Næsten samtidig med optøjerne i Uppsala udspillede denne scene sig på et amerikansk universitet. David Horowitz har for vane i debatter at udspørge modparter om de vil tage afstand fra Hamas og Hizbollah – den slags spørgsmål der ville være guld i mainstreammedierne, og derfor aldrig bliver stillet. Scenerne her fra USCD i San Diego er ikke kendetegnet af samme kropslige og verbale primitivitet som blev Vilks til del, men det skyldes jo nok at USA håndplukker sine indvandrere fra de bedste af de bedste, og derfor har verdens mest velintegrerede muslimske mindretal. Den indpakkede frøken her udtalte da også på ganske civiliseret vis at hun gerne så denne verdens jøder udryddet (LFPC).
[…] My name is [Jimena Imad Musa Ahmal Bahiri](sp) and I’m a student here at UCSD. […]
Horowitz: Will you condemn Hamas?
MSA member: Would I condemn Hamas?
Horowitz: As a terrorist organization. Genocidal organization.
MSA member: Are you asking me to put myself on a cross? […]
[Horowitz:] I am a Jew. The head of Hizbollah has said that he hopes that we will gather in Israel so he doesn’t have to hunt us down globally. For or Against it?
MSA member: For it. “Palestinian cause” unmasked
UK: Skolepiger tvunget til tørklædeindpakning før moskébesøg
Kun i Storbritannien, må man formode. “Community cohesion” er et meget benyttet britisk væsel-begreb der uden videre kan oversættes ‘krybende eftergivenhed for muslimerne, eller det ender i kaos’. Læg på denne baggrund mærke til sidste sætning citeret her – en nærmest mafiøs trussel (LFPC).
A Catholic schoolgirl has been branded a ‘truant’ by her teachers after she refused to dress as a Muslim for a school field trip to a mosque.
Staff had ordered 14-year-old Amy Owen and her classmates to dress in headscarf, wear trousers or leggings and keep her arms covered for the compulsory visit to the mosque after it was arranged to promote ‘community cohesion.’ Parents at the 1,100 pupil Ellesmere Port Catholic High School in Ellesmere Port, Cheshire were also told they were each required to make a £3 contribution towards the trip for all Year Nine students.
But when Amy refused to dress in Muslim attire for the visit to Al Rahma Mosque in Toxteth, Liverpool, staff warned her about rules and said refusal would mean non attendance which would then be marked down as an ‘unauthorised absence.’ […]
In a stern letter to her family with words in block capitals and underlined, the school’s headmaster Peter Lee said the visit was ‘as compulsory as a geography field trip.’ He added: ‘There are two reasons for these visits. One is that the scheme of work in religious studies REQUIRES children to have knowledge and understanding of other world religions. ‘The second is that the school is REQUIRED to promote tolerance respect and understanding. This is known as community cohesion. A failure to do this could result in an unwelcome inspection judgement. None of us would relish that. […] Parents’ outrage as children told ‘dress as a Muslim for mosque trip – or you will be branded a truant’
Update: Krads lidt i overfladen, og skidtet vælter frem. Interessante oplysninger om den pågældende moské i en kommentar på Jihad Watch: Flere af de anholdte i sagen om terrorangrebet mod Glasgow Airport og det fejlslagne terrorangreb i London i 2007 frekventerede netop denne moské i Toxteth, Liverpool. Noget må altså være gået grueligt galt med budskaberne i prædikenerne, og netop derfor kunne et besøg være lærerigt af helt andre grunde. Det ville selvfølgelig forudsætte at det overhovedet var tilladt at stille kritiske spørgsmål, og svaret på dette er uden for enhver tvivl nej. Community cohesion fremmes ikke af virkeligheden, men omvendt har sprængte ligdele heller ingen ‘cohesion’.
[…] The second raid in Liverpool was at Hatherley Street, in Toxteth, where four Asian men in their 20s lived. There were no arrests. Neighbours said the four were from Pakistan and Yemen, and had lived in the property for only a few months. They attended the Al-Rahma Mosque at the end of the street. […] Eighth arrest in UK terror inquiry
En drabsmands familie græder ud
De er blevet truet, og det er uaccptabelt, men hendes mand er titalt for grov misshandel och grovt vållande till annans död og “23-åringen visade särskild råhet” overfor en forsvarsløs, gammel dame. Det er ikke kønt noget af det, men familien burde rette sine bebrejdelser mod den fængslede, en nybagt far der ikke tøvede med at kaste sin familie ud i svære problemer. At Landskronas befolkning har fået nok af vold, det er hovedsageligt svenske politiske ulykkesfugles skyld.
