spurgte Hirsi Ali sig selv, da hun landede i et asylcenter i Holland og så sig omgivet af muslimer, der ville bo i et kristent land. Hirsi Ali på Q-TV i Toronto 8 juni 2010. Endnu et fremragende interview, hvor hun formulerer sig så friskt, som om det altsammen blev sagt for første gang. Her er hun også overfor en begavet, lydhør og velforberedt interviewer. – I Sverige har de liberalistiske tøser og tøse-drenge reageret på deres egne ur-instinkter, og slået sig sammen med venstrefløjen for at skælde ud på hende. Bla. er den tidligere halvskarpe Dilsa Demirbag-Sten ved at blive opløst i den svenske mediekonsensus, som en sukkerknald i en kop kok- kaffe.  Johan Lundberg skiver om dem. Video 43 minutter:

Solen er meget stærk her. Jeg skal lige gnide øjnene…….Hva´nu, SVT ? Fredrik, Mona, Maud og Robert ? Man har da ikke andet end bekymringer.

Den 5 juli kommer den framstående islamexperten Robert Spencer från USA gästa Sverigedemokraternas arrangemang i Visby.Spencer kommer hålla en föreläsning på temat ”Islam and the Jihad against Europe”. Om vi hittar någon som vågar debattera mot Spencer kommer vi även anordna en debatt på temat islam. Utöver detta kommer även Jimmie Åkesson debattera – återigen om vi hittar någon som vågar ställa upp. Hittills har ingen antagit utmaningarna. Se mere på Sverigedemokraterna i Almedalen den 5 juli!

Hvem er landsforrædderen her ?

«ALLAHU AKBAR! Norske terrorister drept i Afghanistan! Alhamdulillah, lovpriset være Allah, dette skal feires!»Denne meldingen skrev muslimske Mohyeldeen Mohammad på sin private Facebook-side få minutter etter at norske medier meldte at fire nordmenn hadde blitt drept av en veibombe i Faryab-provinsen i Afghanistan søndag.Uttalelsen får støtte fra Arfan Bhatti, som nylig ble frikjent fra tiltalen om terrorplanlegging etter planer om å sprenge den amerikanske og den israelske ambassaden i Norge.- “Norske soldater er terrorister. De må regne med å bli drept,” sier Bhatti til VG Nett.Ingen grenser – hyller drap på norske, Per-Willy Amundsen: Han er en landsforræder.

Det virker måske lidt kynisk at stille sproglige definitionsspørgsmål ovenpå en så tragisk begivenhed, men femtekolonneren MM har ikke forrådt noget som helst. Har har tydeligt demonstreret sin åbenlyse fjendtlighed mange gange. Højest har han forrådt de naive norske politikere, der tror at nogen kan have loyalitet overfor et pas-dokument, men hvem bryder sig om de politikeres forrådte illusioner, når det hele koges ned ? Lars Hedegaard blev i dette Axess interview spurgt af Thomas Gür, om han opfattede Abu Laban og hans mellemøstlige rundrejse som en landsforrædderi. Svaret var med en kortere begrundelse (efter hukommelsen): “per definiton, nej”. Man kan ikke forråde noget, man aldrig har været tro og loyal overfor. Vil de finde landsforræddere, må nordmændene lede andre steder. Vi tør godt spå definitionsspørgsmålet en ret stor fremtid.

Dagens Danmarksbask

I Danmark är Konservative och Venstre än så länge aningen avvisande [overfor regeringsdeltagelse]. Men argumentet är inte vad man förväntar sig i ett svenskt perspektiv, nämligen att Dansk Folkeparti är synonymt med en minst sagt extrem och avvisande hållning till flyktingar och invandrare. Nej, i stället används partiets EU-fientlighet som skäl för att det inte går att regera tillsammans… Mycket tyder på att Danmark går mot ett regeringsskifte, att de danska väljarna nästa gång kommer att tycka att det är dags för något nytt. Redan av den anledningen får troligen inte Pia Kjaersgaard en chans. Hennes och partiets negativa inställning till EU är inte den stötesten som regeringspartierna vill framhålla. Vi har den gångna helgen i Sverige sett hur Miljöpartiet och Vänsterpartiet allt mer närmar sig Socialdemokraternas EU-politik. Är makten tillräckligt lockande får ideologi och principer vika.

Det vore trist för dansk politik och nordisk samverkan om Dansk Folkeparti blev ett regeringsparti. Partiets bidrag har i relationen till omvärlden varit synnerligen negativt. Man står för ett slutet och egoistiskt danskt samhälle. Pia Kjaersgaard. Danska medier uppger att hon kan tänka sig posten som kulturminister.

Samme folk, samme ledere

af Sigurd Skirbekk (på ny-norsk)

Det danske Gallupinstituttet kunne den 12. 8. 1990 fortelja at 59 pst. av alle danskar ville minska innvandringa til landet. Omlag samstundes, i 1991, kunne det svenske TEMO fortelja at 54 pst. av alle svenskar meinte det kom for mange innvandrarar til Sverige. I Noreg kunne MMI i 1987 vise til ei undersøking der 51 pst. av alle nordmenn sa dei ville ha ein meir restriktiv innvandringspolitikk. Det tyske magasinet Fokus skreiv i nr. 6 1994 at fleirtalet i både Tyskland, Frankrike og England – 55, 52 og 50 pst. – meinte at desse landa tok imot for mange innvandrarar.

Det oppsiktsvekkjande ved desse svara er ikkje at vi finn små skilnader i nasjonale opinionar innanfor eit kort tidsrom.

Fortsæt med at læse “Robert Spencer til Almedalsveckan 5 juli”

Konferencen fandt sted for en uge siden i Europa Parlamentet, og videoen er på tre timer og 28 minutter, så for en gangs skyld har vi ikke set det hele, inden vi poster. Men Lars Vilks er helt i begyndelsen og Flemming Rose fra minut 24:20. Bortset fra Wikileaks er Icelandic Modern Media Initiative interessant. Island som digitalt fristed for det frie ord, blandt andet ved hjælp af IT teknikker som TOR netværket udviklet til Firefox, der sikrer dissidenter overalt fri, internetsurfing via andres pc er. Dvs at en kineser eller en iraner anonymt kan se internettet, som det ses i den frie del af verden, f.eks. fra Danmark. Studér det ! Sponsorér dine egne dissidenter ! (Kort indføring på 6 minutter i IMMI: Icelandic Modern Media Initiative.)

