Paris police on Tuesday banned a controversial “pork sausage and wine” street party planned by extremist groups to combat what they saw as the “Islamisation” of a city neighbourhood. The event was planned for Friday evening at a time when the district’s streets are usually jammed with Muslims coming out of mosques and just before Algeria were due to play England in the football World Cup.

But police banned the event and any rival gatherings in the Goutte d’Or area of northern Paris’ 18th arrondissement, or district, saying in a statement that it was likely to cause “serious risks to public order.” The plan had sparked outrage from politicians and anti-racism groups who said it was blatantly racist and could lead to violence on the streets.

The original idea for the Goutte d’Or gathering apparently came from a local woman who set up a Facebook page announcing the event to fight against what she saw as the increasing “Islamisation” of her area. The woman, who uses the pseudonym Sylvie Francois on Facebook, told Liberation newspaper that she no longer felt at home in the neighbourhood where she had lived all her life. “People of French origin can’t have a drink in peace there. If you are a woman you get hostile looks if you’re not wearing an (Islamic) veil,” she said. Facebook pork party banned after racism allegations,

Goutte d´Or eller Lille Afrika. Det ser ud til at Facebook gruppen vil gennemføre sine vin og grisefester i Toulouse, Lyon og Bryssel. Saucisson et Pinard plakat i art nouveau stil. Eric Zemmour: En skandale at en religion har okkuperet en fransk bydel. (video, fransk). Bøn på gaden bliver tolereret (fransk) – Politiken kalder kvarteret “en forstad”. Det kan de selv være. Det er få hundrede meter  fra Sacré Coeur og Gare du Nord, et bekvemt stykke  indenfor ringvejen. Facebook gruppen bruger plan B: De holder manifestationen fredag på Place de l’Etoile (fransk). Historien findes på alle sprog, men ikke på svensk, så klart.

Goutte d’Or med ansigtet mod Mekka (december 2009)

Baggrund: Den store Apéro -debat

(Apero = lat. apertura, en åbning, kendt fra aperitif og den fotografiske blænde, aperture.)

Back on May 21 Novopress, among many other sites, began talking about a giant “Apéro” organized by one Sylvie François, to be held in the Muslim-held territory of the 18th arrondissement of Paris on Friday June 18 at 7:00 p.m. This is the neighborhood where, on Friday afternoons, you can see streets filled with Muslims bent over in prayer, traffic being controlled by Muslim “police”, and French citizens forced to find other ways to get around, since the streets and pavements belong to the non-French, i.e., the new rulers of France. What is an “apéro”? It’s a little bit like our happy hour (the word derives from “apéritif”- the pre-dinner drink I used to enjoy so much in France), except that this one centers on the enjoyment of drinking Pinard wine with the delicious “saucisson” or salami that the French make so well, and often take along with them on picnics. Some French bread, a few slices of ”saucisson”, lots of good wine and you have a feast.

Except that the territory is in Muslim hands and Islam forbids alcohol and pork meat, one of the major ingredients in the “saucisson”.

And so, the prefect has banned the party. But when word got out, via Facebook, about the event, the news spread like wildfire and soon thousands had joined the Facebook group, and a very big crowd is expected despite the ban, since the organizers have no intention of backing down. They have just filed an appeal.

One unusual aspect is that the ban was not issued to the organizers of the Apéro, but to the press! As if the judge was informing the press of a conviction before the defendant himself was informed.

But there is more, much more. Videos, debates, articles galore, and news that other cities in Europe are following suit: a Bacon and Beer Apéro in London and a Beer and Saucisson Apéro in Brussels, according to Novopress.

Apéros are not uncommon in France. But often they are nothing more than the typical binge-drinking beer fests we see here on college campuses and in restaurants and cafés in the evenings, weekends and holidays. Sometimes the apéro turns violent but it is not banned by the police. In the current case, if it is being banned, it is because this apéro has a political and patriotic purpose – to bring together those Frenchmen who refuse the Islamization of France, who reject the notion that to be patriotic is to be a “racist”, and who cherish their national identity, of which the wine and “saucisson” are symbols. Galia Watch: The Great Apéro Debate

Sigøjneradvarsel comme il faut

Jesper Langballe trækkes i retten, fordi én bestemt gruppe har særligt beskyttet status. Andre grupper generaliseres der helt ukontroversielt om (LFPC).

Politiet har fået flere anmeldelser om sigøjnere på motorvejen. Rastepladsen ved Karlslunde har været et yndet tilholdssted for sigøjnerne, som politiet tidligere har advaret imord. […] Advarsel: Flere sigøjnere på motorvejen

‘Offeret’ der gik sine egne veje

Jeg har flere gange her nævnt det problem som Ayaan Hirsi Ali udgør for venstrefløjen og de kulturradikale, fordi hun på den ene side siger ting man ellers kun hører fra frådende islamofober, men på den anden side ikke kan udskammes som en af dem. Der er efterhånden flere eksempler herhjemmefra og udenlands på at ‘løsningen’ bliver at patronisere hende, som en stakkel der grundet problemer i barndommen ikke er i stand til at udtale sig om sin egen religion og kultur. Et nyligt og perfidt eksempel er Pankaj Mishra i the New Yorker. Ahmed Mohamud har vi også tidligere citeret Jacob Holdt for at patronisere på denne måde:

[..]Som offer, AM, kaster du dig selv ud i racisme, når du med »en kvinde med tørklæde«, som har spyttet på dig som bøsse, implicit anklager muslimerne for overgrebet på din frihed. Du kunne sige »en person«, men vælger racismens/antisemitismens/islamofobiens/homofobiens klassiske anklage mod gruppen for enkeltindividers opførsel.

I din smerte mister du empatien for kvinden, som ikke spytter på dig som muslim, lige så lidt som folk på Jamaica slår bøsser ihjel, fordi de er kristne. […] Jacob Holdt: Tag del i kampen mod racismen [JP 20.12.2008]

Vi læser ikke, og gider ikke beskæftige os med, venstreradikale netsteder som Modkraft, undtaget når de som her bruges som kildeforlæg i ultrakonservative Jyllands-Posten, via Ritzau. Vores nysgerrighed bliver lettere pirret, for man synes at kunne fornemme at det ikke helt kan passe, dette her med en somalisk muslim under vingerne på alle sure gamle mænds fader Lars Hedegaard. Mit gæt: Den kognitive dissonans vil præge den kommende dækning af Mohamuds virke i Trykkefrihedsselskabet, og mon ikke også en hel del patronisering vil skinne igennem? (LFPC).

Ahmed Mohamud er 30 år, sygeplejerske, af somalisk afstamning og bøsse. Nu bliver han næstformand i Trykkefrihedsselskabet, som er stærkt kritisk over islam. […]

Ahmed Mohamud ser ingen modsætning i sin post og andre medlemmers islam-kritiske udtalelser. – Jeg synes ikke, jeg blåstempler nogle bestemte meninger ved at være næstformand for Trykkefrihedsselskabet. For mig er retten til at ytre sig frit helt central, og jeg mener, at det er vigtigt, at vi taler sammen i stedet for at kaste sten efter hinanden, siger Ahmed Mohamud til modkraft.dk. […] Muslim til tops hos islam-kritikere

“Epidemi af antisemitisme” i Holland

Googles maskinoversættelse fra hollandsk, lettere tilrettet (LFPC).

