I statsministerkandidat Mona Sahlins nya bok “Möjligheternas land – min vision för Sverige” finns ett avsnitt om ett av de mest populära begreppen i svensk politisk debatt: Främlingsfientlighet.
Vid sidan av prostitution är främlingsfientlighet den känsligaste politiska frågan i Sverige, och ingen höjde därför så mycket som ett ögonbryn då Sahlin beskyllde sitt socialdemokratiska systerparti i Danmark för att ha givit efter för just främlingsfientlighet – och därmed ha pressat Danmark åt höger.Så cementerad är den svenska uppfattningen om det politiska läget i Danmark, att ingen svensk politiker längre ifrågasätter utfallen mot danskarna. Och varför skulle de? Det är med integrationspolitiken som med prostitutionsfrågan: Kommer du Danmark för nära tappar du din politiska legitimitet. När svenskar vill slå sig för bröstet i politiska eller sociala frågor hackar de på Danmark. Danmark är en ideologisk markör, en rituell antites till svenskt konsensus. Men den allmänna svenska uppfattningen av Danmark säger minst lika mycket om svenskarna som om danskarna.Det handlar naturligtvis om fördomar. Sådana har alla människor, till och med de exemplar av rasen homo sapiens som går under namnet svenskar.Ett resultat av dessa fördomar är att svenskar, medan de pekar finger mot Danmark, har ovanligt svårt att konfrontera de integrationsproblem som faktiskt finns i det egna landet. Jämfört med i Danmark är den offentliga diskussionen om Sveriges nuvarande integrationspolitik svartvit. Detta ger i sin tur grogrund för en i det svenska folkdjupet utbredd känsla av att inte vara hörd av det politiska etablissemanget. Det är inte en tillfällighet att Sveriges mest lästa politiska blogg heter Politiskt inkorrekt. [..]
Under mina resor i Sverige har det slagit mig hur unison bilden av Danmark är, och med vilken mani den upprepas. Ett talande exempel är att journalisten Lena Sundströms fuskbygge till bok om Danmark – “Världens lyckligaste folk” – belönades med en Guldspade. Detta trots att den, läst från den danska sidan av Sundet, inte erbjuder annat än en stapel av fördomar.Herregud, boken kunde lika gärna skrivits i Kiruna. MIKAEL JALVING I Expressen. (se evt. det seneste journalistiske forsøg på at halal-slagte Danmark: »Danmark – et forgiftet rige«)
Jeg tror ikke en borgerlig dansker har skrevet opinion i en svensk avis siden Bertel Haarder skrev i Expressen i 2002 og Søren Espersen i Sydsvenskan for nogle år siden. Det er ikke sådan at komme til fadet. Mångfalden har det svært, når det kommer til synspunkter, men det er under ombrydning i stor kvie og smerte. Kan man nu være uenig, uden at myrde hinanden ? F.eks. eksisterer Jespersen og Pittelkows internationalt oversatte og berømmede bog “Islamists and Naivists,” ikke i Sverige. Der er mange andre “icke-böcker”. Men det kræver naturligvis en gedigen, demokratisk fælles-erfaring, ikke at være bange for meningsforskellighed, og der er både Riksdagen og journalistkorpset foruroligende bagud i rutine og civilcourage. Det “åbne svenske samfund” er et teater, man kan snage i sin nabos indkomst og skat, men hver gang noget virkelig brænder på, går jerntæppet ned. NATO, DC 3, Estonia, Anna Lindh, Palme, ærlighed om voldtægtsepedemien, you name it. En moralsk stormagt med en flosset moral, er et ubehagelig fænomen, vi kalder det “skinhellighed”. Men det er i bund og grund en angst for folket og en mistillid til deres dømmekraft. Man foretrækker ærlige mafiosoer til enhver tid.