Journalists, artists and publicists in Europe are increasingly confronted with censorship and self-censorship. Freedom of expression, as well as journalistic freedom is not automatic anymore. While the internet makes borders increasingly irrelevant, freedom of expression, online and offline, become even more relevant. Laws are the safeguards, which are still determined by nation states. The seminar aims to look at freedom of expression from different viewpoints. Swedish artist Lars Vilks, Jyllands-Posten editor Flemming Rose and Dutch author Naema Tahir will share their personal experiences with freedom of expression in Europe, while Professor Alistair Mullis, UK Defamation Law expert, Julian Assange from WikiLeaks and Birgitta Jonsdottir will speak on the legal and political questions surrounding freedom of expression. Defamation law, source protection, safety, libel shopping and the Icelandic Modern Media Initiative will all feature prominently. HEARING: (SELF) CENSORSHIP NEW CHALLENGES FOR FREEDOM OF EXPRESSION IN EUROPE

Peter Norsk i vægtløs tilstand

Jeg planker lige dette kostelige citat fra en kommentar på Uriasposten. Vi beskæftiger os her på Snaphanen så godt som aldrig med hvad folk som Bashy Quraishy, Rune Engelbreth, Karin Bennedsen eller Per Jensen mener om dette eller hint. Vi lægger størst vægt på det der har betydning væk fra ideernes randområder. Det ekstreme bliver først interessant når det udfoldes indenfor pænhedens rammer i anstændighedens saloner – og det der er fascinerende er ikke så meget det rabiate, det rablende eller det vanvittige i sig selv, det er tværtimod de uudgrundelige udvælgelsesmekanismer der gør noget gakkeri eller ekstremisme stuerent, og mest af alt, hvorfor vælgere i de vestlige lande åbenbart bakker op om folkevalgte der (forekommer det mig) i stigende grad har højst betænkelige lig i lasten: En Ole Sohn, en Mogens “jeg vil gerne her advare imod den dæmonisering af Hamas der finder sted” Lykketoft, eller netop i dag, en Barack H. Obamas justitsministerium der netop har sagt farvel til en jurist der ikke kunne acceptere at man har frafaldt efterforskningen af Sorte Panteres intimidering af hvide vælgere på præsidentvalgdagen. Mainstream kan rumme paradokser, og læge, rummediciner Peter Norsk skulle måske prøve at få fødderne på jorden, eller i hvert fald hovedet væk fra de højere luftlag (LFPC).

Peter Norsk i P1 Debat den 17. februar: Peter Norsk: – Jeg mener ikke man skal lovgive om hvordan folk skal være klædt, hvordan man skal tænke. Det som Christian Skov og andre er fortalere for, det er næste skridt, det er at vi har nogle scannere i de store indkøbscentre, det kan vi nemlig godt få i fremtiden. Så kan man aflæse folks tanker. Det er ikke urealistisk.

Christian H. Skov: – Ahh, det tror jeg ikke der er nogen, der har udtrykt ønske om.

Peter Norsk: – Lad mig lige få lov at blive færdig. Jeg vil lige have lov til at sige – jeg er altså læge, og jeg er ansat på Københavns Universitet, og jeg ved altså at man kan… i fremtiden vil du kunne læse folks tanker, og det du så vil gøre, det er at opsætte sådan nogle, og så kan du læse om folk er pædofile, læse om de er islamister, og så kan du slå ned med det samme. Det er et samfund jeg ikke vil ha´, jeg vil ikke have et kontrolsamfund, der regulerer folks tankegang.

Studieværten: – Men, Peter norsk, er det på grund af Dansk Folkeparti at vi har fået den udvikling?

Peter Norsk: – Ja!

P 1: “Muslimsk forsamlingshus” skaber debat i New York

Bortset fra det nye i “forsamlingshus”, så har vi nu ret forskellige versioner af samme historie: Minna Skaus “fredselskende, moderate, poetiske suffi-imam,” og USA´s tolerante rygte, der ifølge hende er i fare, og Ibn Warraqs: Radical Muslim Preacher to Build Giant Mosque Next to New York’s Ground Zero. P 1 vælger Politiken- vinklen. Hver gang.

Planerne om at bygge et muslimsk forsamlingshus et par gader fra ruinerne af World Trade Center i New York har sparket gang i en ophedet debat om den amerikanske tolerance. USA ser normalt sig selv som et religiøst og kulturelt tolerant samfund, hvor man selv efter terrorangrebene i 2001 har haft relativt få debatter om burkaer, tørklæder og Muhammed-tegninger. Men planerne om at bygge et muslimsk forsamlingshus et par gader fra ruinerne efter World Trade Center i New York har nu sparket gang i en ophedet debat om den traditionelle amerikanske tolerance, fortæller Minna skau fra New York. Planer om muslimsk forsamlingshus skaber debat i New York, min 8:52

Islam, republikken og skinkesandwichen

Weekenden bød på to fremragende danske avisinterviews, Jyllands Postens med Leon de Winters sønderlemmende EU kritik, og Weekendavisens med den tyske sociolog, feminist og muslim, Necla Kelek. Skaf aviserne, vi kan ikke gengive så meget, desværre.

»I islam er der ingen søgen efter individuel erkendelse.« Den tyske muslimske feminist og sækularist Necla Kelek.

I sin nye bog Himmelsreise lancerer hun en kritik af politisk islam. Hun hævder, at islam er en kollektivreligion, hvor fællesskabet undertrykker individuel frihed – især hvad angår kvinderne – og giver en detailleret beskrivelse af tysk islam i hverdagslivet, ligesom hun hævder, at oplysningen i islam endte før den rigtig begyndte. Især retter hun en hård kritik mod de forskellige tyske islamforeninger, som hun hævder styres af en lille klike af stærkt konservative ledere og imamer, ofte importeret fra Tyrkiet, som ikke er repræsentative for de reelt existerende tyske muslimer – ligesom hun hævder, at de moskeer, de bygger, ikke er gudshuse, men politiske instrumenter. [..]

Fortsæt med at læse “Selvcensur og ytringsfrihed i Europa”

Det er set mange gange før. Tysk politi er i fare i adskillige storbykvarterer, men i forgårs trappede det op. Havde angriberne brugt skydevåben, som der ikke er mangel på, kan man prøve at forestille sig resultatet. You Tube finder videoen “upassende”, så vi har downloadet en kopi. Uploaderen kalder den “politi-brutalitet”. Man kan finde en passende titel, når man har læst teksten. (Se  også : Blindt had mod tysk politi, Hamburg-Billstedt: En bydel tipper, “Det er vores bydel. Vi er arabere!”, “Angstrum” – no-go zoner i Tyskland.)