Frun är född och uppvuxen i danska Odense och har hunnit bo cirka två år i Landskrona. – “I Danmark finns det mer rasism än här. Jag har aldrig trott att det finns rasister i Sverige, kanske bara någon procent. Jag har alltid tänkt att svenskar är mer godhjärtade och snällare än danskar. Jag är mycket rädd. Jag tror på de där dödshoten mot min man och mitt barn. Samtidigt har jag alltid de här tankarna, att det inte kommer att hända något. De är svenskar. De är inga riktiga rasister.” – Brodern säger att han vill flytta från Landskrona. Han tror inte att händelsen skulle få lika stor publicitet om det hänt någon annanstans i Sverige. “Det bor många rasister här, säger han och tillägger att det även spelat in att offren är äldre människor”.”Vi måste hitta en stad dit vi alla kan flytta.”
Dagen derpå
Hvad angår Lars Vilks, kan man roligt sige at det ikke er i svenske medier, at tampen brænder. Journalisterne står selv for opinionen, og de tør ikke. Uppsalaavisen UNT har en lille ansats fra sin kulturchef, men fortryder og artiklen bliver et samleje der er afbrudt inden det når halvvejs, lidt indledende kultur-petting. Aftonbladets kulturchef, postkommunisten Åsa Linderborg har kun 20 linjer tilovers for hændelsen og har den eksotiske teori, at overfaldet nok skyldtes løbesedlerne om Jihad Jane. Aftonbladet mener også at De verkliga offren är Sveriges muslimer. Det minder mig om Ann Coulter, der bemærkede, at først efter at muslimer havde myrdet 3000 amerikanere, avancerede de endelig til at være offergruppe nummer ét. Konkurrencen er også benhård. Aftonbladets “rötvinsvänster” og islams offertænkning og krænkningsdyrkelse passer som hånd i handske. “Louis, I think this is the beginning of a beautiful friendship.”
Vi befinder os med andre ord i en børnehave befolket af infantile voksne. For sådan er det hele vejen rundt i det indavlede miljø, der står for autoriseret svensk opinion. Står det til dem, skal Sverige sejle videre mod sin uundgåelige skæbne: flere saudiske stormoskeer, større og større muslimsk befolkning og indflydelse, og tilsidst naturligvis den krig, som mere reflekterede væsener undenfor pressen efterhånden ser som en logisk følge af dagens tendenser. Ikke i morgen, ikke om 10 år, men read my lips, I der har børn, det er den vej i bliver ført af skrivebordsgeneraler, der er blindere og døvere en I selv er. Alarmisme ? Nej, dette er hvad modne, afbalancerede velinformede svenskere vi har kontakt med, taler om. Det er der ingen grund til at fortie, det kan ikke stå i en avis, men det kan stå her. For så vidt har den været i gang længe, for den der så ordentligt efter. Skriften på væggen kan denne presses fejge, ryggradsløse, virkelighedsfornægtende skribenter ikke viske ud. Kun Gudmunddson i Svd tør ridse problemet op, så enhver selv kan drage egne realistiske slutninger. Resten af pressens fysiske og åndelige kællinger er krøbet i et musehul, hvorfra de udsender røgslør til linjebetaling. Det er betegnende at Svd´s oplag øger, mens DN og AB´s stadig synker. (Vilks tog et mobilfoto af en af angriberne inden foredraget. På de “sociale medier” råder der fuld, verbal krig, her og her. Newsmill har oppet sig en lille smule i dagens anledning: Ögonvittne: Segerstämningen när föreläsningen avbröts var vämjelig.) – Bortset fra det, så fortsætter krigen mod Vilks i cyberspace, hans side er hacket kl. 15.25, hvis nogen vil høre noget arabisk musik og læse en slags engelsk. (klik screenshot)
De många filmupptagningarna från Lars Vilks försök att föreläsa inför konstvetarstudenter i Uppsala, på temat yttrandefrihetens gränser i konsten, gör mig oroad. Det är inte någon religiöst betingad oro. Det gör fysiskt ont. I magen. Den säger till då och då när min hjärna borde känna mer stress. Det känns som håll, ungefär, men kan sitta i upp till ett dygn när det kommer. Jag har haft samma känningar återkommande sedan tonåren.
Fortsæt med at læse “Fra Uppsala til ‘civiliseret’ jødehad i San Diego”










