Michael Elmgren og Ingar Dragset har skabt et kunstværk på Gammeltorv i København, hvorfra en neutral udseende mand hver dag i 14 dage på slaget 12 tager megafonen ud og råber: “det er aldrig for sent at sige undskyld.” Skulpturen afsløres på tirsdag, hvor beskæftigelses- og integrationsborgmester Klaus Bondam vil være til stede sammen med politidirektør Johan Reimann og Susanne Nour fra Institut for Menneskerettigheder.I en pressemeddelse lyder det, at Michael Elmgren er gået helhjertet ind i kampagnen. Han har et klart politisk budskab, som han vil gøre opmærksom på med kunstværket. Han mener, at Danmark er i en kulturkrise, hvor vores etiske værdier omkring tolerance og fællesskabsfølelse er forsvundet. Kunstværk mod hadforbrydelser.
Hadforbrydelser er en logisk følge af et samfund, som accepterer udstødelse, og hvor selv autoriteter som politikere og dele af medierne tillader sig at omtale medborgere i nedladende og respektløse vendinger.Efter at have været bosiddende udenlands i 15 år har vi klart en fornemmelse af, at Danmark har fået sig et blakket internationalt ry igennem de sidste år. Som et land hvor der er sket en markant forråelse. siger de.
Tjoh, jaah, bum og bum. Elmgreen og Dragset er en dansk-norsk kunstnerduo, der tilfældigvis også er homoseksuelle, så jeg nærlæste denne historie, da den kom ind i boksen. Nu er jeg både naiv og lidt primitiv, så jeg tænkte straks: Fint, de giver araberne, der tæsker bøsser i Ørstedparken og vil smide dem ud fra et højt sted, et frit lejde til at sige “undskyld”, og så starter vi på en frisk. Da jeg havde læst den tredje gang, opdagede jeg at jeg ikke forstod noget overhovedet. Inde på Rådhuspladsen hænger et kæmpe-banner med teksten: “Tror du muslimer be’r om blå øjne?” Så er jeg med. Kampagnen er en alvorlig pegefinger til alle de homoseksuelle og jøder, der render rundt og tæver muslimer. Hold op med det, det blakker vores internationale ry ! Nede i Berlin-Neukölln, hvor kunstnerne bor (eller boede indtil for nylig), er der ikke nogen kulturkrise, det ved læsere af denne blog lidt om. Senest via afdøde Kirsten Hesig og hendes Neuköllner-Modell.
Svenske jøder: “30 % af pengene går til sikkerhed”
Trots att hatbrotten mot judar ökat kraftigt görs lite för att öka deras säkerhet. Tre miljoner kronor skulle räcka för att trygga de största församlingarna, enligt Judiska centralrådet, som förgäves bett regeringen om pengarna.I dag går uppemot 30 procent av de judiska församlingarnas medlemsavgifter till att betala för säkerhet.[..]
BRÅ:s rapport visar att nästan hälften, 42 procent, av förra årets hatbrottsanmälningar med religiösa motiv var ett antisemitiskt hatbrott (250 anmälningar), vilket motsvarar en ökning med cirka 60 procent från föregående år. Det kan jämföras med omkring en tredjedel av anmälningarna som innehöll ett islamofobiskt motiv (194 anmälningar), vilket i jämförelse med 2008 är en minskning med 29 procent Judiska centralrådet: “Regeringen gör inget”
Hvem forfølger hvem ? Vi tager den lige igen. Der er ca. 20.000 jøder i Sverige (endnu) og 4-500.000 muslimer. Alligevel der numerisk flere anmeldelser for antisemitisme end for “islamofobi.” Enten er Sveriges jøder meget stærkt fobi-forstyrrede ,eller også er der naturligvis noget rivende galt, noget som ikke rigtigt kan engagere etablissementet. Det lader til at humanismen fordufter, hvis der er så få stemmer i det og emnet er så brændbart: islams immanente jødehad. Man tordner imod en påstået folkelig “racisme” samtidigt med at man har hældt i titusindvis ægte racister af værste skuffe ind i landet. Det er ikke bare pinligt, det er tragisk. Man forstår, der ties.
Jammer og klage, det er fredag
Jeg er tilhænger af alt der bringer det fortiede og fortrængte frem i lyset, så på en måde skal man vel egentlig se frem til den dag hvor muezzinens kald bliver en faktor i danskernes liv hver fredag, for mere tydeligt kan kontrasten mellem dette trossystem og dansk kultur næsten ikke illustreres. For tag ikke fejl: De forsikringer vi lige nu hører om at man ingen planer har om den slags i forbindelse med planlagte mosképrojekter er selvfølgelig ikke mere værd end en fredsaftale på ‘hudna‘-betingelser. “Masjid” betyder moské. Via Jihad Watch (LFPC).
[In] the Bronx, a masjid stirred vigorous community opposition last fall when it applied for an amplified sound permit for the purpose. The specific reason for requesting the permit was, apparently, that the call already broadcast outside the mosque was not considered loud enough to attract the attention of the faithful, and needed to be louder.
During the years I lived in Norfolk, Virginia, I lived not far from a masjid and I recall that in the 1980s, the calls to prayer were barely audible outside of about a block’s radius. By the 1990s, they were being amplified, and could be somewhat annoying on a temperate evening when you wanted to have the windows open. I don’t know if anyone ever formally objected to the noise. From a quarter mile away, I found it a bearable irritant. But I can understand why people closer to it might have found it objectionable – as I can understand why residents of the Bronx would, who have no alternative to hearing the adhan five times a day. […] God and Man at Ground Zero
Tack, Pia!
Pia Kjærsgaards ugebrev handler i dag om Sverige. Det er oversat til svensk af bloggen Politiskt Inkorrekt, en stor og meget læst blog, større end de fleste online aviser og vældigt populær...undskyld, “populistisk” skulle det være, hvad der ikke kan undre en mangeårig kender af svenske aviser. Jeg græsser efterhånden kun i kulturstoffet, nyhederne er vandkæmmede og opinionen brænder sjældent så meget på, at det er værd at bruge tid på. Kommentarerne strømmer ind, her er et lille udpluk.Pia Kjærsgaard skriver om SD i sitt veckobrev – Finns det hopp för Nordens sjuka man?
Hokitt: Tack Pia..!!









