gruppevogne også gør. Bannerets budskab passer nemlig ikke med virkeligheden – altså den virkelige virkelighed som den findes på gaden og ikke den virkelighed, der åbenbart eksisterer på Københavns Politis varme og politisk korrekte kontorer.

Jeg vil på det kraftigste opfordre alle politiets sagsbehandlere i voldssager til at oprette udlændinge/muslimers overfald på etniske danskere som ”Hatecrimes”, så der i det mindste kan blive tegnet et retvisende billede af situationen i København. Skal hvide mennesker have blå øjne? – en opfordring til tidligere politikollegaer (Tidligere om samme: Den hyppigste gerningsmand til ‘hatecrime’ blev et stakkels offer for samme.)

Nu må GZ Mosque-modstand vist være halal?

The growing movement against the building of a mosque near Ground Zero has gained another prominent supporter: the first Muslim Miss USA.

Rima Fakih, 24, the daughter of Lebanese immigrants and a Muslim, criticised the location of the planned £70 million Islamic Cultural Center planned just two blocks away from Ground Zero.

‘It shouldn’t be so close to the World Trade Center,’ Fakih, 24, told Inside Edition during a break from the Miss Universe pageant preparations in Las Vegas.

‘We should be more concerned with the tragedy than religion.’ […] Now Muslim Miss USA says DON’T build mosque near Ground Zero

Det skulle jo nødigt hedde sig

Forbehold, besværgelser og disclaimers kan sagtens blive en historie i sig selv, her i en artikel der omhandler velkendte problemer i folkeskolen. Der er lang vej til at danskere bare bliver vrede (LFPC).

”Vi bor i Høje Gladsaxe, og jeg har intet imod folk fra andre kulturer – tværtimod”, siger Maria Rasmussen, der har valgt, at tage sin 6-årige datter Lærke ud af SFO Høje Gladsaxe […]

”Jeg har egentlig ikke noget problem med det. Lærkes bedste veninde er tyrkisk-kurder, og jeg tænkte slet ikke over fordelingen, da jeg så klasselisten”, fortæller Maria Rasmussen, der normalt er glad for den mangfoldighed skolen kan tilbyde. […]

”Jeg ved godt, at man ikke skal generalisere, men […]

”Jeg så for mig, at Lærke ville komme til at sidde alene ved fødselsdage og måske ville mangle det sociale element i højere grad, end man gør det i Majas klasse”. […]

”For os er det ligeså vigtigt at Mads flytter sig niveaumæssigt, som at Ismael gør det”, påpeger hun. […]

Man kan være pæredansk, selv om man hedder Amritraz eller for så vidt meget mørk i huden og hedde Bent Nielsen.[…]

…. siger Kirsten Haase, der desuden mener, at det er en styrke at have en mangfoldig skole med børn, der tror på sig selv, og som ikke bliver forskrækket, når de møder nogle, der er anderledes. […] Høje Gladsaxe skole udfordres

Why we fight

Selv hvis man ignorerer den omfangsrige dokumentation om det modsatte, og sluger propagandaen om Imam Raufs og Daisy Khans moderate, forsonende intentioner, vil opførelsen af det islamiske center ved Ground Zero blive opfattet som sejrstriumf af muslimer verden over, og et tegn på fjendens svaghed. Lige-på-kornet grafik på Atlas Shrugs (LFPC).

Giulio Caccini , 1551 – 1618, Olga Pyatigorskaya i Domkirken i Riga, 26.11.07.