En 46-årig politimand fik et livfarligt kraniebrud.. En 44-årig fik brækket næsen, tre andre politifolk blev såret af sten og slag. Åbenbart var de alle bevidst blevet lokket i en fælde.

Klokken 21,30 får mandskabet på “Peter 47/2 ‘ i Neuwiedenthal meldingen:» Slagsmål på Neuwiedenthal Station«. Ren weekendrutine i dette område, tænker de to erfarne politifolk. Minutter senere må de kæmpe for deres liv på stationen. Så de ser på hjørnet af Rehrstieg/Striepenweg den 27-årige Peter R. Manden viser sin penis og for at fornærme politifolkene.

Da politifolkene stiger ud, bliver de angrebet af en horde af bøller. En 46-årig kommissær falder til jorden. Så tager en gerningsmand tilliøb og træder ham med fuld kraft i hovedet, og stikker umiddelbart efter det af. Betjenten fik et fatalt kraniebrud ved øjet. Desuden brækker han kæben og kindbenet. Hans kollega får hals og nakkeskader. Så ankommer en civil patruljevogn. Også her bliver en ledende politiofficer straks angrebet og såret i ansigtet. Endelig når patrulje ‘Peter 47 /1’ gerningsstedet.

En gerningsmand flugtsparker en 44-årig chefinspektør, i ryggen. Hans kollega (44) får brækket næsen. Først efter at snesevis af biler er ankommer fra hele Hamborg, kommer der kontrol over situationen. 16 mistænkte anholdes. De hedder Igor, Diyan, Ali, Noor eller Talep og er tyske. De fleste er i forvejen kendte af politiet. Den mand, der angiveligt trådte en betjenten i hovedet, er en tysk -tuneser(31). Det lykkes ham at flygte. Alle andre mistænkte blev løsladt. Man kunne kun påvise almindelig deltagelse i slagsmål, ingen specifikke angreb mod politiet.

Senator Christopher Ahlhaus fordømte angrebet: “Nu er målet fuldt. Den seneste episode viser endnu en gang behovet for længere straffe for vold mod politiet.” Politimesteren Werner Jantosch, der i går besøgte de sårede forurettede politifolk, sagde:” Dette hjerteløse angreb gør mig målløs. Deres vold mod politiet er i særklasse modbydelig.” Joachim Lenders fra det tyske politiforbund beskrev gerningsmændene som” underklasse”og “afskum “. Hamburg: Migrantenmob greift Polizisten an, (foto og video). Polizisten von Jugend-Horde überfallen, Beispielloser Angriff auf Hamburger Polizisten, Fünf Polizisten bei Randale teils schwer verletzt. (Snaphanens oversættelse.)

Naser Khaders seneste fata morgana: I sommervarmen opdager de nok intet

Naser Khaders personlige brand er at postulere, og aldrig udpege eller konkretisere, eksistensen af moderat islam. Det siger alt at hans fallerede initiativ for et par år siden hed Demokratiske Muslimer, ikke Demokratisk Islam. Behændighedstricket hvor islam forvandles fra et dogmatisk system med essens, til en ansamling af individer, af hvilke flere utvivlsomt er velmenende og moderate, er alment fastslået praksis verden over, men selv på disse præmisser led bevægelsen en hurtig, men krank skæbne.

Hans måbende tavshed ved Christiansborgkonferencen sidste år, da han (efter hukommelsen) af Wafa Sultan blev spurgt om Muhammed var muslim eller “islamist”, var et af de sidste knæk for mig. Der findes formentlig ikke nogen bedre lakmusprøve til at teste reformivrige, angiveligt ‘moderate’ muslimer, end spørgsmål vedrørende Muhammed, ‘uswa hasana’ og ‘al-insan al-kamil’, fuldkomment menneske og rollemodel for alle tider. Så falder bedraget ynkeligt til jorden, og spørgsmålet bliver egentlig kun om tavsheden bundede i afsløringen af hans projekts dogmatiske håbløshed, eller helt konkret i en sikkerhedsvurdering: Svarer jeg, Naser Khader, sandt, vanskeliggøres min situation i det danske gadebillede betydeligt, PET bliver måske sure på mig, og den normalisering af mit liv jeg drømmer om fordufter som et fata morgana i Khaybar-oasen morgenen efter Muhammeds raid. Så hellere tie. Det er jo kun de gamle mennesker her i salen der bemærker det.

Sommervarmen kan meget vel også have været motiverende for den yderst tyndbenede afledningsmanøvre reformator-wannabe Khader forsøger sig med på Sappho, taget med hoserne nede i at lyve om Geert Wilders,  for man kan vel umuligt forestille sig at niveauet afspejler hans egen intellektuelle formåen. Men påfaldende er det at han ikke, som alle vel gør, kopierer citater direkte fra kilden. I hvert fald er ‘mosque’ stavet forkert to gange:

I want to tear down mosks…” (..) “I’ll be the first to go with cement and bricks to close down those mosks

‘Kontekstkortet’ er som bekendt blevet skamredet af Khaders trosfæller, men her er det altafgørende hvad det er Wilders taler om, og det er “radical mosques”, se f. eks. her. Khader mener altså det er et problem at en politiker ønsker lukning af åbenlyst samfundsundergravende institutter og kaserner på egen jord. Bruger man yderligere Google Translate på den hollandske avisartikel Khader selv linker til, hvor Geert Wilders taler om ‘knæskud’, bliver meningen en noget anden end den Khader prøver at manipulere frem:

Politi vil gerne uroligheder i Tilburg skarpe skyde oprørerne, så den ville påtage sig en forebyggende effekt. “Det siger sig selv, hvis politiet to gange om knæskallen er hit,” forventer PVV leder.

Agenterne skal Wilders ‘forslag altid losse et varselsskud og herefter fokusere på at målrette benene på oprørerne. Og ledelsen korps af indenrigsministeren, før der gives grønt lys for udsætningen af oprørerne.