I et brev til udenrigsminister for Den Europæiske Union, Baroness Ashton of Upholland, forklarede direktøren for International Relations i Simon Wiesenthal Centret, dr Shimon Samuels, at på grund af den aktuelle politiske tomrum i Nederlandene efter valget “beder vi om din indsats for at undersøge den grasserende epidemi af anti-semitisk hændelser i det pågældende land”.

I skrivelsen anførte også, at på trods af den ikoniske historie om de oprigtige hollændere som hjalp Anne Frank og hendes familie i skjul, blev de i sidste ende arresteret og deporteret, en ironisk illustration af at de hollandske  jøder oplevede en større andel dræbte i holocaust end noget andet land i Vesteuropa.

Samuels understregede endnu engang, at 40.000 hollandske jøder er mål for had mail, graffiti og tilfælde af fysisk vold, som ifølge oplysninger er steget med 64% i 2009. Ifølge hollandske medier er mange af gerningsmændene hollandske, opgejlet af af nazistiske jihadi websites til “en Mellemøsten-version af cowboys og indianere” […]

Han påpegede, at antisemitiske slogans høres på hollandske fodboldtribuner, især i kampe med Feyenoord (Rotterdam) [og Ajax (Amsterdam)]. Men nu er skældsord som cancer-jøde, Hitler havde en tur, og Hamas, Hamas, jøder til gassen ved at blive hverdagskost.

Centret præsenterede en forkortet liste over de seneste hændelser, herunder:

En mindehøjtidelighed for den sidste transport i den anden krig i verdener, hvor 3000 jødiske børn blev deporteret til deres død, blev forstyrret af forbikørende motorcyklister med råbet “Heil Hitler” under de sørgendes Kaddish-bøn;

Børn på den jødiske folkeskole, Rosh Pina, blev der løbende angrebet under en tur arrangeret af Amsterdam-Syd;

Center for Information og Dokumentation Israel (CIDI) i Haag, fortæller at de får telefonopkald der opfordrer til opførelse af et stort antal gaskamre; […] “Epidemie van anti-semitisme” in Nederland

OIC: Skrappe midler i brug mod frygt

Elsk os – eller også. Der er ikke noget nyt her, andet end at man noterer sig at Reuters sætter anførselstegn om “Islamophobia”. Vi kender alle flosklerne og absurditeterne, vi ved alle at projektet er dødfødt, og måske endda får den modsatte virkning. Men nu skal vi altså til det igen, endnu en bandbulle fra hudløse folk i en verden af sandpapir. Miskmasket af udefinerede eller misvisende begreber, sammenblandingen af kategorier og de slet skjulte herrefolksambitioner har imidlertid en vis underholdningsværdi, så skal vi ikke lige tage den en gang til? Man er meget vrede og forurettede over frygt – der skelnes ikke mellem religiøst bigotteri, race og etnicitet – arabere er ikke en race, og skal dette læses som om smæderi af Abdul Wahid Pedersen, Yvonne Ridley eller indonesiske muslimer er OK? Og hvor passer kristne arabere (som der engang var mange af, før de blev udryddet eller tvangskonverteret) ind her? Via Jihad Watch (LFPC).

Muslim states said on Wednesday that what they call “islamophobia” is sweeping the West and its media and demanded that the United Nations take tougher action against it.

Delegates from Islamic countries, including Pakistan and Egypt, told the United Nations Human Rights Council that treatment of Muslims in Western countries amounted to racism and discrimination and must be fought.

“People of Arab origin face new forms of racism, racial discrimination, xenophobia and related forms of intolerance and experience discrimination and marginalisation,” an Egyptian delegate said, according to a U.N. summary. […]Muslim states seek UN action on West’s “islamophobia”

Swedish Illusions

by Herb London

There is a contagion of madness in Western Europe. It is not merely the preemptive conciliation that afflicts politicians who are ready to subordinate Christian civilization to Islam; it is the wholesale program to promote socialism, even if it leads to economic ruination. While over-extended socialist Europe faces collapse from Spain to Greece, overtaxed Sweden is eager to instruct immigrants on how to get free benefits from the government.

Fortsæt med at læse “Paris: Gadefest med vin og grisepølser forbudt”

Religion eller ej, det totalitære sindelag er i hvert fald dokumenteret nu i sagen fra Taastrupgård om den tyrkiske afdelingsbestyrelses ønske om forbud mod husdyr og alkoholsalg. Havde TVA været et rigtigt journalistisk medie ville man selvfølgelig ikke brat have afsluttet indslaget efter denne opsigtvækkende udtalelse, men det er altså hvad vi må nøjes med her og nu (LFPC).

“Vi skal også være fintfølende for, øh, hvad et almindelig familie har behov for, og det gør vi ved at, lissom, forbyde alkoholsalg”. Ali Güvercin, formand for afdelingsbestyrelsen, DR NETTV

Seneste hate crime: Svinekød og vin i muslimsk kvarter

Jo mere virkeligheden i Europa ændres, jo flere bliver måderne dette kan illustreres og udstilles. Og jo mere absurde bliver forsøgene på at holde forandringerne inde under gulvtæppet i debatten. Artiklen her viser også en lille grænsepæl der på et tidspunkt må vige: De obligatoriske anførselstegn om islamisering (LFPC).

Anti-racism activists have condemned plans to hold a “pork sausage and wine” party in a multi-ethnic Paris district to protest against what the organisers call the area’s “Islamisation”.

SOS Racisme called for the event scheduled for Friday in the Goutte d’Or area of north Paris to be banned because it sent out a “message of hate and of violence towards groups of people because of their real or supposed origins”.

The opposition Communist Party said in a statement that “this disgusting joke seeks to exacerbate the differences that make for the richness of the 18th arrondissement (district)”. […] Pork and wine anti-Islamisation party slammed in Paris

På bøssejagt i Studiestræde

“Homofobi” eller “hatecrime”. Måske skulle miljøet beslutte sig til om der er tale om had eller sygelig angst, eftersom de kommer til at leve med denne systematiske forfølgelse på ubestemt tid. Fra Oslo og Stockholm til Amsterdam. I Sverige har den kostet menneskeliv og alvorlige knivskader, et faktum den lokale journalistik har søgt at skjule efter bedste evne. Der er de enige med en del homoseksuelle, som man ser i kommentarerne nedenfor: “Race” trumfer køn. Voldsmænd har krav på ofrenes beskyttelse og overbærenhed, de er “udsatte” og kan ikke gøre for det.

Weekenden sluttede brat for Rasmus, da han lørdag blev slået bevidstløs af mindst to unge mænd. Voldsmændene var en del af en gruppe i to biler, som var kørt ind i Studiestræde og råbte homofobiske skældsord ud fra bilvinduerne.

”Jeg stod ude foran Masken og ventede på nogle af mine venner, da to biler kom kørende med vinduerne nede, høj musik og den velkendte negative attitude. I weekenden er der jo som regel kun tre typer af biler i Studiestræde: taxaer, politibiler og så de her biler med folk, som kommer for at genere bøsserne,” fortæller Rasmus et par dage efter overfaldet.

”De råber ord som bøsserøve og bøssesvin ud af vinduerne, og jeg noterer nummerpladerne, mens nogle andre går ind på Masken for at få baren til at ringe 112. Nogle af ballademagerne hopper ud af bilerne, og jeg forsøger at tale dem ned. De har anden etnisk baggrund, og jeg forsøger at overbevise dem om, at der skal være plads til alle, og at de skader deres egen sag, når de kommer med den her negative attitude.” Rasmus formår dog ikke at tale fornuft til de unge mænd, men får i stedet for en hård knytnæve i ansigtet, og han bliver slået bevidstløs.