Europe no longer believes in evil

Europe no longer believes in evil but only in misunderstandings to be resolved by discussion and dialogue. She no longer has enemies but only partners. If she is nice to extremists, she thinks, they will be nice to her, and she will be able to disarm their aggressiveness and soften them up. Europe no longer likes History, for History is a nightmare, a minefield from which she escaped at great cost, first in 1945 and then again in 1989. And since History goes on without us, and everywhere emergent nations are recovering their dignity, their power, and their aggressiveness, Europe leaves it to the Americans to be in charge, while reserving the right to criticize them violently when they go astray. It is notable that Europe is the only region in the world where military budgets go down every year; we have no armies that would be able to defend our frontiers if we were so unlucky as to be attacked; after the Haitian crisis, Brussels could not dispatch even a few thousand men to help disaster victims. We are well equipped to calibrate the size of bananas or the composition of cheeses, but not to create a military force worthy of the name. Pascal Bruckner

Mauricio Rojas på svensk igen

Att detta hände kan tyckas förvånande eftersom Alliansens valrörelse 2006 och den förda regeringspolitiken har kretsat mycket kring “kampen mot utanförskapet”. Problemet med denna kamp är att Alliansen, under moderat påverkan, har omdefinerat själva begreppet utanförskap till att bli synonymt med “utanförskapet från arbetsmarknaden”.

Den stora förloraren inom Alliansen är i detta sammanhang Folkpartiet, som tidigare hade utvecklat en mycket mer komplex och verklighetstrogen syn på utanförskapet och som har föreslagit bra åtgärder. Folkpartiets breda och långsiktiga grepp har ersatts av moderaternas mer kortsiktiga. Sabuni förlorade och Borg vann. Synd för Sverige.

Sverigedemokraternas sannolika intåg i Sveriges riksdag bekräftar detta. Det vi måste inse är att det allvarligaste problemet inte är att alldeles för många väljare lägger sin röst på SD. Partiets framgångar är bara ett symtom på ett bekymmersamt samhällstillstånd, som de som regerade tidigare och de som regerar nu inte har haft vilja eller förmåga att ta itu med. Budbäraren må vara motbjudande, men vi får inte göra den till syndabock för våra egna misslyckanden.MAURICIO ROJAS Gör inte SD till syndabock för regeringens misslyckanden.

Velgørende at se. ham tilbage.Moderaterna er ikke et konservativt parti. Nation og kultur er en by i Sibirien for dem.  Folkpartiet er ikke så konservative, at det gør noget. De tror begge at arbejde er lig med integration, en mekanisk tilgang, der også er ophav til det evindelige omkvæd “integrationen er ikke lykkedes”. I selve udtrykket ligger den antagelse, at den overhovedet kunne lykkes mere end ganske delvist, og at det altså er et rent teknisk uheld, at det ikke er sket. I stedet ser vi at det går værre og værre med den. Den svenske valgkamp kan endnu komme til at handle om noget substantielt, selvom man tvivler stærkt og selvom medierne nok skal gøre deres til, at det ikke sker. – Og apropos den snævre definition af “integration” og den afgrund, der er ved at blive synonym med Sverige:

Ikke hen til kanten af afgrunden

Det virker ikke, som om I tror på, at deltagelsen i demokratiet er dannende for befolkningen – har I ikke meget lidt tillid til det demokrati, I vil forsvare?

Ralf Pittelkow: »Altså, hele udviklingen har vist, at troen på, at indvandrere, bare af at vokse op i et demokrati ville blive integreret, ikke passer. De unge bliver mere og mere radikale, de vil bygge et samfund på Koranens regler og på shariaen. Men det skulle meget nødigt være sådan, at man skulle lovgive sig ud af det. Derfor er vores kamp for vores frihedsværdier selvfølgelig argumenter og at præge folks holdninger. Men derfor kan man godt supplere det med noget lovgivning.«

Birthe Rønn Hornbech skrev i Berlingske Tidende i 2009, at ’virkeligheden er, at integrationen hele tiden går fremad’ – tager hun fejl?