Med andre ord ordenshåndhævelse i en yderst presset situation, involverende Khaders trosfæller, og ikke IRA/Hamas-lignende ‘kneecapping’. At Khader har været presset under skrivearbejdet er brugen af ‘tu quoque’ i sin mest fortærskede form et sikkert tegn på (LFPC):

[…] for mig virker det efterhånden som om, at flere medlemmer af Trykkefrihedsselskabet er skabsfundamentalister: I trækker vejret gennem sammensværgelsesteorier og hylder parolen: ”Hvis du ikke er 100% med os, så er du imod os”. Hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg tro at flere af jer var født i Mellemøsten. Naser Khader: Khader, Wilders og skud i knæene

Religion, tillid og velstand

Vi gengiver som bekendt aldrig den ellers udmærkede Pat Condells angreb på kristendommen. Enten har han ikke tænkt dem igennem, eller også tjener de for ham, ligesom for Richard Dawkins og Sam Harris, som et PK alibi for deres udmærkede kritik af islam som en kaoskraft og skaber af lavtillidssamfund. Også Kai Sørlander har analyseret det gennem de senere år. Støvring  brugt Polen og introduktionen af kommunismen som illustration af, hvor hurtigt et tillidssamfund kan ødelægges. Jeg har brugt Sverige, et tidligere endnu stærkere tillidssamfund i et næsten lige så brat fald. Polen slap af med kommunismen, og kan måske genskabe tilliden, hvad der næppe kan gøres i Sverige. Skaderne vil være meget langvarige eller permanente, kun omfanget af dem er endnu i vægtskålen. Støvring skriver i dag blandt andet om protestantismens historiske betydning for vores samfund:

De borgerlige dyder er solidt forankret i den danske tillidskultur. Af tillid følger vækst, på trods af velfærdsstaten, og det skyldes altså i høj grad ressourcebesparelser på grund af lavere transaktions- og kontrolomkostninger. Jeg må her også nævne religionens betydning for udviklingen af sammenhængskraft og dermed velstand.

I Danmark har vi en protestantisk religion, og det afgørende ved protestantismens historiske gennembrud i Vesten var, at dyder som ærlighed og gensidighed for første gang i vid udstrækning blev praktiseret uden for familien. Den protestantiske etik fremmede desuden hårdt arbejde og sparsommelighed. I protestantiske lande som de nordiske har der derfor været højere velstand og mere generel tillid end i de katolske sydeuropæiske lande for ikke at tale om de islamiske lande i Mellemøsten. Internationale undersøgelser af den amerikanske politolog Ronald Inglehart viser da også, at lande med en protestantisk historie og kernekultur har formået at udvikle høj økonomisk vækst og stabile liberale demokratier. Igen gælder det især de nordeuropæiske lande. [..]

Politisk bør multikulturalismen afvises, for den skaber blot mistillid. Mere kontroversielt er spørgsmålet om, hvorvidt politikerne kan og bør sortere indvandrerne efter kultur, så man får dem fra højtillidslande og undgår dem fra lavtillidslande især Afrika og Mellemøsten. Kasper Støvring: Velstand med højtillidskultur

Tyrkiet i EU: Hvad kunne gå galt?

Nu ved jeg ikke om man skal tillægge Belgiens ord særlig vægt – det kunne jo meget vel hænde at dette misfoster af et land slet ikke eksisterer når den anatolske ladeport bliver slået op til Europa. Så længe produktionen af Guylian chokolademuslinger kan fortsætte under andet flag – good riddance til Belgien, for mit vedkommende. Et sammenbrud i EUs mørke hjerte vil måske være det bedste vi kunne håbe på. Via Jihad Watch (LFPC).

Olivier Chastel, the Belgian secretary of state for EU affairs, in a joint news conference with Spanish counterpart Diego Lopez Garrido, raised the possibility of the opening of a new chapter in negotiations with Turkey in the coming months after Spain, which currently holds the EU presidency, backed Ankara’s bid despite resistance from France and Germany. […] Belgian EU presidency would support enlargement

Tyskland: Krav om test af indvandreres intelligens

Unionspolitiske ledere [CSU og CDU] insisterer på i indvandringsspørgsmål, at mere at se på Tysklands fordele og provokerer med et nyt forslag: Den indenrigspolitiske talsmand for CDU i Berlin, Peter Trapp, siger til Bild Zeitung : “Vi skal fastlægge kriterier for være indvandring, der vireklig gavner vores land. Først og fremmest en en god faglig uddannelse, kompetence, men også indvandreres intelligens. Jeg går ind for intelligenstest for indvandrere. Dette spørgsmål bør ikke være tabu længere.”

Lederen af CSU gruppen i Europaparlamentet, Markus Ferber, taler til fordel for en fælles europæisk revision af indvandringspolitikken, og ser i den forbindelse Canada som et eksempel: “Canada er så meget længere end os og kræver en højere IQ af indvandrerbørn end af indfødte. Humane grunde som familiesammenføring, kan ikke i længden være det eneste kriterium for indvandring.”Der Spiegel: Unionspolitiker fordern Intelligenztests für Einwanderer. (Snaphanens oversættelse) BILD: Empörung über IQ-Tests für Zuwanderer. (New Aussie PM in favour of skilled immigration, Nobel prize-winning economist,  argues  that immigrants should pay for the right to settle in Britain.)

Det er uvist, hvad der menes med det kursiverede, men i Spiegel-teksten står: “Kanada ist da viel weiter und verlangt von Zuwandererkindern einen höheren Intelligenzquotienten als bei einheimischen Kindern.”

af Julia Caesar ©

De kommer från Afghanistan, Somalia och Irak. De har rest över halva jordklotet och betalat stora penningsummor till kriminella smugglarligor. Deras mål är Sverige. De är utsända som ombudsmän för att skapa en framtid inte bara för sig själva utan också för sina stora familjer. De är unga män – nästan alltid män – de flesta i övre tonåren, men några så gamla som 30 år eller mer. Flera av dem har fru och barn i hemlandet. Ändå söker de asyl som minderåriga. Det är den snabbaste och enklaste genvägen in i Sverige.

(Grafik: Affes Statistik-blogg.)

Flertalet är varken flyktingar, barn eller ensamma. Ändå kallas denna explosivt ökande kategori asylsökande ”ensamkommande flyktingbarn”. Uttrycket används systematiskt av politiker och media i något som bara kan kallas politiskt bedrägeri. Genom talet om ”ensamma barn” ska svenskarnas medkänsla med de stackars ”barnen” exploateras. Alla medel är tillåtna. Den svenska regeringen och svenska myndigheter deltar glatt och utan samvetsbetänkligheter i den grova organiserade brottslighet som utgörs av människosmuggling och ofta är kombinerad med narkotikasmuggling och annan kriminalitet. Enbart för Sveriges del genererar denna människohandel många miljarder per år.

De mörklockiga unga männen är godtycklighetens och rättsosäkerhetens absoluta spjutspets i den svenska asylpolitiken. De är en perfekt illustration till att asylhanteringen fullständigt har havererat. Rätten att söka asyl är absolut. I Sverige tolkas det som att rätten att få asyl är en mänsklig rättighet, oavsett om man har asylskäl eller inte. Längst fram i ledet, som fanbärare och juveler i maktens krona går de ensamkommande unga män som har getts en gräddfil in i Sverige.