Fortsæt med at læse ““Hvad et almindelig familie har behov for””

En utilsigtet følge af det allestedsnærværende udstyr til lyd- og videooptagelse: Disse ‘aktivister’ har i denne sag selv stået for en stor del af dokumentationen af det virkelige forløb. Store mængder optagelser ville også fordre en stor redigeringsindsats at spinne i den ønskede retning, og det har man altså ikke tænkt på. Her en optagelse af en samtale mellem vesterlændinge der altså var særdeles velinformerede om de folk der stod bag flotillen (LFPC).

Voice A: “They get held hostage or they get chucked off” Voice B: “Chucked off?” Voice A: “They get chucked off – they get thrown off.”

A few minutes later, Voice A explains things further for Voice B:

Voice A: “These guys … these Turks … they’re not like us … [we] come from an easy life … [they are not] just on a boat to Gaza…they’re always ready for these things.”

After a pause, Voice B expresses his concern, which is dismissed by Voice A:

Voice B: “So they’re ready to fight?” Voice A: “Whatever happens.” Humanitarians aboard ship know what IHH was up to

Frosne svinekødspølser mod britisk femtekolonne

Europa er for altid forandret til det værre, men “for altid” er kun i kraft af at europæerne ikke er villige til at at tage det nødvendige opgør. Selvfølgelig ville statsmagterne have en række effektive modtræk i den aktuelle situation, jfr. hvad Bruce Bawer skrev i det blogindlæg jeg omtalte tidligere i dag, og som de norske myndigheder ikke brød sig om:

Reklamfilmerna riskerar att locka fel slags personer till Försvarsmakten, befarar Värnpliktsrådets ordförande Jesper Holm. – De skapar en falsk bild av verksamheten, och det kan locka stridslystna personer som inte passar in. Men officersförbundets ordförande Lars Freskler tycker inte att reklamen är direkt felaktig. Reklamen lockar stridslystna.

Barrosos apokalypse

Det er snublende nærliggende at læse Barrosos advarsel som smægtende lokketoner der skal få det forkromede EU-babelstårn til at tage sig ud som den sikre havn – når nu det ikke rigtig kan sælges til befolkningerne på dets egne kvaliteter. Om så forudsigelserne også skulle involvere sværme af græshopper og regn så rød som blod, måtte en tvivl dog alligevel stå tilbage om hvorvidt centraliseret EU-dømme ved ikkevalgte kommissærer vil være at foretrække. Der er for mange faktorer til at jeg kan komme med nogle kvalificerede bud, men man kunne jo godt for tankeeksperimentets skyld spekulere på hvem der vil være den bedste garant for kontrol af Europas bløde sydflanke: Et udemokratisk monster i Brussels med multikulturelle imperiedrømme på vores vegne – eller små udemokratiske monstre med solbriller og store kasketter som vi kun behøver at møde på charterferierne? (LFPC)

Democracy could ‘collapse’ in Greece, Spain and Portugal unless urgent action is taken to tackle the debt crisis, the head of the European Commission has warned.

In an extraordinary briefing to trade union chiefs last week, Commission President Jose Manuel Barroso set out an ‘apocalyptic’ vision in which crisis-hit countries in southern Europe could fall victim to military coups or popular uprisings as interest rates soar and public services collapse because their governments run out of money.

The stark warning came as it emerged that EU chiefs have begun work on an emergency bailout package for Spain which is likely to run into hundreds of billions of pounds. […]

[Barroso’s] very, very worried. He shocked us with an apocalyptic vision of democracies in Europe collapsing because of the state of indebtedness.’ […] Nightmare vision for Europe as EU chief warns ‘democracy could disappear’ in Greece, Spain and Portugal

Officielt: Bruce Bawer en folkefjende

[…] On June 10, the Anti-Racist Center (or, as it styles itself in English, the Norwegian Centre against Racism) issued something called the “NGO Shadow Report 2010.” Produced in collaboration with nine other groups — Amnesty International Norway; The MiRA Resource Center for Black, Immigrant and Refugee Women; The Norwegian Helsinki Committee; The Institution against Public Discrimination (OMOD), PMV (Primary Health Workshop); The Human Rights Committee of the Norwegian Bar Association; The Human Rights Committee of The Norwegian Psychological Association; The Union of Education in Norway; Norwegian People’s Aid; and The Tenant’s Association of Norway — and written in English (although, it must be said, not very good English), this document was commissioned and funded by Lysbakken’s ministry and purports to be a supplement to and commentary upon “Norway’s combined 19th/20th Periodic Report Submitted by Norway under Article 9 of the International Convention on the Elimination of All Forms of Racial Discrimination.” (Submitted, that is, to the UN’s Committee on the Elimination of Racial Discrimination.) In short, this “shadow report” has official status.

The “shadow report” is 68 pages long, and is divided into five articles. Article 5 is entitled “Prohibit and Eliminate All Forms of Racial Discrimination and To Ensure All Equality before the Law.” The first item under this heading is “Islamophobia.” And the section about Islamophobia is entirely devoted to HRS and me. HRS, which has formulated laws that are now on the books in Denmark and Norway and that help to protect the rights of Muslim women and girls, is described as “a state funded advocate of anti-muslim prejudice. … HRS has a constant negative focus on Islam and muslims. … HRS is both a major actor in and of themselves and a major resource for anti-Islamists.” he report further denounces HRS for having posted articles on its website in support of Geert Wilders. […]

But HRS’s major offense, it would appear, is having employed me. I am the subject of no fewer than three items under the category “Islamophobia.” The first item notes that when my book While Europe Slept was named a finalist for the National Book Critics Circle Award for 2006, the president of the NBCC called the book an expression of “Islamophobia” and an NBCC board member (who, by the way, later turned out not to have even read the book, only the title and subtitle) called it “racism as criticism” (whatever that means). Bruce Bawer: I’ve Become an Enemy of the People for Speaking the Truth About Islam

Dårlig beherskelse af dansk, eller en bramfri udmelding?

[…] Men bestyrelsens forslag har intet med dens medlemmers nationalitet at gøre, siger formand Ali Güvercin. Han vil bare gerne undgå, at Tåstrupgård ligner en bodega.

– Vi kan af lovgivningsmæssige årsager ikke forbyde folk i at nyde alkohol, men vi vil gerne fjerne de bodegalignende forhold, der eksisterer i Tåstrupgård. […] Slut med øl og hunde i boligforening

Why she abandoned Islam

Ayaan Hirsi Ali charts her journey from pious Muslim woman to champion of the Enlightenment

Reviewed by Theodore Dalrymple

Steyn: YouScrewed by YouTube

Som Pamela Geller allerede er citeret flittigt for, Truth is the New Hate Speech, og som kontrast kan nævnes at den åbenlyst terror- og jødeudryddelsespromoverende site Revolutionmuslim ikke har fået frataget sin konto hos PayPal. Der er selvfølgelig også mange modeksempler til disse seneste sager om politisk skævvreden kundeservice hos YouTube og PayPal, og vi trækker som bekendt flittigt på dokumentation fra YT. Den tilsyneladende inkonsekvens antyder måske at der ikke er tale om en egentlig firmaudstukken politisk prioritering af hhv. jihadister og antijihadister. Mere sandsynligt er måske at jihadister og deres vestlige apologeter er langt mere drevne til at angribe modparten med målrettede klagekampagner. Det kræver ikke megen fantasi at se hvilken side der vil have lettest ved at anslå de rette strenge om ‘krænkelse’, hvilket jo også harmonerer fint med hvilket politisk og religiøst hold det er der ønsker brug af hate speech-love (LFPC).