Karen Jespersen: »Birthe Rønn og andre er tilbøjelige til, at bygge på en for snæver definition af integration, hvor man siger, at det kun drejer sig om arbejde og uddannelse. Vi ser ganske vist unge kvinder, der tager en uddannelse – og det er selvfølgelig super godt. Men vi har undersøgelser fra Storbritannien, der viser, en voksende del af dem har meget radikale holdninger og at den muslimske bevidsthed er meget stærk. Og hvis man ser på denne kulturelle del af integrationen, går det ikke den rigtige vej Ralf Pittelkow og Karen Jespersen udgiver på tirsdag deres nye bog Islams magt – Europas ny virkelighed. Her advarer de imod et islamiseret Europa, hvis ikke vi står fast på vores værdier.

Ungdomsvold. Kirsten Heisig var dommer ved Berlins ungdomsdomstol. Hun mente, at »hele byen ville være ødelagt om ti år«, hvis ikke familier med arabisk og tyrkisk baggrund blev bedre integreret……..Alligevel oplever Heisig , at en del drenge er blevet mere brutale i 13-14-årsalderen. Den berlinske dommer har dømt i sager, hvor 13-årige har deltaget i massevoldtægter, der er endt i livsfarlige mishandlinger af tyske piger. Overfaldene bliver gerne filmet på mobiltelefon og brugt som trofæ over for vennerne. Heisig nævner bl. a. en 13 årig indvandrerdreng, der begik en voldtægt, og som ikke blev stillet til ansvar på grund af den kriminelle lavalder på 14. I stedet kom han til et anbringelsessted, hvor han dog kun var et par måneder, før forældrene krævede ham hjem igen, hvilket myndighederne ikke kunne bremse. Kort efter begik den 13 årige en ny voldtægt. [..]

Selvom 14-årige kan dømmes, gør ungdomsdomstolen ikke altid det store indtryk. Dommer Heisig fortæller om en voldtægtsmand, der i retten udtalte: »Jeg ville ikke have gjort det, hvis det var i Libanon, for så havde jeg fået pikken skåret af.« Heisig pointerer: »Det bliver ofte fremført i debatten om disse emner, at kriminaliteten skyldes, at de unge oplever diskrimination og derfor sætter sig til modværge. Det kan jeg ikke modbevise, at der er noget om, men det er uforståeligt for mig, hvorfor det netop er piger og kvinder, der grundet deres køn skal bøde for det.«

Heisig konkluderer, at det tyske samfund i dag står ved en skillevej. »Det vil kunne spalte sig i rig og fattig, i højre og venstre, i muslimsk og ikke-muslimsk.« Hun skriver også, at vi har fået skabt nogle »komplekse problemer i storbyernes sociale brændpunkter, og der er kun kort tid til at løse problemerne.« (fra Weekendavisen ,20.08.2010 “Dommer nådesløs”  – ikke online.)

I forgårs var der endnu en af årets 1580 voldtægter af en mindreårig i Sverige, i en lille flække med tre gader og 30 huse. Jeg så en diskussion af avisernes sparsomme notits: “Der er et asylcenter i byen.”  Det var der så også. Endnu et  af tusinder af børn er mærket for livet af den krig, landets ledere påfører hende:

En mycket brutal våldtäkt skedde på onsdagsmorgonen i en bostad i Rejmyre. Offret: en 15-årig flicka. Gärningsmannen: en 31-åring från Nigeria, som man inte kunnat utvisa på fyra års tid då det inte går att fastställa hans rätta identitet. 31-åringen vistades innan ankomsten till Sverige i Holland och Tyskland, där han varit registrerad i flera namn och medborgarskap. PI (Svårt att utvisa brottslingar.)

Nonneskib til Gaza

ER næsten det indtryk man får af en  enslydende historie, Ritzau har spredt til samtlige danske medier.”60 kvindelige aktivister fra Libanon, USA og Europa, journalister, læger og en gruppe amerikanske nonner, vil forsøge at nå frem til den isolerede, palæstinensiske enklave,” skriver DR, Ekstra Bladet, Politiken osv. Man tør ikke tænke på lyrikken, når historien når svenske medier eller Uffe Ellemann. Belært af sidste gang, vil vi komme os selv i forkøbet med en alternativ kilde, Israels Intelligence and Terrorism Information Center. Hvem arrangerer og hvem er “aktivisten” Samar al-Hajj, udover at være nummer tre på 2009 listen over “Libanons mest magtfulde kvinder”? Skibet når aldrig frem, for cyprioterne  vil ikke sende det videre mod Gaza, så dette er blot et supplement “for the record”.