Det politiska och mediala etablissemanget har dock underskattat allmänhetens slutledningsförmåga. Allt fler upptäcker de bedrägerier och den grova världsomspännande kriminalitet som är själva grunden för människosmugglingen. Men etablissemangets ovilja är kompakt mot att riva undan madrasstjocka lager av hyckleri och falsk sentimentalitet som smetas över de ”ensamkommande flyktingbarnen”. Sanningen som döljer sig därunder är inte vacker.

Okunniga och blåögda politiker

Vilseledandet av allmänheten är satt i system. Inte ens basala kunskaper verkar vara nödvändiga för att politiker ska yttra sig. Ta en politiker ur högen, vem som helst, och lyssna på vad de har att säga! Så här låter det när folkpartisten Anne-Marie Ekström, 63, från Borås – en av dessa politiskt naiva välmenande kvinnor – skriver på sin blogg.
Anne-Marie Ekström satt i riksdagen 2002 – 2006 och vill gärna tillbaka dit. Hon skriver:

”När de väl kommit till Sverige så klarar de sig ofta väldigt bra enligt forskning. Blir etablerade och bidrar till det svenska samhället. Har man lyckats ta sig över halva jordklotet har man nog en viss initiativförmåga. Även dessa unga män kan man säga vara entreprenörer. Och svenskarna är mer villiga att ta emot ensamkommande flyktingbarn. I veckan beslutade också Borås stad att ta sin del av ansvaret. Tillsammans med övriga kommuner i Sjuhärad.”

Anne-Marie Ekström får många kunniga, pålästa och kritiska kommentarer till sitt blogginlägg. Samtliga inbjuder till eftertanke. Men Anne-Marie Ekström har redan gjutit sin uppfattning i betong, en gång för alla:

”Visst kan det finnas de som inte säger hela sanningen. Men jag tror inte att någon ger sig iväg på en så lång strapats för att leva på bidrag. Tvärtom behövs det både initiativförmåga och överlevnadsinstinkt. Vi kommer att behöva fler som jobbar i framtiden. Det är viktigt att de som kommer hit slussas ut i samhället på ett bra sätt. Då är de som kommer en resurs. Det handlar inte bara om de ensamkommande barnen. Jag tycker inte man behöver ställa grupper mot varandra. Jag tror mer på att öka kakan som ska fördelas genom ökat företagande.”

En enastående floskelparad, till och med för att komma från en politiker. När den är levererad känner sig Anne-Marie Ekström antagligen som en verkligt god människa. Som man gärna gör när man lever ett liv i faktaresistens.”Jag tror inte att någon ger sig iväg på en så lång strapats för att leva på bidrag.”

Ökat med åtta gånger sedan 2004

Om Anne-Marie Ekström och andra politiker hade besvärat sig med att ta reda på fakta hade de fått veta bland annat följande:

De unga jordenruntresenärerna utgör en ny sorts trafficking. Familjen i hemlandet gör en investering och betalar en flyktingsmugglare en stor summa pengar. Ett av barnen skickas iväg över halva jordklotet som ”ankare” – en förtrupp. Efter ankaret kommer båten, det vill säga släkten. Den unge, ofta familjens äldste son, utnyttjas som inkörsport till välfärdsparadiset i norr där ingen behöver arbeta och försörja sig om man inte vill. Resan kan kosta 200 000 kronor eller mer – en summa som mycket få svenskar har råd att lägga på resor. Självklart vill familjen och släkten ha valuta för sin investering. En kort tid efter att den unge mannen har fått PUT, permanent uppehållstillstånd, knackar släkten på porten till Sverige och flaggar upp som anhöriginvandrare.

2004 kom 388 ”barn” till Sverige som asylsökande. 2006 bytte Sverige till en borgerlig alliansregering. Det året kom 816 ”barn”. Sedan dess har antalet så kallade ”ensamkommande barn” mångfaldigats. Under 2009 kom 2 250 ungdomar för att söka asyl. I år beräknas det komma minst 3 000. Sedan 2004 har antalet ökat med nästan åtta gånger. Ingenting tyder på att insmugglingen av ungdomar kommer att minska. Tvärtom. I takt med att andra länder skärper kraven för asyl ökar trycket på Sverige. Flyktingsmugglarna är ytterst välinformerade om reglerna i varje enskilt land och dirigerar sina kunder till det land som ger bäst valuta på satsat kapital. Det gör Sverige, utan konkurrens. Livstids bidragsförsörjning är prima lockbete.

Sedan kommer släkten

De unga männen kommer ensamma. De påstår att de saknar familj och står ensamma i livet. Det är sant bara i en liten del av fallen. Flertalet ljuger i enlighet med den prefabricerade story som flyktingsmugglaren har lärt dem och som ingår i hans arvode. I mer än 90 procent av fallen blir den unge själv anknytningsperson när föräldrar och andra som sagts vara ”döda” eller ”försvunna” mirakulöst återuppstår och dyker upp livs levande så snart deras son eller dotter har fått PUT.

Ett fall kan till exempel se ut så här – en anställd på Migrationsverket berättar anonymt på Merit Wagers blogg. Merit Wager är journalist och har arbetat ideéllt som Medborgarnas flyktingombudsman i många år. Hon är starkt engagerad i asyl- och migrationsfrågor.

En tonårspojke från Somalia kommer till Sverige. Eller rättare sagt, Migrationsverkets personal tror att han kommer från Somalia och tror att han är minderårig (under 18 år). Han säger att hans pappa är död och att han inte vet var mamma och syskonen finns. Resan har dock betalats av mamma, som har skickat sonen till en moster i Sverige. Tonåringen bor hos sin moster och får en god man. Socialen gör en kort utredning och hänvisar till att det är Migrationsverkets sak att söka efter mamman och resten av familjen.

Migrationsverket gör en kort utredning och hänvisar till att det är socialens sak att söka efter mamman och resten av familjen. Språkanalys görs inte. Åldersbestämning görs inte. Det hinns inte med, eftersom utredning om minderåriga får ta högst tre månader. Den unge mannen får PUT efter tre månader och tio dagar. Exakt fyra månader senare besöker hans mamma och syskon plus en styvfar och hans påstådda barn – totalt åtta personer – en svensk ambassad i hemlandet. Nu vill de flytta till Sverige i sin egenskap av anhöriga till ”ankaret”.

”Förklaringen i efterhand är att ”mor och barn fick – av en ren slump – telefonkontakt med varandra två veckor efter att sonen fick PUT.”