YouTube has removed Caroline Glick’s pro-Israel parody song “We Con The World“. PayPal is threatening to deny its services to Pamela Geller.[…]

If I understand Caroline correctly, someone in the Warner-Chappell legal department thinks “We Con The World” infringes their copyright. I’ve dealt with Warner-Chappell innumerable times over the years and I cannot believe any of their lawyers seriously believes that. Rather, somebody has decided they don’t want any trouble. And, instead of pointing out that Warner-Chappell’s complaint has no merit, YouTube (an enterprise founded on widespread copyright violation) has gone along with it. Because they also don’t want any trouble – of a certain kind. […] Mark Steyn: YouScrewed by YouTube

Are Muslims censoring sexy posters in London?

Artiklen nævner det ikke, men det er ikke så lidt sigende for den tid vi lever i at man strengt taget ikke kan udelukke at vestlige feminister er gerningskvinderne . Via EuropeNews (LFPC).

A series of posters featuring models in bikinis have been defaced or torn down in east London in what appears to be a targeted campaign. Police have not yet linked it to any religious group, but the use of black paint is reminiscent of attacks on billboards in Peshawar, Pakistan, reported by The First Post.

The east London targets include street-level bikini ads for the popular chain store H&M and the Australian swimwear brand Sea Folly, as well cinema posters for the recently released Bollywood film Kites .

The H&M bus shelter ads are behind perspex cases, which have been daubed with black paint, covering the models’ faces and bodies. […] Are Muslims censoring sexy posters in London?, Bus shelter bikini ads covered with paint in ‘censorship’ attacks.

Jihad “så amerikansk som apple pie og så britisk som eftermiddags-te”

Anwar al-Awlaki kan selvfølgelig have ret i at jihad er blevet en del af livet i fjendens hovedstæder, men hans ironi er dobbelt, og næppe hvad han selv har ment: Ironisk, fordi vi selv har tilladt og tillader denne undergravning at finde sted, og ironisk fordi Awlaki og trosfæller både bekriger og drages af dem der kan opbygge velfungerende samfund (LFPC).

The security services fear that a new generation of British extremists is being radicalised by Awlaki, who recruited the Detroit plane bomber. They are concerned that Awlaki’s followers could unleash a wave of easily planned guerrilla-style terrorist attacks, similar to the massacre in Mumbai. Such small-scale attacks could be carried out cheaply by individuals with little terrorist training and without the need for the support of a large organisation. […]

[Awlaki] said in a statement in March: “Isn’t it ironic that the two capitals of the war against Islam, Washington DC and London, have also become among the centres of Western Jihad [holy war]. Jihad is becoming as American as apple pie and as British as afternoon tea.” […] Anwar al-Awlaki: MI5 warns of the al-Qaeda preacher targeting Britain

Dutch synagogue vandalized with red paint in Amersfoort

The list of attacks against Jews in the Netherlands keeps on growing. Here is the latest sad news: a synagogue was vandalized with the smearing of red paint, most likely tied to the “outrage of the Muslim street” over the “Flotilla of the Huns” incident. […] Dutch synagogue vandalized with red paint in Amersfoort

Maj Grandmo: Upplopp eller utlopp?

Et debatindlæg, refuseret af debatsitet Newsmill:

Samhället – detta ansiktslösa och anonyma bygge av våra samlade lagar, regler och värderingar – står i fokus när det gäller de allt fler upploppen i förorten som sker i Sverige av idag. Orter och stadsdelar som Rinkeby, Biskopsgården, Rosengård, Gottsunda och Stenhagen har idag hamnat på världskartan och är vida berömda långt över vårt lands gränser. “Samhällets fel” är ett mantra som upprepas i det oändliga och som bekant; om en åsikt upprepas tillräckligt många gånger blir den sann. Men man glömmer alltid individen och individens eget ansvar.

Sveriges förorter brinner. Det verkar som om det upprepas med ett slags oregelbundet intervall, och vad som egentligen startar dem spekulerar nu de offentliganställda experterna på snart slags alla områden om.

Nyamko Sabuni, vår utmärkta integrationsminister, har dock en avvikande uppfattning jämfört med de sedvanliga socialdemokratiskt inarbetade floskler som dagligen strömmar över oss.

“Det är en trend över hela Europa just nu”, säger hon, utan att problematisera det ytterligare.

Och visst är det så. Vi människor är i själva verket en högre utveckling av apan och som bekant gäller där “apa ser, apa gör”. “Apa efter” ägnar vi oss också åt. Nog är det ironiskt att medan stat och kommun sätter miljonerna i rullning för att åstadkomma en politiskt korrekt förklaringsmodell i känd socialdemokratisk anda säger ungdomarna själva om du frågar dem (Upsala Nya Tidning 2009):

“Det är coolt, man får respekt”

Fortsæt med at læse “Antidemokrater förstör SD-möte i Landskrona”

Den tæmmede viking

Som bekendt fylder en forlængst afgjort svensk kønsideologisk krig ikke noget på denne  blog. Når den fylder enormt i svenske medier, er det en afledningmanøvre og en narresut folket kan sutte på, mens de få udvalgte ordner de spørgsmål, der virkelig former fremtiden. Den lokale udgave af “divide et impera.” Men når New York Times hylder det sejrende  køn i en kæmpeartikel, skal det selvfølgelig bemærkes. Unisexmanden er kommet til at tvivle på sig selv, det tror pokker, men der er nye der er klar til at overtage de ledige macho-pladser:

In this new world of the sexes, some women complain that Swedish men are too politically correct even to flirt in a bar. And some men admit to occasional pangs of insecurity. “I know my wife expects me to take parental leave,” said a prominent radio journalist who recently took six months off with his third child and who preferred to remain anonymous. “But if I was on a lonely island with her and Tarzan, I hope she would still pick me.”…A gender identity crisis looms.

Among the self-employed, and in rural and immigrant communities, men are far less likely to take leave, said Nalin Pekgul, chairwoman of the Social Democratic Party’s women’s federation. In her Stockholm suburb, with a large immigrant population, traditional gender roles remain conspicuously intact. N.Y.T. THE FEMALE FACTOR- In Sweden, the Men Can Have It All.

Langt interessantere er denne udførlige kommentar til N.Y.T. artiklen. I den ser man f.eks. at den tanketomme  Mona Sahlin ser sig selv som tilhørende en intellektuel avantgarde: “Sometimes politicians have to be ahead of public opinion,” og meget andet, der vækker egentlig eftertanke. For eksempel det feminine samfunds uundgåelige konflikt med klankultur og islam, en betragtningsvinkel der allerede længe har været givtig:

One does get the impression that the Swedish men of say Malmo or Rinkeby aren’t likely to be the kind that New York Times had in mind. Given the differing birthrates between native-born Swedes and the foreign-born, mostly Muslim, immigrants, one wonders just how successful the ideas of the New Swedish Man would be in a generation or two. Utopia: The End of Men, Sweden, and the Progressive Endgame

Wilders: A Dutch revolution

Artiklen anbefales særligt for sin detaljindsigt, der er svær at finde magen til. Wilders er normaliseret og han er fremtiden i Europa. Politiken/DN-/SvD -segmentet kan lige så godt vænne sig til tanken først som sidst.