Interview with organizer Yasser Qashlaq “A day will come when the ships will carry the remainder of the European garbage which came to my homeland [i.e., Israel] and return them to their homelands. Gilad Shalit will go back to Paris and those murderers [the leaders of Israel] will go back to Poland. And after they go back we will chase after them to the end of the world in order to bring them to justice for those massacres from Dir Yasin till today.” VideoYasser Jabber Qashlaq (Al-Manar TV, June 19, 2010).

Samar al-Hajj Christian, wife of Ali al-Hajj, a former senior Lebanese security officer who was suspected of involvement in the murder of Rafiq al-Hariri in 2005.:“We say to the Israeli government: We do not recognize you. Pardon me, but that’s how we were brought up. We do not recognize the Zionist entity. We are going to Gaza’s territorial waters and pay attention: I don’t advise [to stop the ship] because the Lebanese flag won’t be the only one aboard the Maryam.” Video: Samar al-Hajj (Al-Arabiya TV, June 19, 2010). (Foto: Samar al-Hajj and her husband meet Hassan Nasrallah (Al-Safir, May 25, 2010).

GZ Mosque: Imam Rauf’s Newly Discovered Explosive Audio Tapes

Der synes nu at være to så hårdt optrukne fronter oppe imod hinanden, at karrierer og personlig troværdighed på den ene eller den anden måde kommer til at styrte i grus for nogen. Gennemføres mosképrojektet, standser kulegravningen og kritikken fra blogverdenen selv sagt ikke. Hvordan vil et så centralt og så prestigefyldt projekts brugbarhed se ud under konstant granskning? Vil de usædvanligt manipulerende og perfide medier som the New York Times i længden kunne gå efter budbringere som Pamela Geller og Robert Spencer, og ignorere den dokumentation der ser ud til at vedblive med at vælte frem? Og skulle projektet mod forventning møde sit ‘Poitiers’ inden midtvejsvalgene, hvad kommer det så til at få af konsekvenser for Demokraterne og Obama personligt? (LFPC)

Steve Emerson has unearthed 13 hours of audio tape of Imam Rauf. Emerson and his team of investigators has spent the past four weeks going through the newly found material. Rauf is a “radical extremist cleric who cloaks himself in sheep’s clothing.”

Among the shocking revelations Emerson’s team will reveal next week — they found Rauf:

Defending wahhabism – a puritanical version of Islam that governs Saudi Arabia

Calling for the elimination of Israel by claiming a one-nation state, meaning no more Jewish State.

Defending Bin Laden’s violence

Demonstrating that there is a lot more to this man than merely a cleric. […]

Listen to Emerson here on Bill Bennett […] Imam Rauf’s Newly Discovered Explosive Audio Tapes

GZ Mosque: “Imagine, a perfectly islamic state”

Imam Feisal Abdul Rauf, der en stor beundrer af Al-Qaradawi, har en dagsorden som han tilsyneladende ønsker at skjule en del af: Shariah Index Project. Vigtige dokumenter er ændret og forsvundet. Christine Brim på Big Peace har genfundet dem og lagt dem i pdf. Det er ikke nemt at holde noget skjult nu om stunder. Klik de to artikler, dokumenterne ligger indeni. Dette  ligner et coup de grâce for Abdul Raufs planer.