Minderårig med grått hår och tappade tänder

Ett annat fall från Merit Wagers blogg – en handläggare på Migrationsverket berättar:

”I ett fall togs ett beslut i samråd med enhetschefen om att den sökande inte var ett barn. Fast han påstod det. Han hade grå stänk i håret, saknade en hel del tänder och han hade ett beteende som inget barn eller ungdom har. Han var uppskattningsvis cirka 35 år. Men lik förbannat protesterade han och hävdade att han måste bedömas som varande ett barn tills verket bevisat motsatsen. I hans land grånar håret snabbt, man tappar tänderna och man blir vuxen i förtid. Enligt honom. I många länder är en sjuttonåring inte ett barn utan redan en familjefar eller mor med ett antal barn. Men de “sjuttonåringar” som kommer hit klassas som ensamkommande barn. Och de har anpassat sina historier så som de vet att vi vill höra dem. Till exempel så här:

Dessa sökande är bara barn som inte vet någonting. De vet knappt vad de heter och de vet definitivt inte vad deras föräldrar heter eller var de bodde. Antingen är de analfabeter eller också har de förträngt allt som de en gång visste, på grund av att de bara var barn när allt hemskt hände, och således var de sårbara. Något hände alltså, och hela familjen sprang i väg åt olika håll. Men som genom ett under träffade alltid dessa äldre barn en smugglare som undrade över varför de satt på gatan och var så ledsna. Denne smugglare tog sedan barnen hem till sig, eftersom han hade ett så gott hjärta. Sedan betalade han deras resa till Sverige. Bara för att han tyckte att det var för hemskt att 17-åringar satt på gatan och grät och tiggde. Gud välsigne alla dessa smugglare i Iran, i Kongo, i Burundi, i Uganda , i Somalia etc.”

PUT beviljas på löpande band

En anonym ”migga” (anställd på Migrationsverket) skriver på Merit Wagers blogg:

”Jag jobbar inte ens med barnärenden. Men nästa år (2010) är detta det enda vi sysslar med. Mellan en vecka och tre månader efter att ett ”barn” kommit till Sverige och fått PUT är det en drös anhöriga som flaggar upp sig och menar att de måste bo med det ”barnet” – i Sverige. Och handläggarna av barnärenden ska enligt generaldirektör Dan Eliasson inte ställa några frågor alls, så det går fort också. Barnhanteringen på verket kan bara liknas vid ett löpande band.”

Tolv ansökningar från så kallade ”ensamkommande flyktingbarn” som alla bedyrat att de står helt ensamma i livet har genererat inte mindre än 45 ansökningar från alla möjliga släktingar som mirakulöst har återuppstått ifrån de döda: föräldrar, styvföräldrar, fastrar, morbröder, mormödrar, syskon, halvsyskon, kusiner. Alla dessa påstått ensamma ungdomar fick PUT på löpande band. Ingen ställde några följdfrågor om var deras föräldrar eller andra släktingar fanns.

”De anhöriga dyker sedan upp som om man kunnat ställa klockan efter dem. Dessa ”ensamma” unga ger inte bara upphov till en utan flera anhöriga som söker tillstånd (i de tolv fallen ovan alltså i genomsnitt cirka fyra anhöriga per ”barn”). Och hur ensamma var de då?”

Lögnen är satt i system

Lögnen är satt i system. De frågor som den betalande allmänheten skulle vilja ha svar på ställs aldrig av media.

• Varför är det nästan uteslutande pojkar som kommer? Har flickor det inte lika svårt i hemländerna och lika stor anledning att söka asyl?
• Hur kommer det sig att man tar sig över halva jordklotet från Irak, Somalia och Afghanistan till just Sverige? Många andra länder har passerats under resan. Enligt Dublinkonventionen ska asyl sökas i det första land man kommer till.
• Hur kommer det sig att de unga männen kan betala flyktingsmugglare flera hundra tusen kronor? Var kommer pengarna ifrån?
• Och hur stämmer det faktum att de är påfallande välnärda, klädda i moderiktiga kläder och utrustade med moderna mobiltelefoner med att de lider nöd?
• Om man påstår sig ha rest med lastbil och i container från Afghanistan under stora umbäranden i flera veckor – hur kan det då komma sig att man dyker upp i Sävsjö (som fem afghanska unga män på julaftonen 2009) propert klädd i de senaste modejeansen, utrustad med mobiltelefon och dessutom visar sig vara betydligt äldre än 18 år?

I Norge bluffade 9 av 10

Fortsæt med at læse “Søndagskronik: Juvelerna i maktens krona”

fra den nye freestyle CD med Toksvig, Simpsom og Leth: Vi Sidder Bare Her. Ikke Euforisk.

Drømmen om den store verdensrenselse

Artiklen her, der er en omtale af en anden, længere gennemgang (Ernest Sternberg: Purifying the World: What the New Radical Ideology Stands For), henviser til umiddelbart genkendeligt billedsprog der mere eller mindre åbent ligger bag meget af det kulturelle selvhad i tiden: Forestillinger om vedvarende at imødegå det der opleves som det onde – USA, Israel, industrien, konsumvarer, bilisme og meget andet, og en næsten religiøs tro på at der på den anden side af det endelige opgør venter en genfødt verden. Dette er åbenlyst tilfældet når vi taler om voldsfantaster, autonome og overvintrede socialister i Enhedslisten, men for mig ligger der stadig et endnu mere underbelyst område der kalder på forklaring, nemlig passiviteten og medløberiet hos dem der ikke er politisk aktive eller har utopiske drømme. Jeg tænker især på det daglige lille (selv)had vi vel alle kender: Nedsættende bemærkninger om det der opleves som typisk amerikansk; ureflekteret accept af Israels skurkerolle; accept af religiøse særhensyn i skolen osv. – i hvor høj grad har hverdagens kulturelle selvhadere forestillinger om hvad konsekvenserne ville blive, incl. for dem selv, hvis tendenserne blev ført til deres yderste konsekvens? Fantaster og voldsromantikere har der alle dage eksisteret, og at de kan finde fælles fodslaw er logisk nok. Men hvad forestiller ganske almindelige Gutmenschen eller simple medløbere sig egentlig som det endelige mål? (LFPC)

To the contemporary conservative, progressive ideology is often murky and incomprehensible. It is very difficult for some on the right to understand the apparently illogical and unrealistic machinations of the radical leftist mindset. Their political objectives, if achieved, inevitably lead to further demands for concessions toward an ever-greater ideological purity. Something even darker and more malevolent is happening, however. The various radical leftist factions and special interest groups are rapidly coalescing into a global movement. […]

In Steinberg’s analysis, from the historical ashes of failed fascist and communist regimes a new totalitarian ideology is emerging:

Though a mouthful, world purificationism would do well in expressing what the movement wants. It wants to achieve a grand historical vision: the anticipated defeat of imperial capitalist power in favor of a global network of beneficent culture-communities, which will empower themselves through grassroots participatory democracy, and maintain consistency across movements through the rectifying power of NGOs (Non-Governmental Organizations), thereby bringing into being a new era of global social justice and sustainable development, in which the diverse communities can harmoniously share an earth that has been saved from destruction and remade pristine. […]

The purificationist dream is a world without borders, governed by a global network of NGO’s. Almost all current activist organizations containing the words “green”, “justice”, “peace”, or “solidarity” would find a position in the ruling structure. These NGO’s would gravitate toward forming a totalitarian regime since, as Steinberg points out, they are “unaccountable to an electorate and escape political checks and balances…” […] Andrew Thomas: The Leftist ‘Purification’ Movement

En ommer

Det var nogle dødkedelige græsbilleder forleden, men jeg har aldrig tænkt over at fotografere græs før, ikke engang når jeg tog fodboldkampe. “de grønlige Spidsbueporte”, står der i digtet. Ud på plænen. Græsset er højt, plæneklipperen er i stykker, for ham der kan lave den, en pensioneret sømand, har været på motorcykeltræf i tre dage. Ned med næsen, om på ryggen, nu vokser min verden sig stor og jeg bliver svimmel. Billeder taget på hovedet. Men nu handler det dog ikke så meget om græs, Rifbjerg skriver om det : tilbage til tunnelen, på knæ, næsten krybende med en bøn om at få lov til at gå i sin mor igen. Jeg ville  bare sige “ydmyghed.”  Måske er det nemmere at fotografere mennesker ?

Fortsæt med at læse “»Jeg har muligvis ikke fået lavet en skid«”

Da Thomas Nydahl skriver om Gould idag, – hans afsmag for live-publikum og hans “kærlighedsaffære med mikrofonen,” søgte jeg en ekstra gang for at se om dokumentaren “The Alchymist” (1974) var kommet online, og heureka, den var der i fuld længde. Svensk TV sendte den i 2002, i Danmark ser vi ikke sådan noget. Filmen kredser om hans liv i indspilningsstudiet, et super-koncentreret nærbillede. Nettet snurrer hurtigt. Her kan man sætte farten ned, fordybe sig og rense sensorerne. (Min. 48, engelsk, utekstet. Kan downloades på to minutter.)

Mona Sahlin: “Som socialdemokrat kan jag hämta inspiration från Jesus”

“Men det vigtigste er, at alle børn lærer at svømme, ” undtagen Jesus, skulle man tro. En virkelig hård sommernyser. Det er gerne allergi på denne årstid. “Klimaet er poltikens Jesus-spørgsmål,” det er da ikke helt løgn. Og så rigtig bask til DK, selvfølgelig.

Mona Sahlin säger att det finns värdefrågor som hon inte kan kompromissa om som främlingsfientlighet, rasism och homofobi, och hon kritiserar danska socialdemokrater för att just ha gjort detta. Hon ser gärna att skolavslutningar sker i kyrkan, och hon vill ha fortsatt politikerstyrd folkkyrka. Hon vill inte ha förbud för nikab eller burka och accepterar att simundervisning sker i separata pojk- och flickklasser. SR: Människor och Tro ( Människor och islam) – i dag kaldet “Mennesker og Mona, fra min. 25:55

– for vi ved stadig ikke hvem der er inde i Mona, og om et halvt år er det sandsynligvis ligegyldigt, for da en hun en almindelig ufaglært back-bencher i Riksdagen.

Sort Labourpolitiker kaldt “racist” af partifælle

Underholdningsværdien er betydelig, og når fremtrædende folk på venstrefløjen undtagelsesvis erkender at racisme ikke kun er noget der udøves af hvide, skal det selvfølgelig ikke forbigås (LFPC).

Labour leadership contender Diane Abbott was seething after being branded a ‘racist’ and an expenses cheat by political pundit Andrew Neil. Left-winger Ms Abbott was savaged by Mr Neil on his late-night BBC show This Week over her decision to send her son James to the £12,700-a-year City of London School.

Ms Abbott, who earned £36,000 a year as a regular guest on the show alongside Michael Portillo until stepping down to fight for the Labour leadership, had defended her stance, saying: ‘West Indian mums will go to the wall for their children.’ Mr Neil hit back by demanding: ‘So black mums love their kids more than white mums, do they?’

Furious Ms Abbott said: ‘I have said everything I am going to say about where I send my son to school.’ Mr Neil persisted: ‘Supposing Michael said white mums will go to the wall for their children. Why did you say that? Isn’t it a racist remark?

‘If West Indian mums are as wonderful as you say, why are there so many dysfunctional West Indian families in this country? And why do so many young West Indian men end up in a life of crime and gangs? ‘You didn’t want your son to go to a school full of kids who have been brought up by West Indian mums.’

As Ms Abbott repeatedly refused to reply, Mr Neil asked: ‘Would you like to make it clear that West Indian mums are no better than white mums or Asian mums?’ When Ms Abbott, squirming in her seat, replied, ‘I have nothing to say,’ Mr Neil taunted her: ‘You don’t want to do that – you still think West Indian mums are the best?’ […] Diane Abbott fumes after being branded a racist on TV by This Week host Andrew Neill

DR, TV 2 og den bjergsomme Kinnock-familie

Helle Thorning-Schmidt må være glad. Hun må være glad for, at hun ikke er Lene Espersen.Thorning har nemlig fået en ubehagelig sag med hendes mand, der ikke betaler skat i Danmark. Hvis hun havde været Lene Espersen, ville den sag have kørt i højeste gear aften efter aften i tv. Men hun er Helle Thorning og slipper langt billigere. Det er pærenemt for tv at skabe en stemning af dyb krise omkring en toppolitiker. I Lene Espersens tilfælde tog man en enkelt fejl fra hendes side, oven i købet en fejl uden store konsekvenser, og blæste den vildt op. Det blev fulgt op af hurtige meningsmålinger, hvor vælgernes forudsigelige kritik af Lene Espersen så igen kunne blæses vildt op. Sådan er det blevet ved i måneder.