Jalving har en delvis overlappende artikel i Jyllands Posten idag: Den svenske ideologi. Vi håber Jalving i sin kommende bog skelner nøjere mellem “folk” og den herskende klasse (adlen) på cirka 10.000 politbureau-medlemmer fordelt på syv såkaldte partier, hvortil skal lægges deres 18.000 artige skriverkarle, der er så tamme, man kan håndfodre dem, uden at blive bidt. For det er en vigtig pointe – så forskellige er vi ikke, vi folk. Vi er på én gang primitive og indviklede, men det er det samme, der får os til at tikke, og det gælder helt op til Lofoten og Kiruna. Det er en personlig erfaring. Derfor tænker jeg på, hvilken rubrik, vi skal have på valgdagen den 19 september. Indtil videre hedder den blot: “Smid dem ud! Røde, grønne og blå ! ” De skal ikke hænges på Stortorget, vi er endnu civilliserede mennesker og i øvrigt er deres pensioner så “generøse”, at de aldrig kommer til at lide nød ligesom deres befolkning og deres vælgere, men de kan med stor fordel undværes, allihopa. De har gjort mere end skade nok, ganske givet irreparabel, så det er på tide Sverige gør en ende på det uværdige teater, og i praksis indfører demokrati som styreform, ikke mindst i den af staten betalte presse. At pantsætte sit frie ord, bevidst eller fordi man er idiot, er den største synd af alle. Det hedder vistnok “idoit” på svensk, men det er ligegyldigt. Smid hele bundtet ud den 19 september. De “borgerlige” er liberalistiske tågehorn, og de vil aldrig løfte en finger for nationalstaten Sverige, hellere vil de påføre den krig med deres intellektuelle tankespind, humbug og verdensfjerne pindehuggeri, end indrømme deres forskruede ideers fuldstændige haveri mod virkeligheden.” So klammert sich der Schiffer endlich noch, Am Felsen fest, an dem er scheitern sollte”. De røde lamper har længe blinket frenetisk og advaret, historien advarer med al tydelighed, men der er ingen i et krigsuvant land, der kan høre den frekvens, de sender på. I Norge og Danmark genkender vi stadig lyden af krigens trompeter, og vi har respekt for den, som man bør have. Vi har stået på ofrenes grave, fra vi var børn.
I Mahler´s II symfoni, 5 sats (fra min. 8:50) står de trompeter og spiller i baggrunden ude i det fjerne, i kirkens våbenhus, som her med Bernstein. Det er dem, jeg hører langt ude i horisonten. ” Aufersteh’n, ja aufersteh’n, Wirst du, Mein Staub, Nach kurzer Ruh’!, Unsterblich Leben! Unsterblich Leben, wird der dich rief dir geben!” Også krigen genopstår igen og igen til udødelighed, et grundvilkår. Se selv – tag til Verdun, Omaha Beach, Bastogne, Oradour-sur-Glane, Berlin, forbered dig på livet, ved at iagttage alle de der døde, for at vi andre kunne leve: “Hör’ auf zu beben! Bereite dich zu leben!” Freden er en kamp, der er mindst kostbar, når den er forebyggende. Den erfaring har Sverige glemt for flere generationer siden. Om det bliver en blodig forglemmelse ? Antagelig meget blodig og med ganske stor sandsynlighed, skønt ingen kan vide det. Enhver kan gisne udfra de nuværende parametre. Jeg gætter: De har sendt Jer i krig, allerede for længe siden. Disse årtier er “the phony war”, enkelte jøder, homoseksuelle, kvinder, unge mænd omkommer. Einzelfälle, ganske vist 260 om året, men det er blot en langdragen ouverture til det rigtige had og de rigtige fjendtligheder, jeres formyndere har forberedt, mens de frabad sig jeres medvirken.
Der vil være nogle kællingehjerner m/k, der kalder mig “højreorienteret” for den svenske observation gennem 45 år. Jeg er naturligvis ophøjet ligeglad, måske ligefrem smigret ligesom Mogens Rukov, en forebilledlig mand. “Hvis løverne kunne tale, ville vi ikke kunne forstå dem”, og det er naturligvis derfor vi vil lade os nøje med at slå hinanden ihjel. Løsningen har været den foretrukne i årtusinder. Vi slår nogle ihjel i Afghanistan idag, men der er ingen udsigter i det, det tjener intet formål, så vi vil holde op. De der bor her, vil imidlertid stadig stræbe os efter livet på forskellige måder, de vil lykkes med deres myrderier, og en dag vil Europas millioner rejse sig voldeligt imod det, og så vil man meget, meget nødigt tænke på, hvad der derefter sker med det mindretal, der ikke kendte deres besøgelsestid. De der advarede, vil man kalde “skyldige” og “hetzere”, men de der gjorde det hele muligt, vil være de politikere, der lever lige omkring os nu. Ikke Mladic, Plavdic og Karadiz, men Sahlin, Lykketoft, Søvndal, Thorning, Vestager, Jelved, Bildt, Reinfeldt, Holger K, Nyslåede Dannebrogsridder Gæmmeltoft Hænsen med sin strygekvartet og salig prins Auken, den mest lysende, destruktive begavelse overhovedet. Ingen kommer til at takke dem, for at orkestrere et masseblodbad. Det svenske folk vil reducere 35 års politikere til Quislinge-status, hvis det hele går så galt, som det er muligt, de ryger allesammen i nationens evige skraldespand, hvis nationen vel at mærke lykkes med at overleve dem, hvad der langt fra er givet.