Fortsæt med at læse ““I Libanon havde jeg fået pikken skåret af””

(= Kræftjøde). Frådende jødehad i Holland, fra J.Post og film optaget med skjult kamera af AT 5 Amsterdam. Jerusalem Post samler op på sommeren i Holland. Vi har indsat de relevante links:

Today, there is a popular misconception that the Dutch are an easygoing, tolerant, multi-cultured people.In truth, Dutch society has become polarized as a consequence of the massive influx of non-Western immigrants, predominantly Muslim, who have shattered social stability. Muslims currently comprise one million out of a 16 million population, a disproportionate number of whom have police records.Together with indigenous anti- Semites, some radical Muslims have effectively exploited the culture of permissiveness to violently promote their objectives.

However the status of the 30,000 members of the Jewish community, already subjected to increasing anti- Semitic incitement and violence primarily emanating from the Moroccan Muslim community, continued to deteriorate. The leading daily newspaper NRC Handelsblad published an article in June stating that anti- Semitism in areas of Amsterdam has become the norm rather than the exception. It identified areas in Amsterdam in which Jews with skullcaps or distinctive garb cannot walk in the streets without being affronted, spat at or even attacked.In May, an outdoor commemoration ceremony for the last transport of 3,000 Jewish children deported during the Holocaust was disrupted by bikers shrieking “Heil Hitler” during the recitation of Kaddish.

Anti-Semitism also manifests itself in anti-Israel demonstrations where cries of “Hamas Hamas – Jews to the gas”; “Jew cancer”; and “Hitler let one get away!” are frequently heard. Football stadiums have become notorious arenas for anti-Israel and anti-Semitic chants. LAST MONTH, the 280-year-old synagogue in Weesp became the first Jewish house of worship in Europe since the war obliged to cancel Sabbath services after the police had warned congregants of threats of violence.

In a recent letter to members of Parliament, the Jewish community stated that anti-Semitism was rampant, noting that the Jewish community is obliged to provide its own security at schools and all public functions, the costs for which have become unbearable. A few weeks ago a local Jewish TV station (Joodse Omroep) broadcast scenes of anti-Semitic harassment in the streets recorded by a hidden camera which followed a rabbi accompanied by two students. This provided chilling testimony of the intimidation to which Jews are subjected.

HOWEVER, THERE is now a potential for positive change on the political horizon. At the recent polls, contrary to expectations, the Dutch Freedom Party (PVV) headed by Geert Wilders surged from its pre election nine seats to winning 24 out of the 150 seat Dutch parliament.Contrary to defamatory allegations directed against him, Wilders abhors fascism and publicly condemned politicians like France’s Jean-Marie Le Pen, the late Haider and other racists with whom he swears he would never associate. The [Wilders] trial outcome will also be a curtain raiser on what to expect from other European countries in the years ahead. JPost: Anti-Semitism soars in Holland, 18/8/2010. (June 15, 2010 ;EU asked to intervene in Dutch anti-Semitism.)

DR TV-Avisen i Stockholm og Landskrona

Da vi ikke ejer et TV-apparat, takker vi tipperen for dette efter TV målestok udmærkede indslag fra DR i kl.21 nyhederne. Indslaget er fra minut 13;45 – 18:27. Én af de sidste store opinionsmålinger er kommet, og symptomatisk nok er det bloggen Robsten, der leverer den bedste analyse af situationen. Han kender sin historie og sine pappenheimere og har ikke noget i klemme hos nogen partibunden chefredaktør.

DN/Synovate har gjort ytterligare en mätning av väljaropinionen inför det stundande valet. Det är den sista eller näst sista av Synovate förmodligen, innan det mest spännande valet under vår livstid kommer att äga rum. [..]

Jag drar mig för att nämna Anders Isakssons utmärka bok “Den politiska adeln” jag har gjort det så många gånger förr. Men Isaksson studerade politiska skeenden under hela sin livstid och skrev i den nämnda boken hur vårt politiska etablissemang blev en egen samhällsklass som fordom vår adliga klass. En klass med gemensamma intressen och gemensam agenda. Isaksson visade att skillnaderna egentligen inte går mellan de politiska partierna i riksdagen, utan mellan politikerna och folket. .David & Goliath: Huvudmotståndarna i svensk politik.