Var dette tyske programindslag repræsentativt for mainstream-tv, ville blogverdenens rolle som korrektiv til overfladiskheden og fortielserne være overflødig. Man kan kun drømme. Ud over at være et positivt modeksempel, er indslaget også interessant for uddybende oplysninger om IHHs overlap med lidet humanitære grupperinger som Milli Görüs og De Grå Ulve, og måske ikke mindst for den lidet flatterende måde et af de sjaskhårede Gutmenschen håndterer kognitiv dissonans ved konfrontationen med ubekvemme facts. Via Elder of Ziyon (LFPC).

Cloward-Piven-strategien: Omstyrt systemet ved overbelastning

David Horowitz’ gennemgang af Barack Obamas embedsførelse set i lyset af det venstreradikale miljø han bevægede sig i i sin ungdom er ikke stof jeg kan mindes at have set nævnt i danske medier. Faktisk er selv den borgerlige side af blogverdenen herhjemme langt mindre fokuseret på den nuværende amerikanske præsident end venstrefløjen var på George W. Bush. Læser man konservative amerikanske blogs kender man imidlertid et helt andet billede af Obama, en tolkning så dramatisk at der enten er tale om grasserende konspirationsteori, eller om noget helt uhørt, en præsident hvis mission faktisk er at ødelægge USA som vi kender det. At der er foruroligende kendsgerninger i Obamas virke giver artiklen her righoldig dokumentation for. Om kæden et eller andet sted alligevel er hoppet af for Horowitz og andre kan jeg ikke vurdere. Hvad der gør artiklen her interessant i en dansk sammenhæng er inddragelsen af den venstreradikale såkaldte Cloward-Piven-strategi, formuleret af marxistiske akademikere i 1966 som en måde at omstyrte det forhadte samfund ved at overbelaste det indefra.

Om nogen i det danske politiske landskab faktisk har sådanne motiver til at støtte hovedløs import af uintegrerbare bistandsklienter kan være vanskeligt at afgøre – omend det for de grænseløse autonomes vedkommende er vanskeligt at tro andet. Men mere eller mindre overlagt trækken på Cloward og Piven vil i hvert fald kunne forklare det umiddelbart gådefulde ved de anstændiges ønsker om at slå ladeporten op, nemlig  fraværet af overvejelser over det helt elementære forhold at godhed koster penge, og at penge kun findes i begrænset mængde. Horowitz citerer fra Cloward og Piven:

[…] In their Nation article, The Weight of the Poor: A Strategy to End Poverty, Cloward and Piven explicitly defined the kind of “crisis” they sought to create:

By crisis, we mean a publicly visible disruption in some institutional sphere. Crisis can occur spontaneously (e.g., riots) or as the intended result of tactics of demonstration and protest which either generate institutional disruption or bring unrecognized disruption to public attention.

No matter where the strategy is implemented, it shares the following features:

* The offensive organizes previously unorganized groups eligible for government benefits but not currently receiving all they can.

* The offensive seeks to identify new beneficiaries and/or create new benefits.

* The overarching aim is always to impose new stresses on target systems, with the ultimate goal of forcing their collapse. […] David Horowitz: The Obama Agenda: The Fall of America Through Orchestrated Crisis

Forsætlighed eller ej, den samfundsødelæggende adfærd er veldokumenteret ikke blot hos de autonome, men bl. a. i britiske Labours ønske om at ‘tvære de konservatives næser i mangfoldighed’ (LFPC).

Belgien under dekonstruktion

Superstaten EU´s hjemsted Belgien smuldrer videre. Bryssel er hovedstad i et tresproget land, der ikke rigtig findes. En mellemnational banegård, en Tarkovskij´sk “Zone” af tilflyttere fra den 3 verden og eurokrater i gated communities.

A separatist party was on course to win the most votes in Flanders last night for the first time in a Belgian general election, increasing the prospect that the country will split into the Flemish north and French-speaking south. The New Flemish Alliance, led by Bart de Wever, 39, was heading for about 29 per cent of the votes in Flanders on a promise to break away from Wallonia and become an independent member of the European Union.

Mr de Wever’s success comes four days after Geert Wilders’s anti-Islamic Freedom Party claimed third place in next-door Netherlands on 15 per cent of the national vote as the economic crisis fuels nationalist fervour. Poll brings Flemish separatists closer to their goal, Separatists win Flanders region in Belgian elections.

Ny-Sverige: Forbrydelse som underholdning

TV 3 Efterlyst kan nu ses på nettet. Man spørger sig: Hvad kan behovet dog være for socialistiske, trivial-kriminalforfattere som Marklund, Mankell og Larsson være, når man bare kan kige ud af vinduet ? (Dagens svenske mord.) Efterlyst medvirker i det mindste til at opklare lidt af elendigheden. Havde det ikke været for lune prof. Leif G.W. Perssons underspillede charme, havde jeg ikke udholdt et minut af dette TV-rædselskabinet. Nu hedder fremtidshåbet “attityd och beteendeförändring”. Det trygge, fredelige land vi kendte for 30- 40 år siden skal nu genskabes med fromme forhåbninger. Får man penge for det, er man måske villig til at lade som om man tror på muligheden.   – Vi fik en kommentar forleden, der risikerer at drukne i mængden:  Jag kommer att fly Sverige. Och många med mig. Far nu på en månad till USA för första gången. Gillar jag landet så flyttar jag.

Fortsæt med at læse “Skibet var ladet med bedrag”

af  Julia Caesar ©

Låser du alltid ytterdörren? Måste du låsa bilen för att den inte ska bli stulen?
”Ja självklart” säger du kanske. Men är det så självklart? Jag behöver aldrig låsa bilen, och jag låser sällan min ytterdörr. Där jag bor litar vi på varandra. Hit kommer inga okända. Alla vet var alla bor. Vi vet varandras namn, och vi hälsar på varandra när vi möts. Vi lever våra liv med en av livets absolut viktigaste förutsättningar: tillit. Tillit är den grund som allting vilar på. Relationer, enskilda individer, familjer, samhällen, länder. Tillit bygger världen. Den är det största kapital ett samhälle kan ha. Utan tillit rasar allting. En värld utan tillit är dömd att gå under.

Författaren Karin Boye (1900-1941) skriver i en av sina mest kända dikter, ”Ja visst gör det ont”:

Då, när det är värst och inget hjälper,
Brister som i jubel trädets knoppar.
Då, när ingen rädsla längre håller,
faller i ett glitter kvistens droppar
glömmer att de skrämdes av det nya
glömmer att de ängslades för färden –
känner en sekund sin största trygghet,
vilar i den tillit
som skapar världen.

(För trädets skull, 1935.)

Barnet utvecklar grundläggande tillit

Redan när ett barn föds börjar byggandet av den livsviktiga tilliten. Inom psykologin talar man om ”basic trust”, den grundläggande tillit som växer i samspelet mellan det lilla barnet och omgivningen. Om föräldrarna klarar att tillgodose barnets känslomässiga och fysiska behov lägger de grunden för barnets hela kommande liv. Ett barn som inte överges, som blir sett, accepterat och älskat precis som det är utvecklar trygghet i sig själv och tillit till omvärlden. Tillitens plattform kan formuleras så här: ”Jag litar på att världen är god, att jag kan bli älskad för den jag är och att jag kommer att få det jag behöver.”