Det er det løvesprog, jeg indtil videre kan tyde. Det står skrevet i poten, det er der, man skal lægge sit øre til og prøve at forstå. Det kan være massemord, fordi vi har givet ondskaben en ladeport af en chance, det kan være noget andet, en græssende zebra. Vi tilhører tilfældet. Vores formyndernes viselige skøn, som det lige var den dag Sankt Auken eller Sankt Villy fik en fiks, “spirituel” idé, de snart efter måtte overgive i en Helvedes fart, hvis ikke de skulle gå over i historien eksekutorer for et tusind år gammelt land. Man skal dog huske, at det såkaldt Konservative Folkeparti var lige så frisk som venstrefløjen, på at sælge landet ud til lavestbydende fundamentalist, f.eks. Abu Laban, som hverken Yemen eller Egypten ville eje eller have. Gud Bevare Danmark, for der var Gud døde mig ikke mange politikere der ville mellem 1983 og 2001. I dag vil ikke engang Peter Norsk eje de Konservative, hvor dybt kan man synke ? Kun V og DF går fri af 1983 forrædderiet. Alle de andre, må vente nogle årtier for at opdage, hvilken skyld de har pådraget sig, selvom meget allerede er plagsomt synligt.
Sverige: 20.000 permanente opholdtilladelser i første halvår 2010
Vi har ikke talt arbejdsmarked, adoptivbørn osv. med. Langt den største gruppe nye svenskproducerede EU borgere er somaliere. Antallet asylansøgninger i samme tidsrum er øget med 36 %. Også Afghanistans mandlige “uledsagede” ungdom myldrer ind i landet i en tiltagende strøm. Afghanerne får 5.5 barn i snit, de kan godt undvære et enkelt, så Dan Eliasson kan føle sig ansvarlig. Migrationsverkets chef har været til konference i Genéve og udtaler:
Migrationsverkets generaldirektör Dan Eliasson inleder trepartskonsultationerna med en presskonferens. Han konstaterar att Sverige fortfarande ligger i topp bland Europas länder genom att vidarebosätta 1 900 flyktingar per år. – Jag är uppriktigt besviken på att inte fler europeiska länder tar ett större humanitärt ansvar för vidarebosättning, och jag är mycket oroad över hur människor far illa i flyktingläger och städer världen över, säger Dan Eliasson. Beviljade uppehållstillstånd och registrerade uppehållsrätter innevarande år, pdf. Merit Wager: Sverige är i en egen klass för sig på asylområdet.
USA: Allahs børnehær
[…] [The United Muslim Movement] has interests beyond the building of mosques. One of them deals with children’s activities – violence-based children’s activities. Jawala Scouts or the Jawala Scout Youth Leadership Program, an Islamic paramilitary boys group, was incorporated in Philadelphia in August 2005. It was founded a short time before that.
The children joining Jawala Scouts are as young as seven years of age. This is disconcerting, when considering some of the activities of the group, which include hand-to-hand combat, firearms training and survival tactics. Photographs from the group’s official website show the kids dressed in military fatigues, hiking through the woods, and engaged in wrestling.
What makes things worse are the type of individuals linked to Jawala Scouts. One is Carlin Saafir, the Legal Officer and 1st Lieutenant of the scouts. Saafir is also the President of UMM, a member of the UMM Masjid’s Board of Directors (General Council), and the Joint Community Outreach Chair of the Philadelphia office of the Council on American Islamic Relations (CAIR), an entity affiliated with the terrorist organization Hamas. […] Philadelphia’s Islamist Boy Scouts
Schengen-aftalen bør opsiges
Af Lene Kattrup, Dyrlæge og medlem af Det Etiske Råd
I DE SENERE ÅR HAR der på landsplan været en voldsom stigning i antal indbrud i private hjem og erhvervslokaler. Antallet har aldrig været højere. Og det fortsætter tilsyneladende her i 2010.
Udviklingen er alarmerende – mange steder taler man om bølger af indbrud. Opklaringsprocenten er rystende lav, politiet er reelt magtesløse og kan slet ikke følge med. Tyvene har næsten frit spil.
På få år har nogle af mine bekendte haft indbrud fem gange. De har beskrevet, hvor ubehageligt det er, at angsten sidder i dem om natten, når de hører lyde, kommer sent hjem, at børnene er bange flere måneder efter, osv. To gange skete det, mens de lå og sov.Fortsæt med at læse “Jalving: Kritik mot Danmark hyckleri på hög nivå”