Associated Press eufemiserer og harmoniserer omtalen af GZ Mosque

Fra APs egen hjemmeside, via Atlas Shrugs. Læs også deres stærkt tendentiøse “fact check”. Jeg har i øvrigt bemærket at adskillige kommentarskrivere på JP blogs er særdeles velorienterede om dette emne, så meget at man kan håbe at det er tegn på fremvæksten af en underskov af græsrodslæsere der selv opsøger vital, aktuel information (LFPC):

[…]  Aug. 19, 2010

Colleagues, Here is some guidance on covering the NYC mosque story, with assists from Chad Roedemeier in the NYC bureau and Terry Hunt in Washington:

1. We should continue to avoid the phrase “ground zero mosque” or “mosque at ground zero” on all platforms. (We’ve very rarely used this wording, except in slugs, though we sometimes see other news sources using the term.) The site of the proposed Islamic center and mosque is not at ground zero, but two blocks away in a busy commercial area. We should continue to say it’s “near” ground zero, or two blocks away.

WE WILL CHANGE OUR SLUG ON THIS STORY LATER TODAY from “BC-Ground Zero Mosque” to “BC-NYC Mosque.”

In short headlines, some ways to refer to the project include:

_ mosque 2 blocks from WTC site

_ Muslim (or Islamic) center near WTC site

_ mosque near ground zero

_ mosque near WTC site

We can refer to the project as a mosque, or as a proposed Islamic center that includes a mosque.[…] AP Standards Center issues staff advisory on covering New York City mosque

Juridificeringen af politikken

Regeringstjänstemannen Henrik Emilsson, 38, jämförde islam med nazism.Nu polisanmäler Sveriges unga muslimer honom för hets mot folkgrupp.”Det har blivit allt mer normaliserat att prata om muslimer på ett negativt sätt. Det försöker vi motarbeta, säger ordföranden Mohammed Kharraki.”. Henrik Emilsson polisanmäls efter muslimuttalande.

Nok er der valgkamp, men dette var blevet HMF anmeldt alligevel. Mikael Jalving taler i P 1 programmet nedenfor om, hvilken pest dette er på vej til at blive, og hvad vi risikerer ved at gøre stadig flere ytringer til genstand for jura – nemlig, vold. Mohammed Kharraki skulle nødigt føre sig frem, han var i foråret særdeles længe om at tilbagekalde en invitation til en af de sædvanlige kvinde-, jøde- og bøssehadende imamer, Hakim Quick. Først da den statslige pengepose var i fare, krøb han til korset, eller hvad han nu kryber til: Dra tillbaka bidragen till Sveriges Unga Muslimer.Desværre faciliterer hele ti svenske ombudmænd krænkede følelser som hos Kharrari.

Schiller, frihed, glæde og EU

af Gorm Strandvang

Friedrich Schiller (1759-1805) skrev ikke blot teaterstykker og digte. Han var en politisk begavelse i særklasse. Den franske revolutionsudbrud i 1789 vakte hans begejstring, hvilket dens ledere i Paris i høj grad påskønnede. Schiller blev derfor  udnævnt til æresborger i den nybagte republik.

Men Schiller indså, at Frankrig var kørt af sporet, da guillotinen begyndte at arbejde på højtryk, og jacobinerne fik en voldshungrende pøbel til at skræmme de Nationalforsamlingsdeputerede, som mente noget andet end Robespierre. I 1793 sagde han nej tak til æresborgerskabet og advarede om de store ulykker, der ventede lige om hjørnet. Revolutionen var en fiasko, og “det franske folk har vist sig at være umodent…” Der kommer snart en mand, som tiltager sig diktatorisk magt, og han vil kaste Europa ud i langvarig krig. Denne forudsigelse viste sig at holde stik. I november 1799 foretog Napoleon Bonaparte* et statskup, og de krige, han skaffede Europa på halsen, sluttede først ved Waterloo

.

Fortsæt med at læse “»Kankerjood«”