Föräldrarna är barnets första kärleksobjekt. I alla senare relationer prövas tilliten – i vänskap, på jobbet, i familjen, men allra mest i kärleksrelationer. När en annan människa berör oss på djupet sätts tilliten på prov. Den testas, om och om igen. Älskar du mig som den jag är eller måste jag vara på något annat sätt för att få din kärlek? Om jag blir arg på dig, vänder du dig från mig då? Står du ut med att jag är pedant om jag står ut med att du aldrig skruvar på locket på tandkrämstuben? Om du sviker mig, orkar jag fortsätta att älska dig?

Tilliten i Norden är högst i världen

De nordiska länderna är utpräglade högtillitssamhällen. Enligt World Values Survey är tilliten mellan människor i Sverige och Norge den högsta i världen. De flesta av oss som nu lever i Norden har vuxit upp i ett samhälle där vi har kunnat lita på varandra och känna oss trygga. Välfärdsstaten bygger på solidaritet mellan medborgarna. Den har möjliggjorts enbart på grund av att våra samhällen har varit homogena. Vi har svetsats samman av en nationell tillhörighet och en gemensam historia – faktorer som sammantagna innebär en känsla av trygghet, tillhörighet och igenkännande i varandra. Vi har alla ingått i ett starkt ”vi”. I ett samhälle som upplevs som ett gemensamt hem kan lojaliteten växa. Man hör ihop med andra och ställer upp för varandra. Tillsammans bildar de här faktorerna ett socialt kapital. Den danske författaren och kultur- och litteraturkritikern Kasper Stövring kallar det ”sammenhaengskraft” – den kraft som håller ett samhälle samman.

Samhällen som präglas av hög tillit mellan medborgarna och stort socialt kapital har mindre kriminalitet, lägre grad av korruption och mindre av etniska konflikter. De har också bättre fungerande demokratiska institutioner och högre ekonomisk tillväxt. Socialt kapital höjer alltså ett lands ekonomiska kapital. I lyckliga fall blir det sociala kapitalet självförökande och ger upphov till goda cirklar. Ju mer social tillit som präglar ett samhälle, desto mer motiverade blir vi att bidra till det allmänna välståndet.

Undersökningar visar att omkring 60 procent av invånarna i de nordiska länderna känner social tillit. Genom att ställa frågor som ”I allmänhet, anser du att man kan lita på andra människor?” har SOM-institutet i Göteborg sedan 1996 mätt graden av mellanmänsklig tillit i Sverige. Givetvis präglas vi starkt av barndomens förutsättningar för att bli tillitsfulla människor. Skillnaderna är alltså till viss del individualpsykologiska. Ett barn som har haft dåliga villkor för tillitens sköra väv bär med sig en misstro som kommer att prägla alla relationer och livsval. Men det är uppenbart att det finns stora skillnader också på samhällsnivå. Olika samhällen erbjuder olika villkor för social tillit. Variationen mellan världens länder är stor.

Bristande social tillit ger ekonomisk kollaps

Mot de nordiska ländernas höga siffror för tillit står länder i Mellan- och Sydeuropa där bara hälften så många, 30 procent, känner tillit till andra människor. I exempelvis Turkiet, Bosnien, Peru, Ghana och Filippinerna är den sociala tilliten mycket låg.

I fokus just nu står Grekland, vars ekonomiska kollaps skakar hela EU. Samma scenario med katastrofala budgetunderskott som håller på att brisera finns i en rad andra länder, bland annat Spanien, Portugal, Storbritannien, Irland och USA. Kriserna ska förstås utifrån ett perspektiv av bristande social tillit, skriver Bo Rothstein, professor i statskunskap vid Göteborgs universitet.

Krisens orsak är inte som många tror orimligt höga offentliga utgifter. Tvärtom har de OECD- länder som brottas med stora ekonomiska problem inte alls uppseendeväckande höga offentliga utgifter. Det största problemet är istället att staten inte lyckas ta in tillräckligt med skatt för att täcka de offentliga utgifterna. Det beror i sin tur på att medborgarna inte litar på att andra gör rätt för sig och bidrar till det allmänna. Misstron mot andra människors vilja till ekonomisk hederlighet gör att det inte känns meningsfullt att vara ”hederlig skattebetalare”. Bristande social tillit ger alltså direkta skador på samhällsekonomin. Istället för välstånd och solidaritet växer en skattefuskarekonomi där alla försöker komma undan med så mycket som möjligt. (Social misstro orsakar kriser, Svenska Dagbladet Brännpunkt 18 maj 2010.)

Låg social tillit kontra hård yttre kontroll

I underutvecklade länder, vilket ofta sammanfaller med muslimska länder och länder med hederskultur är den sociala tilliten låg eller obefintlig. Det gäller ända ned till samhällets minsta beståndsdel, familjen. Det är familjen som i första hand ska ge sina medlemmar skydd, trygghet och gemenskap. Men hur ska tillit kunna växa när en nedärvd och primitiv klanheder innebär att föräldrar är kapabla att döda sina egna barn? Det skapar misstro och skräck, inte tillit.

Den muslimska världen med dess låga grad av tillit präglas istället av hård yttre kontroll. Islam gör anspråk på att kontrollera varje aspekt av muslimers liv, varje minut på dygnet. Individens tänkande ska präglas av islam, ekonomin ska underordnas islam, sociala relationer ska organiseras enligt islam, mäns och kvinnors förhållande till varandra inklusive sexualiteten bestäms av islam. I likhet med alla andra totalitära läror är islam en kollektiv ideologi som inte tillåter individuella fri- och rättigheter, som förbjuder opposition och straffar oliktänkande. Det säger sig själv att islam inte kan skapa någon grund för tillit, lika lite som den totalitära kommunismen i Stalins Sovjet och Maos Kina. Den låga tillitsgraden är direkt avläsbar i ekonomiska termer. Islam har inte lyckats skapa utveckling, hållbart välstånd, frihet och jämställdhet någonstans i världen. Istället flyr miljoner muslimer från det våld, förtryck, armod och brist på utveckling som kännetecknar de muslimska länderna.

Lägst tillit i invandrartät kommun

Samhällen präglade av etnisk och religiös mångfald, hög migration, hög grad av kriminalitet och korruption innebär en usel grogrund för den ömtåliga tilliten. Sedan 1950-talet och i accelererande omfattning genomgår de nordiska länderna en omstörtande samhällsomvandling i form av hög invandring från utomeuropeiska länder. En mycket stor andel av migranterna kommer från muslimska lågtillitsländer och för med sig en ideologi och en kultur som inte i något avseende liknar den nordiska kulturen.

Hur påverkar det den sociala tilliten? Det vet vi inte. Forskning pågår, men den här typen av forskning rör sig över stora tidsspann. Så djupt liggande drag i det allmänna medvetandet som social tillit förändras inte i en handvändning. Snart kan ingen längre med hjälp av olika strategier undkomma hög kriminalitet och andra följder av det mångkulturella samhälle som politikerna har tvingat på oss. Först då kommer vi att få se förändringar i graden av social tillit hos befolkningen. De kommer sannolikt att bli mycket stora.

En tidig signal om hur vi påverkas är studien ”Tillitens geografi” från Ersta Sköndal i Stockholm. Den visar att graden av tillit varierar kraftigt också inom ett och samma land. Hela 78 procent av invånarna i lilla norrländska Lycksele instämde i påståendena ”Jag tycker att man kan lita på människor här i kommunen” och ”Jag känner gemenskap med människorna i mitt bostadsområde”. Hög grad av tillit i Lycksele, alltså. I Botkyrka (där invandrarna redan är i majoritet med 52,3 procent) och i Stockholm finns den lägsta sociala tilliten med 34 respektive 42 procent. Forskarnas förklaring till den låga tilliten i Botkyrka och Stockholm är etnisk mångfald, hög kriminalitet, ekonomisk ojämlikhet och svagare anknytning till kyrkan.