Thornings skattesag skulle have alt i sig til at få en lignende behandling. Alene det, at man har en statsministerkandidat, hvis mand ikke betaler skat her, hvor hele familien bor og trækker på de offentlige ressourcer. Manden, Stephen Kinnock, kunne uden videre have valgt dansk beskatning. Det burde vel også være en oplagt sag for tv at få afklaret, om han sågar har overtrådt loven. DR og TV2 ville heller ikke have været i bekneb for eksperter, der satte spørgsmålstegn ved Kinnocks dispositioner. Som skatteadvokaten Tommy V. Christiansen udtrykker det:

»Hvis han er på den rigtige side af stregen, så er han det i hvert fald helt bevidst, for det kører helt ude på kanten, og han må gøre store krumspring for ikke at blive skattepligtig i Danmark.« (JP 25/6.) ….Men hvad forklaringen end er, så er det uholdbart, at DR og TV2 reelt fører valgkamp. Man kan ikke hetze mod Lene Espersen og holde hånden over Helle Thorning. Pittelkow: DR og TV2 fører valgkamp

Hvad end danske skattefolk finder ud af, så er det af interesse at Kinnock familien allerede meget længe “har kørt helt ude på kanten” af det tilladelige, i en sådan grad, at man er i tvivl om, de mon ikke snarere er blevet milliardærer i danske kroner. Det starter med at EU modstanderne Neill og Glenys kommer i EU. Så kræver tilskud til to lejligheder, selvom de bor sammen, så ansætter Glenys sin datter  Rachel som vellønnet “executive assistant and researcher”, og så kører den vilde pengejagt. Hr. og fru Kinnock får tilnavnet “ Brussels’s very own Lord and Lady Expenses,” så mange penge kan de bruge. Spørgmålet er, om det er familien Kinnock eller det er et system, der tillader politikere at skrabe så mange penge til sig, der er mest betændt. Det hører med i historien om Stephen Kinnock, selvom danske medier skåner ham og Thorning for den.

Fortsæt med at læse “Weekendfilm II: Alkymisten Glenn Gould”

En dramadokumentarisk hyldest til Orwell på 100-års dagens for hans fødsel i 2003. Selvom Orwell arbejde på BBC fra 1941, findes der mærkeligt nok hverken stemme- eller filmoptagelser med ham. Da jeg var helt ung, havde jeg den vane, at hvis jeg kunne lide en forfatter, læste jeg hver linje han havde skrevet. Ingen highlights og potpourrier. Det samme  med Orwell, der også har skrevet mindre gode romaner, skal man vide. Jeg læste The Collected Essays Journalism and Letters of George Orwell i fire tykke Penguin bind, 1200 sider, og forsøgte mig endda med oversættelser, en lidt stor mundfuld for en 17-årig gymnasiast. Det var hele i 1969, hvor han endnu ikke var outed af venstresnoede gymnasilærere, som jeg hører han – “anti-kommunisten”, så var man allerede halvvejs en McCarthyist i de forrykte år, – kunne være i firsernes gymnasium. Hele læseriet tog trekvart år. Her tager det halvanden time. – Denne film blev flot anmeldt, da den kom. Den er også rigtig god, mere dokumentar end drama. Den indeholder adskillige filmklip med mennesker, der kendte den unge  Orwell, da han  var down and out. Som kendte den midaldrende, og som kendte hans kone Eileen, der døde i 1945, og gjorde ham “desperately alone” indtil ægteskabet med Sonia Brownell det allersidste år.

In the future, we shall abolish the orgasm. Our neurologists are at work upon it now. There will be no loyalty, except loyalty towards the Party. There will be no love, except the love of Big Brother. There will be no laughter, except the laugh of triumph over a defeated enemy. There will be no art, no literature, no science. There will be no curiosity, no enjoyment of the process of life. All competing pleasures will be destroyed. But always— do not forget this, — always there will be the intoxication of power, constantly increasing and constantly growing subtler. Always, at every moment, there will be the thrill of victory, the sensation of trampling on an enemy who is helpless. If you want a picture of the future, imagine a boot stamping on a human face— forever. The moral of this, is a simple one. Don´t let it happen. 1984  (1949)

All writers are vain, selfish, and lazy, and at the very bottom of their motives there lies a mystery. Writing a book is a horrible, exhausting struggle, like a long bout of some painful illness. One would never undertake such a thing if one were not driven on by some demon whom one can neither resist nor understand. For all one knows that demon is simply the same instinct that makes a baby squall for attention. And yet it is also true that one can write nothing readable unless one constantly struggles to efface one’s own personality. Good prose is like a windowpane. I cannot say with certainty which of my motives are the strongest, but I know which of them deserve to be followed. And looking back through my work, I see that it is invariably where I lacked a political purpose that I wrote lifeless books and was betrayed into purple passages, sentences without meaning, decorative adjectives and humbug generally. Why I write (1946)

Lynchning i Belleville

En afrikansk tasketyv har fejlbedømt situationen. Det gik hårdt for sig forleden, da op imod 10.000 kineresere i Paris havde fået nok. Online ses det ikke, at danske medier har omtalt demonstrationen og de efterfølgende uroligheder. Chinesische Selbstjustiz in Paris Belleville

“Apokalypse” i Paris efter algiersk fodboldnederlag

Fortsæt med at læse “Vand og græs”

bliver i følge Channel Four ikke mere udbredt, men mere radikal på alle fløje. Artiklen frikender English Defence League for ekstremisme og racisme, men det er klart, at hvis de fortsætter med at vokse sig store med samme hast som nu, får de hooligans ind, der ikke kan kontrolleres.

Convictions point to rise of far right extremism, NATION OF STRIFE AND STRAIN

FNs flygtningekonvention er forældet

Eksempelvis forekommer det underligt, at en flygtning fra Iran flygter gennem mange europæiske lande før de kommer til Center Sandholm i Nordsjælland, hvor det magiske ord asyl fremstammes. Men alle de europæiske lande har underskrevet Flygtningekonventionen og skal derfor yde præcis den samme beskyttelse, som Danmark kan yde. Men sagen afgøres jo nok af, at Danmark er et rigere og bedre (økonomisk) land at søge asyl i, end de andre lande er. [..]

FNs Flygtningekonvention nærmer sig de 60 år, og tiden er løbet fra den. Nutidens globale flygtningeproblemer og folkevandringer, oftest repræsenteret ved “økonomiske” flygtninge, er uegnet til at blive løst af den forældede konvention fra 1951.En ny flygtningekonvention efterlyses derfor. Hovedlinjen i en ny konvention skal være nærhed, hvor flygtninge skal forpligtes til at søge asyl i nærmeste (nabo) land. Vi skal ikke tillade, at flygtninge drives ud på en rejse Jorden rundt, eller er i lommen på kyniske menneskesmuglere. Af Peter Skaarup, MF, næstformand for Dansk Folkeparti

“SF´s inhumane udtalelser”