USA: The melting pot isn´t melting any more

Det är väl känt att den sociala tilliten minskar i samhällen präglade av etnisk mångfald. Människor litar inte på varandra – inte ens inom samma etniska ursprung – , de ”hukar sig”, har färre vänner och deltar i mindre utsträckning i samhällsaktiviteter. De är dessutom mindre benägna att betala skatt till allmänna utgifter, eftersom de på nära håll ser vart pengarna tar vägen. Det har den amerikanske statsvetaren Robert Putnam visat i sin forskning. På senare år har Putnam delvis frångått sin egen teori och hävdar att mångkulturella samhällen – väl att märka begränsade till ”successfull immigrant societies” – på längre sikt skapar nya former av social solidaritet och en ny, bredare känsla av samhörighet – ett nytt ”vi”. (Robert D. Putnam: Diversity and Community in the Twenty-First Century. The 2006 Johan Skytte Prize Lecture. Scandinavian Political Studies 30 (2), 137-174.)

Här hänger sig Robert Putnam åt önsketänkande, och man kan spekulera i vem som betalar honom för det.

Fortsæt med at læse “Søndagskronik: Den livsviktiga tilliten”

Søndag: Belgien stemmer

Seperatisterne er ikke kun Vlaams  Belang, men også det større NVA. Det kan blive en bevæget dag:

Belgians vote in a general election Sunday with opinion polls predicting the kind of impressive showing for Flemish nationalists which would send fears of a national break up soaring.Pre-election opinion polls put the independentist NVA party in front in the the richer northern region Dutch-speaking Flanders, with a quarter of the vote. Add fellow separatist groups and the vote regionally stacks up at 40 percent, the kind of figure to send shivers down the spines of federalist politicians in the poorer French-speaking region of Wallonia to the south. Belgian voters go to the polls, Bitter contest in Belgium

Millionær-maoisterne

Guillou og Mankell er gode historie fortællere, men så langt ude politisk, at det begynder at smitte af på deres bøger. PÅ et vist tidspunkt fristes man som bog  elsker til at opgive at bedømme forfattere politisk. For der er alt for mange gode af slagsen, som er idioter politisk set. Som Jan Guillou og Henning Mankell.

Mankell er glødende maoist og tilhænger af Mugabe, der har kørt Zimbabwe i sænk. I den netop viste tv-serie Talismanen har manuskriptforfatterne Guillou og Mankell skrevet sig selv ind i handlingen, hvor de optræder som sig selv, og i en længere værtshus-scene forklarer Mankell en ivrigt nikkende Guillou, hvilken prægtig fyr Mugabe er, og hvilken uretfærdig hetz han er udsat for fra den vestlige presses side.I en af sine sidste romaner, Kineseren, begræder Mankell, at Kina har svigtet Maos idealer om solidaritet og andet godt og betrådt kapitalismens vej. Man skulle tro, at det trods alt ville falde anmelderne for brystet, men de tager det forbløffende roligt. Nok ud fra ovenstående idé om, at det ikke bør lægges gode forfattere til last, at de er politiske idioter.- BoBjørnvig: Gøg og Gokke: Macho -humanisme,Weekendavisen 11.06.2010 (ikke online) (You Tube silences Latma, removes We Con the World)

Is Europe Awaking?

Trifkovic medvirker blandt andet i filmen “Islam, What the West Needs to Know” min. 99:00

Wilders has shown that this crime can and must be stopped. The founders of the United States overthrew the colonial government for offenses far lighter than those of which the traitor class is guilty, on both sides of the Atlantic

Wilders Is Ascendant.

The impressive electoral breakthrough of the anti-Jihadist Party for Freedom (PVV) in the Netherlands is sending predictable shock waves through Europe. Its leader, Geert Wilders, wants a stake in government after his party came third with 24 seats, more than doubling its share in the 150 member national assembly. “Nobody in The Hague can bypass the PVV anymore,” he said. “The impossible has happened,” he went on, “the Netherlands chose more security, less crime, less immigration and less Islam.”

“Less Islam” is the key. Forget the currency crisis, social policy, welfare payments, and other nitty-gritty elements of most European elections. The biggest loser is Holland’s soon-to-be former Prime Minister Jan Peter Balkenende, and his demise is long overdue. Six years ago, in a display of idiocy be expected from a supine Euro-Socialist, he rushed to declare — in the immediate aftermath of the Jihadist murder of Theo van Gogh in an Amsterdam street — that  “nothing is known about the motive” of the killer, and called on the nation “not to jump to far-reaching conclusions.” Balkenende also referred to van Gogh’s “outspoken opinions” — hinting that he had it coming — and added that it was “unacceptable if a difference of opinion led to this brutal murder.” Mijnheer Balkenende seemed to be implying that “this brutal murder” would have been deemed less “unacceptable” had it been caused not by “a difference of opinion” but by some more profound reason — by the sense of pain and grievance in the Muslim community, perhaps, caused by the late filmmaker’s insensitive and inappropriate actions.

Balkenende’s defeat was also due to a host of other issues, but his undissenting dhimmitude is the key. His Islamophile inanities are no longer acceptable to a growing segment of Holland’s electorate. The Old Continent is waking up, slowly, to the possibility that by 2050, Muslims will account for over a quarter of its young residents west of the Trieste-Stettin line. Millions of them already live in a parallel universe that has very little to do with the host country, toward which they have a disdainful and hostile attitude.

Fortsæt med at læse “Lørdag d. 12 juni”

Tænkte jeg da jeg så Malmøs dejlige nye reklamekampagne Location Malmö: The City Centre. Hvorfor så negativ når verden nu er fuld af positive mennesker, der bærer deres utallige byrder med et smil ? Malmø flyder i våben, tre skudt på en dag forleden. Lad os skifte briller for en gangs skyld. Men der er sager, der har meget mere brug for vores omsorg og velvilje, så Malmø må vente. Og vi bryder os overhovedet ikke  om denne blog, en negativ canadier der misforstår og forvrider kampagnen på det groveste med sit photoshopperi. Og sure og negative mennesker, der indvender at “If you actually showed Muslims going to Haiti, and helping with the earthquake, that would say to me you’re trying to change the image of the faith.”. Lad os nu holde buzz-tonen, droppe koran-rytteriet og se United Colours of Muhammed:

Mark Steyn: The left’s strange hostility to Hirsi Ali

Ikke bare har venstrefløjen svært ved at forholde sig til at et medlem af en certificeret offergruppe siger ting hun ikke forventes at sige. Ayaan Hirsi Ali vækker også i varierende grad modvilje i den antijihadiske lejr hvor flere stødes væk af hendes ateisme. Mark Steyns uenighed her er for mig at se den mest konstruktive tilgang med dette udgangspunkt: At det måske nok handler om forskelle i analysen af problemet, men at dette (selvfølgelig) ikke bør føre til uforsonlighed eller ligefrem fjendskab. Antijihadisme bør efter denne ydmyge bloggers mening tage udgangspunkt i det der samler os – at vi er de vantro – og ellers lade alle øvrige uenigheder ligge. Laveste fællesnævner kunne være tilslutning til demokratiet, hverken mere eller mindre. I princippet angår denne fælles sag også de Radikale og Enhedslisten, men af praktiske grunde tror jeg ikke man skal bruge for meget energi på at prøve at overbevise dem om dette (LFPC).

[…] Which brings me to my big philosophical difference with Ms. Hirsi Ali: in 2006, she was one of a dozen intellectuals to publish a manifesto against radical Islam and in defence of “secular values for all.” Often in her speeches, she’ll do a heartwarming pitch to all of us—“black, white, gay, straight”—to stand firm for secular humanism. My problem with this is that, in Europe and elsewhere, liberal secularism is not the solution to the problem but the vacuum in which a resurgent globalized Islam has incubated. The post-Christian, post-modern multicultural society is too vapid to have any purchase on large numbers of the citizenry. So they look elsewhere. The Times of London recently interviewed a few of Britain’s many female converts to Islam, such as Catherine Huntley, 21, of Bournemouth (“I’ve always been quite a spiritual person”) and Sukina Douglas, 28, of London (“Islam didn’t oppress women; people did”). […] Mark Steyn: The left’s strange hostility to Hirsi Ali

Holland, ti år efter Pim

Leon de Winther har selvfølgelig ret. Holland ændrede sig ikke forleden, det skete allerede for ti år siden. Det forhindrer ikke Tøger Seidenfaden i at skrive at  15 procent af hollænderne tager fejl den dag. Han burde tælle Mark Ruttes vælgere med, for jo flere Politiken er uenige med, desto mere ret har avisen. Det ligger  i dens og moderpartiets psykologi.

The Netherlands is considered a left-liberal country, but in reality it is evenly divided between left and right. The elections of June 9 indicate a slight tilt to the right, which in itself is not a dramatic event: on many occasions in the past the right had a small majority. But media outlets are reporting the outcome of the elections as a huge change in Dutch society. It is not. It changed ten years ago. The unrest among Dutch voters has been visible since the rise of Pim Fortuyn, the amazing Dutch politician who was killed in 2002 by a radical leftist animal-rights activist. [..]

Since Fortuyn’s dramatic appearance on the political stage in Holland, a huge part of the electorate cut its loyalty to the existing parties and started looking for different voices. The “big three” of the mainstream parties — in the past the Christian Democrats and the Social Democrats could count on at least 40 seats, while the VVD has always been a bit smaller — lost their appeal by not addressing the issues that resulted from the immigration from Muslim countries in a timely manner. Both blue and white collar workers don’t vote automatically anymore for the parties with which they have been traditionally allied. They are well-educated, well-informed, have access to the internet, and tend to vote as non-partisan consumers looking for the best deal in town.There is talk now of an extra-parliamentarian government with independent ministers recruited from academia and the business world. Just don’t be surprised if all talks fail and new elections are needed. Leon Winther: Geert Wilders Shocks the Netherlands on Election Day — Will He Get to Lead? – Election results emphasise north south divide – se kortet på Volksrant.

Svenske panderynker

Selvom ingen endnu har sagt det unævnelige, så er det medie-politiske etablissements tanker selvfølgelig stift rettet på det svenske valg om tre måneder. Det skinner også igennem i denne samtale om Holland. Men de har en stakket frist til fortsættelsen af den illegitime svenske fremmedpolitik. Norge var på nippet til at “tippe dansk” sidste år, de gør det næste gang. Om fire dage står Vlaams Belang til at blive lige så store i Belgien, som Wilders blev i Holland. Er svenskerne så anderledes ? Næh, deres politikere og journalister er. Wirténs udtalelser og fortalelser er underholdende:

Per Wirtén har ingen partipolitisk anknytning. Han identifierar sig med den breda och demokratiska vänstertraditionen där man kan hitta namn som Fredrika Bremer, John Dewey, Olof Palme, Hannah Arendt, Jürgen Habermas, Edward Said, Michel Foucault, Wendy Brown, Anders Ehnmark och Paul Gilroy.

Mona  Sahlin og magtens banalitet

Her for nogle dage siden, da det gik op for mig at Sahlin faktisk kan blive Sveriges næste statsminister med de færreste stemmer nogensinde, ved hjælp af Miljøpartiet og hvis et Allianceparti ryger ned under 4 %, satte jeg mig til at “brushe min Sahlin lidt op”. Hun var blevet lidt støvet efter 40 år som fast inventar. Og noget af det mere interessante jeg fandt, var beskrivelsen af  hvordan hun skaffede sig af med partiets næstkommanderende og nærmeste konkurrent til magten, Pär Nuder gennem en kort men, intensiv og bagtalelseskampagne og ét enkelt offenligt dolkestød i ryggen da hun var Sommapratare i SR i 2007. Kurt Lundgren kaldte hendes metode for “stalinistisk voksen-mobning.”

Jeg satte mig til at høre programmet igennem med høretelefoner for at finde dolkestødet, men også for at prøve at finde ud af, hvad der er inde i Mona Sahlin. Dolkestødet er der: “Jeg gør gymnatisk for at få ubehageligheder blæst ud af hovedet, Reinfeldt og Nuder,” som et lyn fra himlen. Nuder hører det hjemme i radioen. Uforberedt.

Men hvem er det ellers man hører? Jeg hører først og fremmest en strøm af tåkrummende banaliteter og klicheer leveret i et tonefald, der er falsk, uautentisk og sentimentalt. Enten har stemmen aldrig været ægte, eller også er den perverteret af alt for mange årtier i et sygt, indavlet miljø. Så hører jeg også i telefonerne en tilkæmpet ro, en overkompensering i stemmen der afsløres af en hektisk, nervøs vejrtrækning mellem ordene, der trods alt vidner om en person under et vist pres. Hvem er hendes venner, hvor mange og hvor længe mon ad gangen? Nogen må uvægerligt have dolken parat, hvis hun taber valget i år. Skulle hun måske ligefrem være plantet som formand, i håbet om at et nederlag for evigt vil sende hende ud i kulissen? Højt spil.

Hvad er der inde i hende ? Udover en meget rutineret magthunger, forbliver det en gåde, og det er nok det der fascinerer, men man kæmper hele tiden med den tanke, at der ikke skulle være mere end den politiske slange vi hører, der ikke ytrer noget, der ikke kunne have stået i en Barbara Cartland novelle. At hun ikke er nogen åndsperson, er næppe nogen nyhed. Den musik hun spiller i radioprogrammet er uden undtagelse primitiv og vulgær. Men man undervurderer ikke hendes evner for politisk intrigeremageri og falskhed, når man har læst Lundgrens korte, skarpe portræt. Folk bedømmer tit politikere på deres personlige fremtræden, så måske er det her man skal  finde forklaringen på, at Sahlin ligefrem er bredt forhadt. Det er ment som en ros til den trods alt veluddannede Thorning, hvis man siger, at hun ikke har meget tilfælles med Sahlin, selvom hun lige har været i Helsingborg og heppe  på hende sammen med Stoltenberg.

Mona Sahlin, en elak liten kärring

I Nuders memoarer finns knappast några referenser till det civila livet, det vanliga kneget utanför politiken, och det beror på att Pär Nuder saknar den erfarenheten – Pär Nuder har, 45 år gammal, aldrig haft ett enda arbete vid sidan av politiken; han är född in i politiken, han äter politik till frukost, lunch och middag och hans memoarer blir därför på något sätt innehållsmässigt tunna. Ofta säger han för att kompensera sig för bristande yrkeserfarenhet, att han har “SSU-examen”. Han kallar sina erfarenheter politics of joy, det är tycker jag, politics of sadness. Han har inga andra perspektiv på tillvaron än politikens:

Fortsæt med at læse “Gi’ dit humør en gang lak”